Der gælder som udgangspunkt afgiftspligt for visse specificerede udledninger af drivhusgas fra aktiviteter, som er nævnt i lovens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter vedrørende udledninger efter kvoteordningen. Lovens bilag 1 svarer til kvotedirektivets bilag I.

Kvotedirektivet administreres af Energistyrelsen. Se mere på Energistyrelsens hjemmeside.

Nedenfor er emissionsafgiftslovens bilag 1 gengivet, bortset fra luftfart og søtransport:

Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet

  1. Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante femårsperiode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, som gennemsnitligt bidrager til mere end 95 % af de samlede gennemsnitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.
  2. Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen.
  3. Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW indgår ikke i denne beregning.
  4. Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfyret termisk effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i EU ETS.
  5. Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller husholdningsaffald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.
  6. [...]

 

Aktivitet

Drivhusgas

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald). Fra den 1. januar 2024 forbrænding af brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, jf. kvotedirektivets artikel 14 og 15

Kuldioxid (CO2)

Raffinering af olie, hvor der drives forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

Kuldioxid (CO2)

Produktion af koks

Kuldioxid (CO2)

Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm (herunder svovlholdigt malm)

Kuldioxid (CO2)

Produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 ton/time

Kuldioxid (CO2)

Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid

Kuldioxid (CO2) og perflourkarboner (PFC)

Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW

Kuldioxid (CO2)

Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, raffinering, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på over 20 MW

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 ton/dag

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

Kuldioxid (CO2)

Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, med en produktionskapacitet på mere end 50 ton/dag

Kuldioxid (CO2)

Produktion af salpetersyre

Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)

Produktion af adipinsyre

Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)

Produktion af glyoxal og glyoxylsyre

Kuldioxid (CO2) og dinitrogenoxid (N2O)

Produktion af ammoniak

Kuldioxid (CO2)

Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 tons/dag

Kuldioxid (CO2)

Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 5 ton/dag

Kuldioxid (CO2)

Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogencarbonat (NaHCO3)

Kuldioxid (CO2)

Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af dette direktiv med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF

Kuldioxid (CO2)

Transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, med undtagelse af de emissioner, der er omfattet af en anden aktivitet i henhold til nærværende direktiv

Kuldioxid (CO2)

Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/ 31/EF

Kuldioxid (CO2)

Luftfart

[...]

Kuldioxid (CO2)

Søtransport

[...]

Kuldioxid (CO2)

[...]

Se også

Om særreglerne vedrørende luftfart og søtransport, se afsnit

  • E.A.4.9.5.2 Luftfart - afgiftspligtig indenrigsluftfart
  • E.A.4.9.5.3 Søtransport - afgiftspligtig indenrigsfærgefart.  

Se også

Se også afsnit

  •   E.A.4.9.3 Kvotedirektivet mv.
  •   E.A.4.9.4 Definitioner - for definition af "kvoteordning", "udledningsrapport" og "drivhusgasser".
  •   E.A.4.9.5.4 Gradvis indfasning for returnering af kvoter
  •   E.A.4.9.5.5 Bæredygtig bionaturgas fritaget for kvotereturneringspligt og ikke bæredygtig bionaturgas.