Indhold
 Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder lovgrundlag og historik.
 Afsnittet indeholder:
  - Regel
  - Lovgrundlag
  - Historik
  
 Regel
 Der skal betales afgift af forsikringspræmier vedrørende lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer. Se § 1 og § 3, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
 Det er forsikringsselskaberne, der skal beregne og indbetale afgiften.
  Lovgrundlag
 Reglerne om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. står i lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020.
 Loven om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. forkortes i denne vejledning til ANSAL.
  Historik
 Afgiften trådte i kraft den 1. juli 1975.
 Afgiften blev indført som en præmieafgift.