Den Europæiske Union er en toldunion. En toldunion er karakteriseret ved, at der er en fælles ydre toldgrænse samt en fælles toldlovgivning. Inden for toldunionen kan varerne frit cirkulere mellem EU's medlemsstater, mens der er en fælles toldmur over for varer fra lande uden for EU.
Ved import eller eksport af varer, skal der over for toldmyndighederne kunne fremlægges et bevis for varernes oprindelse. Dvs. et oprindelsesbevis som viser, i hvilket land varerne er fremstillet.
Når man taler om en vares oprindelse, skal der skelnes mellem:
- ikke-præferenceoprindelse og
- præferenceoprindelse.
For begge oprindelsestyper er det gældende, at det over for toldmyndighederne skal kunne dokumenteres, hvilket land varen har oprindelse i. Spørgsmålet om en vares oprindelse skal derfor afspejle det forhold og den forbindelse, der skal være mellem varen og det pågældende land, hvori varen er fremstillet.
I EU har man en fælles toldtarif. Det er i toldtariffen at man finder de toldsatser, der normalt opkræves told efter, når der indføres varer fra lande uden for EU. Dette kaldes for den tarifmæssige told. Se afsnit F.A.5 om Tarifering.
Formålet med reglerne om ikke-præferenceoprindelse er lidt anderledes end reglerne for præferenceoprindelse.
Reglerne om ikke-præferenceoprindelse bruges bl.a. til at fastsætte varens toldposition i den fælles toldtarif, i forbindelse med fastsættelse af antidumpingtold samt til at indhente statistik og andre handelsrelaterede informationer til EU. Se afsnit F.A.9.2 om varernes ikke-præferenceoprindelse.
Præferenceoprindelse handler om, hvorvidt varen er omfattet af en handelsaftale, frihandelsaftale eller ordning, som EU har indgået med et tredjeland, og om varen kan opfylde de betingelser som fremgår af denne handelsaftale eller ordning, for derved at opnå den lavere præferencetold.
Reglerne for varer med præferenceoprindelse, findes i diverse handelsaftaler og ordninger som EU har indgået med 3. lande. Disse aftaler og ordninger har til formål at styrke den økonomiske integration mellem parterne og især at lette udviklingslandenes integration i verdensøkonomien, for derved at støtte deres økonomiske og sociale udvikling. Se nedenfor i afsnit F.A.9.4 om varernes præferenceoprindelse.
De forskellige handelsaftaler som EU har indgået med 3. lande samt de betingelser som fremgår af disse aftaler, vil blive gennemgået i afsnit F.A.9.4 og F.A.9.5.