Dato for udgivelse
17 maj 2005 08:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12. april 2005
SKM-nummer
SKM2005.198.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 101/2003
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Vurderingsudgift, anlæg, drift, udarbejdelse, årsregnskab
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et ejendomsmæglerhonorar for vurdering af en fast ejendom var en fradragsberettiget driftsudgift. Vurderingen var indhentet, fordi revisoren havde tilkendegivet, at det ville være mest retvisende, at udlejningsejendommen i selskabets regnskab var ansat til markedsværdien. Højesteret henviste til, at udgifter til udarbejdelse af årsregnskab er driftsomkostninger, og fastslog, at dette som udgangspunkt også gælder udgifter til bistand, der ydes til brug for udarbejdelsen af regnskabet. Hverken det forhold, at vurderingshonoraret vedrørte et anlægsaktiv, eller det forhold, at anvendelse af det af revisoren foreslåede regnskabsprincip ikke var nødvendig, kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om fradragsret.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Statsskattedirktoratets Cirkulære nr. 32 af 29. Juni 1988.

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 E.A.2.1.3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-2 E.B.5.2

Parter

H1 A/S
(advokat Christian Alsøe)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Peter Blok, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 4. afdeling den 23. januar 2003.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 A/S har for Højesteret navnlig anført, at betalingen af vurderingshonoraret er en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgiften blev afholdt med henblik på selskabets aflæggelse af et retvisende årsregnskab, og således har en driftsmæssig karakter. Det er uden betydning for fradragsretten, hvem der yder den udgiftskrævende ydelse, og om udgiften kan udskilles fra honoraret til revisor.

Supplerende sagsfremstilling

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg har den 22. december 2003 besvaret spørgsmål vedrørende værdiansættelse af investeringsejendomme, herunder revisors arbejdsmetoder til bekræftelse af ejendommenes værdi.

Parterne er enige om, at advokat FH i landsretten yderligere forklarede følgende:

"Bestyrelsen tiltrådte kun revisors anbefaling om at indhente vurderinger fra Sadolin & Albæk A/S på grund af det af revisoren oplyste om god regnskabsskik. Vidnet var bekendt med, at eksterne vurderinger af denne art var bekostelig, og bestyrelsen var ikke interesseret i at afholde unødvendige udgifter. Det har ikke været på tale at afhænde sagsøgerens ejendomme, og der er heller ikke planer om nu eller i løbet af de kommende år at afhænde ejendommene".

Højesterets begrundelse og resultat

Udarbejdelse af årsregnskab er et led i driften af en virksomhed, og udgifter, som afholdes med henblik herpå, må anses for driftsomkostninger, som er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette gælder ikke alene udgifter til selve udarbejdelsen af årsregnskabet, typisk honorar til revisor, jf. pkt. 2.1 i Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 32 af 29. juni 1988, men som udgangspunkt også udgifter til bistand m.v., som ydes til brug for udarbejdelsen af årsregnskabet.

H1 A/S afholdt i 1996 til brug for udarbejdelsen af selskabets årsregnskab for 1995 en udgift på 38.750 kr. til vurdering af selskabets udlejningsejendom. Dette skete med henblik på at ansætte ejendommens værdi i årsregnskabet til markedsværdien (handelsværdien) i overensstemmelse med det af bestyrelsen valgte regnskabsprincip, hvilket princip ubestridt var tilladeligt efter årsregnskabsloven.

Hverken det forhold, at vurderingshonoraret vedrørte et anlægsaktiv, eller det forhold, at anvendelse af det nævnte regnskabsprincip ikke var nødvendig, kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om fradragsret. Der foreligger heller ikke andre omstændigheder, som kan føre hertil, og Højesteret tager herefter selskabets påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 38.750 kr. til den selvangivne indkomst.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 60.000 kr. til H1 A/S.