XML-strukturen og åbning for indberetning for 2025
XML-skemaer til brug for indberetning til RENTE-systemerne kan I finde på skat.dk/rente, vælg Teknisk vejledning og information. XML-skemaer for årsultimo 2025 er klar. Læs mere om dette i Teknisk vejledning Rente, afsnit 9, Bilag 1.

I skal ændre namespace til 01/01/2025.
Feltet "FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst" udgår af XML-strukturen fra 2025.

Den 6. oktober 2025 åbner vi for indberetning og validering for kalenderåret 2025.

Der lukkes for indberetning til årsultimo 2020 den 31. december 2025.

Pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger
Afsnit 1.4, der omhandler pligt til at indhente og indberette identifikationsoplysninger, er omskrevet. Der er ikke nye regler. Se afsnit 1.4, 1.4.1 og 1.4.2.

Præcisering af indberetning af præmietilbagebetaling, der skyldes præmiefritagelse
Hvis der er opnået ret til præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft, skal forsikringsselskabet og pensionskasser mv. indberette om en sådan tilbagebetaling. Læs hvordan indberetning skal ske i afsnit 4.1.

Rettelser i data, som også kan have betydning for indberetning til CRS eller FATCA
Vær opmærksom på, hvis rettelse af indberetninger også har betydning for de indberetninger, I har foretaget til CRS eller FATCA, så skal I også rette indberetningerne hertil. Det har vi tilføjet i afsnit 7.