Spørgsmål 

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A ved omlægning af gæld hos B-bank til ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med tilbud af xx. xxx 2016 og gældsbrev ikke konstaterer kursgevinst til beskatning efter KGL §§ 20-23?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at aftalen om omlægning af gæld til ansvarlig lånekapital, jf. gældsbrev, ikke på tidspunktet for omlægningen vil medføre begrænsning i retten til at fremføre underskud eller kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at tilbuddet af xx. xxx 2016 om, at A ved aftalens udløb den xx. december 2021 kan indfri det ansvarlige lån til kurs 50, er således betinget, at de skattemæssige konsekvenser af, at lånet indfries til kurs 50, først indtræder ved indfrielsen til kurs 50?      

Svar

1. Ja.
2. Nej.
3. Nej. 

 Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar oplyst følgende:

Sagens faktiske forhold 

A driver landbrug fra ejendommen X, hvor han producerer slagtesvin. Som følge af de dårlige konjunkturer i landbruget, som ikke mindst har ramt svineproduktionen, har A haft underskud de senere år. Dette sammen med de lavere konjunkturer har ført til, at A er teknisk insolvent.

A havde på det seneste statustidspunkt den 31. december 2015 en regnskabsmæssig egenkapital på ca. 5.000.000 kr. Årsregnskabet for 2015 er vedlagt anmodningen om bindende svar.

B-banks opgørelse pr. 31. december 2015 over A’s egenkapital, udarbejdet efter Finanstilsynets retningslinjer for opgørelse af egenkapitalen hos landbrugskunder, er endvidere vedlagt anmodningen om bindende svar. Ud fra Finanstilsynets retningslinjer er A’s egenkapital den 31. december 2015 negativ med 4.xxx t.kr.

Forskellen på de to opgørelser skyldes primært en forskellig værdiansættelse af den faste ejendom, herunder bygningerne med staldinventar. Årsagen hertil kan primært begrundes i forskellige vurderingsprincipper, hvor regnskabet er udarbejdet ud fra going concern, mens Finanstilsynets retningslinjer hviler på en vurdering ved afvikling.

Med Finanstilsynets vejledning af 29. oktober 2015 om individuelle nedskrivninger og hensættelser pkt. 22 er det blevet muligt for banker at konvertere gæld hos landbrugskunder til ansvarlig lånekapital. Konverteringen til ansvarlig lånekapital har for pengeinstituttet en nærmere i vejledningen beskrevet betydning for pengeinstituttets regnskabsaflæggelse.

A har fra B-bank den xx. xxx 2016 modtaget et tilbud om delvis omlægning af sin gæld til ansvarlig lånekapital. Tilbuddet er vedlagt anmodningen om bindende svar.

På tidspunktet for tilbuddet den xx. xxx 2016 havde A følgende gæld til B-bank:

B-bank xxxx xxxxxxx:	ca.  5.000.000,00 kr.
B-bank xxxx xxxxxxx:	ca.  3.000.000,00 kr.
Kassekredit:	ca.  6.000.000,00 kr.
Gæld til B-bank i alt:	ca. 14.000,000,00 kr. (+ skyldige renter fra 20.09.)

Til sikkerhed for lånene i B-bank er stillet ejerpantebrev i ejendommen på nominelt 11.xxx.xxx kr. Desuden er der transport i afregning fra slagteriet, udbetaling af EU-støtte, samt diverse sikkerheder i maskiner samt livsforsikringer. Sikkerhederne, som banken har, er stillet til sikkerhed for enhver skyld, som A har over for banken.

B-bank tilbyder A, at i alt 5.500.000 kr. omlægges til et betinget ansvarligt lån. Den del af gælden, som ikke omlægges til ansvarligt lån, fortsætter på uændret vilkår, dog således at renten fra xx. xxx 2016 og til xx. december 2021 fastsættes til en fast rente på 6 %. Hvilken del af gælden, som konkret indfries med det ansvarlige lån, er endnu ikke fastlagt.

B-bank har oplyst over for A, at omlægningen udgør den del af gælden, som banken anser for at være uerholdelig, og derfor har en kurs på 0. Banken opgør som tidligere nævnt A’s egenkapital som negativ med 4.xxx t.kr. Da der i forbindelse med omlægningen indgås aftale om renteswap, der skønnes at have en negativ værdi på ca. en halv mio. kr., opgør banken den negative egenkapital til 4.xxx t.kr. på aftaletidspunktet. Driften i 2016 og 2017 forventes ikke at have indflydelse på egenkapitalen, da driften i 2016 og 2017 ikke forventes at øge gælden, ligesom afdrag til realkreditten og reinvesteringer antages at svare til afskrivningerne.

Det ansvarlige lån er rentefrit på vilkår i overensstemmelse med gældsbrev for lånet. Gældsbrevet er vedlagt anmodningen om bindende svar. Lånet bliver ansvarligt således, at lånet står tilbage for øvrige kreditorer ved konkurs (på nær andre efterstillede krav efter konkurslovens § 98), men ikke ved rekonstruktion, tvangsakkord eller ved salg.

Det fremgår af såvel tilbud som gældsbrevet, at omlægningen er betinget af overholdelse af en række vilkår, herunder at A ikke må optage anden gæld, at privatforbruget holder sig inden for 3xx.xxx kr. årligt, at der sker løbende afrapporteringer, ejendommen ikke sælges eller produktionen i øvrigt ophører.

Desuden er det en betingelse, at overskudslikviditet anvendes til afvikling af den resterende forrentede del af gælden, som ikke er omlagt. Når den gæld, som ikke er omlagt, er afviklet, vil overskydende likviditet blive anvendt til afvikling på det ansvarlige lån.

Overholdes betingelserne ikke, vil omlægningen til ansvarligt lån bortfalde, og det ansvarlige lån vil fortsætte på de betingelser, som gjaldt før omlægningen, dog således at lånet vil blive forrentet med 6 %.

Det ansvarlige lån skal indfries ved forfald den xx. december 2021.

Det fremgår af tilbuddet om omlægning, at restgælden på det ansvarlige lån ved forfald kan indfries til kurs 50. Det understreges, at er der afdraget på gælden i lånets løbetid med overskudslikviditet, vil det være denne restgæld på tidspunktet for forfald, der kan indfries til kurs 50.

Banken angiver udtrykkeligt, at banken først vil tage stilling til, om de vil medvirke til at finansiere indfrielsen umiddelbart forud for forfald den xx. december 2021.

Indfrielse til kurs 50 forudsætter i øvrigt, at betingelserne for opretholdelse af omlægningen er opfyldt i hele perioden.

A har ved udløbet af indkomståret 2015 skattemæssige underskud til fremførsel med negativ skattepligtig indkomst på ca. 5.000.000 kr. og negativ personlig indkomst med ca. 4.000.000 kr. Resultatet for 2016 forventes ikke at påvirke underskuddene i nævneværdig grad.

Supplerende oplysninger i e-mail af 23. januar 2017

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 23. januar 2017 givet følgende supplerende oplysninger:

"I forlængelse af din henvendelse vedrørende bindende svar for A kan jeg oplyse følgende:

Det kan bekræftes, at de stillede sikkerheder overfor banken ikke giver dækning til den omlagte gæld.

Således oplyser B-bank, at der på tidspunktet for tilbuddet om omlægning af en del af gælden var en underdækning på ca. 7 mio. kr. ud fra gælden på ca. 15 mio. kr. Denne underdækning er øget ved den seneste opgørelse medio december 2016 i forbindelse med indgåelse af aftalen om omlægning. På omlægningstidspunktet var gælden steget til ca. 16 mio. kr., og underdækningen udgør dermed ca. 8 mio. kr. Banken har opgjort underdækningen således:

Nom. ca. 12.000 tkr. ejerpantebreve i ejendommene X, Y samt 2 bygningsløse ejendomme. Værdien af dette pant kan opgøres således:
Værdi af ejendom iflg. bonitetsskema	ca. tkr. 33.000
Værdi §37 tilbehør (maskiner og besætning)	ca. tkr.   5.000
Værdi i alt	ca. tkr. 38.000
-       Foranstående	ca. tkr. 28.000
-       Haircut på løsøre (20%)	ca. tkr.  1.000
-       Handelsomkostninger (5%)	ca. tkr.  2.000
Værdi af ejerpant	ca. tkr.  7.000
Værdi transport i EU støtte	tkr.     0 *)
Værdi transport i indestående på andelshaverkonti	ca. tkr.        0
Værdi transport i løbende afregninger fra Danish Crown	ca.tkr.1.000**)
Værdi af pant i udenlandske værdipapirer	ca. tkr.          0
Værdi af pant i maskiner (nom. xxx tkr.)	tkr.   0***)
Samlet værdi af sikkerheder	ca.  tkr.   8.000
Debetengagement før omlægning til ansvarlig kapital	ca. tkr.16.000 (medio december)
Udækket engagement	ca.  tkr.  8.000

                                              

*) EU støtte udbetalt i december. P.t. ingen værdi på transporten, idet der ikke er søgt støtte for 2017.

**) Svarer til en 14 dages afregning fra Danish Crown.

***) De pantsatte aktiver er optaget til 0 i vores sikkerhedssystem, idet de er afskrevet.

B-bank oplyser, at værdierne er opgjort efter Finanstilsynets retningslinjer, som erfaringsmæssigt svarer meget godt til værdierne ved et salg som "going concern" og at værdierne ved et tvangssalg må forventes at være lavere.

Det kan således bekræftes, at de stillede sikkerheder langt fra dækker den ydede gæld, og således hverken helt eller delvis dækker den omlagte gæld.

Du spurgte ind til baggrunden for, at gælden ikke sættes til kurs 50, således som den kan indfries til om 5 år. Som jeg nævnte for dig i telefonen, er gælden på omlægningstidspunktet efter bankens opfattelse kurs 0, idet gælden må anses for uerholdelig. Muligheden for A for at indfri gælden til kurs 50 ligger i den forventede konsolidering, der vil ske over de kommende 5 år, herunder blandt andet som følge af, at den omlagte gæld er rentefri i de 5 år, lånet løber. Med en konsolidering i de kommende år vil det kunne danne grundlag for at skaffe den fornødne likviditet til at indfri det ansvarlige lån til kurs 50."

Supplerende oplysninger i e-mail af 24. februar 2017

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 24. februar 2017 oplyst, at renten af de omlagte lån forud for omlægningen var 4,5 % for kassekreditlån og 5,25% for de øvrige udlån.

Underskud til fremførsel

Ifølge årsopgørelsen for indkomståret 2016 havde spørgeren for 2016 en skattepligtig indkomst på minus ca. 200.000 kr. og en personlig indkomst på minus ca. 100.000 kr. Som følge af overførsel til ægtefælle er spørgerens underskud til fremførsel ved udløbet af indkomståret 2016 nedbragt til ca. 5.000.000 kr., medens spørgerens negative personlige indkomst til fremførsel er nedbragt til ca. 4.000.000 kr. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar meddelt følgende:

Ønsket besvarelse og begrundelse herfor

Spørgsmål 1 ønskes besvaret med JA

Ved omlægning af gæld til ansvarlig lånekapital sker der en delvis indfrielse af gammel gæld med stiftelse af ny gæld.

Den hidtidige gæld anses delvist for indfriet med kursværdien af den nye gæld, ud fra hvilken en kursgevinst eller et kurstab kan opgøres, jf. kursgevinstlovens 26, stk. 3.

A har anskaffet kassekreditten og B-bank xxxx xxxxxxx og xxxx xxxxxxx til kurs 100. Det er endnu ikke fastlagt hvilke af disse lån, der vil blive delvist indfriet med i alt 5.500.000 kr. Det er bankens klare opfattelse, at den ansvarlige gæld på stiftelsestidspunktet har en kursværdi på 0 kr.

For hvert af de lån, som delvis indfries, gælder således, at A konstaterer en kursgevinst på omlægningen svarende til den del af gælden, der omlægges.

Af KGL § 12 fremgår, at personer er skattepligtige af gevinst og tab på gæld efter reglerne i kapitel 3. Reglerne om gæld giver skattepligt af gevinst og tab på næring (§ 19) mens anden gæld behandles efter § 21 - 23, jf. § 20.

Der er ikke hjemmel til at beskatte den delvise indfrielse af gæld hos B-bank, uanset om B-bank vælger delvis at indfri kassekredit eller de øvrige lån med det ansvarlige lån, idet gælden ikke er eftergivet, prækluderet eller forældet jf. § 21, ligesom der ikke foreligger gæld, som er stiftet på sådanne vilkår, at den er omfattet af § 22, eller gæld i fremmed valuta omfattet af § 23.

Det at gæld omlægges til en anden form for gæld udgør efter A’s opfattelse ikke en eftergivelse. Dette fremgår modsætningsvis af KGL § 24, stk.1, 3. pkt. som netop blev indsat i 2002 for at give hjemmel til at sidestille konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer med eftergivelse af gæld. Omlægning af gæld fra en type gæld til en anden type gæld udgør således ikke en eftergivelse af gæld, men derimod (delvis) indfrielse af den oprindelige gæld med stiftelse af ny gæld.

Skulle Skatterådet nå frem til, at konverteringen af gæld til ansvarlig lånekapital må sidestilles med en eftergivelse af gæld, er gælden efter A’s opfattelse ikke nedsat under værdien af fordringen for kreditor, hvorfor der heller ikke er grundlag for beskatning af en kursgevinst hverken efter KGL § 21 eller § 24.

Således er der ved omlægningen til den ansvarlige lånekapital alene omlagt det, som efter Finanstilsynets retningslinjer udgør A’s negative egenkapital. Det er B-banks vurdering, at dette viser, at der ikke vil være betalingsevne for det omlagte beløb på omlægningstidspunktet. Det må i den forbindelse desuden tillægges vægt, at kreditor er professionel långiver, hvorfor der er en kraftig formodning for, at kreditor ikke eftergiver en fordring under værdien. Der er således ej heller i den relation grundlag for beskatning af en kursgevinst hos A.

Spørgsmål 2 ønskes besvaret med JA

Ved omlægningen af gælden til ansvarlig lånekapital udgør gælden på det ansvarlige lån nominelt samme beløb, som den gæld der indfries. Der sker således ikke for A i forbindelse med omlægningen af gælden en ændring i hans hæftelse over for banken. Gælden på det gældsbrev, som A underskriver, udgør præcis det beløb, hvormed hans hidtidige gæld vil blive indfriet. A skylder banken 14.xxx.xxx,xx kr. til B-bank både før og efter omlægningen.

Selve omlægningen og stiftelsen af det ansvarlige lån ved underskrift på gældsbrevet udgør således ikke for A en gældsordning.

Der er dermed ikke grundlag for yderligere beskatning af omlægningen. Navnlig er der ikke grundlag for at begrænse A’s adgang til at fremføre underskud efter Personskattelovens § 13 a, idet selve omlægningen af gæld ikke udgør en aftale om bortfald eller nedsættelse af gæld.

Spørgsmål 3 ønskes besvaret med JA

I forbindelse med tilbuddet om omlægning af gæld til ansvarlig lånekapital tilbydes A, at han på forfaldstidspunktet for det ansvarlige lån kan indfri dette til kurs 50.

Udgangspunktet for en sådan aftale om, at gælden kan indfries til en lav kurs er, at dette har skattemæssige konsekvenser på aftaletidspunktet. Det er dog en forudsætning herfor at aftalen udgør en endelig retlig forpligtigelse/rettighed og ikke er betinget på en sådan måde, at beskatningstidspunktet må udskydes. Betingelser der medfører udskydelse af beskatningstidspunktet anses for suspensive betingelser, mens betingelser der ikke anses for at udskyde beskatningstidspunktet anses for resolutive.

Som resolutive betingelser anses betingelser, hvis opfyldelse der ikke er en reel usikkerhed om, mens suspensive betingelser modsat er betingelser, hvis opfyldelse der er en reel usikkerhed om. Den juridiske vejledning indeholder en beskrivelse og eksempler af resolutive og suspensive betingelser i JV C.C.2.5.3.4.

Landsskatteretten har det seneste år taget stilling til, om betingede akkordaftaler er suspensivt eller resolutivt betinget.

Landsskatteretten har senest den 10. maj 2016 i sag 14-4910464 afgjort, at en frivillig akkord indgået den 23. december 2013 var behæftet med en sådan usikkerhed, at beskatningen ikke kunne henføres til aftaletidspunktet i 2013. Den frivillige akkord var blandt andet betinget af, at debitors ejendomme blev solgt og at der i de 1 årige salgsfuldmagter var tillagt banken adgang til at afslå købstilbud, hvorfor det var op til banken om en væsentlig betingelse for akkorden blev opfyldt. Landsskatteretten bemærker i afgørelsen inden vurderingen af betingelsen, at debitor havde erkendt den fulde gæld til banken.

Landsskatteretten har ved afgørelse den 11. april 2016 i 15-2168196 fundet, at en aftale om eftergivelse af gæld, hvor der ved aftalens udløb efter 5 år (i 2017) skulle opgøres en efterdividende ud fra værdierne af debitors ejendomme, var suspensivt betinget. Landsskatteretten fandt, at der over en 5 årig periode var en betydelig usikkerhed om værdierne af ejendommene. Da afskrivningen først vil ske, når yderligere betaling havde fundet sted, og eftergivelsen dermed først kan opgøres i 2017, anså Landsskatteretten dermed aftalen for suspensivt betinget.

Det er A’s opfattelse, at aftalen med B-bank, hvorefter han på forfaldstidspunktet kan indfri restgælden på det ansvarlige lån til en på forhånd fastsat kurs, er suspensivt betinget.

Muligheden for at indfri til den fastsatte kurs er kun muligt på forfaldstidspunktet den xx. december 2021. Det fremgår direkte af aftalen, at Banken ikke før kort før forfald vil tage stilling til, om lån kan bevilges. Det er dermed forbundet med stor usikkerhed, om der kan skaffes midler til at indfri til den fastsatte kurs. Banken oplyser, at A ikke i dag ville kunne få bevilget et sådant lån. Om Banken om 5 år vil bevilge lånet, afhænger af, om der vil være plads i egenkapitalen hertil på dette tidspunkt, hvilket blandt andet vil afhænge af konjunkturudviklingen og i den forbindelse værdien af ejendommen, samt muligheden for at afdrage på gæld i de kommende 5 år.

Såfremt A ikke kan få lån eller skaffe andre midler til indfrielse af restgælden på forfaldstidspunktet er konsekvensen, at lånet ikke længere er tilbagestående, at det forrentes med inkassorenten, og at lånet ikke kan indfries til den fastsatte kurs.

Det er dernæst ikke muligt på forhånd at opgøre, hvor stor eftergivelsen vil være på forfaldstidspunktet den xx. december 2021, såfremt det er muligt for A at skaffe midler til at indfri restgælden til den på forhånd fastsatte kurs. Således skal overskydende likviditet, når den ikke omlagte gæld er afviklet, anvendes til afdrag på det ansvarlige lån. Hvorvidt det vil være muligt over de 5 år, aftalen løber, at generere så meget overskydende likviditet, at der vil blive afdraget på det ansvarlige lån, afhænger primært af afregningsprisernes udvikling. Således er A’s finansieringsomkostninger de samme i hele den 5 årige periode. Det er særdeles usikkert, hvorledes afregningspriserne vil udvikle sig inden for landbruget, hvilket bliver stort set umuligt at forudsige over en tidsperiode på 5 år. Da det alene er restgælden på forfaldstidspunktet, der kan indfries til kurs 50, er der dermed stor usikkerhed om, hvor stor eftergivelsen vil blive.

Dermed er det forbundet med en sådan usikkerhed om at indfri det ansvarlige lån til den på forhånd fastsatte kurs, at dette i skattemæssig henseende må anses for suspensivt betinget. De skattemæssige konsekvenser indtræffer dermed først når, og hvis, betingelsen indtræder, og A indfrier restgælden til kurs 50.

Processuelle bemærkninger

Der anmodes om, at spørgsmålene forelægges for Skatterådet, idet der er tale om en model for banken, hvorved banken konverterer gæld til ansvarlig lånekapital. Det bindende svar kan dermed få betydning for flere.

A har endnu ikke underskrevet gældsbrev og tilbud. Det forventer han dog at gøre med indsættelse af et skatteforbehold i aftalen, således at han kan træde tilbage fra aftalen, såfremt der ikke kan opnås bekræftelse på de stillede spørgsmål.

Høringssvar fra partsrepræsentanten af 31. marts 2017

Indledningsvist bemærkes, at høringssvaret er givet på grundlag af SKATs oprindelige udkast til sagsfremstilling.

Ifølge SKATs oprindelige udkast til sagsfremstilling havde SKAT indstillet til Skatterådet, at spørgerens gæld ved omlægningen af gælden måtte anses for at blive nedskrevet til et lavere beløb end gældens værdi for kreditor. SKAT havde derfor indstillet, at spørgeren konstaterede en kursgevinst til beskatning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Efter fornyet overvejelse indstiller SKAT nu, at spørgerens gæld ikke anses for at blive nedskrevet til et lavere beløb end gældens værdi for kreditor. SKAT indstiller derfor nu, at spørgeren ikke anses for at konstatere en kursgevinst til beskatning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Se indstilling til svar på spørgsmål 1.

Ifølge SKATs oprindelige udkast til sagsfremstilling havde SKAT endvidere indstillet, at et tilbud fra banken om indfrielse af et lån til kurs 50 i 2021 var således betinget, at de skattemæssige konsekvenser først ville indtræde ved en indfrielse til kurs 50.

Efter fornyet overvejelse indstiller SKAT nu, at de skattemæssige konsekvenser indtræder straks. Se indstilling til svar på spørgsmål 3.

Partsrepræsentanten har i høringssvar af 31. marts 2017 fremført følgende:

Anmodning om bindende svar for A

Vi har modtaget udkast til SKATs indstilling til bindende svar for A i høring og har følgende bemærkninger:

Supplerende oplysninger til sagens faktiske forhold

Det kan oplyses, at der er indgået aftale om ansvarligt lån i overensstemmelse med tilbuddet. Det ansvarlige lån er fuldt ud brugt til delvis at indfri kassekreditten. De to faste lån fortsætter således uændret bortset fra ændring af renten.

Som bilag til høringssvaret er vedlagt kreditaftale for erhvervskreditten (kassekreditten), der viser, at der er tale om en variabel rente, baseret på Cibor 3 med en variabel margin der på stiftelsestidspunktet udgjorde 4,5 %. Det fremgår desuden, at Banken kan ændre de variable satser - altså herunder det variable tillæg til ciborrenten - såfremt,

• Der sker ændringer i forhold, som banken ikke har indflydelse på
• Markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold begrunder det,
• Konkret forhold, der har betydning for satserne på denne kredit ændrer sig.

Ændringerne følger bankens almindelige forretningsbetingelser. Her fremgår, at ændringer i renten begrundet i de konkrete forhold kan ske med en måneds varsel.

Som bilag til høringssvaret er vedlagt gældsbrev for udlån konto xxxx xxxxxxx, der indeholder tilsvarende vilkår.

Bemærkninger til indstillingen i de enkelte spørgsmål

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at det alene er den del af gælden, som omlægges til ansvarlig lånekapital, der anses for indfriet. For den del af gælden, som ikke omlægges til ansvarligt lån, sker der alene en ændring af rentevilkåret. Således fremgår det af tilbuddet, fremlagt som bilag til anmodningen om bindende svar, at

"For så vidt angår den del af dit engagement med banken, som ikke konverteres til et betinget rentefrit ansvarligt lån i henhold til nærværende tilbud, opretholdes engagementet i det hele uændret i henhold til de allerede indgåede aftaler med Banken. Den tilbageværende bankgæld vil dog fra den xx.12.2016 blive forrentet med en fast rente på 6 % p.a. indtil den xx.12.2021.

Som det fremgår af de oprindelige lånevilkår, var såvel kassekreditten som de stående lån omfattet af almindelige rentevilkår om, at banken med 1 måneds varsel kunne ændre renten. En ændring af renten fra en variabel rente på omlægningstidspunktet på 4,5 % henholdsvis 5 %, til en fast rente på 6 % for de kommende 5 år, udgør dermed en ændring som ligger indenfor rammerne af den oprindelige låneaftale, der ikke efter praksis anses for en indfrielse, jf. SKM2008.420.BR. Også en ændring, hvorved renten i en periode bliver fast, må anses for at kunne rummes i vilkårene om renteændring, idet definitionen af, at renten er variabel, netop er, at renten kan ændres.

Selvom ændringen til en fast rente for en periode ikke skulle kunne anses for at være omfattet af lånets vilkår, er det ikke en så væsentlig ændring, at disse lån må anses for indfriet.

Det fremgår af udkastet til bindende svar, at det synes mest rigtigt, at værdiansættelsen sker til going koncern, da der ikke er oplysninger om, at virksomheden er under afvikling. I forhold til, om gælden er nedsat under værdi for kreditor, bør der dog tages udgangspunkt i en værdiansættelse i forhold til en afvikling, hvilket konkret vil være alternativet for kreditor. SKAT har i udkastet til indstilling taget udgangspunkt i værdien af aktiverne som opgjort af banken efter finanstilsynets retningslinjer ved opgørelse af kursværdien af gælden. Banken har dog ved oplysninger fremsendt ved mail af 23. januar oplyst, at der ved opgørelse af værdien af sikkerhederne også tages hensyn til nedskrivninger på maskiner og handelsomkostninger ved salg, hvorved der er en større underbalance end den, som SKAT har opgjort i indstillingen. Da spørgsmålet, om gælden er nedsat under værdi for kreditor, alene er relevant, såfremt omlægningen anses for en eftergivelse af gæld, så må der tages udgangspunkt i bankens opgørelse af værdien i en salgssituation.

Det fremgår af SKATs begrundelse, at indfrielsen af lånene med nye lån, der har en kurs under pari, medfører en eftergivelse af gælden. Det er vi ikke enige i.

Vi er enige i - som det også fremgår af anmodningen - at der konstateres en kursgevinst i forbindelse med omlægningen af kassekreditten, da gevinsten ved at indfri lån med optagelse af nye lån, skal opgøres som forskellen mellem det oprindelige låns værdi ved påtagelsen og værdien af det ansvarlige lån, som kassekreditten delvis indfries med. Denne kursgevinst er alene skattepligtig efter kursgevinstlovens § 21, såfremt gevinsten er opnået ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion og alene i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet.

A’s gældsforpligtigelse overfor banken er nominelt ikke ændret i forbindelse med omlægningen.

Selvom gælden indfries med en gæld, som har en kursværdi som er under kurs pari, hvorved at der konstateres en kursgevinst, er dette ikke det samme, som at der foreligger en eftergivelse af gæld. Eftergivelse må efter en naturlig forståelse af ordet fordre, at gælden nedsættes, hvilket ikke er tilfældet i det konkrete tilfælde.

Dette var netop årsagen til den lovændring af KGL § 24, stk. 1, 3. pkt. hvor konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer kunne sidestilles med eftergivelse af gæld. Se herom vore bemærkninger i anmodningen. De kan også henvises til den kommenterede kursgevinstlov note 11 til § 24 afsnit 1.1.

Af den kommenterede kursgevinstlov fremgår da også, at "Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gæld." (note 4 til § 21). Her foreligger ikke nogen nedsættelse af gælden, hvorfor det ikke kan være skattepligtig af kursgevinsten efter § 21. Om nedsættelse af gælden se også vores bemærkninger til spørgsmål 2.

Selvom gælden ved den delvis indfrielse med det ansvarlige lån måtte anses for eftergivet med et beløb svarende til kursgevinsten, er det fortsat vores opfattelse, at gælden ikke er nedsat under værdien for kreditor.

Som det også angives i udkastet til SKATs indstilling og begrundelse, må det have formodningen imod sig, at banken eftergiver under værdi for kreditor. Det fremgår netop af den opgørelse, som banken har foretaget og som fremsendt i mail af 23. januar 2017, at der er en underbalance, der betydelig overstiger den omlagte gæld.

Såfremt det fastholdes, at hele gælden er omlagt, må det være uden betydning, om kursen på den omlagte gæld som følge af rentestigningen er en smule større end den hidtidige gæld. Vi har i øvrigt svært ved at se, at den kursstigning, der efter SKATs opfattelse skulle være på den nye gæld som følge af rentestigningen, medfører en fordel, der kan beskattes.

Dertil kommer, at det langt fra er sikkert, at kursen vil ændre sig som følge af renteændringen, idet renteforskellen på en fast rente i 5 år på 6 % overfor en variabel rente på 4,5 % henholdsvis 5 %, svarende til en forskel på omlægningstidspunktet på 1-1,5 % alene giver banken en risikopræmie for ikke at kunne ændre renten i 5 år. Således vil variable renter altid være lavere end faste renter.

Skulle SKAT fastholde sin indstilling til svaret på spørgsmål 1, mener vi således ikke, at der er grundlag for en beskatning, da en sådan (beskeden) kursgevinst ved omlægningen af lånet er ikke eksisterende.

Opsamling spørgsmål 1:

• Det er vores opfattelse, at den del af gælden, der ikke er omlagt til ansvarligt lån, ikke kan anses for indfriet, idet der for disse lån alene er en ændring i renten, og denne ændring kan foretages ud fra de oprindelige låneaftale.
• Den kursgevinst, der er ved indfrielsen med det ansvarlige lån, er ikke udtryk for en gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 21. A’s gæld er nominelt ikke nedsat ved omlægningen til ansvarligt lån. Da A’s lån således ikke er nedsat i forbindelse med omlægningen, er der ikke en eftergivelse, som kan begrunde en beskatning efter § 21.
• Selv hvis SKAT måtte fastholde sin indstilling om, at der foreligger en eftergivelse, så er gælden ikke nedsat under værdi for kreditor. Der er en formodning for, at banken ikke eftergiver gæld under værdien for kreditor, hvilken formodning er underbygget af bankens opgørelse af underbalancen. Selv hvis kursgevinsten måtte anses for en eftergivelse, vil ingen del af denne eftergivelse skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 21, idet gælden ikke er nedsat under værdien for kreditor.

Spørgsmål 2

SKAT har ændret formuleringen af spørgsmål 2, således at der spørges til, om omlægningen vil medføre begrænsninger i retten til at fremføre underskud efter kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13a. Denne ændring accepteres, idet det navnlig er underskudsbegrænsningen i forhold til personskattelovens § 13a, der ønskes afdækket.

Det er vores opfattelse, at personskattelovens § 13a ikke indeholder hjemmel til i forhold til omlægningen af lånene til ansvarlig lånekapital at begrænse A’s adgang til at fremføre underskud eller kildeartsbegrænsede tab. Personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5 har følgende ordlyd:

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelsen. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2-4….

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Hvor kursgevinstloven forholder sig til, om der skal ske beskatning af en eventuel kursgevinst i forbindelse med omlægningen, hvorved hidtidigt lån bliver delvis indfriet med det nye ansvarlige lån, så angår personskattelovens § 13a de skattemæssige konsekvenser af bortfald eller nedsættelse af gæld.

For at personskattelovens § 13a kan finde anvendelse, forudsætter det, at der foreligger en gældsordning. Der er for A ikke tale om tvangsakkord eller gældssanering, hvorfor hjemlen konkret skulle være personskattelovens § 13a, stk. 5 om frivillig akkord. Nok foreligger der en aftale mellem B-bank (Kreditor) og Skyldner (A) om at omlægge en del af hans gæld til ansvarligt lån. Men hvis dette skal føre til en underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13a, forudsætter det efter ordlyden, at den pågældende aftale er en aftale "om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld."

Ved omlægningen sker der ikke nogen ændring af gældens størrelse. Der er således konkret ikke tale om bortfald af gæld, og der er ej heller tale om nedsættelse af skyldnerens gæld i forbindelse med omlægningen. Banken har ikke givet afkald på en fordring ved omlægningen til ansvarligt lån, men fastholder sin fulde fordring på A. Følgelig foreligger der ikke en nedsættelse af gæld.

Det er derfor uden betydning i den konkrete sag, hvorvidt en aftale om bortfald eller nedsættelse af gæld vil være at anse for en samlet ordning, da aftalen om omlægningen ikke er en sådan ordning om bortfald eller nedsættelse af gæld.

Det ansvarlige lån indeholder en betinget mulighed for at få nedsat gælden ved lånets udløb. Som SKAT selv indstiller til svar på spørgsmål 3, er det en suspensiv betingelse. På tidspunktet for omlægningen af en del af den hidtidige gæld til ansvarligt lån skylder A fuldstændigt det samme beløb både før og efter omlægningen. På omlægningstidspunktet er A således retlig forpligtet for det fulde gældsbeløb. Dette kan udtrykkes således, at hæftelsen for A er den samme før som efter omlægningen.

Der er ej heller grundlag for en underskudsbegrænsning, når der ikke foreligger en ændring i hæftelsen, idet nedsættelsesbeløbet efter personskattelovens § 13a, stk. 1, opgøres til "det beløb, hvormed gælden er nedsat". I citatet fra den juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.3.3 omtales nedsættelsesbeløbet også som "det akkorderede beløb". Der foreligger ikke en nedsættelse af gælden i forbindelse med omlægningen til ansvarligt lån - der er ikke noget akkordbeløb. Da gælden således ikke er nedsat, er det ikke noget beløb at begrænse underskud med efter personskattelovens § 13a.

Opsamling spørgsmål 2:

• Da omlægningen til ansvarligt lån for A ikke medfører en ændring i dennes gældsforpligtelse overfor banken, foreligger der ikke en gældsnedsættelse, som efter personskattelovens § 13a, stk. 5, kan begrunde en underskudsbegrænsning.
• Måtte SKAT fastholde, at aftalen er omfattet af personskattelovens § 13a, stk. 5, vil der ej heller være et nedsættelsesbeløbet som A’s underskud i givet fald skulle begrænses med.

Høringssvar fra partsrepræsentanten af 20. september 2017

Partsrepræsentanten har i høringssvar af 20. september 2017 fremført følgende:

Anmodning om bindende svar for A

Vi har den 22. august 2017 modtaget nyt udkast til SKATs indstilling til bindende svar for A i høring og har følgende bemærkninger:

Overordnede bemærkninger vedrørende sagens centrale spørgsmål

Der er to helt grundlæggende spørgsmål, som har stor betydning for besvarelsen af de stillede spørgsmål:

A. Kan omlægning af gæld, hvorved den oprindelige gæld indfries med ny gæld for samme beløb, sidestilles med en gældseftergivelse?

B. Hvornår skal en option på at kunne indfri en restgæld på en konkret dato til en på forhånd fastsat kurs periodiseres?

Ad A: Kan omlægning af gæld sidestilles med eftergivelse?

Det er A’s opfattelse, at indfrielse af gæld med ny gæld, hvorved den nominelle gæld ikke ændres, ikke kan sidestilles med eftergivelse af gæld.

Det fremgår af indstillingen, at SKAT finder, at indfrielse af gæld med gæld, der har en lavere kursværdi, må sidestilles med eftergivelse af gæld. Begrundelsen herfor er, at eftergivelse efter Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.1.5. kan bestå i, at hæftelsen nedsættes uden at fordringens nominelle værdi nedsættes eller ved at kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen. I forhold til sidste led henvises til SKM2001.179.DEP.

Det skal understreges, at A’s hæftelse ikke er ændret i forbindelse med omlægningen af gælden til ansvarlig lånekapital. Dagen efter omlægningen skyldte A det samme beløb overfor banken, som før omlægningen. Den nominelle gæld er ikke ændret ved omlægningen. Ligesom de stillede sikkerheder ikke er ændret. Hæftelsen overfor banken er således uændret.

Spørgsmålet er herefter, om selve det forhold, at vilkårene for lånet er ændret - uanset den nominelle gæld er uændret - medfører, at der foreligger en eftergivelse af gæld.

SKM2001.179.DEP er en udtalelse fra Skattedepartementet, efter at Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle i en sag for Højesteret, om hvorvidt en kursgevinst, som blev konstateret i forbindelse med vilkårsændringer i et låneforhold, var skattefri for debitor-selskabet efter dagældende § 6 A om frivillig akkord. Sagen var indbragt for Højesteret af debitorselskabet, efter at Skatteministeriet havde vundet sagen i Østre Landsret.

Det, som parterne havde ført sagen på, var, om aftalen omfattede så stor en del af debitors gæld, at der var tale om en samlet ordning. Når Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle under sagens forberedelse til Højesteret, skyldes det en ændret vurdering af, om der er tale om en samlet ordning.

Østre Landsret bemærker, da de fastslår, at aftalen ikke er en samlet ordning, at aftalen "i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af skyldnerens gæld". Denne bemærkning giver alene mening, hvis Østre Landsret dermed vil tilkendegive, at de er enige med Landsskatterettens afgørelse i sagen, hvorefter aftalen ikke kan anses for en frivillig akkord, "allerede fordi fordringen nominelt ikke nedsættes."

Departementet angiver i SKM2001.179.DEP, at en ren henstand ikke er en gældseftergivelse, men at det er ministeriets opfattelse, at andre ændringer af vilkår end en nominel nedsættelse af gælden kan være en eftergivelse. Ministeriet henviser herved til, at det vil have betydning, at skyldneren får en ordning på sin gæld, og at gælden og vilkårene lempes til et beløb, som skyldneren realistisk kan betale.

For at andre ændringer af vilkår, end en nominel nedsættelse af gælden, kan sidestilles med en gældseftergivelse med henvisning til SKM2001.179.DEP, må det således i det mindste forudsættes, at ændringerne i vilkårene har til formål at give skyldneren en ordning på sin gæld. I modsat fald vil enhver væsentlig ændring af vilkår - der medfører, at den hidtidige gæld er indfriet med kursen af den nye gæld - være at anse for en eftergivelse.

Da Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle, får Højesteret aldrig anledning til at tage stilling til betydningen af, at der ikke er sket en nominel nedsættelse. Dermed står Landsskatterettens afgørelse - og Østre Landsrets bemærkninger herom -med den højeste retskildeværdi om spørgsmålet. Dette kan departementets udtalelse i SKM2001.179.DEP ikke ændre på.

Desuden skal der henvises til det tidligere i anmodningen fremførte vedrørende kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 3. pkt., der lyder således: "Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer." Denne passus blev indsat ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 - netop fordi der ikke fandtes hjemmel til at sidestille en konvertering med en gældseftergivelse.

Ved at der ved omlægningen af gælden for A ikke er sket en ændring af den nominelle gæld, er der efter en naturlig forståelse af ordet "eftergivelse" i kursgevinstlovens § 21, ikke tale om en eftergivelse af gæld. Og endnu mindre falder det ind under ordlyden efter personskattelovens § 13a om nedsættelse eller bortfald af gæld.

Det er vores opfattelse, at der ikke er det fornødne grundlag i SKM2001.179.DEP til at sidestille en omlægning af gælden med en eftergivelse, når den nominelle gæld og dermed hæftelsen for A er uændret. Dette må kræve klar lovhjemmel, således som det skete i forhold til konverteringer til aktier. En sådan hjemmel foreligger ikke, hvor gælden omlægges fra en gæld til en anden gæld.

Såvel Landsskatterettens afgørelse som Østre Landsrets bemærkninger i den omtalte sag i SKM2001.179.DEP viser, at der ikke foreligger en eftergivelse, når gælden ikke nominelt er nedsat.

Skulle Skatterådet finde, at ændringer i vilkår kan være en eftergivelse af gæld, skal det understreges, at formålet om omlægningen af gæld til ansvarlig lånekapital ikke er at give A en ordning på dennes gæld.

Aftalen er kommet i stand på foranledning af B-bank. B-bank er - ligesom andre pengeinstitutter - underlagt Finanstilsynets retningslinjer for objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Disse retningslinjer skal sikre en ensartet nedskrivning på pengeinstitutters tilgodehavender. Finanstilsynets retningslinjer for ensartede nedskrivninger har medført nogle betydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer. Disse nedskrivninger har allerede påvirket bankens resultater, både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

For B-bank vil en konvertering af lån til ansvarlig lånekapital medføre, at det resterende låneengagement (den del som ligger ud over lånet, der omlægges til ansvarlig kapital) - med saglig vurdering og inden for Finanstilsynets retningslinjer - ikke længere vil være omfattet af OIV, hvilket vil medføre, at banken kan foretage en saglig tilbageførsel af en del af de foretagne hensættelser til tab.

Der foreligger således ikke konkret en sådan ændring i vilkårene som forudsat af Skattedepartementet i SKM2001.179.DEP - at der er tale om ordning på skyldnerens gæld - som kan begrunde, at omlægningen af gælden til ansvarlig lånekapital, sidestilles med en gældseftergivelse.

Ad B: Periodisering af optionen på indfrielse til kurs 50

Ved omlægningen til ansvarlig lånekapital har A fået mulighed for at han kan indfri restgælden ved lånets udløb om 5 år til kurs 50. Denne mulighed er åben på dagen, hvor restgælden på det ansvarlige lån forfalder til betaling, den xx. december 2021.

Den omlagte gæld på 5,5 mio. kr. er retskraftig og der er ikke på forhånd noget retskrav på at kunne indfri gælden til kurs 50. Betingelserne for at kunne indfri til kurs 50 er nærmere beskrevet i anmodningen.

Vi er enige med SKAT i, at spørgsmålet om periodisering skal afgøres efter praksis for resolutive og suspensive betingelser. Det er vores opfattelse, at muligheden for at kunne indfri til kurs 50, dels beror på forhold, som ikke er undergivet parternes beføjelse, dels medfører en reel usikkerhed om optionen kan udnyttes, at vilkåret er suspensivt betinget. Dette betyder, at de skattemæssige konsekvenser først viser sig, hvis og når betingelsen opfyldes.

SKAT har ændret opfattelse fra 1. udkast til 2. udkast til bindende svar. Dette begrundes blandt andet med, at aftaler der er afhængige af nærmere fremtidige økonomiske vilkår både kan være resolutive og suspensive, hvorefter de afgørelser, som vi har henvist til, afvises som uden præjudikatsværdi.

Der er i anmodningen henvist til to Landskatteretsafgørelser. Disse afgørelser har retskildeværdi, også for så vidt angår den afgørelse, som ikke er offentliggjort. Dette følger af princippet om den højere trins norm.

Den anden afgørelse er efter anmodningens indsendelse blevet offentliggjort som SKM2017.68.LSR. Denne afgørelse er indbragt for Vestre Landsret. Da der ikke foreligger en afgørelse i denne sag, har den stadig præjudikatsværdi. Således har det ikke opsættende virkning at en sag indbringes for domstolene. Indtil der foreligger en afgørelse fra en højere instans, er Landsskatterettens afgørelse udtryk for gældende ret. Afgørelsen mister ikke i værdi blot fordi den er påklaget. Heller ikke selvom Skatteministeriet ikke er enige i udfaldet af afgørelsen, og derfor har påklaget den. Skatterådet må således lægge Landsskatterettens afgørelse sædvanlig vægt i forhold til denne sag.

Selvom SKAT i sin indstilling nøje har beskrevet sondringen mellem resolutive og suspensive betingelser, har SKAT ikke angivet, hvad det konkret er, der gør, at de aftalte betingelser er resolutive og ikke suspensive. Der er således ikke argumenteret mod, at der foreligger en reel usikkerhed om betingelsernes opfyldelse.

I stedet henvises til at formålet med reglerne om underskudsbegrænsning er, at en skatteyder ikke skal kunne få fradrag for et beløb som han/hun aldrig kommer til at betale.

Dette er ikke afgørende i forhold til periodiseringen. Det afgørende for periodiseringen er, om A har opnået en endelig ret til at få eftergivet gæld, og hvor der som i det konkrete tilfælde ikke er en endelig ret - men alene en betinget ret, om dette udskyder beskatningstidspunktet.

Når der lægges vægt på, om betingelsen medfører en reel usikkerhed, er det netop for at undgå at foretage en beskatning, som ikke beror på de faktiske forhold. Skulle det senere vise sig, at gæld bliver eftergivet, ved at restgælden på den ansvarlige lånekapital kan indfries til kurs 50, så vil der på dette tidspunkt ske begrænsning af underskud, og dermed gives ikke fradrag for gæld, som ikke betales. Gennemføres underskudsbegrænsningen på nuværende tidspunkt, hvor der er en reel og ikke ubetydelig risiko for at betingelsen ikke opfyldes, er der stor risiko for, at A mister fradrag for udgifter som han faktisk kommer til at betale. Ved at beskatningstidspunktet udskydes hvor der er en reel risiko forbundet med betingelsen - som i dette tilfælde - opnås, at der bliver overensstemmelse mellem den faktiske eftergivelse og underskudsbegrænsningen.

A har ikke erhvervet en endelig - men alene betinget ret til at få eftergivet gæld. Gælden er ikke nedsat og der består en retlig forpligtigelse til at betale 5,5 mio. kr.

Det skal understreges, at der ikke er tale om en aftale om at opnå eftergivelse mod at betale en mindre del af gælden, hvorfor aftalen ikke kan sammenlignes med almindelige aftaler om eftergivelse såfremt en afdragsordning overholdes. Sådanne aftaler kan betragtes som en frivillig gældssanering og medfører ikke udskydelse af beskatningstidspunktet. Dette erkendes også af SKAT, der anfører, at der i nærværende sag er flere betingelser for at det ansvarlige lån kan indfries til kurs 50, end i sædvanlige akkord- og gældssaneringsaftaler.

Det er desuden anført af SKAT, at retten til at fremføre underskud ikke genopstår, selv om skyldneren rent faktisk ender med at betale sin gæld. I sammenhængen synes dette fremført som begrundelse for, at optionen på at kunne indfri til kurs 50, skal periodiseres på tidspunktet for aftalens indgåelse. Der er dog væsentlig forskel på, om gælden faktisk betales som følge af, at en afdragsordning er misligholdt, eller en betingelse ikke opfyldes. Det er først den xx december 2021 det kan afgøres, om betingelserne for at kunne indfri til kurs 50 opfyldes. Er betingelserne ikke opfyldt, kan der ikke ske indfrielse til kurs 50.

Nærværende aftale afviger i væsentlig grad fra aftaler om frivillig gældsordning. Først og fremmest er der til lånet knyttet en lang række af betingelser om den fortsatte drift af ejendommen. Dernæst vil overskydende likviditet blive anvendt til afdrag på først den almindelige gæld, og herefter på den ansvarlige gæld. Og endelig er det fuldstændig uafklaret om det vil være muligt at få bevilget lån til at indfri den ansvarlige restgæld til kurs 50.

Om banken vil bevilge et sådant lån, eller A kan skaffe midler andet steds hertil, afhænger ikke af parterne, men af en lang række forhold, herunder udviklingen i priserne på landbrugsjord, og dermed værdien af A’s ejendom. Det vil også have betydning, om der de næste 5 år vil være forbedrede afregningspriser i landbruget, således at A’s økonomi bedres.

B-bank oplyser, at der ikke er tale om, at B-bank på forhånd har bevilget et lån til indfrielse af det ansvarlige lån til kurs 50 i 2021, ligesom der ikke nu er givet nogen form for eftergivelse af det ansvarlige lån, hverken helt eller delvist. Er konjunkturerne imod, herunder udviklingen i afregningspriser og udviklingen i prisen på ejendomme/landbrugsjord, vil A ikke få nedsættelsen til kurs 50 i år 2021. Gælden vil i så fald bestå uændret og rentefriheden vil bortfalde.

Om det er muligt at opnå et lån, således at optionen på at indfri gælden til kurs 50 kan udnyttes, afhænger dermed i høj grad af konjunkturerne og dermed af værdien af A’s ejendomme. Situationen er således i høj grad sammenlignelig med SKM2017.68.LSR, hvor muligheden for værdiændringer af ejendommene havde stor betydning for, at den indgåede aftale var at anse som suspensiv.

Optionen på at kunne indfri restgælden af det ansvarlige lån til kurs 50 er således betinget, at der først opstår en endelig ret til at indfri til kurs 50 ved opfyldelse af samtlige betingelser den xx. december 2021. Om betingelserne opfyldes beror på forhold som ikke er undergivet parternes rådighed, og der er en reel usikkerhed forbundet med om betingelserne opfyldes. Derfor er optionen suspensiv betinget hvorfor de skattemæssige virkninger først indtræder ved betingelsernes opfyldelse den xx. december 2021.

Dette giver følgende bemærkninger til indstillingen i de enkelte spørgsmål:

Spørgsmål 1

SKAT har indstillet at spørgsmålet besvares med ja, men med den begrundelse, at gælden ikke er eftergivet under værdien for kreditor.

Skulle Skatterådet finde, at omlægningen af kassekreditten til ansvarligt lånekapital er at sidestille med en gældseftergivelse, er vi selvsagt enig i, at dette ikke kan føre til beskatning af nogen kursgevinst, da B-bank er en professionel kreditor, og disse ikke har nedsat gæld, som de finder måtte have værdi.

Som det fremgår ovenfor under pkt. A er det vores opfattelse, at låneomlægningen ikke kan sidestilles med en eftergivelse. Der er ikke hjemmel til at anse omlægning af gæld til en anden type af gæld som eftergivelse, således som det er tilfældet hvor lånet konverteres til aktier eller konvertible obligationer, jf. kursgevinstlovens § 24 modsætningsvis.

Da der ikke foreligger en nedsættelse af den nominelle gæld eller A’s hæftelse overfor B-bank, er der ikke tale om en eftergivelse. Der er heller ikke på andet grundlag muligt at sidestille omlægningen af lån med en eftergivelse af gæld, dels fordi aftalen ikke har til formål at give A en ordning på hans gæld, dels fordi der ikke er sket en ændring i A’s hæftelse overfor banken.

Der er derfor efter vores opfattelse ikke hjemmel i kursgevinstlovens § 21 til at beskatte den kursgevinst, der kan opgøres ved at kassekreditten er indfriet med kursværdien af det ansvarlige lån.

Spørgsmål 2

I forhold til spørgsmål 2 om underskudsbegrænsning efter personskattelovens § 13 a forudsætter dette, at der foreligger en aftale om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Der skal herved henvises til det under pkt. A anførte i forhold til om omlægningen af gælden. Selve omlægningen, hvorved såvel den nominelle gæld som hæftelsen består uændret efter omlægningen, kan på intet grundlag anses som en nedsættelse af gældsforpligtigelsen. Der er således ikke som følge af omlægningen af gælden hjemmel til efter personskattelovens § 13 a at foretage en underskudsbegrænsning.

Der kan herved også henvises til det tidligere anførte vedrørende spørgsmål 2 i vores indlæg af 31. marts 2017.

Der er heller ikke grundlag for underskudsbegrænsning som følge af den option, der er på at kunne indfri restgælden på det ansvarlige lån til kurs 50. Der skal herved henvises til det ovenfor pkt. B anførte.

A har en retlig forpligtelse til at betale den ansvarlige gæld på 5,5 mio. kr. Muligheden for at kunne indfri til kurs 50 er suspensivt betinget, hvorfor virkningerne heraf først viser sig ved opfyldelse af betingelserne. Der er således ikke grundlag for underskudsbegrænsning på tidspunktet for aftalen om omlægning af gælden.

Det skal desuden understreges, at det på tidspunktet for aftaleindgåelsen ikke vides, hvor meget underskudsbegrænsningen i givet fald skal være, idet der alene er en option på at kunne indfri restgælden den xx. december 2021 til kurs 50. Det afhænger af en lang række forhold uden for parternes rådighed, om noget af den ansvarlige gæld vil blive afdraget inden dette tidspunkt. Det afhænger af den økonomiske udvikling i landbruget generelt. Dette er således ikke sammenlignelig med en afdragsordning, og manglende afdrag vil ikke kunne betragtes som misligholdelse. Allerede som følge af dette forhold vil det ikke kunne opgøres hvad eftergivelsen i sin tid vil være.

Spørgsmål 3

Der kan i det hele henvises til det under pkt. B anførte.

Processuelle bemærkninger

Der anmodes om adgang til at forelægge sagen for Skatterådet, medmindre SKAT ændrer indstilling i sagen, således at alle 3 spørgsmål besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A ved omlægning af gæld hos B-bank til ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med tilbud af xx. xxx 2016 og gældsbrev ikke konstaterer kursgevinst til beskatning efter KGL §§ 20-23.

Begrundelse

Omlægningen af 5.500.000 kr. af gælden til ansvarlig lånekapital og bankens tilbud om, at den ansvarlige lånekapital kan indfries til kurs 50 i december 2021, må anses for en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at det tidligere lån må anses for indfriet, og et nyt lån som ansvarlig indskudskapital stiftet.

Efter SKATs opfattelse er det dog kun kassekreditten, dvs. det lån, der delvist er omlagt til ansvarlig lånekapital, der må anses for delvist indfriet.

Ændringen af rentesatsen udgør efter SKATs opfattelse ikke en sådan ændring af lånevilkårene, at de øvrige lån anses for indfriet og nye lån stiftet, idet ændringen af renten efter det oplyste kunne foretages ud fra de oprindelige låneaftaler.

Efter SKATs opfattelse er kassekreditten dels nedskrevet med 2.750.000 kr. som følge af, at den ansvarlige lånekapital på 5.500.000 kr. vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021, og dels nedskrevet som følge af, at kursværdien af den ansvarlige lånekapital må anses for væsentligt lavere end kurs pari. Det bemærkes, at de skattemæssige konsekvenser af bankens tilbud om, at det ansvarlige lån på 5.500.000 kr. vil kunne indfries til kurs 50, efter SKATs opfattelse indtræder straks, jf. SKATs indstilling til svar på spørgsmål 3.

Den hidtidige gæld er delvist indfriet med kursværdien af den nye gæld.

Gevinst eller tab ved indfrielse af gæld skal for fysiske personer kun medregnes til den skattepligtige indkomst i de situationer, der er nævnt i kursgevinstlovens §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20.

Ifølge kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, medregnes gevinst ved blandt andet eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Ifølge årsregnskabet for indkomståret 2015 havde spørgeren pr. 31. december 2015 en positiv egenkapital på 4.xxx.xxx kr. Det er imidlertid oplyst, at spørgerens egenkapital pr. 31. december 2015, opgjort efter Finanstilsynets retningslinjer, udgjorde minus 4.xxx.xxx kr.

Spørgerens repræsentant har indsendt en nøjagtig specifikation af de to opgørelser, og det fremgår heraf, at differencen primært vedrører værdiansættelsen af bygninger med staldinventar. Det er oplyst, at den opgjorte positive egenkapital er opgjort under forudsætning af going koncern, medens den negative egenkapital efter Finanstilsynets retningslinjer hviler på en vurdering ved afvikling.

Ifølge oplysning i e-mail af 23. januar 2017 er spørgerens gæld i tiden frem til medio december 2016 steget med ca. 1,3 mio.kr.

Det er oplyst, at B-bank overfor spørgeren har meddelt, at omlægningen udgør den del af gælden, som banken anser for at være uerholdelig, og at det er bankens klare opfattelse, at den ansvarlige gæld på stiftelsestidspunktet har en kursværdi på 0 kr. Det skyldes, at værdien af de stillede sikkerheder end ikke er tilstrækkelig til at dække den del af gælden, der ikke omlægges til ansvarlig gæld. Ifølge oplysning i e-mail af 23. januar 2017 udgør spørgerens samlede gæld til banken medio december 2016 i alt 16.xxx.xxx kr., medens den samlede værdi af de stillede sikkerheder kun er 8.xxx.xxx kr. Der er herefter en gæld, som de stillede sikkerheder ikke dækker, på 8.xxx.xxx kr., selv om de stillede sikkerheder er stillet til sikkerhed for enhver gæld, som spørgeren har overfor banken.

Spørgerens repræsentant har fremført, at spørgerens nominelle gæld og dermed spørgerens gældsforpligtelse overfor banken er uforandret, og at der derfor ikke sker nogen eftergivelse. Spørgerens repræsentant har i den forbindelse henvist til den kommenterede kursgevinstlov, dvs. bogen "Kursgevinstloven" med kommentarer af Anders Oreby Hansen, Jan Børjesson og Henrik Peytz), hvor der i afsnittet om § 21, pkt. 4, står: "Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden."

Spørgerens repræsentant har endvidere fremført, at der efter hendes opfattelse ikke er hjemmel til at beskatte den delvise indfrielse, idet gælden ikke er eftergivet, prækluderet eller forældet.

Efter SKATs opfattelse må indfrielsen af en del af spørgerens gæld med en ny ansvarlig gæld, der har en lavere kursværdi, imidlertid sidestilles med en eftergivelse. Hertil kommer, at den nye ansvarlige gæld på 5.500.000 kr. vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021.

Efter SKATs opfattelse skal den nye ansvarlige gæld kursansættes ved vurderingen af, hvor stor en del af den tidligere gæld der er eftergivet.

Det fremgår udtrykkeligt af Den juridiske vejledning (2017-2), afsnit C.B.1.5, at en frivillig akkord fx kan opnås ved, at kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes, eller ved at kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen, se SKM2001.347.HR, SKM2001.179.DEP og TfS 1995, 685 LR (hvor renten blev ændret).

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af SKM2001.179.DEP, at en gældseftergivelse godt kan bestå i andet end en nominel nedsættelse af gælden.

Ligningsrådet fandt i TfS 1995, 685 LR, at en renteændring indebar en så væsentlig ændring i vilkårene for fordringen, at denne måtte anses for indfriet. Fordringen blev anset for indfriet mod vederlæggelse med den nye fordring, der havde en væsentligt lavere rente.

Ordlyden af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, hvorefter gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, kan herefter ikke føre til noget andet resultat.

Skatteministeriets udtalelse i SKM2001.179.DEP, hvorefter en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for en ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der ikke er tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales, kan efter SKATs opfattelse heller ikke føre til noget andet resultat. Det skyldes dels, at banken har givet tilsagn om, at den omlagte gæld vil kunne indfries til kurs 50, dels at en del af gælden omlægges til en gæld med en lavere kursværdi, hvilket efter SKATs opfattelse må sidestilles med en delvis eftergivelse, og dels fordi Skatteministeriet i samme udtalelse har tilkendegivet, at en gældseftergivelse godt kan bestå i andet end en nominel nedsættelse af gælden. Det bemærkes, at der i nærværende sag ikke blot er tale om en henstand med betalingen.

Kursværdien af det nye lån må anses for at være væsentligt lavere end kurs pari. Det skyldes dels bankens tilbud om, at den nye ansvarlige gæld vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021, dels at kursværdien af den nye ansvarlige gæld som følge af, at den ansvarlige gæld er rentefri i tiden frem til december 2021 - har en lavere kursværdi end kurs pari, og dels at kursværdien som følge af størrelsen af spørgerens gæld i forhold til spørgerens aktiver og den manglende sikkerhed for den nye ansvarlige gæld, er væsentligt under kurs pari. 

Efter SKATs opfattelse har spørgeren derfor fået en kursgevinst ved omlægningen af gælden, der må betragtes som en delvis eftergivelse af gælden og dermed som udgangspunkt omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Det gælder, uanset at spørgerens nominelle gæld er uforandret.

Hvis kursen af det nye lån, der optages som ansvarlig kapital, var pari, havde spørgeren hverken fået en kursgevinst eller et kurstab i forbindelse med låneomlægningen, idet de gamle lån, der er banklån, er optaget til kurs pari. Der ville i så fald ske en indfrielse til kurs pari af en del af et lån, der er optaget til kurs pari.

Hvis kursen af det nye lån, der optages som ansvarlig kapital, er kurs 0, hvilket er spørgerens repræsentants opfattelse, jf. ovenfor, vil der ske en nedskrivning af den hidtidige gæld, hvilket må sidestilles med en delvis eftergivelse af gælden. Det gælder, uanset at den nominelle værdi af spørgerens samlede gæld er uændret.

Hvis kursen af det nye lån, der optages som ansvarlig kapital, er større end kurs 0, men under pari, vil der ligeledes ske en nedskrivning af den hidtidige gæld, hvilket er en delvis eftergivelse af gælden.

Det har formodningen imod sig, at en bank ville acceptere en nedskrivning af spørgerens gæld eller give forhåndstilsagn om indfrielse af gæld til en lavere kurs end fordringens værdi for banken.

Det fremgår udtrykkeligt af den kommenterede kursgevinstlov, dvs. bogen "Kursgevinstloven" med kommentarer af Anders Oreby Hansen, Jan Børjesson og Henrik Peytz, afsnittet om § 21, pkt. 8, at en nedskrivning af gæld til et lavere beløb end den værdi, fordringen har for kreditor, typisk vil forekomme, hvor der er tale om et gældsforhold mellem interesseforbundne parter eller indenfor gavemiljøet. Det er videre anført, at det har formodningen imod sig, at kreditor, når der er tale om et gældsforhold mellem uafhængige parter, vil acceptere nedskrivning til et lavere beløb end den værdi, fordringen har for kreditor.

Det forhold, at de stillede sikkerheder ikke er tilstrækkelige til at dække spørgerens gæld, betyder efter SKATs opfattelse også, at fordringens værdi for kreditor (B-bank) ikke har været kurs pari.

Efter følgende beregninger er gælden ikke nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (B-bank):

Samlet gæld til B-bank medio december 2016, jf. e-mail fra partsrepræsentanten af 23. januar 2017:	ca.  kr. 16.000.000
Nedskrivning i henhold til bankens tilbud om låneomlægning:   50 pct. af kr. 5.500.000:	kr.   2.750.000
Nominel restgæld herefter:	ca. kr. 13.250.000
Sidstnævnte beløb svarer til ca. 83 pct. af spørgerens samlede gæld til B-bank.

Efter det i e-mail fra partsrepræsentanten af 23. januar 2017 oplyste udgør den samlede værdi af de stillede sikkerheder kun kr. 8.xxx.xxx, dvs. væsentligt under den nominelle restgæld.

En beregning af fordringens værdi for B-bank, foretaget på grundlag af B-banks opgørelse af spørgerens egenkapital pr. 31. december 2015, der er vedlagt anmodningen om bindende svar, ville resultere i følgende:

Aktiver i alt:	ca. kr. 40.000.000
heraf værdi af bygninger og jord:	ca. kr. 33.000.000
Aktiver i alt ekskl. værdi af bygninger og jord:	ca. kr.   7.000.000
+ friværdi i bygninger og jord:
kr. (ca. 33.000.000 - ca. 28.000.000):	ca. kr.   5.000.000
Aktiver i alt ekskl. den del af værdi af bygninger og jord, der må antages at være stillet til sikkerhed for gæld til kreditforeningen:	ca. kr. 12.000.000
Gæld i alt:	ca. kr. 45.000.000
Heraf gæld til kreditforening:	ca. kr. 28.000.000
Gæld i alt ekskl. gæld til kreditforening:	ca. kr. 17.000.000

Gældens værdi for kreditor, beregnet som aktiverne (ca. kr. 12.000.000) i procent af gælden (ca. kr. 17.000.000) udgør herefter ca. 70-75 pct., dvs. mindre end de ovenfor nævnte 83 pct.

Efter ovenstående beregninger medfører nedskrivningen af gælden med kr. 2.750.000 i henhold til bankens tilbud således ikke, at gælden bliver nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (B-bank), da fordringens værdi for kreditor er lavere end den nedskrevne gæld.

Gælden bliver reelt nedskrevet yderligere, da kursen af den nedskrevne gæld ikke er pari. Fordringens værdi for kreditor (B-bank) er imidlertid tilsvarende lavere, og efter SKATs opfattelse bliver gælden derfor ikke nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.  

Spørgerens repræsentant har oplyst, at gælden ikke er stiftet på sådanne vilkår, at den er omfattet af kursgevinstlovens § 22.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 1, da fordringens værdi på tidspunktet for spørgerens påtagelse af gælden ikke overstiger det beløb, som spørgeren skal indfri.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 2, da der ikke er tale om knæklån.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3, da der ikke er tale om indfrielse af et lån, udstedt af et realkreditinstitut, og dermed ikke tale om et kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3. Det fremgår forudsætningsvist af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, at denne bestemmelse vedrører lån, udstedt af et realkreditinstitut.

Spørgerens gæld er i danske kroner, og en gældsnedskrivning er derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens § 23.

Efter SKATs opfattelse konstaterer spørgeren herefter en kursgevinst på gælden ved omlægningen, men da gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (B-bank), er kursgevinsten skattefri, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 1. Efter SKATs opfattelse sker der dog begrænsning i retten til fremførsel af underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. indstillingen til svar på spørgsmål 2.

Tilføjelse som følge af høringssvar af 20. september 2017

Indledningsvist bemærkes, at høringssvaret fra spørgerens repræsentant indeholder en række uddybninger af det tidligere fremførte.

Spørgerens repræsentant har fremført, at der ikke er sket nogen eftergivelse af en del af spørgerens gæld. Dette er begrundet med, at spørgerens nominelle gæld ikke er ændret, at spørgeren derfor stadig skylder det samme beløb, og at spørgerens hæftelse heller ikke er ændret.

Herudover har spørgerens repræsentant henvist til kursgevinstlovens § 24, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med gældsnedsættelse. Der står derimod intet om omlægning af gæld.

Spørgerens repræsentant har herudover fremført, at SKM2001.179.DEP er en udtalelse fra Departementet, efter at Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle i en sag, hvor en dom fra Østre Landsret var anket til Højesteret. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle som følge af en ændret vurdering af, om der var tale om en samlet ordning om gældseftergivelse. Spørgerens repræsentant har fremført, at Østre Landsret havde fastslået, at der ikke var tale om en samlet ordning, og at aftalen i øvrigt ikke indebar en nominel nedsættelse af skyldnerens gæld. Spørgerens repræsentant har fremført, at denne bemærkning alene giver mening, hvis landsretten dermed ville tilkendegive, at aftalen ikke kunne være en frivillig akkord, allerede fordi fordringen nominelt ikke blev nedsat.   

Det er imidlertid stadig SKATs opfattelse, at omlægning af gæld til en gæld med en lavere kursværdi må anses for en delvis eftergivelse. Selv i tilfælde, hvor den nominelle gæld ikke nedskrives, jf. indstillingen til svar på spørgsmål 3, er fordringens værdi for fordringshaveren mindre, når en gæld omlægges, således at kursværdien af lånet bliver mindre.

Ved § 7, stk. 1, i lov nr. 313 af 21. maj 2002 blev der i kursgevinstlovens § 24, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med gældsnedsættelse. Hverken lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2. samling) nævner omlægning af gæld. Efter SKATs opfattelse skal den nævnte lovbestemmelse derfor ikke fortolkes modsætningsvist, og efter SKATs opfattelse må omlægningen af gælden derfor anses for en delvis eftergivelse. 

Spørgerens repræsentant har henvist til, at Departementets udtalelse i SKM2001.179.DEP (kommentar til en sag, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, efter at sagen var anket til Højesteret) ikke kan ændre på Landsskatterettens afgørelse og Østre Landsrets bemærkninger i de underliggende afgørelser angående betydningen af, at der ikke er sket en nominel nedsættelse af gælden.  

Landsskatteretten har i den underliggende kendelse af 14. november 1997 (TfS 1998, 173 LSR) blandt andet udtalt: "Landsskatteretten finder endvidere, at den omhandlede aftale af 1. august 1993 ikke kan anses at have karakter af en frivillig akkord omfattet af kursgevinstlovens § 6 A, allerede fordi fordringen nominelt ikke nedskrives."

Østre Landsret har i den underliggende dom af 3. maj 2000 (TfS 2000,605 ØLR) blandt andet udtalt: "Aftalen, der i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden til datterselskabet, kan herefter ikke anses for en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Gevinsten ved indfrielsen er derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed ved frivillig akkord." Landsretten fandt i øvrigt, at vilkårsændringerne i låneaftalen var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand med kursgevinstbeskatning til følge.

(Den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, findes nu i kursgevinstlovens § 24).

Østre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Som følge af nye oplysninger fandt Skatteministeriet, at der var tale om en samlet ordning og tog derfor bekræftende til genmæle, jf. SKM2001.179.DEP.

I SKM2001.179.DEP nævner Skatteministeriet udtrykkeligt bemærkningen i Østre Landsrets dom om, at aftalen i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden til datterselskabet, og Skatteministeriet har videre anført, at det ikke nærmere er angivet, hvilken betydning det har.

Skatteministeriet har imidlertid anført, at det alene er en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1 (nu kursgevinstlovens § 24), at ordningen ud fra en samlet vurdering har indebåret en nedsættelse af skyldnerens gæld, og Skatteministeriet har udtrykkeligt anført i SKM2001.179.DEP, at en nedsættelse af skyldnerens gæld kan ske på andre måder end ved en nominel nedsættelse af gælden, f.eks. ved indsættelse af et vilkår om rentefrihed. 

Efter SKATs opfattelse kan bemærkningen i Østre Landsrets dom i TfS 2000, 605 ØLR om, at aftalen i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden, derfor ikke føre til, at spørgeren ikke anses for at have erhvervet en kursgevinst, idet kursværdien af den omlagte gæld må anses for lavere end kursværdien af den hidtidige gæld, jf. ovenfor. Hertil kommer, at den del af gælden, der omlægges til ansvarlig gæld, vil kunne indfries til kurs 50, jf. SKATs indstilling til svar på spørgsmål 3.

Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at omlægningen af gælden medfører en kursgevinst for spørgeren, der for så vidt er omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Efter SKATs opfattelse nedskrives gælden dog ikke til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, og omlægningen af gælden medfører derfor ikke, at spørgeren har erhvervet en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.  

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at aftalen om omlægning af gæld til ansvarlig lånekapital, jf. gældsbrev, ikke på tidspunktet for omlægningen vil medføre begrænsning i retten til at fremføre underskud eller kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a.

Ifølge det oprindeligt stillede spørgsmål ønskedes det bekræftet, at aftalen om omlægning af gælden ikke på tidspunktet for omlægningen indebar en gældsordning, hvorfor der ikke var grundlag for yderligere skattemæssige konsekvenser på tidspunktet for omlægningen.

Denne formulering kan imidlertid ikke anses for at være tilstrækkeligt konkret, og spørgsmålet er derfor omformuleret til det ovenfor anførte.

Begrundelse

Ifølge personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og kildeartsbegrænsede tab med det beløb, hvormed gælden er nedsat, når en person opnår tvangsakkord i en rekonstruktion, gældssanering eller en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord). Nedsættelsesbeløbet formindskes dog med et eventuelt skattepligtigt beløb, der hidrører fra frigørelsen fra gældsforpligtelsen.

Efter SKATs opfattelse medfører omlægningen af en del af spørgerens gæld samt bankens tilsagn om, at den nye ansvarlige gæld på 5.500.000 kr. vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021, at der er sket en delvis eftergivelse af spørgerens gæld. Der henvises i den forbindelse til den nærmere begrundelse i SKATs indstilling til svar på spørgsmål 1 og 3.

Efter det oplyste udgjorde spørgerens gæld til kreditforeningen ca. 28.000.000 kr. pr. 31. december 2015, medens spørgerens gæld til B-bank pr. 31. december 2015 udgjorde ca. 15.000.000 kr. og pr. 13.oktober 2016 i alt ca. 16.000.000 kr., hvoraf ca. 8.000.000 kr. ikke er dækket af sikkerheder. Øvrige gældsposter udgjorde tilsammen ca. 1.600.000 kr. pr. 31. december 2015. Det bemærkes, at der er tale om flere mindre gældsposter, hvoraf de 2 største ifølge årsrapporten for 2015 udgør henholdsvis 4xx.xxx kr. og 2xx.xxx kr.

Gælden til kreditforeningen er fuldt ud sikret ved pant i spørgerens ejendom.

Den sikkerhed, der er stillet for gælden til B-bank, er efter det oplyste stillet for enhver skyld, som spørgeren har overfor banken. Sikkerheden er imidlertid ikke tilstrækkelig til at kunne dække gælden, jf. ovenfor.

Den usikrede gæld udgør herefter tilnærmelsesvist (ca. 8.000.000 + ca. 1.600.000) kr. = ca. 9.600.000 kr. (Beløbet er ikke helt nøjagtigt, da gældsposterne er opgjort på forskellige datoer). Den største gældspost (udover gælden til kreditforeningen), der ikke er omfattet af gældsnedskrivningen, er en gældspost på 4xx.xxx kr. Denne gæld udgør imidlertid kun ca. 4,x pct. af den samlede usikrede gæld.

Efter fast praksis kan småkrav holdes udenfor ved vurderingen af, om der er tale om en samlet ordning vedrørende nedskrivning af gæld. Da den største usikrede gældspost, der ikke er med i gældsnedskrivningen, kun udgør ca. 4,x pct., af den samlede usikrede gæld, må der efter SKATs opfattelse anses at være tale om en samlet ordning, jf. SKM2010.95.SR.

Ved vurderingen tages det endvidere i betragtning, at ordningen omfatter usikret gæld på ca. 8.000.000 kr. ud af en samlet gæld, der ikke er tilstrækkeligt sikret, på ca. 9.600.000 kr., dvs. ca. 83 pct. af den gæld, der ikke er tilstrækkeligt sikret. Ordningen omfatter således langt over 50 pct. af den gæld, der ikke er tilstrækkeligt sikret. 

Gældsnedskrivningen er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 24, jf. Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.B.1.5, og af personskattelovens § 13 a, stk. 1-5, jf. Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.A.1.2.3.3.

Efter SKATs opfattelse indtræder de skattemæssige virkninger af bankens tilbud om, at den ansvarlige gæld kan indfries til kurs 50 i december 2021, straks, jf. SKATs indstilling til svar på spørgsmål 3. Nedskrivningen af spørgerens underskud eller kildeartsbegrænsede tab til fremførsel skal derfor dels ske med nedsættelsesbeløbet som følge af muligheden for indfrielse til kurs 50, dvs. 2.750.000 kr., og dels med den nedskrivning af gælden, der skyldes at kursværdien af den nye gæld er væsentligt lavere end kurs pari og væsentligt lavere end kursværdien af den tidligere gæld.

Efter SKATs opfattelse skal der derfor allerede på tidspunktet for omlægningen ske nedsættelse af uudnyttede fremførselsberettigede underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, samt Den juridiske vejledning (2017-2), afsnit C.A.1.2.3.3.

Det gælder, uanset at spørgerens nominelle gæld ikke er nedsat.

Spørgerens repræsentant har fremhævet, at nedsættelse af underskud ifølge personskattelovens § 13 a, stk. 1, jf. stk. 5, skal ske med det beløb, hvormed gælden er nedsat, og spørgerens repræsentant har endvidere fremført, at spørgerens gæld er den samme før og efter omlægningen, og at der derfor ikke er sket nogen nedskrivning af gælden.

Efter SKATs opfattelse må ovennævnte forhold imidlertid sidestilles med en nedsættelse af gælden. Denne nedsættelse må anses for omfattet af personskattelovens § 13 a, stk. 1, jf. stk. 5, når der er tale om en samlet ordning om gældsnedsættelse.

I bemærkningerne til lovforslag L 8 i folketingsåret 1990/1991, 2. samling, som er grundlaget for indførelse af reglerne i personskattelovens § 13 a, er det anført, at et moratorium blot er en foreløbig henstand med kravene mod skyldneren. Skyldnerens gæld nedskrives ikke, og et moratorium har derfor efter forslaget ingen indflydelse på adgangen til at fremføre underskud.

Skatteministeriet har i SKM2001.179.DEP udtalt, at en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for en ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der herved ikke er tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales.

Bemærkningen i det nævnte lovforslag og den nævnte udtalelse fra Skatteministeriet kan imidlertid ikke føre til noget andet resultat i nærværende sag, idet der ikke er tale om et moratorium, en henstand eller anden lempelse af betalingsvilkårene, men dels en nedsættelse af gælden, og dels en delvis indfrielse af gælden med et nyt lån, der har en lavere kursværdi end det oprindelige lån. 

Tilføjelse som følge af høringssvar af 20. september 2017

Indledningsvist bemærkes, at høringssvaret fra spørgerens repræsentant indeholder en række uddybninger af det tidligere fremførte.

Udover det under spørgsmål 1 anførte har spørgerens repræsentant henvist til, at omlægning af gælden endnu mindre falder ind under ordlyden af personskattelovens § 13 a om nedsættelse eller bortfald af gæld.

Ifølge personskattelovens § 13 a, stk. 1, nedsættes uudnyttet underskud og kildeartsbegrænsede tab med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Det er imidlertid stadig SKATs opfattelse, at indfrielse af en del af gælden med en ny gæld, der har en lavere kursværdi, må sidestilles med en nedsættelse af gælden. Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at omlægningen af gælden medfører begrænsning af retten til fremførsel af uudnyttede underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at tilbuddet af xx. xxx 2016 om, at A ved aftalens udløb den xx. december 2021 kan indfri det ansvarlige lån til kurs 50, er således betinget, at de skattemæssige konsekvenser af, at lånet indfries til kurs 50, først indtræder ved indfrielsen til kurs 50. 

Begrundelse

Det er oplyst, at restgælden på det ansvarlige lån ifølge tilbuddet om omlægning af gælden vil kunne indfries på forfaldstidspunktet, der er den xx. december 2021, til kurs 50, forudsat at en række nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om disse betingelser er resolutive, således at de skattemæssige konsekvenser ikke udskydes, eller om betingelserne er suspensive, således at de skattemæssige konsekvenser udskydes, til betingelserne er opfyldt.

Resolutive betingelser er betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, eller hvis der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt, jf. Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.C.2.5.3.4.

Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, vil normalt blive anset for resolutive.

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 8 i folketingsåret 1990/1991, 2. samling, sker nedsættelse af adgangen til underskudsfremførsel i forbindelse med tvangsakkord og gældssanering mv. med virkning fra det år, hvor skifteretten har afsagt kendelse om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Det gælder, uanset at tvangsakkorden eller gældssaneringen kan bortfalde, hvis skyldneren ikke opfylder de fastsatte betingelser.

I nærværende sag er det en forudsætning for, at spørgeren kan indfri det ansvarlige lån til kurs 50 ved aftalens udløb den xx. december 2021, at betingelserne for opretholdelse af omlægningen af lånet er opfyldt i hele perioden. Det fremgår af såvel tilbuddet som gældsbrevet, at omlægningen er betinget af overholdelse af en række vilkår, herunder at spørgeren ikke må optage anden gæld, at privatforbruget holder sig inden for 3xx.000 kr. årligt, at der sker løbende afrapporteringer, og at ejendommen ikke sælges eller produktionen i øvrigt ophører.

Desuden er det en betingelse, at overskudslikviditet anvendes til afvikling af den resterende forrentede del af gælden, som ikke er omlagt. Når den gæld, som ikke er omlagt, er afviklet, vil overskydende likviditet blive anvendt til afvikling på det ansvarlige lån.

Overholdes betingelserne ikke, vil omlægningen til ansvarligt lån bortfalde, og det ansvarlige lån vil fortsætte på de betingelser, som gjaldt før omlægningen, dog således at lånet vil blive forrentet med 6 %.

Det ansvarlige lån skal indfries ved forfald den xx. december 2021.

Det fremgår af tilbuddet om omlægning, at restgælden på det ansvarlige lån ved forfald kan indfries til kurs 50. Det understreges, at er der afdraget på gælden i lånets løbetid med overskudslikviditet, vil det være restgælden på tidspunktet for forfald, der kan indfries til kurs 50.

Muligheden for at indfri til den fastsatte kurs eksisterer kun på forfaldstidspunktet den xx. december 2021. Det fremgår direkte af aftalen, at banken først umiddelbart før forfaldsdagen den xx. december 2021 vil tage stilling til, om lån til finansiering af indfrielsen kan bevilges. Der er derfor usikkerhed om, hvorvidt spørgeren kan skaffe midler til at indfri til den fastsatte kurs. Det er oplyst, at banken har oplyst, at spørgeren ikke i dag ville kunne få bevilget et sådant lån. Om banken om 5 år vil bevilge lånet, afhænger af, om der vil være plads i egenkapitalen hertil på dette tidspunkt, hvilket blandt andet vil afhænge af konjunkturudviklingen og i den forbindelse værdien af ejendommen, samt muligheden for at afdrage på gæld i de kommende 5 år.

Såfremt spørgeren ikke kan få lån eller skaffe andre midler til indfrielse af restgælden på forfaldstidspunktet, er konsekvensen, at lånet ikke længere er tilbagestående, at det skal forrentes med inkassorenten, og at lånet ikke kan indfries til den fastsatte kurs.

Efter det oplyste er det ikke muligt på forhånd at opgøre, hvor stor eftergivelsen vil være på forfaldstidspunktet den xx. december 2021, såfremt det er muligt for spørgeren at skaffe midler til at indfri restgælden til den på forhånd fastsatte kurs. Således skal overskydende likviditet, når den ikke omlagte gæld er afviklet, anvendes til afdrag på det ansvarlige lån. Hvorvidt det vil være muligt over de 5 år, aftalen løber, at generere så meget overskydende likviditet, at der vil blive afdraget på det ansvarlige lån, afhænger efter det oplyste primært af afregningsprisernes udvikling. Således er spørgerens finansieringsomkostninger de samme i hele den 5 årige periode. Det er efter det oplyste særdeles usikkert, hvorledes afregningspriserne vil udvikle sig inden for landbruget, hvilket bliver stort set umuligt at forudsige over en tidsperiode på 5 år. Da det alene er restgælden på forfaldstidspunktet, der kan indfries til kurs 50, er der dermed stor usikkerhed om, hvor stor eftergivelsen vil blive.

Efter det oplyste er der således i nærværende sag flere betingelser for, at det ansvarlige lån kan indfries til kurs 50, end i sædvanlige akkord- og gældssaneringsaftaler, hvor det typisk blot er en betingelse, af skyldneren betaler de afdragsbeløb, som han/hun skal betale.

Aftaler om gældsreduktion, der alene er betinget af, at skyldneren betaler de fastsatte beløb, er normalt resolutive, jf. TfS 1994, 693 LSR og TfS 1999, 255 VLR.

Et betingelsesløst tilsagn fra en bank om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag, må sidestilles med en frivillig akkord, jf. SKM2017.43.SR. 

Det samme gælder aftaler, der alene er betinget af, at f.eks. en samhandel ikke ophører, jf. TfS 1999, 114 LSR og SKM2006.696.VLR. I SKM2001.204.LSR blev en betingelse om fortsat samhandel dog anset for suspensiv.

Aftaler, hvis opfyldelse alene beror på skatteyderens egne forhold, anses for resolutive, jf. TfS 1995, 904 LSR.

Hvis der i det pågældende indkomstår kun foreligger et tilbud om en akkordaftale, indtræder de skattemæssige konsekvenser først, når der er indgået en aftale, jf. SKM2002.258.HR. 

En aftale om gældsreduktion har først skattemæssige virkninger, når det kan konstateres, at kreditor ikke får dækning for sit tilgodehavende, jf. SKM2004.265.ØLR.

Aftaler, der blot afhænger af en godkendelse, der som udgangspunkt ikke er tvivl om bliver givet, anses for resolutive, jf. TfS 1998,712 LSR, SKM2008.42.SR og SKM2016.620.SR.

Aftaler, der er afhængige af nærmere angivne fremtidige økonomiske forhold mv., er i visse tilfælde anset for resolutive, jf. TfS 1998, 202 ØLD, og i andre tilfælde suspensive, jf. SKM2007.502.SR, SKM2013.133.BR og SKM2014.416.BR.

Den af spørgerens repræsentant nævnte afgørelse fra Landsskatteretten i sagen 14-4910464 kan ikke tillægges præjudicerende betydning, dels fordi afgørelsen ikke er offentliggjort med et SKM-nummer, og dels fordi forholdene i den nævnte sag var afgørende anderledes end i nærværende sag. I den nævnte afgørelse var det en betingelse for gældsnedsættelse, at skatteyderens 6 ejendomme og øvrige erhvervsrelaterede aktiver blev solgt. Landsskatteretten fandt derfor, at aftalen var behæftet med en sådan grad af usikkerhed, at de skattemæssige konsekvenser af aftalen var udskudt.  

Den af spørgerens repræsentant nævnte afgørelse fra Landsskatteretten i sagen 15-2168196 er efterfølgende offentliggjort som SKM2017.68.LSR. Afgørelsen kan imidlertid ikke tillægges præjudicerende betydning, eftersom afgørelsen er indbragt for domstolene af Skatteministeriet.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det herefter SKATs opfattelse, at de skattemæssige konsekvenser af, at den ansvarlige gæld under visse betingelser kan indfries til kurs 50 i december 2021, indtræder på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Det er herved taget i betragtning, at udgangspunktet efter ordlyden af personskattelovens § 13 a, stk. 1, jf. stk. 5, sammenholdt med bemærkningerne til lovforslaget og beskrivelsen i Den juridiske vejledning (2017-2) efter SKATs opfattelse er, at en frivillig akkord medfører underskudsbegrænsning fra det indkomstår, hvor parterne har indgået en aftale herom. Det gælder, uanset at der er fastsat nogle betingelser for eftergivelsen. Lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget udelukker dog ikke, at fastsatte betingelser kan anses for suspensive.

Det er formålet med reglen om underskudsbegrænsning i personskattelovens § 13 a, at en skatteyder ikke skal kunne få fradrag for et beløb, som han/hun aldrig kommer til at betale. Det taler efter SKATs opfattelse også for, at de skattemæssige konsekvenser af en aftale om gældsnedsættelse indtræder straks, og at underskudsbegrænsning ikke udskydes som følge af, at der er fastsat betingelser for gældsnedsættelsen.

Det tages endvidere i betragtning, at det må anses for at være formålet med aftalen om omlægning af gælden, at spørgeren skal få mulighed for at indfri den ansvarlige gæld på 5.500.000 kr. til kurs 50 og dermed opnå en gældsnedskrivning på 2.750.000 kr.

Det fremgår udtrykkeligt af såvel TfS 1999, 255 VLR som Den juridiske vejledning (2017-2), afsnit C.A.1.2.3.3, at retten til underskudsfremførsel ikke genopstår, selv om skyldneren rent faktisk ender med at betale hele sin gæld.

Som anført under SKATs indstilling til svar på spørgsmål 1 opstår der efter SKATs opfattelse ikke nogen gevinst til beskatning efter kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Som anført under SKATs indstilling til svar på spørgsmål 2 sker der derimod begrænsning i spørgerens ret til fremførsel af underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5. Dette sker herefter med virkning fra det indkomstår, hvori aftalen er indgået.

Tilføjelse som følge af høringssvar af 20. september 2017

Indledningsvist bemærkes, at høringssvaret fra spørgerens repræsentant indeholder en række uddybninger af det tidligere fremførte.

Spørgerens repræsentant har fremført, at spørgeren ikke på forhånd har noget retskrav på at kunne indfri gælden (dvs. den ansvarlige gæld) til kurs 50, og at muligheden for at kunne indfri til kurs 50 dels beror på forhold, som ikke er undergivet parternes beføjelse, og dels medfører en reel usikkerhed. Spørgerens repræsentant har derfor fremført, at de skattemæssige konsekvenser først viser sig, hvis og når betingelsen opfyldes.

Spørgerens repræsentant har fremført, at en afgørelse fra Landsskatteretten har retskildeværdi, selv om den ikke er offentliggjort, idet dette følger af princippet om den højere trins norm.

Spørgerens repræsentant har endvidere fremført, at en afgørelse fra Landsskatteretten har præjudikatsværdi, selv om den er indbragt for domstolene.

Spørgerens repræsentant har bemærket, at det ikke er angivet i sagsfremstillingen, hvad der konkret gør, at de aftalte betingelser anses for resolutive og ikke suspensive, og har fremhævet, at det afgørende er, om spørgeren har opnået en endelig ret til at få eftergivet gæld og - hvis der kun er en betinget ret - om dette udskyder tidspunktet for de skattemæssige konsekvenser.

Spørgerens repræsentant har fremhævet, at når der lægges vægt på, om betingelsen medfører en reel usikkerhed, er det for at undgå at foretage en beskatning, som ikke beror på de faktiske forhold. Gennemføres underskudsbegrænsningen på nuværende tidspunkt, hvor der er en reel og ikke ubetydelig risiko for, at betingelsen ikke opfyldes, er der stor risiko for, at spørgeren mister fradrag for udgifter, som han faktisk kommer til at betale.

Spørgerens repræsentant har fremført, at der til lånet knytter sig en lang række betingelser om den fortsatte drift af ejendommen, herunder udviklingen i priserne på landbrugsjord og dermed værdien af spørgerens ejendom. Det vil også have betydning, om der de næste 5 år vil være forbedrede afregningspriser i landbruget, således at spørgerens økonomi bedres. og at det på nuværende tidspunkt er fuldstændig uafklaret, om det vil være muligt at få bevilget lån til at indfri den ansvarlige restgæld til kurs 50.

Spørgerens repræsentant har understreget, at spørgeren stadig er retligt forpligtet til at betale den ansvarlige gæld på 5,5 mio.kr., og at muligheden for at kunne indfri til kurs 50 er suspensivt betinget, hvorfor virkningerne heraf først viser sig ved opfyldelse af betingelserne. Spørgerens repræsentant har endvidere understreget, at det på tidspunktet for aftaleindgåelsen ikke vides, hvor meget underskudsbegrænsningen i givet fald skal være, idet det afhænger af en lang række forhold uden for parternes rådighed, herunder den økonomiske udvikling i landbruget generelt, og om noget af den ansvarlige gæld vil blive afdraget inden den xx. december 2021. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt opgøres, hvad eftergivelsen til den tid vil være.

SKAT skal hertil bemærke:

SKAT er enig i, at afgørelsen fra Landsskatteretten, der ikke er offentliggjort med et SKM-nummer, er afsagt af en højere myndighed. Afgørelser, der af Landsskatteretten anses for principielle, bliver imidlertid offentliggjort med et SKM-nummer. SKAT finder endvidere, at forholdene i den nævnte sag var afgørende anderledes end i nærværende sag, jf. begrundelsen ovenfor.

Vedrørende SKM 2017.68.LSR bemærkes, at Skatterådet ikke er bundet af afgørelsen, eftersom den af Skatteministeriet er indbragt for domstolene. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der også i den sag var usikkerhed om størrelsen af en eventuel eftergivelse.

Vedrørende spørgerens repræsentants bemærkning om, at hun savner oplysning om, hvad der konkret gør, at SKAT anser de aftalte betingelser for resolutive og ikke suspensive, bemærkes, at SKATs vurdering er foretaget på grundlag af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger. Der er således ikke et enkelt forhold, der konkret gør, at de skattemæssige konsekvenser af, at den ansvarlige gæld under visse betingelser kan indfries til kurs 50 i december 2021, efter SKATs opfattelse indtræder allerede på tidspunktet for aftalens indgåelse - også efter modtagelsen af og vurdering af det i høringssvaret af 20. september 2017 fremførte.

Såfremt man uanset ovenstående måtte nå frem til, at de skattemæssige konsekvenser af, at den nyoptagne ansvarlige gæld vil kunne indfries til kurs 50, først indtræder ved indfrielsen, ville kursen på denne del af gælden blive påvirket væsentligt i nedadgående retning som følge af vilkåret om, at den ansvarlige gæld ville kunne indfries til kurs 50. Dette ville ikke ændre konklusionen i SKATs indstilling til svar på spørgsmål 1, da gælden stadig ikke anses for nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Det ville derimod have betydning for størrelsen af nedsættelsen af det fremførselsberettigede underskud, jf. SKATs indstilling til svar på spørgsmål 2.

Der vil derfor under alle omstændigheder allerede på aftaletidspunktet være skattemæssige konsekvenser af vilkåret om, at den nye ansvarlige gæld vil kunne indfries til kurs 50. 

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 20, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-3, § 23, § 24, § 25, stk. 1 og 6, samt § 26, stk. 1 og 3.

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

(…)

§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 5, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., eller en refinansiering af et lån betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på refinansierings- eller overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller med direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis, og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer, og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 1, 5. pkt., af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

 (…)

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på gæld, der er omfattet af § 21, stk. 2.

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

(…)                           

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 3 og 5. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(…)

§ 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

(…)

Stk. 3. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

(…)

Personskattelovens § 13 a, stk. 1-5

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord i en rekonstruktion eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Forarbejder

Den nugældende kursgevinstlovs §§ 21-26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(…)

Til § 21 Beskatning af kursgevinst ved frigørelse for gældsforpligtelser omfatter ikke alene de situationer, hvor der sker indfrielse ved betaling, men også når gælden bortfalder eller nedsættes ved en gældseftergivelse.

Bortfald af gælden kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald af debitor og kreditor.

En sådan kursgevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld er skattepligtig, når bortfaldet, gældsnedskrivningen eller gældseftergivelsen indebærer en fordel for debitor. Nedsættes fordringen ved gældseftergivelsen til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, har debitor opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende vil debitor ved bortfald af en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, have opnået en økomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig for debitor.

Når gælden er stiftet som led i næring, er en sådan gældseftergivelse allerede omfattet af lovforslagets § 19.

For eftergivelse af anden gæld end gæld, som nævnt i lovforslagets § 19, overføres de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, til den foreslåede bestemmelse.

Efter den hidtil gældende kursgevinstlov har eftergivelse af gæld været reguleret med udgangspunkt i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, der som udgangspunkt henviser til statsskattelovens §§ 4-6. Anden gæld omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6, af kursgevinstlovens særlige bestemmelser i § 5, stk. 4-8 og § 6. I det omfang en skyldner opnår en gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord, en frivillig akkord eller gældssanering, indgår gevinsten dog ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst i henhold til kursgevinstlovens § 6 A, der i dette lovforslag er overført til § 24.

Det foreslås, at der heller ikke længere på dette område henvises til statsskatteloven i lovforslaget til kursgevinstloven, således at kursgevinstloven direkte indeholder reglerne om beskatning ved eftergivelse af gæld. Bestemmelsen indeholder herved den hjemmel, der hidtil har fulgt af kursgevinstlovens § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

For så vidt angår eftergivelse m.v., der ikke er omfattet af reglerne i lovforslagets § 24 om eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering, kan den hidtidige praksis efter statsskattelovens §§ 4-6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst.

Til § 22 Forslaget svarer til § 5, stk. 5-8, i den nuværende kursgevinstlov.

(…)

Knæklån:

Ved samme lovændring (lov nr. 236 af 6. april 1995), blev reglen i § 22, stk. 2 om beskatning af gevinst ved frigørelse for en gæld, der er stiftet på sådanne vilkår, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid, indført.

Bestemmelsen omfatter alene skattepligtige personer.

Bestemmelsen er indført for at undgå omgåelse af overkursreglen ved at stifte et lån med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid.

Ved stiftelsen af fordringer med varierende rentesatser, hvor debitor har adgang til at frigøre sig for forpligtelser til den til enhver tid gældende markedskurs, kan debitor i realiteten opnå en kursgevinst ved frigørelsen på samme måde som ved stiftelse af gæld til overkurs.

Beskatningen af kursgevinster ved frigørelse af forpligtelsen i henhold til denne bestemmelse skal ske på realisationstidspunktet efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Bestemmelsen har virkning for knæklån, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere.

Kontantlån:

§ 22, stk. 3 og 4 vedrører beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån. Reglerne blev indført ved lov nr. 429 af 14. juni 1995.

Bestemmelsen omfatter alene skattepligtige personer.

Beskatningen omfatter alle kursgevinster, der opnås ved at indfri et kontantlån helt eller delvis før det ordinære indfrielsestidspunkt. Gevinsten beskattes som kapitalindkomst. Der er ikke fradrag for eventuelle kurstab ved sådanne indfrielser.

I forhold til de nuværende regler foreslås det dog, at beskatningen ikke omfatter indfrielser, der sker efter krav fra realkreditinstituttet. Som eksempler på situationer, hvor sådanne tvungne indfrielser kan komme på tale, kan nævnes:

• Ved et forhåndslåns overgang til endeligt lån konstateres det, at ejendommens værdi ikke er så stor, som forudsat ved forhåndslånets bevilling.
• Ejendommen har skiftet status, således at den i realkreditmæssig henseende skal henføres til en ny ejendomskategori inden 2 år efter lånets udbetaling.
• En lånsøger har afgivet urigtige oplysninger i låneansøgningen, hvilket først konstateres efter lånets udbetaling.
• Efter at et lån er udbetalt konstateres det, at det er ulovligt i henhold til realkreditlovens bestemmelser.

(…)

Reglen har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere.

(…)

Til § 24 Forslaget til § 24 svarer til § 6 A i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 51 og 70.

»Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A

51. I kursgevinstlovens § 6 A er fastsat en særlig regel vedrørende gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering. Gevinst på gæld, som en skyldner opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) eller gældssanering, indgår ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst. Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Falder gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering uden for § 6 A, behandles gevinsten efter de i øvrigt gældende regler. Det vil som nævnt i pkt. 44 for fysiske personers gæld i danske kroner sige statsskattelovens §§ 4-5. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor. Den praksis for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering, som er udviklet på grundlag af statsskattelovens §§ 4-5, finder for så vidt angår fysiske personers gæld i danske kroner således fortsat anvendelse, når forholdet falder uden for kursgevinstlovens § 6 A.

Det henvises i øvrigt til pkt. 70, hvor bestemmelsen i § 6 A om gevinst på gæld ved akkord og gældssanering er beskrevet mere udførligt. Det bemærkes dog, at den i pkt. 70 nævnte bestemmelse i ligningslovens § 15 om begrænsning i adgangen til i forbindelse med akkord at fremføre skattemæssige underskud alene gælder selskaber m.v., mens tilsvarende bestemmelser for fysiske personer findes i personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

Gevinst på gæld ved akkord, § 6 A

70. Når selskaber generelt er skattepligtige af kursgevinster på gæld efter § 5, vil gevinst ved gældseftergivelse, som et selskab opnår som led i en akkord, som udgangspunkt være skattepligtig.

For at undgå denne følge af den generelle skattepligt gælder en særlig regel i tilfælde af akkord. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) er ikke skattepligtig.

Reglen omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta.

Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en gave, et tilskud, en udlodning e.l. og vil være skattepligtig for debitor.

Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 15, stk. 3. Efter ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, begrænses en skyldners adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Der henvises i øvrigt til pkt. 29 i Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.

(…)

Til § 25 Forslaget til § 25, stk. 1, svarer stort set til § 8, stk. 1, i den nuværende kursgevinstlov.

§ 25 indeholder principperne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

(…)

Til § 26 Forslaget svarer til § 8, stk. 2 i den nuværende kursgevinstlov.

§ 26 indeholder reglerne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen indeholder opgørelsen af gevinst og tab, herunder hvorledes beskatningen foretages, når der sker en delvis indfrielse gennem afdrag.

Opgørelse af gevinst og tab beskrives i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 112.

»Opgørelse af gevinst og tab

112.  (…)

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

(…)

Gevinst og tab på gæld opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi ved påtagelsen med fradrag af afdrag i indkomstperioden og gældens værdi ved indkomstperiodens udløb.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. (…).

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

 (…)

Reglerne om indfrielse af kontantlån er oprindeligt indsat i den tidligere kursgevinstlovs § 5, stk. 7. Indsættelsen er sket ved lov nr. 429 af 14. juni 1995, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 259 i folketingsåret 1994/1995. 

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(…)

III Forslaget

Det foreslås for det første at give realkreditinstitutterne adgang til at udstede kontantlån efter udgangen af 1995 uden skattemæssig belastning af instituttet, når den nuværende tidsbegrænsede kontantlånsordning udløber.

Det betyder, at realkreditinstituttet kan holde realkreditinstituttets kursgevinst på det til instituttet udstedte pantebrev, realkreditinstituttets kurstab på de af instituttet udstedte obligationer samt den del af instituttets renteindtægt på pantebrevet, som anvendes til at dække kurstabet på obligationerne, udenfor instituttets indkomstopgørelse.

En permanentgørelse af adgangen for realkreditinstitutterne til at yde kontantlån uden skattemæssig belastning vil indebære en mere smidig og gennemsigtig omsætning og belåning af fast ejendom.

En permanent indførelse af den nuværende kontantlånsordning vil dog samtidig indebære, at kurstab konverteres til en fradragsberettiget renteudgift. Dette er ikke i overensstemmelse med de af kursgevinstlovens regler, der bygger på, at privates kursgevinster og -tab på gæld er indkomstopgørelsen uvedkommende.

For at imødegå spekulation i konverteringsgevinster ved fremtidige rentefald/rentestigninger på grund af denne asymmetri i beskatningen foreslås der indført en regel om, at personlige låntagere er skattepligtige af en eventuel debitorgevinst ved ekstraordinær førtidig indfrielse af kontantlån. Der kan alene forekomme kursgevinster og -tab ved førtidig indfrielse af kontantlån, da de ordinære afdrag på kontantlån pr. definition ikke rummer kursgevinster eller tab.

(…)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 2

Som følge af den foreslåede adgang til permanent at yde kontantlån uden skattemæssig virkning for realkreditinstituttet, som omtalt i ændringen til nr. 3, foreslås der indført en bestemmelse om beskatning af privatpersoners kursgevinst ved førtidig indfrielse af kontantlån.

Denne bestemmelse går ud på, at alle kursgevinster, der opnås ved at indfri et kontantlån helt eller delvis før det ordinære indfrielsestidspunkt, beskattes som kapitalindkomst. Der vil ikke være fradrag for eventuelle kurstab ved sådanne indfrielser.

(…)

Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem indfrielsesbeløbet og den højere kursværdi af den tilsvarende del af gælden ved påtagelsen af forpligtelsen, dvs. pari ved optagelse af kontantlån henholdsvis kontantværdien på købstidspunktet ved overtagelse af kontantlån i forbindelse med ejerskifte.

(…)"

Reglen i kursgevinstlovens § 24, stk. 1, hvorefter hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med gældsnedsættelse, blev indsat ved § 7, nr. 1, i lov nr. 313 af 21. maj 2002, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2. samling 

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(…)

Almindelige bemærkninger

(…)

l. Rekonstruktion af nødlidende selskaber

Det foreslås at ændre kursgevinstlovens regler om selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld, således at en konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer skattemæssigt behandles på samme måde som en nedsættelse af gælden.

Gældsnedsættelse og gældskonvertering repræsenterer forskellige redskaber til opnåelse af samme mål, nemlig en rekonstruktion af et nødlidende selskab, hvor valg af redskab afhænger af de konkrete omstændigheder. Skattereglerne bør være indrettet således, at de er neutrale i forhold til valg af redskab. Det vil sige, at de skattemæssige konsekvenser bør være de samme, uanset om rekonstruktionen sker gennem en gældsnedsættelse eller en gældskonvertering. En ligestilling mellem gældskonvertering og gældsnedsættelse svarer endvidere til tidligere praksis en praksis, der blev ændret i 2000, som følge af manglende lovgrundlag.

For selskaber er hovedreglen, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Som en undtagelse herfra gælder, at gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab og gevinst på gæld som følge af en akkord ikke skal medregnes. Kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst på gæld er knyttet sammen med reglerne i ligningslovens § 15 om begrænsning af underskud som følge af akkord m.m. Samspillet mellem de to regelsæt indebærer, at et eventuelt fremførselsberettiget underskud kun nedsættes i de situationer, hvor gevinsten er skattefri efter kursgevinstloven. Ved gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er det dog udtrykkeligt fastsat, at der ikke skal ske nedsættelse af underskuddet, selv om gevinsten er skattefri efter kursgevinstloven.

Reglerne om underskudsbegrænsning omfatter ud over gældsnedsættelser også gældskonverteringer, idet det udtrykkeligt er fastsat, at en gældsnedsættelse sidestilles med hele eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Ved en gældsnedsættelse som led i en akkord vil resultatet blive skattefrihed af gevinsten og nedsættelse af et eventuelt underskud. En gældskonvertering, der gennemføres som led i en akkord er imidlertid ikke omfattet af undtagelsen om skattefrihed af gevinsten, men af hovedreglen. Konsekvensen ved en gældskonvertering er dermed den omvendte, nemlig at en gevinst altid er skattepligtig, og at der ikke sker begrænsning af et eventuelt underskud.

(…)

Ophævelsen af 5 års grænsen har virkning for underskud, der opstår i indkomståret 2002 eller senere. Der vil således fortsat i en del år fremover kunne opstå situationer, hvor en underskudsbegrænsning vil være mere fordelagtig end en kursgevinstbeskatning. På denne baggrund foreslås det, at gældskonverteringer behandles efter de samme regler som gældsnedsættelser. Det vil sige, at en gevinst der opnås ved en gældskonvertering, der er led i en akkord bliver skattefri, mens der indtræder begrænsning af et eventuelt underskud. Hermed opnås samtidig en harmonisering i forhold til reglerne om underskudsbegrænsing, hvor der er en udtrykkelig sidestillelse mellem gældsnedsættelser og gældskonverteringer.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 7

Til nr. 1

Det foreslås at ændre reglerne i kursgevinstlovens § 24 om gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord eller en frivillig akkord, således at en konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer bliver omfattet af regelsættet på samme måde som en nedsættelse af gælden.

Ved en gældskonvertering til aktier konverterer kreditor sin fordring mod debitorselskabet til nyudstedte aktier, dvs. aktier tilvejebragt ved en kapitalforhøjelse. Kreditor modtager dermed aktier som betaling for fordringen, idet anskaffelsessummen for aktierne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi. Debitorselskabet får rekonstrueret sin kapital ved, at gælden ændres til egenkapital. Debitorselskabet opnår en gevinst på gælden, såfremt gældens kursværdi på konverteringstidspunktet er lavere end værdien ved påtagelsen.

Efter kursgevinstlovens § 6 er hovedreglen, at selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen. Som en undtagelse herfra gælder for det første, at gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab ikke medregnes, jf. kursgevinstlovens § 8, og for det andet at gevinst som følge af en akkord ikke skal medregnes, jf. kursgevinstlovens § 24. For begge undtagelser gælder dog, at en gevinst skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det omfang, gælden ved eftergivelsen nedskrives til et lavere beløb end værdien på nedsættelsestidspunktet. Sidstnævnte, der vedrører området mellem fordringens kursværdi og 0 kr., har ingen selvstændig betydning i forhold til gældskonverteringer, idet debitorselskabet betaler et vederlag svarende til fordringens kursværdi, jf. at kreditorselskabets anskaffelsessum for aktierne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi. Eventuelt kan også indgå en skattefri overkurs efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Reglerne i kursgevinstlovens § 8, 1. pkt., om skattefrihed af gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab omfatter såvel gældsnedsættelser som gældskonverteringer. Undtagelsen i kursgevinstlovens § 8, 2. pkt., hvorefter der indtræder skattepligt i det omfang, gælden nedskrives til et beløb under værdien på nedsættelsestidspunktet omfatter imidlertid kun gældsnedsættelser. Den nære sammenhæng mellem reglerne i kursgevinstlovens § 8, 1. og 2. pkt., i og med at 2. pkt., udgør en specifik undtagelse til 1. pkt., kunne umiddelbart tilsige en fuldt gennemført sidestillelse, men som det fremgår af ovenstående vil en sidestillelse i form af en udtrykkelig inddragelse af gældskonverteringer under kursgevinstlovens § 8, 2. pkt. alene være en ren formel ændring, da den i givet fald ikke vil få nogen reel indholdsmæssig betydning.

Reglerne i kursgevinstlovens § 24 om akkord omfatter gældsnedsættelser, men ikke gældskonverteringer. Det vil sige, at gevinst ved nedsættelse af gælden er skattefri, medmindre gælden nedskrives under værdien. Dette modsvares af en underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15. Gældskonverteringer falder derimod tilbage til hovedreglen i kursgevinstlovens § 6, hvorfor en gevinst altid er skattepligtig, mens der ikke indtræder underskudsbegrænsning.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for kursgevinstlovens § 24 til også at omfatte gældskonverteringer indebærer, at gældsnedsættelser og gældskonverteringer behandles ens. Det vil sige, at gevinst ved en konvertering som led i en akkord ligeledes bliver skattefri, og at dette modsvares af en eventuel underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15.

Eksempel:
1999: Underskud 200.000 kr.	2003: Skattepligtig indk. 0 kr.
2000: Underskud 50.000 kr.	2004: Skattepligtig indk. før modregning 20.000 kr.
2001: Underskud 100.000 kr.	2005: Skattepligtig indk. før modregning 50.000 kr.
2002: Underskud 150.000 kr. før gældskonvertering.

I 2002 gennemføres en gældskonvertering. Gælden er på 300.000 kr. Den er påtaget til kurs 100 og kursen på konverteringstidspunktet er 40, dvs. gældens kursværdi er 120.000 kr. Der kan dermed opgøres en kursgevinst på 300.000 kr. 120.000 kr. = 180.000 kr.

Resultat efter gældende regler: I 2002 kan samlet opgøres en skattepligtig indkomst på 180.000 kr. 150.000 kr. = 30.000 kr. Af underskuddet fra 1999 på 200.000 kr. kan 30.000 kr. fremføres til modregning. Herefter er der et samlet fremførselsberettiget underskud på 320.000 kr. fordelt med 170.000 kr. fra 1999, 50.000 kr. fra 2000 og 100.000 kr. fra 2001.

I 2004 kan 20.000 kr. af underskuddet fra 1999 fremføres til modregning. Herefter er der et samlet underskud på 300.000 kr., hvoraf 150.000 kr. (underskuddene fra 2000 og 2001) er fremførselsberettiget. Restunderskuddet fra 1999 på 150.000 kr. er bortfaldet pga. 5 års reglen.

I 2005 kan underskuddet fra 2000 på 50.000 kr. fremføres til modregning. Slutresultatet er dermed et fremførselsberettiget underskud fra 2001 på 100.000 kr.

Resultat efter forslaget: I 2002 foretages en nedsættelse af det samlede underskud med 180.000 kr., idet det er underskuddet fra 1999, der nedsættes. Herefter er der et samlet fremførselsberettiget underskud på 320.000 kr. fordelt med 20.000 kr. fra 1999, 50.000 kr. fra 2000, 100.000 kr. fra 2001 og 150.000 kr. fra 2002.

I 2004 kan restunderskuddet fra 1999 på 20.000 kr. fremføres til modregning. Herefter er der et samlet fremførselsberettiget underskud på 300.000 kr. fordelt med 50.000 kr. fra 2000, 100.000 kr. fra 2001 og 150.000 kr. fra 2002.

I 2005 kan underskuddet fra 2000 på 50.000 kr. fremføres til modregning. Slutresultatet er dermed et fremførselsberettiget underskud på 250.000 kr. (100.000 kr. fra 2001 og 150.000 kr. fra 2002).

Her er underskudsbegrænsningen klart at foretrække frem for en kursgevinstbeskatning, idet man ved underskudsbegrænsning står tilbage med et fremførselsberettiget underskud på 250.000 kr., mens man ved en kursgevinstbeskatning alene har et fremførselsberettiget underskud på 100.000 kr.

(…)"

Reglerne i personskattelovens § 13 a om begrænsning af retten til fremførsel af underskud efter blandt andet en samlet aftale om akkord er indsat ved lov nr. 363 af 6. juni 1991, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 8 i folketingsåret 1990/1991, 2. samling.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

(…)

Det foreliggende forslag til lov om forskellige skattelove begrænser en skyldners adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når hans gæld nedsættes gennem tvangsakkord, gældssanering eller frivillige aftaler (frivillig akkord). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lov om skat ved konkurs, der blandt andet indeholder et forslag om at afskære adgangen til at fremføre underskud ved konkurs. Nærværende forslag indeholder derfor også en række konsekvensændringer som følge af forslaget til en konkursskattelov. Herunder stilles forslag om, at selskabsskattekrav, der opstår under en konkurs, alene stilles som simple krav, jf. bemærkningerne til forslaget til konkursskatteloven.

Forslaget bygger på Skattelovrådets betænkning 1101/1987 om skat ved konkurs og akkord, og de overvejelser, der er anført i betænkningen.

(…)

Forslaget

Det kan kritiseres, at underskud kan fremføres efter en akkord eller en gældssanering. Den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede udgifter, og reglerne om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at der gives fradrag for udgifter, der aldrig betales.

Det foreslås derfor, at underskuddet nedsættes med gældseftergivelsen som følge af akkorden eller gældssaneringen.

Lovforslaget indebærer samtidig en begrænsning i handelen med underskudsselskaber i og med, at underskuddet nedsættes, når selskabet er omfattet af en akkord m.v.

Lovforslaget vedrører tvangsakkord og gældssanering udenfor konkurs. Hvis en konkursbehandling afsluttes med kendelse om tvangsakkord eller gældssanering, gælder forslaget til konkursskattelov.

Lovforslaget omfatter både de tilfælde, hvor der sker en procentvis nedsættelse af gælden ved en almindelig tvangsakkord, og de tilfælde, hvor kendelsen går ud på en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem hans kreditorer mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, der ikke bliver dækket (likvidationsakkord). Likvidationsakkorden er i øvrigt kendetegnet ved, at skyldnerens midler endnu ikke er realiseret, og at man derfor ikke altid har fuldt overblik over størrelsen af gældseftergivelsen.

Efter konkursloven kan en tvangsakkord også bestå i et moratorium.

Et moratorium betyder imidlertid blot en foreløbig henstand med kravene mod skyldneren. Skyldnerens gæld nedskrives ikke, og et moratorium har derfor efter forslaget ingen indflydelse på adgangen til at fremføre underskud.

Gældssanering anvendes normalt kun for ikke-erhvervsdrivende, herunder også personer, der har afviklet deres erhvervsvirksomhed. Gældssanering anvendes ikke overfor selskaber.

Lovforslaget vedrører endvidere frivillig akkord. Ved frivillig akkord forstås en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer, men vil tillige kunne omfatte situationer, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives fuld dividende.

Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

Skyldneren vil i forbindelse med en frivillig akkord sædvanligvis være insolvent, men da dette kun meget vanskeligt kan konstateres efterfølgende, er der ikke medtaget et krav herom i definitionen i loven. Formålet med ordningen må imidlertid være, at skyldneren får en ordning på sine gældsproblemer, navnlig ved at nedskrive kreditorernes krav til det beløb, som skyldneren realistisk kan betale.

Ved tvangsakkord sker nedsættelsen med virkning fra det år, hvor skifteretten afsiger kendelse om nedsættelse af gælden. I de tilfælde, hvor gældssanering bruges, afskæres underskudsfremførslen med virkning fra det år, hvor skifteretten har afsagt kendelse om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Ved frivillig akkord nedsættes adgangen til underskudsfremførsel med virkning fra det år, hvor aftalen er indgået.

(…)"

Praksis

Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.A.1.2.3.3 Gældssanering, frivillig akkord og tvangsakkord, PSL § 13 a

"(…)

Regel

Underskudsbegrænsning efter personskatteloven indtræder både i forbindelse med tvangsmæssige og frivillige akkorder, samt i forbindelse med gældssaneringer. Se PSL § 13 a, stk. 1 og 5.

Er gældseftergivelsen eller en del af denne skattefri, skal der ske underskudsbegrænsning af det akkorderede beløb. Se mere om dette i afsnittet "Begrænsning i retten til at fremføre underskud" nedenfor.

Begrænsning i retten til at fremføre underskud

For personer, der er omfattet af personskattelovens regler om fremførsel af underskud, indebærer en akkord eller en gældssanering, at uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, som gælden er nedsat med. Se PSL § 13 a, stk. 1, 1. pkt.

Nedsættelsen har virkning fra det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden bliver stadfæstet, eller der bliver afsagt kendelse om gældssanering. Se PSL § 13 a, stk. 1, 3. pkt. Det vil sige, at nedsættelsen har virkning, før fristen for kære er udløbet.

Det fremførselsberettigede underskud begrænses med det eftergivne beløb både ved opgørelsen af den skattepligtige og den personlige indkomst. Se PSL § 13 a, stk. 1. Som nævnt ovenfor, begrænses retten til at fremføre underskud ikke i det omfang, akkorden er skattepligtig. Se PSL § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

For frivillige akkorder begrænses underskuddet fra det år, hvor den endelige aftale om akkorden er indgået. Se PSL § 13 a, stk. 5. xNår eneste kreditor giver tilsagn om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag, kan dette efter en konkret vurdering sidestilles med frivillig akkord. Se SKM2017.43.SR.x

I SKM2015.435.SR indgår debitor en aftale om frivillig akkord med hovedkreditor i 2012. Det følger af aftalen, at debitor skal indfri yderligere af hovedkreditors usikrede tilgodehavende, hvis der konstateres stigning i panteværdierne i debitors aktiver frem til 2017. Skatterådet konkluderer, at det ikke er muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved blot at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kan føre til, at kreditor indfries fuldt ud. Der sker herefter nedsættelse af underskud med det beløb, hvormed gælden er nedsat med virkning for indkomståret 2012. xLandsskatteretten kommer til det modsatte resultat i SKM2017.68.LSR. Landsskatterettens kendelse er indbragt for domstolene.x

Eksempel

Debitor har en gæld på 1 mio. kr. Han indgår en aftale med sine kreditorer om betaling af 600.000 kr. mod at få en saldokvittering på hele beløbet.

Hvis fordringens reelle værdi for kreditor er 600.000 kr., skal debitor ikke beskattes af gældseftergivelsen på 400.000 kr. Har debitor et uudnyttet, fradragsberettiget underskud, skal dette nedsættes med 400.000 kr.

Viser det sig derimod, at fordringens reelle værdi for kreditor er højere end de 600.000 kr., fordi debitor fx har en betalingsevne på 700.000 kr., skal han beskattes af 100.000 kr. (debitors betalingsevne minus det beløb, der rent faktisk betales af debitor), mens hans underskud skal begrænses med de 300.000 kr., som svarer til den skattefrie del af gældseftergivelsen.

Se også

• C.B.1.5 om gældseftergivelse efter KGL § 24 - generelle ordninger
• C.B.1.4.3.3 om gevinst ved gældseftergivelse efter KGL § 21.

(…)

Skyldnerens misligholdelse af akkord eller gældssanering

Retten til at fremføre et beløb som underskud, svarende til en tidligere bortakkorderet gæld (gæld som er bortfaldet ved akkord), genopstår ikke ved skyldnerens misligholdelse af en akkord eller gældssanering. Skattemyndighederne må derfor ikke på grundlag af det forhold, at akkorden eller gældssaneringen bortfalder på grund af skyldnerens misligholdelse, foretage nogen korrektion af ansættelserne for hverken det indkomstår, hvor akkorden eller gældssaneringen er opnået, eller noget efterfølgende år.

I en sag fastslog Vestre Landsret, at begrænsningen af retten til underskudsfremførsel ved en frivillig akkord indtræder ved akkordaftalens indgåelse, uanset at den er betinget af effektiv betaling. Dommen fastslår også, at bortfald af den frivillige akkord på grund af misligholdelse ikke medfører, at adgangen til underskudsfremførsel genopstår. Se TfS 1999, 255 VLR.

(…)"

Den juridiske vejledning (2017-2), afsnit C.B.1.4.3.3 - Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion - KGL § 21

"(…)

Regel

Personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Se KGL § 21, stk. 1.

Gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er derimod skattefri.

Eksempel

Skyldner (debitor) får eftergivet en gæld på i alt 1.000.000 kr. På tidspunktet for gældseftergivelsen har fordringen en værdi for kreditor på 500.000 kr.(kurs 50). Den del af eftergivelsen af gælden, der angår nedsættelsen fra 1.000.000 kr. til 500.000 kr. udløser ingen beskatning af skyldner. Den del af eftergivelsen af gælden, der angår nedsættelsen fra 500.000 kr. til 0 kr. er skattepligtig for skyldner efter KGL § 21.

Bestemmelsen vedrører singulære gældseftergivelser, mens gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering behandles efter reglerne i KGL § 24. Se afsnit C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24. Hvis en singulær gældseftergivelse er tilstrækkelig stor kan den blive omfattet af KGL § 24 som en samlet ordning.

Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en fordring forældes, hvis skyldner havde været i stand til at indfri den forældede fordring.

Det er skyldners betalingsevne på eftergivelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Er gælden nedsat til det beløb, skyldner ud fra en konkret vurdering må anses at kunne betale, er gældeftergivelsen ikke skattepligtig for skyldner. Se SKM2002.219.VL.

Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at gældseftergivelsen samlet set er forretningsmæssigt begrundet, hvis nedsættelsen af gælden ikke beror på en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne. Se TfS 1998, 157 LSR, TfS 1998, 158 LSR og SKM2012.389 BR.

Der skal ikke ske underskudsbegrænsning efter personskattelovens regler ved en singulær ordning, heller ikke selvom eftergivelsen er skattefri. 

(…)"

Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24

"(…)

Regel

Gevinst på gæld som debitor opnår ved tvangsakkord i rekonstruktion, frivillig akkord eller en gældssanering er ikke skattepligtig. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber, personer og dødsboer samt pengenæringsdrivende personer og dødsboer.

Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det vil sige, at skattefritagelsen kun gælder for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gælden, som er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er skattepligtig, medmindre gevinsten er skattefri efter anden lovgivning. Skattefrihed for denne del af gevinsten kan følge af reglerne om skattefrit udbytte i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 eller udgøre et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D.

(…)

Se også afsnit C.B.1.4.3.3 om KGL § 21.

(…)

Underskudsbegrænsning

Reglen i KGL § 24 skal ses i sammenhæng med reglerne om underskudsfremførsel og underskudsbegrænsning.

Hvis gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i rekonstruktion, frivillig akkord eller gældssanering ikke beskattes efter kursgevinstloven, kan der, hvis debitor har et skattemæssig underskud, indtræde underskudsbegrænsning efter SEL § 12 A(selskaber mv.) eller PSL § 13 a (personer).

Vurderingen af, om det er en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer efter KGL § 24 er den samme som ved reglerne om underskudsbegrænsning.

(…)

Se også afsnit

• Personer C.A.1.2.3.3 om PSL § 13 a
• Selskaber C.D.2.4.5.1 om SEL § 12 A.

Eksempel

Debitor har en gæld på 1 mio. kr. Han aftaler med sine kreditorer at betale 600.000 kr. mod at få en saldokvittering på hele beløbet.

Hvis fordringens reelle værdi for kreditor er 600.000 kr., skal debitor ikke beskattes af gældseftergivelsen på 400.000 kr. Har debitor et uudnyttet, fradragsberettiget underskud, skal dette nedsættes med 400.000 kr.

Viser det sig, at fordringens reelle værdi for kreditor er højere end de 600.000 kr., fordi debitor fx har en betalingsevne på 700.000 kr., skal han beskattes af 100.000 kr. (debitors betalingsevne minus det beløb, der rent faktisk betales af debitor), mens hans underskud skal begrænses med de 300.000 kr., som svarer til den skattefrie del af gældseftergivelsen.

(…)

Frivillig akkord

Frivillig akkord er en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld. Formålet med en akkord er, at debitor får en samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Det er ingen betingelse, at debitor er insolvent.

Aftalen om frivillig akkord

Der skal foreligge en aftale om frivillig akkord mellem en eller flere kreditorer og debitor. Det kan være en akkordaftale, selvom en enkelt kreditor ikke ønsker at indgå i akkorden. Gælder akkordaftalen efter sit indhold kun, hvis alle kreditorer accepterer aftalen, er aftalen ikke indgået, før den sidste kreditor har accepteret aftalen. Se TfS 1997, 565 (LSR) og TfS 1997, 439 (LSR).

Det er et vilkår, at aftalen handler om gældseftergivelse. Hvis debitor frigøres for gælden efter særlige lånevilkår, er det ikke gældseftergivelse efter KGL § 24. Se SKM2010.42.BR.

Det er uden betydning, om aftalen er indgået her i landet eller i udlandet. Det er også uden betydning, om kreditorerne er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

Hvornår har aftalen retsvirkning

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en aftale om en akkord, afgøres efter de aftaleretlige regler. Det er en forudsætning, at der er indgået en endelig aftale om gældseftergivelse efter KGL § 24.

En aftale om betinget saldokvittering med en hovedkreditor er endelig i det indkomstår, aftalen er indgået. Debitor skal ikke stilles anderledes end den skatteyder, der får akkord eller gældssanering i skifteretten. Se SKM2002.258.HR og SKM2004.265.ØLR.

Et kreditorselskab fratrak i indkomståret 2003 tab på to debitorer, der drev butikker på franchise-basis. Selskabet gjorde gældende, at tabene kunne konstateres og gøres endeligt op i 2003. Selskabet havde et indgående kendskab til sine franchise-tageres økonomi. I november 2003 blev der udarbejdet et udkast til en gældseftergivelsesaftale, som debitorerne ikke ville acceptere. Debitorerne afslog aftalen, fordi de forlangte en større gældseftergivelse, end selskabet ville yde. Byretten kom frem til, at selskabet ikke var berettiget til at fradrage tabene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2003. Se SKM2008.213.BR og SKM2008.214.BR.

En misligholdelsesklausul i en akkordaftale medfører ikke, at aftalen anses for indgået i et senere indkomstår. Det kan fx være en aftale som er betinget af, at restgælden til hovedkreditor betales over 60 afdrag (resolutiv aftale). Se TfS 1999, 255 (VLD) og TfS 1994, 693 (LSR).

Forskellige typer af frivillige akkorder

En frivillig akkord kan fx opnås ved at

• kreditor overfor debitor erklærer, at han helt eller delvist giver afkald på sit tilgodehavende. Fx hvis kreditor udsteder en saldokvittering, uden at der er sket betaling.
• kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes
• kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen. Se SKM2001.347.HR og Departementets kommentar til afgørelsen i SKM2001.179.DEP. Ændring på væsentlige vilkår i fordringen kan efter Ligningsrådets praksis være, når renten ændres. Se TfS 1995,685 (LR).
• et aktiv tilbagesælges, fx en anpart, hvor kreditor overtager gælden, der hviler på aktivet, og som debitor hæfter personligt for.
• kreditor køber et aktiv til en kunstigt fastsat overpris.
• kreditors kapitalindskud i et selskab bruges til at betale kreditor.

En samlet ordning

Det kan være en samlet ordning, når

• der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer
• der ikke er en fuldstændig lighed, fx fordi småkrav får fuld dækning
• kun en eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

I Østre Landsret fik Skatteministeriet medhold i, at ændringer af vilkår i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet. Gevinsten på gældseftergivelsen var ikke skattefri for debitor. Ordningen, som ikke indebar en nominel nedsættelse af gælden, omfattede 2/3 af den usikrede gældsforpligtelse. Den kreditor, som havde den sidste tredjedel af den usikrede gæld, var ikke omfattet af ordningen.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger ved sagens forberedelse for Højesteret. Se SKM2001.347.HR.

Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.

Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.

Der skal ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 pct. af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, ikke var en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Der var ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav. Se SKM2007.677.SR.

I en anden sag var en gældseftergivelse fra kapitalfonde en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct af den usikrede gæld indgik i ordningen, og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. Se SKM2010.95.SR.

Det er kun den usikrede gæld, der indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. Se TfS 1995,617 (LR). 

Praksis udelukker dog ikke, at der kan være tale om en samlet ordning, selv om der også indgår gæld, som er sikret. Når de sikrede kreditorer vil indgå i en ordning, er det fordi, der ikke længere er fuld sikkerhed. Sondringen af den sikrede/usikrede gæld skal ske på tidspunktet for gældseftergiivelsen. Se TfS 1994, 834 LR og TfS 1997, 653 LSR.

Landsskatteretten har vurderet, at en kaution kan være en sikkerhedsret på linje med håndpanteret. Kautionisten kunne indfri kautionsforpligtelsen på tidspunktet for gældsnedsættelsen. Det var derfor tale om sikret gæld. Se TfS 1997, 653 (LSR).

Et ægtepars økonomiske forhold skulle vurderes under ét. De havde fået et samlet tilbud fra deres kreditorer. Den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, skulle ikke beskattes efter KGL § 24. Se SKM2001.129.LR.

(…)

Fordringens værdi

Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet, hvor gælden eftergives, er der flere forhold, der skal tages i betragtning.

Der skal vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse. Har der kort før gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder fx hvis debitor har fået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Hvis der har været en tvangsakkord efter reglerne i konkursloven, har debitors økonomiske situation været gennemgået. Skifteretten kan nægte at stadfæste en tvangsakkord, hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Skifterettens stadfæstelse af en tvangsakkord kan derfor betragtes som et indicium for, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Ved en frivillig akkord gælder reglerne i konkursloven ikke, og det er derfor op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Når det er en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det kan også have betydning, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition. Dette kan fx være tilfældet, selv om debitor også efter eftergivelsen har en formue, som er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Eksempel på forhold, der har betydning for fordringens værdi

Ved vurderingen skal der ikke tages hensyn til en eventuel ægtefælles formue. Når et ægtepar modtager et samlet tilbud om eftergivelse af deres gæld, vurderes ægteparrets økonomi under ét. Se SKM2001.129.LSR.

Ordninger om gældseftergivelse, der falder udenfor KGL § 24

En aftale om gældseftergivelse, der ikke har et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning efter KGL § 24, er en singulær gældseftergivelse.

For personer og dødsboer kan en singulær gældseftergivelse være skattepligtig efter KGL § 21. Se afsnit C.B.1.4.3.3 om § 21.

(…)"

TfS 1994, 726 LSR

Landsskatteretten fastslog, at der forelå en samlet ordning om eftergivelse af gæld og dermed grundlag for begrænsning af retten til fremførsel af underskud, jf. personskattelovens § 13 a, i et tilfælde, hvor aftale om gældsnedsættelse blev indgået med skatteyderens hovedkreditor, til hvem gælden udgjorde 70,5 pct. af den samlede gæld, medens de øvrige kreditorers fordringer var relativt beskedne.

TfS 1995, 685 LR

Ligningsrådet fandt, at en renteændring indebar en så væsentlig ændring i vilkårene for den omhandlede fordring, at denne måtte anses for indfriet.

SKM2001.179.DEP

Skatteministeriet udtalte, at en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der herved ikke vil være tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, efter at sagen var anket til Højesteret.

Landsskatteretten har i den underliggende kendelse af 14. november 1997 (TfS 1998, 173 LSR) blandt andet udtalt: "Landsskatteretten finder endvidere, at den omhandlede aftale af 1. august 1993 ikke kan anses at have karakter af en frivillig akkord omfattet af kursgevinstlovens § 6 A, allerede fordi fordringen nominelt ikke nedskrives."

Østre Landsret har i dom af 3. maj 2000 (TfS 2000,,605 ØLR), blandt andet udtalt: "Aftalen, der i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden til datterselskabet, kan herefter ikke anses for en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Gevinsten ved indfrielsen er derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed ved frivillig akkord." Landsretten fandt i øvrigt, at vilkårsændringerne i låneaftalen var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand med kursgevinstbeskatning til følge.

(Den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, findes nu i kursgevinstlovens § 24).

Østre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Som følge af nye oplysninger fandt Skatteministeriet, at der var tale om en samlet ordning og tog derfor bekræftende til genmæle, jf. SKM2001.179.DEP.

I SKM2001.179.DEP nævner Skatteministeriet udtrykkeligt bemærkningen i Østre Landsrets dom om, at aftalen i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden til datterselskabet, og Skatteministeriet har videre anført, at det ikke nærmere er angivet, hvilken betydning det har.

Skatteministeriet har imidlertid anført, at det alene er en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1 (nu kursgevinstlovens § 24), at ordningen ud fra en samlet vurdering har indebåret en nedsættelse af skyldnerens gæld, og Skatteministeriet har udtrykkeligt anført i SKM2001.179.DEP, at en nedsættelse af skyldnerens gæld kan ske på andre måder end ved en nominel nedsættelse af gælden, f.eks. ved indsættelse af et vilkår om rentefrihed. 

SKM2008.420.BR

Byretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at der ved ændring af renten var indgået en aftale om ændring vilkårene i et gældsbrev, som lå uden for de tilpasninger, som gældsbrevene efter deres indhold hjemlede, og et kurstab på det oprindelige lån kunne derfor ikke anses for realiseret

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Der findes ikke lovregler, der specifikt regulerer det i spørgsmål 3 omhandlede spørgsmål.

Praksis

Den juridiske Vejledning (2017-2), afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser

"(…)

Regel

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

I skatteretten sondres mellem:

• Resolutive betingelser, og
• Suspensive betingelser.

Resolutive betingelser

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet.

Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Eksempler

Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet:

• Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel
• Betingelse om købesummens erlæggelse
• Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende
• Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstatning. Se SKM2007.552.BR. Se også SKM2002.383.LSR.

Se desuden eksempler på resolutive betingelser i afgørelserne SKM2014.688.SR, SKM2011.516.BR, SKM2006.696.VLR, SKM2001.532.ØLR, TfS 1998, 202 ØLD, SKM2008.913.BR, SKM2006.569.LSR, SKM2001.204.LSR, TfS 1998, 712 LSR og TfS 1995, 904 LSR og SKM2008.42.SR.

Suspensive betingelser

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

Eksempler

Hvis et køb af en ejendom er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv. Derfor bliver handlen skattemæssigt først anset for indgået, når betingelsen er opfyldt.

Se andre eksempler på suspensive betingelser i afgørelserne SKM2008.674.LSR, SKM2001.204.LSR, TfS 1996, 35 LSR, TfS 1993, 332 LSR, SKM2007.502.SR og TfS 1992, 129 LR.

(…)"

TfS 1994, 693 LSR

Selv om akkordaftalen var betinget af, at restgælden til hovedkreditor blev betalt over 60 afdrag, var aftalen ikke indgået i et senere indkomstår. Misligholdelsesklausulen kunne ikke føre til et andet resultat.

TfS 1995, 904 LSR

En fisker havde den 22. december 1992 fået tilsagn om udbetaling af ophugningsstøtte, og den 29. december 1992 havde Fiskeriministeriet meddelt skatteyderen, at tilskudsbeløbet ville blive indsat på en spærret konto. Opfyldelsen af de fastsatte betingelser beroede alene på skatteyderens egne forhold, og der kunne i øvrigt ikke anses at foreligge nogen usikkerhed. Landsskatteretten fandt derfor, at retserhvervelsestidspunktet var den 29. december 1992, og at de skattemæssige konsekvenser derfor skulle ske i indkomståret 1992. Landsskatteretten udtalte i øvrigt, at der ved betingede aftaler ud fra en konkret vurdering måtte tages stilling til, om opfyldelsen af betingelsen var forbundet med en sådan usikkerhed, at beskatningstidspunktet blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen blev opfyldt.

TfS 1996, 469 HR

En skatteyder havde i 1979 købt en virksomhed og indgik samtidigt en kontrakt med sælgeren om leje af den ejendom, hvori virksomheden havde været drevet. Efter lejekontrakten skulle lejemålet løbe uopsigeligt indtil den 31. oktober 1986. Lejekontrakten indeholdt en ret for skatteyderen til at købe ejendommen for en nærmere fastsat pris og endvidere en pligt for ham, senest ved lejekontraktens udløb, til at købe ejendommen til denne pris. Skatteyderen havde ret til at afstå lejemålet ved salg af virksomheden. Højesteret fandt, at der i 1979 var en sådan grad af usikkerhed om det videre kontraktforløb, at han først kunne anses for at have erhvervet ejendommen i 1984. Højesteret tog i betragtning, at det i 7 år havde stået skatteyderen frit for at vente med at udøve køberetten, og det måtte fremstå som uvist, om han til sin tid - hvis han fortsat var ejer af virksomheden - ville kunne opfylde kontraktens vilkår for overtagelse af ejendommen. Hertil kom usikkerhed om konsekvenserne af en misligholdelse af lejekontrakten eller kreditorforfølgning mod ejendommen.

TfS 1998, 202 ØLD

En skatteyder havde pr. 31. december 1988 udført det arbejde, som han var forpligtet til. Afregning skulle ske i det omfang, der var modtaget provenu ved salg af træer. Landsretten fandt ikke, at denne omstændighed skabte en sådan usikkerhed om kravets beståen, at skattepligten kunne udskydes til et senere år.

TfS 1998, 712 LSR

Ejendomsretten til nogle skibsanparter blev anset for overgået til et kommanditselskab på aftaletidspunktet, hvor aftalen var endelig og bindende for parterne. Betingelser i vedtægterne og købsaftalerne om komplementarens efterfølgende godkendelse af overdragelsen for at frigøre sælgeren for hæftelsen fandtes ikke at have suspensiv virkning.

TfS 1999, 114 LSR

Et tilskud, ydet af en leverandør i 1995 i forbindelse med etablering af en varekredit, blev anset for skattepligtigt på tildelingstidspunktet, selv om retten til tilskuddet ville bortfalde, hvor samhandelen ophørte inden den 1. december 1998. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede aftaler var udgangspunktet, at betingelserne ansås for at være resolutive, sådan at aftalen skattemæssigt blev tillagt virkning fra aftalens indgåelse. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalens betingelserne udskød beskatningstidspunktet.

TfS 1999, 255 VLR

Efter en akkordaftale skulle debitor betale 35 pct. af gælden over en 5-årig periode fra 1991-1995. Aftalen var endeligt accepteret af samtlige kreditorer den 21. maj 1991. Aftalen var betinget af, at debitor betalte den nævnte del af gælden til kreditorerne. Ordningen blev misligholdt i 1993. Landsretten fastslog, at de skattemæssige virkninger af aftalen indtrådte i 1991, og at der derfor skulle ske begrænsning af retten til fremførsel af underskud for indkomståret 1991. Det gjaldt, uanset at aftalen om akkord bortfaldt på grund af misligholdelse, idet landsretten fastslog, at retten til underskudsfremførsel ikke genopstod ved bortfald af en aftale om frivillig akkord på grund af misligholdelse.

SKM2001.204.LSR

En ejer af en servicestation havde modtaget et tilskud fra et olieselskab til ombygning af servicestationen. Beløbet skulle tilbagebetales over en 10-års-periode. Olieselskabet eftergav løbende de årlige afdrag, hvis ejeren aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet. Hvis ejeren derimod opsagde sin kontrakt, gik konkurs eller døde, forfaldt restgælden til betaling. Det blev lagt til grund, at låneaftalen indeholdt sådanne retlige forpligtelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån. De eftergivne beløb var derfor første skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet, og betingelsen blev således anset for suspensiv.

SKM2002.258.HR

Højesteret fastslog, at der ikke var indgået en akkordaftale inden den 27. december 1990, idet der på det tidspunkt alene forelå et tilbud fra banken om en akkordaftale, medens en skriftlig aftale om akkord først blev indgået den 10. januar 1991, hvor skatteyderen accepterede bankens tilbud. Der skulle derfor ske begrænsning i retten til at fremføre underskud, jf. personskattelovens § 13 a, der har virkning for akkordaftaler, der er indgået den 27. december 1990 eller senere.

SKM2004.265.ØLR

Et selskab havde i 1996 indgået en aftale med sit pengeinstitut, hvorefter pengeinstituttet alene kunne søge sig fyldestgjort i nogle nærmere angivne ejendomme, idet selskabet dog skulle betale et nærmere angivent beløb til pengeinstituttet. Det sidstnævnte beløb blev betalt. Ejendommene blev solgt ved købsaftale af 6. august 1997, og først på det tidspunkt kunne det konstateres, at pengeinstituttet ikke fik dækning for sit resttilgodehavende, og at selskabet derfor opnåede en gældseftergivelse. Landsretten fandt derfor, at gældseftergivelsen først kunne anses for sket i 1997, og der skulle derfor ske begrænsning af det underskud, der var opstået i 1997.

SKM2006.696.VLR

En skatteyder erhvervede ret til at tilskud, dog betinget af 5 års samhandel. Denne betingelse blev ikke opfyldt. Landsretten fastslog imidlertid, at tilskuddet reelt blev stillet til rådighed ved samarbejdsforholdets begyndelse, og tilskuddet var derfor skattepligtigt på dette tidspunkt.

SKM2007.502.SR

Da udbetaling fra en bonusordning i forbindelse med et ventureprojekt ikke kunne ske, hvis projektet blev afsluttet inden målopfyldelse, eller hvis medarbejderen døde inden dette tidspunkt, var retserhvervelsen udskudt, indtil det endelige bonusbeløb kunne opgøres.

SKM2008.42.SR

Et aktiesalg, der var betinget af en godkendelse fra en konkurrencemyndighed, blev skattemæssigt anset for gennemført på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet der kun var en ubetydelig usikkerhed om aftalens gennemførelse.

SKM2010.95.SR

Skatterådet bekræftede, at en gældseftergivelse fra kapitalfonde var en samlet ordning og derfor skattefri. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct. af den usikrede gæld indgik i ordningen, og at det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. De småkrav, der ikke indgik i ordningen og som ved afgørelsen blev anset for småkrav, udgjorde henholdsvis 3,47 pct., 7,17 pct., 6,36 pct. og 0,92 pct. af den usikrede gæld

SKM2013.133.BR

En skatteyder havde arbejdet på provisionsbasis for et tysk selskab med henblik på at formidle kapital til et vindmølleprojekt. Selv om arbejdet i det væsentlige var udført i 2001, berettigede det først til erhvervelse af honorar, når vindmølleprojektets økonomiske fundament forelå endeligt og var myndighedsregistreret. Disse betingelser var først opfyldt i 2002. Betingelsen blev anset for suspensiv.

SKM2014.416.BR

Et selskab havde ved aftale af 19. december 2008 solgt et vindmølleprojekt med forbehold for eventuelle indsigelser fra køberselskabets bestyrelse. Byretten fandt, at der indtil januar 2009 havde bestået en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen om salg af vindmølleprojektet ville blive gennemført, og forbeholdet blev derfor anset for en suspensiv betingelse.

SKM2016.620.SR

Skatterådet afviste, at en fusion skattemæssigt først havde virkning fra tidspunktet for Finanstilsynets endelige tilladelse til fusionen, idet der ikke var reel usikkerhed om, at alle betingelser efterfølgende ville blive opfyldt.

SKM2017.43.SR

Skatterådet fastslog, at en banks betingelsesløse tilsagn om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens §§ 13 d og 11 e, måtte sidestilles med en frivillig akkord. Banken ville afgive en erklæring herom, gældende i seks år. Skatterådet fastslog, at der skulle ske underskudsbegrænsning i henhold til personskattelovens § 13 a.

SKM2017.68.LSR (j.nr. 15-2168196, ændring af SKM2015.435.SR)

En debitor indgik en aftale om frivillig akkord med hovedkreditor i 2012. Ifølge aftalen skulle debitor indfri yderligere af hovedkreditors usikrede tilgodehavende, hvis der konstateres stigning i panteværdierne i debitors aktiver frem til 2017. Skatterådet havde fundet, at det ikke var muligt at udskyde tidspunktet for underskudsbegrænsning ved at indsætte en betingelse om et muligt dividendetillæg, som kunne føre til, at kreditor blev indfriet fuldt ud. Skatterådet havde derfor fundet, at der skulle ske nedsættelse af underskud med det beløb, hvormed gælden var nedsat, med virkning for indkomståret 2012.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at der måtte lægges vægt på, at hvis blot én af skatteyderens fire ejendomme steg i værdi til 2017, skulle visse dele af værdistigningen tilfalde banken. Det var fastlagt i akkordaftalen, at vurderingerne skulle foretages i 2017. Landsskatteretten fandt derfor, at gældseftergivelsen først kunne opgøres i 2017, idet den beløbsmæssige opgørelse måtte anses for en suspensiv betingelse. Landsskatteretten fandt derfor, at nedsættelse af underskud til fremførsel, jf. personskattelovens § 13 a, tidligst ville kunne ske i indkomståret 2017.  

Landsskatterettens afgørelse er af Skatteministeriet indbragt for domstolene og kan derfor ikke tillægges præjudicerende betydning.