SKAT har ikke godkendt anden kapitalindkomst bestående af lagerforskydning fra investeringsselskaber omregnet i forbindelse med omlægning af regnskabsår, hvorfor indkomsten er forhøjet med 226.682 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, jf. nærmere nedenfor.

Faktiske oplysninger
Klageren har omlagt sit regnskabsår fra forskudt regnskabsår til kalenderårsregnskab.

Omlægningsåret, indkomståret 2013, udgør perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013. Ifølge klagerens regnskab udgør lagerforskydning fra investeringsselskaber for perioden 615.282 kr.

Indkomståret 2012 dækker perioden 1. juni 2011 til 31. maj 2012.

Det fremgår af skatteregnskabet for indkomståret 2013 for perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013 i forbindelse med omlægning til kalenderårsregnskab, at nævnte lagerforskydningsindtægt er reduceret med den andel, der falder i perioden 1.6.2012 til 31.12.2012, beregnet som 615.282/19*7 = 226.682 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 226.682 kr., idet SKAT har fundet, at der ikke skal ske omregning af lagerforskydningen fra investeringsselskaber svarende til et kalenderår, da SKAT har anset, at der alene er tale om en forskydningspost på statustidspunktet, der ikke skal omregnes.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT anført følgende:

"Vedr. indkomståret 2013 er det vores opfattelse, at der ikke skal ske en forhøjelse af indkomsten med 226.682 kr., jf. SKAT´s punkt 3. I forbindelse med omlægning af indkomståret fra forskudt tilbage til kalenderårsregnskab skal der ske en omregning til helårsindtægt af løbende indtægter og udgifter, mens engangsudgifter og - indtægter ikke skal omregnes. Det er vores opfattelse, at lagerforskydning fra investeringsselskaber skal behandles som renteindtægter og -udgifter, dvs. som løbende indtægter og udgifter og dermed skal der ske en omregning til helårsindtægt.

I juridisk vejledning afsnit C.C.2.5.2.5. fremgår følgende:

"Ved omlægning af regnskabsår, der giver en omlægningsperiode, som er kortere eller længere end 12 måneder, skal der ske en tilpasning, så indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til den sædvanlige indkomst i et år. Formålet er, at skatteyderen i omlægningsperioden hverken skal stilles bedre eller ringere, end hvis omlægning ikke fandt sted. Når omlægningsårets indkomst regnes om til helårsperiode, skal engangsindtægter og engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår. Disse poster skal derfor holdes udenfor, når den øvrige indkomst regnes om."

Der skal henvises til LSR1999.651-1891-66 vedlagt som bilag 1, hvor der også skete omlægning af et regnskabsår og der var anskaffet en post obligationer i omlægningsperioden. Omregning til helårsindtægt skulle ske på grundlag af brøken 12/17, da Landsskatteretten fandt, at renteindtægter og -udgifter ikke var engangsindtægter og -udgifter og dermed skulle klagers renteindtægter fra den post obligationer, han havde erhvervet i omlægningsperioden omregnes til helårsindkomst efter de sædvanlige regler.

Kapitalindkomst fra lagerforskydning skal behandles på samme måde som renteindtægter og -udgifter og dermed skal lagerforskydningen svare til en helårsforskydning og ikke en forskydning over konkret 19 måneder. Dette begrundes også med, at det i kildeskattelovens § 22, stk. 2 netop er anført, at omlægning af et indkomstår kun kan ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Sker der ingen omregning til helårsindkomst af lagerforskydningen, sker der delvist en dublering af indkomståret, hvilket ikke er i overensstemmelse med loven."

1.1.   Retsregler og praksis
Kildeskattelovens § 22, vedrører omlægning af regnskabsår.
Juridisk vedledning afsnit C.C.2.5.2.5 vedrører opgørelse af indkomsten i forbindelse med omlægning af regnskabsår.
SKM2001.257.LSR, Landsskatteretten fandt at ændringen i foderbeholdninger alene var en forskydningspost på statustidspunktet som ikke skulle omregnes.

1.2.   SKATs bemærkninger og begrundelse
Klageren har omlagt sit regnskabsår til kalenderårsregnskab. I den forbindelse har SKAT ved brev af den 19. juni 2013 meddelt klageren følgende:

"Den omregnede årsindtægt skal mindst svare til den indkomst, der ville fremkomme ved at bruge den hidtidige regnskabsperiode. Det forudsættes, at der i omlægningsåret er tale om et rent år, og at der i omlægningsåret ikke vil være ekstraordinære forhold f.eks. salg af virksomhed eller større udsving i indtægter og udgifter. I så fald skal det forskudte indkomstår fortsat anvendes.

I øvrigt tager vi forbehold over for forhold, som på nuværende tidspunkt er os ubekendt."

Der er herved henset til, at ændringer i besætning og foderbeholdninger skal medregnes 100%.
SKAT finder, at der alene er tale om en forskydningspost på statustidspunktet, der ikke skal omregnes. Der henvises til SKM2001.257.LSR samt C.C.2.5.2.5 Opgørelse af indkomsten ved omlægning.

Der henvises til kildeskattelovens § 22, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse kan omlægning af et indkomstår kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres.

Anden kapitalindkomst bestående af lagerforskydning fra investeringsselskaber kan ikke godkendes omregnet. Indkomsten forhøjes derfor med 226.682 kr.

Bemærkninger til indsigelsen:
SKAT er enig i, at løbende indtægter og udgifter skal omregnes og at engangsudgifter og indtægter skal omregnes.

Efter SKATs opfattelse kan den afgørelse, der er henvist til LSR1999.651-1891-66 (TfS1999.493) alene tages til indtægt for, at bankrenter og obligationsrenter skal omregnes.

Tidligere skulle SKAT give tilladelse til omlægning. I den forbindelse har fuldmægtig cand. jur. [navn udeladt], Statsskattedirektoratet, i en artikel i Revision og Regnskab afsnit 5 udtalt følgende:

"Det afgørende er, at indkomsten ikke i princippet bliver påvirket af selve omlægningen, dvs. tilladelse ikke gives, hvis ansættelsen bliver væsentlig lavere end den ville være blevet uden omlægning."

og

"Der tænkes her ikke på de årligt tilbagevendende engangsindtægter og -udgifter som f.eks. renter, idet disse i denne relation kan sammenlignes med sæsonsvingninger, men på sådanne indtægter og udgifter, der optræder med års mellemrum, f.eks. en spekulationsgevinst eller et spekulationstab".

Omlægningen af indkomståret fra kalenderåret til det forskudte indkomstår forudsætter, at der i omlægningsåret er tale om et rent år, og at der i omlægningsåret ikke vil være ekstraordinære forhold.

Det følger af Landsskatterettens praksis, at indkomstansættelsen for et år, hvor regnskabet omlægges - som normalt - skal foretages på grundlag af en 12 måneders periode.
Hovedsynspunktet er, at klageren i omlægningsperioden hverken skal stilles bedre eller ringere, end hvis omlægningen ikke fandt sted.

Ved omlægning af regnskabsår, der medfører en omlægningsperiode kortere eller længere end 12 måneder, skal der derfor foretages en tilpasning, således at indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til klagerens sædvanlige indkomst i et år, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2001.257.LSR.

SKAT fastholder på den baggrund forhøjelsen.

Klagerens opfattelse, som anført i klagen
Klagen vedrører udelukkende punkt 3 i SKATs afgørelse - omregning af lagerforskydning i investeringsselskaber fra forskudt indkomstår tilbage til kalenderårsregnskab.

Beløbsmæssigt drejer det sig om lagerforskydningen fra et investeringsselskab, som udgør i alt kr. 615.282 kr. i perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013.

Påstand
Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at lagerforskydningen for indkomståret 2013 skal beregnes til 615.282/19*12, dvs. 388.599 kr., som medregnes til virksomhedens indkomst for indkomståret 2013.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at i forbindelse med omlægning af et indkomstår efter reglerne i kildeskattelovens § 22, skal lagerforskydningen vedrørende investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 behandles som en løbende indtægt/udgift og derfor omregnes til en 12 måneders periode. Det drejer sig om indkomståret 2013, som i omlægningsåret består af perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013.

Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt lagerbeskatning af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal anses for at være en engangsindtægt eller en løbende indtægt i forbindelse med omlægning af indkomstår efter kildeskattelovens § 22.

I bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 19 fra 2005, jf. LFF 2005-11-16 nr. 78, står følgende anført i bemærkningerne til § 19:

"Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til dels til § 2 a, stk. 1 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

Efter bestemmelsen skal gevinst og tab på aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For personer medregnes gevinsten eller tabet til kapitalindkomsten. Reglerne for beskatning af disse aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. afviger fra de almindelige regler for beskatning af aktier. Eksempelvis skal aktionærens gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet, jf. § 23."

Der fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at gevinst eller tab skal medregnes til kapitalindkomsten og opgørelsen sker efter et lagerprincip. Det er også tydeligt angivet, at reglerne for beskatning af beviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 afviger fra de almindelige regler for beskatning af aktier.

I forbindelse med omlægning af indkomstår fra forskudt tilbage til kalenderårsregnskab er det derfor repræsentantens opfattelse, at gevinst og tab på beviser omfattet af lagerbeskatning ikke skal anses for engangsindtægter/- udgifter, men skal behandles som løbende indtægter og udgifter, hvor der skal ske omregning til helårsindtægt i forbindelse med omlægning af indkomstår. Det følger af, at indtægten/udgiften for personer medregnes til den skattepligtige indkomst - som kapitalindkomst og derfor skal indkomsten behandles på samme måde som renteindtægter- og udgifter, som også anses for kapitalindkomst for personer, i forbindelse med en omlægning af et indkomstår.

I Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.2.5. fremgår følgende:

"Ved omlægning af regnskabsår, der giver en omlægningsperiode, som er kortere eller længere end 12 måneder, skal der ske en tilpasning, så indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til den sædvanlige indkomst i et år. Formålet er, at skatteyderen i omlægningsperioden hverken skal stilles bedre eller ringere, end hvis omlægning ikke fandt sted. Når omlægningsårets indkomst regnes om til helårsperiode, skal engangsindtægter og engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår. Disse poster skal derfor holdes udenfor, når den øvrige indkomst regnes om".

Der skal også henvises til, at der ikke er tale om engangsindtægter/-udgifter, da beviserne er omfattet af lagerbeskatning og dermed hører de under den normale løbende indkomst på samme måde som renteindtægter/-udgifter, som også medregnes til den løbende indkomst.

Havde klageren i stedet investeret i aktier eller andre værdipapirer, som beskattes efter et realisationsprincip, ville gevinst/tab ikke have hørt under den løbende indkomst, men skulle i den konkrete omlægningsberegning have været behandlet som en engangsindtægt/-udgift.

Ved omlægning af et indkomstår efter reglerne i kildeskattelovens § 22, og hvor skatteyder har værdipapirer, er det værdipapirernes skattemæssig behandling, dvs. om de beskattes efter et lagerprincip eller et realisationsprincip, der er afgørende for, om indkomsten anses for en løbende indtægt eller en engangsindtægt.

I den konkrete situation er der tale om værdipapirer, som opgøres efter et lagerprincip. Derfor behandles indtægten som en løbende indkomst for klageren, og derfor skal indkomsten omregnes, så den svarer til en 12 måneders periode i forbindelse med omlægning af det bagud forskudte indkomstår til kalenderåret som indkomstår. Havde klageren i stedet investeret i aktier eller andre værdipapirer, som beskattes efter et realisationsprincip, ville gevinst/tab ikke have hørt under den løbende indkomst, men skulle i den konkrete omlægningsberegning have været behandlet som en engangsindtægt/-udgift.

Der skal henvises til LSR1999.651-1891-66 vedlagt som bilag 2, hvor der skete omlægning af et regnskabsår og der var anskaffet en post obligationer i omlægningsperioden. Omregning til helårsindtægt skulle ske på grundlag af brøken 12/17, da Landsskatteretten fandt, at renteindtægter og -udgifter ikke var engangsindtægter og -udgifter og dermed skulle klagerens renteindtægter fra den post obligationer, han havde erhvervet i omlægningsperioden, omregnes til helårsindkomst efter de sædvanlige regler.

Kapitalindkomst fra lagerforskydning skal behandles på samme måde som renteindtægter og -udgifter og dermed skal lagerforskydningen svare til en helårsforskydning og ikke en forskydning over konkret 19 måneder. Dette begrundes også med, at det i kildeskattelovens § 22, stk. 2 netop er anført, at omlægning af et indkomstår kun kan ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning og såfremt intet indkomstår overspringes eller dubleres. Sker der ingen omregning til helårsindkomst af lagerforskydningen, sker der delvist en dublering af indkomståret, hvilket ikke er i overensstemmelse med loven.

Opsamling
Ved omlægning af et indkomstår efter reglerne i kildeskattelovens § 22, og hvor skatteyder har værdipapirer, er det værdipapirernes skattemæssige behandling, dvs. om de beskattes efter et lager-princip eller et realisationsprincip, der er afgørende for, om indkomsten anses for en engangsindtægt eller løbende indtægt.

I den konkrete situation er der tale om værdipapirer, som opgøres efter et lagerprincip. Derfor skal indtægten fra værdipapirerne behandles som en løbende indkomst, som skal omregnes, så den svarer til en 12 måneders periode i forbindelse med omlægning af et bagudforskudt indkomstår til kalenderåret som indkomstår.

SKATs, nu Skattestyrelsen, udtalelse på baggrund af klagen
Sagen drejer sig om, hvorvidt lagerforskydning fra et investeringsselskab, skal omregnes ved tilbagelægning af forskudt regnskabsår.

Det fremføres, at det er afgørende, om kursgevinsten skal beskattes efter et realisationsprincip eller efter lagerprincippet. Repræsentanten mener således, at da der er tale om et lagerprincip, så følger det heraf, at der er tale om løbende indtægt.

Det er SKAT ikke enig i. Efter SKATs opfattelse, er der tale om en statusregulering. Hvilket svarer til reguleringer for afskrivninger, varelager reguleringer og varelager nedskrivninger mv., altså statusposter som ikke skal omregnes.

Det bemærkes, at klageren ikke er næringsdrivende med andele i investeringsselskaber.

Ved at undlade omregning beskattes alene den faktiske indkomst i perioden. Det afgørende er, at indkomsten ikke i princippet bliver påvirket af selve omlægningen, d.v.s. at tilladelse ikke gives, hvis ansættelsen bliver væsentlig lavere end den ville være blevet uden omlægning.

SKAT henholder sig derfor fortsat til, at ændringer i besætning og foderbeholdninger skal medregnes 100 %. SKAT finder, at der alene er tale om en forskydningspost på statustidspunktet, der ikke skal omregnes. Der henvises til SKM2001.257.LSR samt C.C.2.5.2.5 Opgørelse af indkomsten ved omlægning.

På den baggrund fastholdes ansættelsen.

Møde i Skatteankestyrelsen den 19. maj 2019
Repræsentanten har oplyst på møde i Skatteankestyrelsen, at der er tale om akkumulerende investeringsselskaber, der ikke i sig selv er skattepligtige, mod at deltageren beskattes. Hvis der sker udbetaling fra investeringsselskabet, indeholdes 15 %. Indkomsten fra akkumulerende investeringsselskaber er kapitalindkomst.
Det oplystes endvidere, at der er tale om 4 forskellige investeringsselskaber, jf. skatteregnskabet for 1. juni 2012 - 31. december 2013, s. 17. Der har i perioden 1. juni 2012 til 31. december 2013 været tale om salg af investeringsbeviser i november 2012 og køb i januar 2013. I november 2012 er der solgt 1700 stk., jf. skatteregnskabet side 17, konto […]. De 8000 er beholdningen primo og 6.300 beholdningen ultimo. Der skal i den forbindelse opgøres fortjeneste fra seneste statustidspunkt og frem til salg. Der er været en fortjeneste på 15.618 kr., der ikke skal omregnes, men beskattes fuldt ud.

Lagerforskydningen fra investeringsselskaber for hele perioden (19 måneder) udgør 615.282 kr., hvorfra skal trækkes fortjeneste på 15.618 kr. i forbindelse med salg af investeringsbeviser i løbet af året. Omregnes lagerforskydningen til 12 måneder og tages der højde for kursen 1. januar 2013, udgør beløbet til beskatning 213.633 kr. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at der ikke er tale om et retvisende billede, hvis der ikke sker omregning. Problemet er, at der ikke bliver taget højde for kursen 1. januar 2013. Dette er begrundelsen for, at der skal ske omregning. Op mod dette tidspunkt steg kurserne voldsomt, for herefter at falde.

Repræsentantens indlæg af 4. juli 2019, herunder ny påstand
Klagen vedrører udelukkende punkt 3 i SKATs afgørelse - omregning af lagerforskydning i investeringsselskaber fra forskudt indkomstår tilbage til kalenderårsregnskab.

Beløbsmæssigt drejer det sig om lagerforskydningen fra et investeringsselskab, som udgør i alt 615.282 kr. i perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013, hvoraf 15.618 kr. vedrører en fortjeneste ved salg af 1.700 beviser i G1.

Ny påstand
Det påstås, at i forbindelse med omlægning af et forskudt indkomstår tilbage til et kalenderårsregnskab efter reglerne i kildeskattelovens § 22, skal lagerforskydningen vedrørende investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 behandles som en løbende indtægt/-udgift og derfor omregnes til en 12 måneders periode.

Det drejer sig om indkomståret 2013, som i omlægningsåret består af perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013, dvs. en 19 måneders omlægningsperiode.

Lagerforskydningen for indkomståret 2013 skal beregnes til (615.282 - 15.618)/19*12, dvs. 378.735 kr.

Dertil skal lægges fortjenesten ved salg ved salg af 1.700 beviser i G1 på 15.618 kr., som behandles som en engangsindtægt og derfor ikke omregnes.

I alt medregnes 394.353,16 kr. til virksomhedens indkomst for indkomståret 2013 vedrørende lagerbeskatning i investeringsselskaber omfattet af ABL § 19.

Supplerende bemærkninger til referat mv.
Med L98 (2004/05 2. samling) blev aktieavancebeskatningslovens § 2 a ophævet og der blev indført nye skatteregler for investeringsselskaber, som medførte, at ejerne af et investeringsselskab beskattes af selskabets indkomst. Det skete ved at beskatte ejerne af udbytter og af årets kursgevinster på ejerandelene i selskabet efter lagermetoden. Til gengæld blev investeringsselskaber her i landet skattefrie. Lovændringen medførte, at ejerne bliver beskattet, uanset om selskabet er beliggende her i landet eller i udlandet. Formålet med ændringerne i ABL § 2a (nu ABL §§ 19 og 19b) var at sikre en ændring i beskatningen i investeringsselskaber fra en engangsindtægt til en løbende beskatning af kursstigninger og - fald.

Uddrag af L98 (2004/05 2. samling)

"Der indføres derfor et helt nyt regelsæt for beskatning af investeringer i de såkaldte investeringsselskaber, der som begreb også kommer til at omfatte de nye hedgeforeninger.
De nye regler betyder, at selve investeringsselskabet er skattefrit. Til gengæld for skattefriheden beskattes den, der ejer investeringsbeviser/aktier i investeringsselskabet af løbendekursstigninger på investeringsbeviserne/aktierne. Det sker efter reglerne for kapitalindkomst. De nye regler gælder uden forskel, hvad enten investeringsselskabet ligger i Danmark eller i udlandet." (Repræsentantens understregning).

Når man ejer et investeringsselskab eller en andel heraf, er investeringsselskabet således skattefritaget, i stedet sker beskatningen hos ejeren af investeringsselskabet - dvs. efter samme transparente princip, som anvendes i I/S'er, K/S'er og P/S'er.

Uanset at investeringsselskabet er skattefritaget, skal selskabet hvert år opstille et regnskab, hvor årets resultat opgøres. Selskabets resultat er påvirket af årets opnåede renteindtægter, aktieindkomster, kursgevinster, udbytter mv.

Da investeringsselskabet er skattefritaget, beskattes investeringsselskabets resultat hos ejeren. Beløbet til beskatning sker ud fra lagerprincippet, hvor forskellen mellem primo- og ultimoværdien af selskabet medregnes til ejerens skattepligtige indkomst. Primo- og ultimoværdien opgøres som selskabets markedsværdi primo og ultimo. Markedsværdien er opgjort som selskabets indre værdi og værdien er dermed beregnet ud fra selskabets regnskabsmæssige resultater i de foregående 12 måneder.

I den konkrete sag sker der omlægning af et forskudt indkomstår til et kalenderårsregnskab, indkomståret i omlægningsåret 2013 består af perioden 1. juni 2012 - 31. december 2013, dvs. en 19 måneders periode. En af indtægterne i klagerens 2013 regnskab er en indtægt fra en ejerandel i et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.

I omlægningsåret 2013 medregnes indtægten fra investeringsselskabet i klagerens skattepligtige indkomst. Dog med den justering, at da indtægten fra lagerforskydningen er en løbende indtægt, er den omregnet til en 12 måneders periode ud fra brøken 12/19, jf. KSL § 22. Endvidere anføres det, at da lagerforskydningen er beregnet ud fra investeringsselskabets resultat i en 19 måneders periode og der anvendes et transparent princip - fordi investeringsselskabet er skattefritaget - skal indkomsten omregnes til 12 måneder.

At opgørelsen efter reglerne i ABL § 19 sker efter et lagerprincip ændrer ikke på, at det er en løbende indkomst, som derfor i den konkrete sag skal omregnes til en 12 måneders periode i forbindelse med omlægning af indkomståret, jf. KSL § 22 og SKM2006.578.DEP.

I SKM2006.578.DEP fremgår det blandt andet, at ved omlægning til eller fra forskudt indkomstår finder skatteansættelsen altid sted på grundlag af en 12 måneders periode, uanset at overgangsåret omfatter en kortere (hhv. længere) indtjeningsperiode. Tilsvarende vil skatteansættelsen også ske på grundlag af en 12 måneders periode, når indkomståret lægges tilbage til kalenderåret, selvom indtjeningsperioden er længere (hhv. kortere).

Såfremt der i den konkrete sag ikke sker omregning til en 12 måneders periode, vil forskydningen mellem primo og ultimo omfatte/være udtryk for investeringsselskabets regnskabsmæssige resultater for en 19 måneders periode og ikke en 12 måneders periode, hvilket ikke er i overensstemmelse med praksis efter KSL § 22 mv.

Dermed finder skatteansættelsen i omlægningsåret for klageren ikke sted på grundlag af en 12 måneders periode men i stedet på grundlag af en 19 måneders periode, hvilket ikke er i overens-stemmelse med praksis for løbende indtægter og udgifter omfattet af KSL § 22 ved omlægning af indkomstår.

Havde klageren i stedet investeret i obligationer, var der ingen tvivl om, at renteindtægterne skulle omregnes til en 12 måneders periode, jf. det i klagen fremlagte bilag 2, LSR1999.651-1891-66. Man kan derfor stille det spørgsmål, om der skal give en forskel, når klageren i stedet har investeret i obligationer via et investeringsselskab, hvor der anvendes et transparent princip i forhold til beskatning af investeringsselskabets resultat. Ved opgørelse af investeringsselskabets regnskabsmæssige resultat medregnes selskabets løbende indtægter i form af renter, kursgevinster i resultat og det beskattes ved ejeren efter et lagerprincip. Derfor vil der være overensstemmelse med praksis vedrørende omregning af en skatteyders løbende renteindtægter og renteudgifter i forbindelse med omlægning af indkomstår, hvis der også sker omregning af investeringsselskabets resultater for det 19 måneder lange omlægningsår i relation til lageropgørelsen.

Opsamling
Det man skal holde sig for øje i den konkrete sag er, hvad lagerforskydningen reelt er udtryk for. Lagerforskydningen i omlægningsåret - som består af 19 måneder - er udtryk for investeringsselskabets regnskabsmæssige resultater i denne 19 måneders periode. Som følge af at beskatningen i et investeringsselskab sker som en løbende beskatning af kursstigninger og - fald hos ejeren af investeringsselskabet, skal forskydningen omregnes til en 12 måneders periode, jf. KSL § 22.

Repræsentantens bemærkninger på baggrund af sagsfremstilling
Repræsentanten har ved indlæg af 17. august 2020 bl.a. anført følgende:

"Påstanden og begrundelserne herfor fastholdes.

Det anføres i forslaget til afgørelse, at der ikke er tale om en dublering, dublerings-spørgsmålet er dog kun relevant, når der er tale om engangsindtægter. SANST anfører videre i forslag til afgørelse, at der ikke er tale om løbende indtægter men beskatning af kapitalgevinster. Hvilket ifølge SANST medfører, at værdireguleringen skal foretages for en 19 måneders periode. SANST henviser dog ikke til praksis på området vedrørende lagerbeskatning og konsekvenser ved omlægning af indkomstår.

Ved opgørelse af værdireguleringen/lagerforskydningen i et omlægningsår tages der afsæt i investeringsselskabernes regnskabsmæssige resultater for en 19 måneders periode og er derfor udtryk for det afkast, som kan forventes, når beviserne på et senere tidspunkt sælges af A. Lagerforskydningen skal derfor omregnes til en 12 måneders periode. Det fastholdes derfor, at værdireguleringen/ lagerforskydningen vedrører afkast, dvs. løbende indtægter og først overgår til kapitalgevinst eller -tab, når A sælger beviserne i investeringsselskaberne. Hvilket er det princip, der er anvendt i selvangivelsen for det påklagede indkomstår.

Opsamling
Lagerforskydningen i omlægningsåret består af 19 måneder - og er udtryk for investeringsselskabets regnskabsmæssige resultater i denne 19 måneders periode. Som følge af at beskatningen i et investeringsselskab sker som en løbende beskatning af kursstigninger og - fald hos ejeren af investeringsselskabet, skal forskydningen omregnes til en 12 måneders periode, jf. KSL § 22, med undtagelse af de beviser som A har solgt i løbet af indkomståret."

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af kontorindstillingen
Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 6. oktober 2020:

"Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
I nærværende sag har SKAT ved afgørelse af 2. september 2014 anset klagers lagerforskydning fra investeringsselskaber for engangsindtægter/udgifter i forbindelse med omlægning af regnskabsår. Henset til dette har SKAT således forhøjet klagers kapitalindkomst for indkomståret 2013 med 226.682 kr., svarende til den del klager har reduceret lagerforskydningsindtægten for perioden 1/6-2012 til 31/12-2012.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet, Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærkes, at nærværende sag alene vedrører kvalifikationen af de i sagen omhandlede lagerforskydninger på investeringsselskaber.

Der ses således at være enighed om, at det alene er indtægt der hører til den normale løbende indkomst, der skal omregnes til helårsindkomst, jf. kildeskattelovens § 22.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, den omhandlede lagerforskydning ikke er udtryk for en løbende indtægt, der kan sidestilles med renteindtægt. Dette skyldes blandt andet, at lagerbeskatning alene opgøres ved værdiregulering af de omhandlede værdipapirer. Der ses således at være tale om regulering af statusposter, som ikke er udtryk for en reel løbende indtægt og derfor ikke skal omregnes, i modsætning til en renteindtægt, jf. TfS 1999, 493 LSR.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse."

Repræsentantens bemærkninger til kontorindstillingen og Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentantens har ved indlæg af 15. oktober 2020 anført følgende:

"De til sagen tidligere fremsendte bemærkninger fastholdes. Der er dermed ikke enighed i Skattestyrelsens bemærkninger om, at der er tale om regulering af statusposter.

Som tidligere anført eksempelvis i brev af 4. juli 2019 - som er en opfølgning på referat til møde med sagsbehandler - er lagerforskydningen i omlægningsåret, som består af 19 måneder - udtryk for investeringsselskabets regnskabsmæssige resultater i denne 19 måneders periode. Som følge af at beskatningen i et investeringsselskab sker som en løbende beskatning af kursstigninger og - fald hos ejeren af investeringsselskabet, skal forskydningen omregnes til en 12 måneders periode, jf. KSL § 22."

Landsskatterettens afgørelse
Indkomstansættelsen for et år, hvor regnskabet omlægges, skal foretages på grundlag af en 12 måneders periode, jf. statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 22. Hovedsynspunktet er, at skatteyderen ikke skal stilles bedre eller ringere, end hvis der ikke skete omlægning. Ved omlægning af regnskabsår, der medfører en omlægningsperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, skal der derfor foretages en tilpasning, således at indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til den skattepligtiges sædvanlige indkomst i et år.

I forbindelse med omlægning fra og tilbage til kalenderårsregnskab i henhold til kildeskattelovens § 22, skal der foretages omregning til helårsindkomst af alle de indtægter og udgifter som indgår i omlægningsperioden, der ikke er éngangsindtægter og -udgifter, jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven, pkt. 136.

Indkomsten omregnes til et helt år, og ved omregning af periodens indkomst til helårsindkomst ses bort fra indtægter og udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst (engangsindtægter og udgifter). Dette fremgår af kildeskattelovens §§ 94 og 95, stk. 1 og 2.

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven, dagældende lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, § 7, at personer beskattes af gevinst og tab på andele i investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det gælder i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, at den skattepligtige i den forbindelse skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab, hvorved indkomstårets gevinst eller tab opgjort som forskellen mellem værdien ved indkomståret slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse, medregnes ved indkomstopgørelsen.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Indkomsten fra investeringsselskaberne kan ikke i henhold til kildeskattelovens § 95 anses som en normal løbende indtægt for klageren, der ikke er næringsdrivende med investeringsbeviser.

Indkomst i form af gevinst eller tab på andele i investeringsselskaber er udtryk for beskatning af gevinst eller tab på et aktiv, der ved lagerbeskatning sker ved opgørelse af værdiregulering af aktivet over indkomståret. Dette forhold findes ikke at kunne sidestilles med renter, som omhandlet i Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort ved TfS 1999,493. Der er ikke tale om afkast, men beskatning af kapitalgevinst.

Repræsentanten har gjort gældende, at beskatningen af klageren i omlægningsåret sker på baggrund af investeringsselskabets regnskabsmæssige resultater i denne 19 måneders periode som følge af, at investeringsselskabet anses transparent mod, at beskatningen sker hos ejerne af andele. Ejerne og investeringsselskabet anses som forskellige skattesubjekter. Det forhold, at investeringsselskaber anses skattefri i henhold til selskabsskattelovens § 19, stk. 1, nr. 19, hvorimod ejerne af andele i investeringsselskabet beskattes på baggrund af ændringen i værdien af andelene i investeringsselskabet, kan ikke medføre, at der i forhold til ejeren af andele er tale om beskatning af løbende indtægter.

Ved manglende omregning af indkomsten i perioden 1. juni 2012 til 31. december 2013, der fremkommer ved lagerbeskatning, er der ikke tale om, at der sker dublering af et indkomstår.

Det er under sagen oplyst, at der er foretaget salg af 1.700 beviser i G1 i november 2012, i hvilken forbindelse avancen er opgjort til 15.618 kr. Avancen ved salg af disse andele beskattes som en engangsindtægt, som anført af repræsentanten.

Disse retsmedlemmer stemmer for, at SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår det forhold, at der ikke skal ske omregning af klagerens kapitalindkomst fra andelene i investeringsselskaberne, der fremkommer ved lagerbeskatningen i omlægningsåret, 1. juni 2012 til 31. december 2013. Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen, idet avancen ved salg af beviser i november 2012 tilsvarende beskattes som engangsindtægt.

Et retsmedlem udtaler:

Når henses til, at der er tale om en akkumulerende investeringsforening, at investeringsselskabet skattemæssigt anses transparent, og at løbende afkast i investeringsselskabet lagerbeskattes hos klageren som kapitalgevinst, skal indtægten hos klageren anses som en løbende indtægt. Det er netop, fordi det løbende afkast i en akkumulerende investeringsforening giver anledning til en systematisk løbende kursgevinst, at der modsat tilfældet for udloddende investeringsforeninger er indført lagerbeskatning på linje med beskatningen af næringsskattepligtige. Kursudsving er således ikke på samme måde som kursen på udloddende foreninger stokastisk, og der er derfor tale om en normal indtægt for klageren i henhold til kildeskattelovens § 95, hvorfor der skal ske omregning af indtægten fra andelene i investeringsselskabet for at sikre, at klageren hverken har fordel eller ulempe af omlægningen af regnskabsåret.

Dette retsmedlem stemmer derfor for, at SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertal, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår det forhold, at der ikke skal ske omregning af indkomst fra lagerbeskatning af investeringsbeviser. Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen, idet der tages højde for avance ved salg af investeringsbeviser i november 2012.