Spørgsmål

1. Skal udlån af en erhvervslejlighed, der ejes af X, og som stilles til rådighed for medarbejderne i X til privat brug, beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3? 
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med nej, skal medarbejderne da beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5?

 

Svar

Ad spørgsmål 1: Nej

Ad spørgsmål 2: Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X ejer lejligheden Y i København. Lejligheden er ifølge BBR-ejermeddelelsen på 103 m² fordelt på 3 værelser. Det fremgår af BBR-ejermeddelelsen, er der tale om en “erhvervsenhed hovedsagelig anvendt til kontor og liberale erhverv”. Lejligheden er traditionelt indrettet med et gennemsnitligt møblement mv. og med plads til 4 overnattende personer. Den offentlige vurdering af lejligheden er på 1,55 mio. kr.

Lejligheden anvendes af X´s medarbejdere ved møder og anden erhvervsmæssig aktivitet i hovedstadsområdet.

X tilbyder de ansatte, at de kan anvende lejligheden til privat brug i de perioder, hvor lejligheden ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. X ønsker at få klarlagt, om den skattepligtige værdi af den private anvendelse af lejligheden skal fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 3 eller § 16, stk. 5.

X består af flere filialer, hvor der er ca. 160 personer ansat, som alle får tilbuddet om at anvende lejligheden.

    Forespørgers opfattelse

Ligningsloven § 16, stk. 1 fastslår, at værdien af goder, der stilles helt eller delvist vederlagsfrit til rådighed for en medarbejder af arbejdsgiveren, skal medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst.

LL § 16, stk. 3 fastslår, at værdien af godet fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, dvs. til markedsværdien. Dette gælder, medmindre andet følger af specialreglerne i LL § 16, stk. 4-13.

LL § 16, stk. 5 indeholder en specialregel om sommerboliger, der stilles til rådighed for medarbejderen af en arbejdsgiver. Ifølge LL § 16, stk. 5 fastsættes den skattepligtige værdi af sommerboligen som 0,5 % af boligens ejendomsvurdering pr. uge for ugerne 22-34 og som 0,25 % af boligens ejendomsvurdering for årets øvrige uger. 

Af cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 fremgår, at “udtrykket sommerbolig i LL § 16, stk. 5, dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.”.

Betaler medarbejderen vederlag for brugen af det pågældende gode, reduceres den skattepligtige værdi efter LL § 16 med det betalte vederlag.

Den skattepligtige værdi af medarbejdernes brug af lejligheden skal efter forespørgerens opfattelse fastsættes til markedsværdien, jf. LL § 16, stk. 3.

Denne vurdering bygger forespørgeren på en sammenholdelse af formuleringen i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 med det forhold, at lejligheden, jf. BBR-ejermeddelelsen, består af erhvervslokaler i en kontorbygning, og dermed ikke har karakter af en sommerbolig.

Den private anvendelse af lejligheden adskiller sig endvidere fra lån af traditionelle sommerboliger ved, at en medarbejders reservation af lejligheden til privat brug til en hver tid kan annulleres, hvis det viser sig, at lejligheden skal bruges erhvervsmæssig i samme periode. 

Styrelsens indstilling og begrundelse

Styrelsen indstiller at svare nej til spørgsmål 1, idet der i ligningslovens § 16, stk. 3 er taget forbehold for beskatning i medfør af stk. 4-13, og der findes en særskilt hjemmel til beskatning af godet i stk. 5 jf. besvarelsen af spørgsmål 2 nedenfor.

Styrelsen indstiller at svare ja til spørgsmål 2, fordi det efter styrelsens opfattelse er afgørende, hvordan den pågældende ejendom anvendes og ikke hvordan den er kategoriseret ved ejendomsvurderingen.

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.5, 3. afsnit er anført: ”Udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerbolig, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.” Der er altså tale om en bred forståelse af udtrykket ”sommerbolig” i ligningslovens § 16, stk. 5, hvorfor man er nødt til at se på den faktiske anvendelse af den enkelte bolig, når det skal afgøres, om brugeren skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3 eller 5.

Det fremgår af det oplyste, at lejligheden er indrettet med almindelige møbler og med sovepladser til 4 personer. Det, sammenholdt med at de ansatte anvender boligen som fritidsbolig, fører efter styrelsens opfattelse til det resultat, at der er tale om et personalegode, der skal beskattes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5.

Om størrelsen, af de beløb brugerne vil blive beskattet af med den nuværende vurdering, kan eksempelvis nævnes, at én uges anvendelse i ugerne 22-34 vil medføre en beskatning af 7.750 kr. og af 3.875 kr. i årets øvrige uger.

Der findes ikke offentliggjorte afgørelser direkte vedrørende spørgsmålet, men det fremgår af besvarelsen af alm. del spørgsmål 78 til Folketingets skatteudvalg i samling 2002-03 bilag 247, at opfattelsen er den, at det er den faktiske anvendelse af en given ejendom, der er afgørende for om brugeren skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Sagen drejede sig om en person, der anvendte et sommerhus som helårsbolig, han havde fået dispensation hertil, og han havde ingen anden helårsbolig. Han skulle efter ministerens opfattelse ikke beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5, men efter reglerne om helårsbolig.

Der er ikke taget stilling til, hvorvidt erhvervslejemålet må anvendes til beboelse.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.