Parter

Nørlundfonden
(advokat Lida Hulgaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Peter Blok, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 24. juni 2002.

Påstande

Appellanten, Nørlundfonden, har principalt nedlagt følgende påstande:

Indstævnte, Skatteministeriet, skal for årene 1995-98 tilbagebetale for meget opkrævet moms ved uberettiget at nægte Nørlundfonden adgang til at afløfte moms af afholdte udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse af Nørlund Slot og til indkøb af varme, lys, kraft og vand, forbrugt på Nørlund Slot, for så vidt angår den del af udgifterne, der vedrører lokaler, der ikke anvendes til bolig for oldfruen på slottet.

Skatteministeriet skal endvidere for årene 1995-97 godtgøre Nørlundfonden energiafgifter betalt i forbindelse med indkøb af varme, lys, kraft og vand, forbrugt på Nørlund Slot, i samme forhold, som gælder for momsafløftningen, dog således, at godtgørelsen for 1996 alene beregnes på basis af 70 % af de faktisk afholdte udgifter og for 1997 på basis af 35 % af de faktisk afholdte udgifter, og at godtgørelsen for CO2-afgift alene beregnes af 50 % af de faktisk afholdte udgifter i 1995, mens der ikke er adgang til godtgørelse af CO2-afgift for 1996 og 1997.

Sagen hjemvises til skattemyndighederne til opgørelse af tilbagebetalingens størrelse.

Subsidiært har Nørlundfonden nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende momsafløftning og tilbagebetaling af moms og afgifter med en højere procentdel end godkendt af skattemyndighederne og i den indankede dom, og at sagen hjemvises som anført i den principale påstand.

Skatteministeriet har principalt påstået stadfæstelse.

Subsidiært har Skatteministeriet påstået fastsættelsen af Nørlundfondens forholdsmæssige fradragsret for moms af udgifter til ud- og indvendig vedligeholdelse af Nørlund Slot og for moms af udgifter til varme, el, kraft og vand i forbindelse med slottets drift afholdt i perioden 1. april 1995 - 30. juni 1998 samt opgørelsen af de af momsfradragsprocenten følgende godtgørelsesberettigede el-, olie-, og kuldioxidafgiftsbeløb for årene 1995, 1996 og 1997 hjemvist til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

Skatteministeriet har også for Højesteret erklæret sig enig i, at Nørlundfonden i givet fald har ret til godtgørelse af energiafgifter efter de principper, hvorom der var enighed for landsretten.

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Peter Blok, Poul Søgaard og Niels Grubbe - udtaler:

Nørlundfonden ejer godset Nørlund-Torstedlund og driver fra denne ejendom en betydelig erhvervsvirksomhed omfattende landbrug, skovbrug, savværk samt produktion af hegn m.m. Nørlund Slot, der er opført i slutningen af 1500-tallet, har gennem århundreder været godsets hovedbygning. Slottet er fredet, og Nørlundfonden har pligt til at holde det vedlige. I østfløjen er indrettet en bolig for slottets oldfrue, men bortset herfra har slottet ikke været beboet siden 1939, da den tidligere ejer døde. Slottet indgår i virksomhedens logo og anvendes, som de fremlagte oversigter viser, navnlig i forbindelse med møder, kurser og fester for virksomhedens personale, i forbindelse med møder i fondens bestyrelse og i forbindelse med besøg af forretningsforbindelser.

På denne baggrund finder vi, at slottet må anses for en naturlig og integreret del af fondens erhvervsvirksomhed. Fonden har derfor i den omhandlede periode fra 1995 til 1998 ret til fradrag af moms af afholdte udgifter til udvendig og indvendig vedligeholdelse af slottet i det omfang, disse udgifter ikke skal henføres til oldfruens bolig inklusive eventuelle udenomsrum til denne, jf. momslovens § 39, stk. 4, sammenholdt med stk. 2, nr. 1, og til fradrag af udgifter til varme, lys, kraft og vand forbrugt på slottet i det omfang, disse udgifter ikke skal henføres til oldfruens beboelse, jf. § 38, stk. 2. Dette gælder, selv om den nævnte anvendelse af slottet i erhvervsvirksomheden ikke har været særlig intensiv, og selv om dele af slottet slet ikke har været anvendt. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at medlemmer af fondens bestyrelse lejlighedsvis og kortvarigt har anvendt slottet til ophold af privat karakter.

Der er enighed om, at fonden har krav på godtgørelse af energiafgifter i samme omfang, som der er ret til fradrag af moms af udgifter til varme m.v.

Vi stemmer herefter for at tage Nørlundfondens principale påstand til følge.

Dommerne Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm udtaler:

De afholdte udgifter vedrører vedligeholdelse af en hovedbygning til et gods. Denne bygning er opført til og af tidligere ejere anvendt til beboelse. Efter at fonden havde overtaget ejendommen, blev hovedbygningen restaureret, således at den fortsat fremstår som indrettet til privat beboelse. Den anvendes da også til beboelse for oldfruen og til private ophold for medlemmer af bestyrelsen og disses gæster. Vi mener, at hovedbygningen derfor som udgangspunkt ikke kan henregnes til fondens momspligtige virksomhed. Vi finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at fonden anvender lokalerne i hovedbygningen til brug for virksomheden i videre omfang end anerkendt af afgiftsmyndighederne, og stemmer derfor for at stadfæste dommen.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal for årene 1995-98 tilbagebetale for meget opkrævet moms ved uberettiget at have nægtet Nørlundfonden adgang til at afløfte moms af afholdte udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse af Nørlund Slot og til indkøb af varme, lys, kraft og  vand, forbrugt på Nørlund Slot, for så vidt angår den del af udgifterne, der vedrører lokaler, der ikke anvendes til bolig for oldfruen på slottet.

Skatteministeriet skal endvidere for årene 1995-97 godtgøre Nørlundfonden energiafgifter betalt i forbindelse med indkøb af varme, lys, kraft og vand, forbrugt på Nørlund Slot, i samme forhold, som gælder for momsafløftningen, dog således, at godtgørelsen for 1996 alene beregnes på basis af 70 % af de faktisk afholdte udgifter og for 1997 på basis af 35% af de faktisk afholdte udgifter, og at godtgørelsen for CO2-afgift alene beregnes af 50 % af de faktisk afholdte udgifter i 1995, mens der ikke er adgang til godtgørelse af CO2-afgift for 1996 og 1997.

Sagen hjemvises til skattemyndighederne til opgørelse af tilbagebetalingens størrelse.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 150.000 kr. til Nørlundfonden.