Dette afsnit handler om momsfritagelse for offentlige radio- og fjernsynsvirksomheders ikke-kommercielle virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Baggrund

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22, har følgende ordlyd:

"Offentlige radio- og fjernsynsvirksomheders ikke-kommercielle virksomhed."

Regel

Fritagelsen findes i momsdirektivets artikel 132 (1), litra q, og den indebærer, at de indtægter af ikke-kommerciel karakter, som radio- og fjernsynsforetagender opkræver til dækning af udgifterne til deres public service-virksomhed, er momsfritaget.

I praksis betyder dette, at licensafgifter og tilskud, der forudsætningsvis er vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende, er momsfritaget. Kommercielle indtægter som fx abonnementsindtægter, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktioner er ikke omfattet af momsfritagelsen.

Bemærk

Da der fra den 1. januar 2022, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, ikke længere vil blive opkrævet licens eller lignende, vil ML § 13, stk. 1, nr. 22, ikke i praksis blive anvendt, medmindre der igen bliver indført en form for licensbetaling til finansiering af offentlig public service-radio- og fjernsynsvirksomhed, der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende, og derfor er inden for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbetaling vil være omfattet af momsfritagelsen.

For at undgå tvivl om, hvorvidt indtægter af kommerciel karakter kan være omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter, gælder det fortsat efter § 13, stk. 1, nr. 6, at radio- og fjernsynsudsendelser, ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter.

Baggrund

Ved lov nr. 1548 af 18/12/2018, Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love, er det vedtaget at gennemføre en omlægning af den statslige finansiering af public service-virksomhed (radio- og fjernsynsvirksomheder) fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2019, idet finansieringen i perioden fra 1. januar 2019 til den 31. december 2021 ud over tilskud tillige vil ske ved licensafgifter.

Andelen af finansieringen ved medielicens, der er opkrævet til og med den 31. december 2021, er omfattet af den gældende danske stand-still bestemmelse, som tillader Danmark at opkræve moms af medielicensen, jf. momssystemdirektivets artikel 370 og bilag X, del A, nr. 2, hvorefter de medlemsstater, der var medlem af fællesskabet den 1. januar 1978, og som pr. samme dato lagde afgift på offentlige radio- og fjernsynsforetagenders virksomhed, kan fortsætte med at gøre dette.

Bestemmelsen indebærer, at såvel indtægter fra licensopkrævning som kommercielle indtægter, så som abonnementsindtægter, indtægter ved "Pay Per View", reklameindtægter og indtægter fra salg af produktioner mv., efter gældende ret er momspligtige. Da der eventuelt kunne opstå tvivl om, hvorvidt visse radio- og fjernsynsudsendelser er "kulturelle aktiviteter", er det i ML § 13, stk. 1, nr. 6, som indeholder fritagelse af visse kulturelle aktiviteter, anført, at denne fritagelsesbestemmelse ikke omfatter radio- og fjernsynsudsendelser.

Eventuelle offentlige tilskud falder ikke ind under stand-still bestemmelsen og behandles efter momslovens almindelige regler. Da der ikke i gældende ret findes en fritagelsesbestemmelse, der omfatter sådanne tilskud, vil tilskud, der anses for vederlag for en konkret ydelse, være momspligtige. Generelle offentlige tilskud, der ikke kan anses for vederlag for en ydelse, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Bemærk

EU-Domstolen har i en præjudiciel sag vedrørende Tjekkiets licenssystem (dom af 22. juni 2016 i sag C-11/15, Český rozhlas) fastslået, at den licens, der opkræves efter det tjekkiske system, ikke udgør betaling mod vederlag, og derfor ikke er økonomisk virksomhed. Med andre ord falder den tjekkiske licens uden for momsdirektivets anvendelsesområde.

Der er efter afsigelsen af ovennævnte dom anlagt en række retssager ved de danske domstole, hvor det er gjort gældende, at det strider mod momssystemdirektivet, når Danmark hidtil har opkrævet moms af licensopkrævninger. ►Retssagerne er henvist til Østre Landsret, som første instans, og landsretten har forelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. ◄

►EU-Domstolen har i dom af 19. december 2024 besvaret spørgsmålene, idet domstolen fandt, at de danske licensbetalinger kunne pålægges moms i medfør af momssystemdirektivets artikel 370, jf. EU-Domstolens dom i sag C-573/22, Foreningen C. ◄

►EU-Domstolen konkluderede således, at artikel 370 giver Danmark mulighed for at pålægge moms på licensbetalinger, selvom der ikke sker levering mod vederlag. Domstolen henviste herved til, at bestemmelsen netop udgør en undtagelse fra anvendelsesområdet for direktivet og afspejler den fortsat ufuldstændige karakter af harmoniseringen af de nationale lovgivninger.◄

►Domstolen udtalte endvidere, at undtagelsesbestemmelsen udelukkende giver medlemsstaterne ret til at opretholde en allerede eksisterende afgiftsordning, men ikke til at indføre en ny afgiftspålæggelse. En ændring af reglerne der begrænser sig til at tage hensyn til den teknologiske innovation, uden at ændre den udløsende begivenhed for forpligtigelsen til at betale licensafgift, der skal finansiere en offentlig radio- og fjernsynsaktivitet, bevirker således ikke, at anvendelsen af en undtagelsesbestemmelse som artikel 370, udelukkes. Ændringen af den danske licensordning til en medielicens afspejlede ifølge Domstolen blot den teknologiske udvikling. Undtagelsesbestemmelsen var derfor ikke til hinder for, at der også ændringen til medielicens kunne lægges moms på licensbetalinger. ◄

Se også

Se også D.A.5.6.2 Kulturelle aktiviteter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.