Indberetningsvejledningen beskriver den praktiske håndtering af indberetning til Pensiondiverse af

  • afkast og kapitalværdi af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 og 53 A
  • tilbagebetaling af præmier ved præmiefritagelser
  • udbetaling af bonus mv. som tilfalder arbejdsgiveren ved forbehold efter pensionsbeskatningslovens § 17
  • tilbagebetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 22 E senest 19. januar i indberetningsåret, der vedrører indbetalinger, der er sket i det foregående kalenderår
  • tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens § 22 E og § 22 F
  • tilbagebetalinger til arbejdsgiver af præmier for forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger mv.

 til opfyldelse af den lovpligtige indberetningspligt.

Hvis vejledningen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis i Den juridiske vejledning, skal I som indberetningspligtig følge lovgivningen og Den juridiske vejledning.

Vejledningen er en selvstændig årlig vejledning. Den suppleres af et årligt nyhedsbrev (Årsbrev) samt et årligt Nyhedsbrev på pensionsområdet. Find Årsbrevet på skat.dk/ekapital, vælg Årsbreve og find nyhedsbrevet på skat.dk/indberetpension, vælg Nyt om pensionsområdet.

Pensiondiverse er en del af RENTE-systemerne og indberetningsvejledningen suppleres af en Teknisk vejledning Rente. Find vejledningen på skat.dk/rente, vælg Teknisk vejledning og information.

Find den tekniske vejledning til FTPs Gateway på skat.dk/ekapital, vælg Sådan indberetter du.

Indberetningsvejledningen er målrettet personer, som har ansvaret for de forretningsmæssige processer vedrørende indberetningen.

Skattestyrelsen bruger blandt andet indberetningerne til udstilling i skatteoplysningerne på skat.dk/tastselv eller på servicebrevet og til at danne årsopgørelser. Data bliver udstillet til anvendelse for andre offentlige myndigheder til beregning af offentlige tilskud.  

Markering af nyt stof 
Nyt stof og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: Ny tekst

Det fremgår samtidig af indholdsfortegnelsen, hvilke afsnit der indeholder stof, der er markeret som nyt eller en væsentlig ændring. 

Hvis der er væsentlige ændringer, er det desuden angivet i afsnit 0.1 Hvad er nyt?

Hjælp til søgning i vejledningen
For at søge efter relevante ord eller sætninger i vejledningen, kan I bruge luppen i højre side.

Abonner på nyt om eKapital 
Vi anbefaler, at I abonnerer på nyt om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feeds. Ved at abonnere vil I altid være opdateret om driftsproblemer, systemmæssige opdateringer og relevant information om vejledninger, webmøder mv.

eKapitals fælles driftslog på skat.dk/eKapital har individuelle driftslogs. Det betyder, at I kan vælge den information, der er relevant for jer.  I kan finde de enkelte driftslogs på skat.dk/ekapital, vælg Se alle driftslogs for eKapital.

Meddelelser og nyheder om pensionssystemerne fremgår af Driftslog for pension .

Tilmeld jer på den enkelte driftslog. Se hvordan I gør på info.skat.dk, vælg Nyt på Skat info Sådan abonnerer du på et RSS-feed.