Underleverandører – A-skat og AM-bidrag – lønsumsafgift


Dato for udgivelse	10 Dec 2024 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	10 Oct 2024 13:38
SKM-nummer	SKM2024.625.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-40855/2023-GLO
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Lønsumsafgiftspligt og registrering
Emneord	Lønsumsafgift, A-skat, AM-bidrag, underleverandører
Resumé	Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. Da sagsøgeren havde afholdt yderligere lønudgifter end selvangivet, fandt retten endvidere grundlag for at forhøje sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Reference(r)	Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2024-2, C.C.2.2.1.2
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-1, A.D.5.2.2
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 23-0033647, ej offentliggjort Senere instans: Dommen er anket til Østre Landsret.
Appelliste	23-0033647

Sag BS-40855/2023-GLO

Parter

(v/advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af dommer Dorte Nørby.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget den 17. august 2023, angår prøvelse af tre afgørelser fra Landsskatteretten af 17. maj 2023, hvor tvisten er, om H1 skal betale den pålagte lønsumsafgift for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2020, og om der er grundlag for at nedsætte det beløb, som selskabet er pålagt at betale i A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2019 og 2020.

H1 har nedlagt påstand om, at sagsøgers lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 nedsættes med 138.242 kr., og at sagsøgers ansættelse af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 nedsættes med 1.555.931 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten (sagsnr. 23-0033647) stadfæstede den 17. maj 2023 Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2021, hvorefter H1 blev nægtet skattefradrag for et antal underleverandører med 930.505 kr. i 2019 og 1.724.667 kr. i 2020, i alt 2.655.172 kr., men godkendt et skønsmæssigt fradrag på samme størrelse, idet beløbet blev anset for afholdt af selskabet til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst ved anvendelse til aflønning af sort arbejdskraft uanset, at de faktiske udgifter til sort arbejde ikke var dokumenteret.

Af afgørelse fra Landsskatteretten af 17. maj 2023 fremgår om Skattestyrelsens afgørelse og Landsskatterettens bemærkninger følgende:

"…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter til underleverandører med 930.505 kr. i 2019 og 1.724.667 kr. i 2020. Skattestyrelsen har imidlertid ansat selskabets resultat af overskud til at være uændret, da udgifterne skønsmæssigt anses at være afholdt til fradragsberettiget aflønning af sort arbejdskraft.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen som følger (uddrag):

"…

Ændring af overskud af virksomhed

…

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis skal det påpeges, at det modtagne regnskabsmateriale er mangelfuldt, da Skattestyrelsen ikke har modtaget de udbedte udgiftsbilag og kan således ikke følge transaktionsporet gennem bogføringen.

Skattestyrelsens kendskab til nedennævnte underleverandører, hviler på offentligt tilgængelige oplysninger om ledelse, ejer, formål, politiets efterforskning, oplysninger som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med kontrol af virksomhederne samt saldobalance og kontokort modtaget fra H1.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anvendelse af underleverandører for indkomstårene 2019 og 2020.

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for købsfakturaer fra følgende underleverandører:

…11 G1-virksomhed

…12 G2-virksomhed

...13 G3-virksomhed

Samt fratrukne underleverandører, hvor der ikke er modtaget dokumentation

G1-virksomhed, cvr.nr.: ...11

Skattestyrelsen kan se på konto (red.fjernet.konto), at der er fratrukket fakturaer fra G1-virksomhed. Bilag og underbilag er ikke modtaget.

G1-virksomhed er et anpartsselskab, hvis formål er at udøve aktivitet inden for anden post- og kurertjeneste, tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, engroshandel med træ, trælast og byggematerialer og kombinerede serviceydelser.

Selskabet er stiftet den (red.fjernet.dato) af G4-virksomhed.

Selskabet er taget under konkursbehandling den 23. september 2019.

G1-virksomhed har været registreret for moms i perioden 1. oktober 2014 - 23. september 2019.

Selskabet er blevet nægtet registrering som arbejdsgiver.

G1-virksomhed har været udtaget til kontrol for perioden 1. kvartal 2019 - 3. kvartal 2019 og selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens breve.

Selskabet har ikke afregnet momstilsvar, hvorfor der er sket korrektion for den kontrollerede periode.

Skattestyrelsen har konstateret af fakturaerne, som er udstedt af G1-virksomhed, er der anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører G1-virksomhed. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren G5-virksomhed. Fra G5-virksomhed videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, bl.a. i Y1-land. G1-virksomhed har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom G1-virksomhed ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført G1-virksomheds midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

En af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Konklusionen er således, at G1-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

G2-virksomhed, cvr.nr.: ...12

Skattestyrelsen kan se på konto (red.fjernet.konto), at der er fratrukket fakturaer fra G2-virksomhed. Bilag eller underbilag er ikke modtaget.

G2-virksomhed er et anpartsselskab, hvis formål er at udøve aktivitet inden for kombinerede administrationsserviceydelser, kombinerede serviceydelser og engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed.

Selskabet er stiftet den (red.fjernet.dato1) af G6-virksomhed.

Selskabet er under opløsning jævnfør selskabslovens § 225.

G2-virksomhed har været momsregistreret, men har kun angivet mindre momsbeløb.

Selskabet har været registreret som arbejdsgiver, men har angivet A-skat og AM-bidrag med 0 kr.

G2-virksomhed har været udtaget til kontrol for perioden 1. kvartal - 4. kvartal 2019 og selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens breve.

Selskabet har ikke afregnet korrekt momstilsvar, hvorfor der er sket korrektion for den kontrollerede periode.

På fakturaerne som selskabet har udstedt, er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører G2-virksomhed. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren G5-virksomhed. Fra G5-virksomhed videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, bl.a. i Y1-land. G2-virksomhed har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom G2-virksomhed ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført G2-virksomheds midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse {hvidvask).

Konklusionen er således, at G2-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

G3-virksomhed, CVR nr. ...13

Skattestyrelsen kan se på konto (red.fjernet.konto), at der er fratrukket fakturaer fra G3-virksomhed. Bilag og underbilag er ikke modtaget.

G3-virksomhed er et anpartsselskab, hvis formål er at udøve aktivitet inden for "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og "Kombinerede serviceydelser"

Selskabet er stiftet den (red.fjernet.dato2) af G7-virksomhed.

Selskabet er taget under konkursbehandling den (red.fjernet.dato6).

G3-virksomhed har været momsregistreret, men ikke angivet moms.

G3-virksomhed er registreret som arbejdsgiver, men har ikke angivet A-skat og AM-bidrag.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed.

På fakturaerne som G3-virksomhed har udstedt er anført en bankkonto som betalingsreference, der ikke tilhører G3-virksomhed. Bankkontoen tilhører betalingsformidleren G5-virksomhed. Fra G5-virksomhed videreoverføres betalingen til udenlandske selskaber, bl.a. i Y2-land.

G3-virksomhed har ingen bankkonto i Danmark.

Fire personer er i sommeren 2020 dømt i Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført G3-virksomheds midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Konklusionen er således, at G3-virksomhed ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskabet.

Øvrige underleverandører

Ved gennemgang af bogføringen er der endvidere bogført andre udgifter til underleverandører, som ikke er dokumenteret, jf. vedlagte kontospecifikationer for konto (red.fjernet.konto) for 2019 og 2020.

Konklusion:

Da der ikke er modtaget dokumentation for brug af underleverandører, kan der alene af den grund ikke gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelsen for at der ikke kan godkendes fradrag er:

Virksomheden har ikke dokumenteret alle udgifter i form at fakturaer, underbilag m.m. Det er en betingelse for at få skattemæssigt fradrag, at virksomheden dokumenterer udgifterne, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomheden har ikke fremlagt underliggende dokumentation for udgifterne til underleverandørerne i form af kontrakter, timesedler/arbejdssedler, korrespondance med underleverandørerne eller identitetsoplysninger på, hvem der har udført arbejdet hos de forskellige underleverandører. Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med flere af de anvendte underleverandører.

De tre ovennævnte underleverandører har ikke haft ansatte til at kunne udføre arbejdsopgaverne.

De tre ovennævnte underleverandører er anset for fiktive virksomheder, involveret i omfattende kædesvig, hvis formål har været at fabrikere fiktive fakturer uden realitet. De udstedte fakturaer er alene anvendt til at opnå fradrag skattemæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger.

Ovenstående begrundelser gør, at der er en række usædvanlige forhold som er med til, at vi er i tvivl om de anvendte underleverandører reelt har leveret en ydelse til selskabet og om der er realitet bag de modtagne fakturaer, udstedt af underleverandørerne.

Der henvises til Østre Landsretsdom, SKM2009.325, hvor der lægges særlig vægt på din bevisbyrde for, at fakturaerne dækker reelle leverancer skærpes, når der kan rejses berettiget tvivl om fakturarens realitet.

Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene er betalt. Der henvises til SKM2009.325.

Skattestyrelsen anser det for sandsynligt, at selskabet selv har aflønnet sort arbejdskraft i forbindelse med udøvelse af selskabets aktivitet, hvorfor der beregnes A-skat og AM-bidrag af de fulde beløb for indkomstårene 2019 - 2020:

2019 930.505 kr.

2020 1.724.667 kr.

Resultat af selskabets overskud vil være uændret. Se under punkt 2… "

…

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabet har i regnskaberne for indkomstårene 2019 og 2020 foretaget fradrag for udgifter til fremmed assistance med henholdsvis 930.505 kr. og 1.724.667 kr. Der er ikke fremlagt bilag, eksempelvis fakturaer, kontrakter, samarbejdsaftaler eller timesedler som dokumentation herfor. Flere af de underleverandører, som selskabet har anvendt, er kendt for at medvirke til kædesvig og momssvindel. Ved dom afsagt af Københavns Byret i sommeren 2020 har en af de dømte forklaret, at underleverandørerne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed var stråmandsselskaber, der havde til formål at udstede fiktive fakturaer, og at selskabernes eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. De tre underleverandører har ikke haft registrerede ansatte i 2019 og 2020, hvorfor de ikke kan have leveret de ydelser til selskabet, der fremgår af selskabets konto (red.fjernet.konto).

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet ikke kan fradrage udgifterne til underleverandører.

Retten finder imidlertid, i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at det beløb, der skønsmæssigt svarer til udgifterne til underleverandører på konto (red.fjernet.konto), må anses for værende afholdt af selskabet til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, idet beløbet findes at være anvendt til aflønning af sort arbejdskraft. Der henses her til størrelsen på selskabets omsætning i 2019 og 2020, set i forhold til de registrerede lønomkostninger og antallet af ansatte.

Der godkendes dermed et skønsmæssigt fradrag på 930.505 kr. i 2019 og 1.724.667 kr. i 2020, uanset at de faktiske udgifter til aflønning af sort arbejdskraft ikke er dokumenterede. Selskabets resultat forbliver således uændret i de to indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

…"

Landsskatteretten (sagsnr. 21-0037267) stadfæstede ligeledes den 17. maj 2023 Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2021, hvorefter selskabets lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 blev forhøjet med 138.242 kr. som konsekvens af den første afgørelse.

Af afgørelse fra Landsskatteretten af 17. maj 2023 fremgår om Skattestyrelsens afgørelse og Landsskatterettens bemærkninger følgende:

"…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 med i alt 138.242 kr.

Skattestyrelsen har foretaget forhøjelsen på baggrund af afgørelse af 26. marts 2021, hvor skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører er nægtet samtidig med, at der er godkendt fradrag for lønudgifter. Selskabet blev desuden efteropkrævet indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat på i alt 1.555.931 kr. Spørgsmålet om indeholdelsespligt er tillige påklaget sammen med nærværende om lønsumsafgift og behandles i en særskilt klagesag.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

"…

3. Lønsumsafgift

3.1. De faktiske forhold

I henhold til Skattestyrelsens oplysninger, er selskabet fritaget for moms, jævnfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, idet selskabets aktivitet består i personbefordring. Der skal derfor betales lønsumsafgift, jævnfør lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Skattestyrelsen har ændre selskabets betaling af A-skat og AM-bidrag, hvorved afgiftsgrundlaget for lønsum ligeledes skal ændres.

…

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, idet selskabet beskæftiger sig med persontransport og dermed ikke skal afregne moms. Dette medfører, at virksomheden er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.

Afgiftsgrundlaget til beregning af lønsumsafgiften skal opgøres til selskabets lønsum+/- over/underskud af selskabets resultat, jævnfør lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og der skal afregnes en lønsumsafgift heraf med 4,12 %, jævnfør lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Skattestyrelsen har derfor opgjort selskabets lønsumsafgift for indkomstårene 2019 - 2020 således:

Året 2019

Indberettede lønudgifter, jævnfør e-Indkomst	1.233.975 kr.
+ skønnet løn jævnfør punkt 2.4	930.505 kr.
+ selvangivet resultat af selskab	306.770 kr.
Afgiftsgrundlag til beregning af lønsum	2.471.250 kr.
Opgjort lønsumsafgift (4,12 % af 2.471.250 kr.) Året 2020	101.816 kr.
Indberettede lønudgifter, jævnfør e-Indkomst	1.920.328 kr.
+ skønnet løn jævnfør punkt 2.4	1.724.667 kr.
+ selvangivet resultat af selskab	473.904 kr. *

Afgiftsgrundlag til beregning af lønsum 4.118.899 kr.

* Beløbet er taget fra saldobalancen før afskrivninger og renter. Det skal bemærkes, at den endelige årsangivelse som udgangspunkt er den 15. august 2021 for indkomståret 2020.

Opgjort lønsumsafgift (4,12 % af 4.118.899 kr.) 169.699 kr.

Korrektion af lønsumsafgift

År	Angivet lønsumsafgift	Ansat lønsumsafgift	Difference
2019	53.131 kr.	101.816 kr.	48.685 kr.
2020	80.142 kr.	169.699 kr.	89.557 kr.
	I alt til betaling		138.242 kr.

Der skal således betales i alt 138.242 kr. mere i lønsumsafgift for indkomstårene 2019 og 2020.

…"

…

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets lønsumsafgift med i alt 138.242 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.

Selskabet er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, hvorfor selskabet skal betale lønsumsafgift, jf. lov om afgift af lønsum § 1, stk. 1. Afgiftsgrundlaget til beregning af lønsumsafgiften skal opgøres til selskabets lønsum +/- over-/underskud af selskabets resultat, jf. lov om afgift af lønsum § 4, stk. 1, og der skal afregnes en lønsumsafgift heraf med 4,12 %, jf. lov om afgift af lønsum § 5, stk. 1.

Landsskatteretten har i selskabets sag med sagsnr. 23-0033647 vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 truffet afgørelse om, at der i selskabets indkomstopgørelse for 2019 og 2020 ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag for udgifter til fremmed assistance/underleverandører, men at der i stedet kan godkendes et skønsmæssigt fradrag på i alt 2.655.172 kr. svarende til underleverandørudgifterne, idet det anses, at selskabet har afholdt udgifterne til aflønning af sort arbejdskraft.

Da selskabet som en konsekvens af afgørelsen i skattesagen anses at have haft yderligere lønudgifter end indberettet, tiltræder Landsskatteretten Skattestyrelsens vurdering af, at der skal ske forhøjelse af selskabets lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 - 31. december 2020. Retten tiltræder desuden den beløbsmæssige opgørelse på i alt 138.242 kr.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes således.

…"

Landsskatteretten (sagsnr. 21-0038610) stadfæstede endelig den 17. maj 2023 Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2021, hvilket for selskabet medførte en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A-skat med 470.836 kr. i 2019 og 872.682 kr. i 2020 og af arbejdsmarkedsbidrag med 74.440 kr. i 2019 og 137.973 kr. i 2020, i alt 545.276 kr. i 2019 og 1.010.655 kr. i 2020, samlet for begge år 1.555.931 kr.

Af afgørelse fra Landsskatteretten af 17. maj 2023 fremgår om Skattestyrelsens afgørelse og Landsskatterettens bemærkninger følgende:

"…

Skattestyrelsens afgørelse

Som konsekvens af, at Skattestyrelsen har anset selskabets udgifter til underleverandører som rettelig værende udgifter til løn, har Skattestyrelsen forhøjet selskabets AM-bidrag og A-skat for indkomstårene 2019 og 2020 med i alt 1.555.931 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

"…

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsens har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 ikke godkendt skattemæssigt fradrag for underleverandører for indkomstårene 2019 og 2020 således:

2019 930.505 kr.

2020 1.724.667 kr.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de af ovenstående underleverandører af fremmed assistance foretagne betalinger er sket med henblik på tilbagebetaling til selskabet, til brug for aflønning af "sort" ansatte uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Da selskabet i forvejen har haft ansatte, har I været klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag af lønudbetaling. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte skatter, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og virksomheden ikke kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Der er tale om arbejde inden for persontransport og lønnen anses med rimelig klarhed at falde ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43 stk. 1 og 2, idet der efter Skattestyrelsens vurdering er tale om betaling for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været arbejdsgiver for hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020, og har udbetalt løn til en ukendt kreds af medarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1 uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Opgørelse af A-skat og am-bidrag

Skattestyrelsen har lagt fakturabeløbene fra ikke godkendte underleverandører til grund, for beregning af yderligere manglende A-skat og AM-bidrag.

2019
Fratrukket fremmed assistance/kørsel	930.505 kr.

Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag	930.505 kr.

Beregnet AM-bidrag	930.505 kr.	* 8%	74.440 kr.

	930.505 kr.
	- 74.440 kr.
Bregnet A-skat 55 %	856.065 kr.	* 55 %	470.836 kr.

Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt i 2020			545.276 kr.

2020
Fratrukket fremmed assistance/kørsel	1.724.667 kr.

Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag	1.724.667 kr.

Beregnet am-bidrag	1.724.667 kr.	* 8%	137.973 kr.

	1.724.667 kr.
	- 137.973 kr.
Bregnet A-skat 55 %	1.586.694 kr.	* 55 %	872.682 kr.

Efterbetaling A-skat og am-bidrag i alt i 2020			1.010.655 kr.

Skattestyrelsen efteropkræver således i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 følgende:

Indkomstår	2019	2020	I alt
Forhøjelse AM-bidrag	74.440 kr.	137.973 kr.	212.413 kr.
Forhøjelse A-skat	470.836 kr.	872.682 kr.	1.343.518 kr.
Forhøjelse am-bidrag og A-skat	545.276 kr.	1.010.655 kr.	1.555.931 kr.

Beløbet 1.555.931 kr. afkræves selskabet i henhold til opkrævningslovens §

5, stk. 2.

…"

…

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat med i alt 1.555.931 kr. for indkomstårene 2019 og 2020.

Retsgrundlag

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

I SKM2017.117.ØLR fandt Østre Landsret, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at sagsøgeren havde anvendt underleverandører. Landsretten fandt, at sagsøgeren måtte have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre det arbejde, der ubestridt var udført. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at sagsøgeren ikke havde udvist forsømmelighed, fandt landsretten, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for manglende betaling af A-skat og AM-bidrag for dette personale. Samme forhold forelå i SKM2021.394.BR, hvor byretten lagde til grund, at sagsøgeren havde haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse, og retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet forsømmeligt.

Landsskatterettens bemærkninger

Som en konsekvens af afgørelsen i skattesagen tiltræder Landsskatteretten derfor Skattestyrelsens vurdering af, at selskabet har haft udgifter til lønninger udover det af selskabet angivne.

Idet selskabet har haft registreret personale ansat, og på denne baggrund har været klar over, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, har der ikke foreligget uklarhed om selskabets indeholdelsespligt. Selskabet har derfor handlet forsømmeligt og hæfter følgelig for de manglende indeholdt A-skatter og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Retten finder således, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i henhold til beløbene på konto (red.fjernet.konto) i 2019 og 2020.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i AM-bidrag. Retten finder dermed, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2019 og 2020 og tiltræder Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

…"

Forklaringer

JA, har forklaret, at han siden 2013 har været direktør og eneanpartshaver i H1, som han driver alene. Selskabet har egne vogne og ansatte og byder ind på opgaver med sygetransport på Y3-område. Når de vinder kontrakter, offentliggøres det, og andre vognmænd kontakter ofte selskabet for at byde sig til. I 2019 og 2020 foregik det på samme måde. Han har altid haft medarbejdere, men der er spidsbelastede perioder, hvor der er behov for ekstra arbejdskraft udefra. Det gjorde sig også gældende i 2019 og 2020 navnlig ved sygdom hos de ansatte. I 2020 blev opgaverne tilmed flere på grund af Corona.

Når han mangler ekstra arbejdskraft, ringer han gerne til de vognmænd, som tidligere har kontaktet ham og andre samarbejdspartnere. Nogle chauffører kører flere gange, mens andre kun er der enkelte gange. Mange chauffører arbejder på deltid eller har det som studiejob. Det er sjældent, at han har en chauffør ansat i længere tid. Når en chauffør ansættes, kontrollerer han, at chaufføren har kørekort og de fornødne beviser for at kunne køre som chauffør. Når først chaufføren er godkendt, blander han sig ikke i chaufførens arbejde, da der køres efter et system fra trafikselskabets side, som forefindes i bilen.

Han husker ikke, at der var indsigelser til chaufførerne i perioden. Underleverandørerne blev der indgået telefonisk aftale med. Nogle af chaufførerne havde udfordringer med sprog og brug af pc, så meget foregik telefonisk. Han kunne have svært ved at finde ud af, om en chauffør kom fra en given virksomhed. Det er branchekutyme, at aftalerne indgås mundtligt, og at det kun er kortere perioder, der køres.

Da han modtog brevet fra Skattestyrelsen af 19. januar 2021 tog han fat i sin bogholder og bad om, at oplysningerne blev sendt til Skattestyrelsen. Der var kun givet frist til den 4. februar 2021, hvilket efter hans opfattelse, var en meget kort frist. Det var efterfølgende hans overbevisning, at alle oplysningerne var sendt, herunder samarbejdsaftaler, kontaktoplysninger, kontooplysninger og kontoudtog.

Da han modtog afgørelsen, og sagen blev indbragt for Landsskatteretten, var han stadig ikke bekendt med, at oplysningerne ikke var sendt.

Han har modtaget mail af 9. februar 2021 fra Skattestyrelsen med oplysning om, at Skattestyrelsen ikke havde modtaget bilag vedrørende fremmed arbejde eller underbilag, og kan se, at det fremgår, at sagen vil blive afsluttet på det foreliggende grundlag, hvis bilagene ikke blev sendt inden ugens udgang. Han ved ikke, hvorfor oplysninger heller ikke blev sendt efter denne mail.

De 10 fakturaer fra 2019, der er fremlagt nyligt under retssagen, modtog han pr. mail fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed, og han har betalt ydelsen. Han har ikke kontrolleret om underleverandørerne indberettede moms eller lignende og har ikke undersøgt virksomheden som sådan. Det har han ikke haft mulighed eller forudsætning for. Han kan bare se, at der fremgår et kontonummer og faktureringsnummer på fakturaen, og så har han betalt i henhold til det oplyste. Der var ikke nogen alarmklokker, der ringede hos ham. Chaufførerne kørte upåklageligt. Alle fakturaerne er betalt.

Når der står "(red.fjernet.vogn)." så henviser det til hvilken vogn, der har kørt, og han kan ud fra det se, hvem der har kørt bilen. Han har ikke gemt mails eller lignende fra samarbejdspartnerne. Han må heller ikke ifølge GDPR-reglerne gemme personfølsomme oplysninger i over 3 måneder. Derfor tager han heller ikke billeder af kørekort eller gemmer oplysninger.

Stort set alt korrespondance med underleverandørerne foregik telefonisk, men fakturaerne kom på mail. Prisen var aftalt på forhånd. Der var ingen mails om aftaler. Han havde styr på, hvem der havde arbejdet hvor og hvornår på baggrund af de tilsendte fakturerer. Måske har han faktisk lavet samarbejdsaftaler, men han kan ikke finde dem. Timesedler lavede han ikke. Han lavede selv nogle underbilag, men dem kan han heller ikke finde.

De fakturerer fra 2019, som nu er fremlagt, har ligget på hans computer hele tiden. Han troede, at de var sendt til Skattestyrelsen. Han har en bilagsmappe med alle oplysningerne, som han også troede var sendt.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagsøger gør gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift som sket, idet der skal henvises til nedenstående.

1. Underleverandører

Skattestyrelsen har nægtet at godkende fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for de af sagsøger afholdte udgifter til underleverandører med 930.505 kr. for indkomståret 2019 og 1.724.667 kr. for indkomståret 2020. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse (bilag 2, side 4):

"Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for købsfakturaer fra følgende underleverandører:

...11 G1-virksomhed

...12 G2-virksomhed

...13 G3-virksomhed

Samt fratrukne underleverandører, hvor der ikke er modtaget dokumentation."

Det fremgår, at Skattestyrelsen har lagt vægt på følgende (bilag 2, side 8):

"Begrundelsen for at der ikke kan godkendes fradrag er:

1. Virksomheden har ikke dokumenteret alle udgifter i form at fakturaer, underbilag

m.m. Det er en betingelse for at få skattemæssigt fradrag, at virksomheden dokumenterer udgifterne, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2. Virksomheden har ikke fremlagt underliggende dokumentation for udgifterne til underleverandørerne, i form af kontrakter, timesedler/arbejdssedler, korrespondance med underleverandørerne eller identitetsoplysninger på, hvem der har udført arbejdet hos de forskellige underleverandører.

3. Skattestyrelsen har ikke kunnet komme i kontakt med flere af de anvendte underleverandører.

4. De tre ovennævnte underleverandører har ikke haft ansatte til at kunne udføre arbejdsopgaverne.

5. De tre ovennævnte underleverandører er anset for fiktive virksomheder, involveret i omfattende kædesvig, hvis formål har været at fabrikere fiktive fakturer uden realitet. De udstedte fakturaer er alene anvendt til at opnå fradrag skattemæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger.

G1-virksomhed - CVR-nr. ...11

G1-virksomhed blev stiftet den (red.fjernet.dato) og har været registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode) og (red.fjernet.bibranchekode1), (red.fjernet.bibranchekode2) og (red.fjernet.bibranchekode3). Selskabets formål er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister "at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed". Selskabet er opløst efter konkurs den (red.fjernet.dato3). CVR-udskrift for G1-virksomhed fremlægges som bilag 4.

G2-virksomhed - CVR-nr. ...12

Selskabet blev stiftet den (red.fjernet.dato1) og har været registreret med branchekoden (red.fjernet.branchekode1) og bibranchekoderne (red.fjernet.bibranchekode2) og (red.fjernet.bibranchekode4). Selskabets formål er ifølge CVR at drive administrationsvirksomhed. Selskabet er opløst efter konkurs den (red.fjernet.dato4). CVR-udskrift for selskabet fremlægges som bilag 5.

G3-virksomhed - CVR-nr. ...13

Selskabet blev stiftet den (red.fjernet.dato2) og har været registreret med branchekoden (red.fjernet.bibranchekode2). Selskabets formål er ifølge CVR at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet er opløst efter konkurs den (red.fjernet.dato5). CVR-udskrift for selskabet fremlægges som bilag 6.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at man har lagt vægt på, at et antal personer er blevet dømt for hvidvask i forbindelse med aktiviteterne i de ovenstående tre underleverandørselskaber. Det fremgår endvidere, at Skattestyrelsen særligt har lagt vægt på én af de dømte personers forklaring om, at selskabernes eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet

Sagsøger bestrider, at de afholdte udgifter til selskabets underleverandører skulle være uden realitet, ligesom sagsøger bestrider Skattestyrelsens udlægning af, at udgifterne i stedet skulle være gået til betaling af "sort" arbejdskraft.

Sagsøger anvendte samarbejdspartnere, idet dette var økonomisk fordelagtigt for sagsøger. Det bemærkes yderligere, at anvendelsen af underleverandører inden for sagsøgers branche må anses for helt almindeligt forekommende, og arbejdsopgaver kan være særdeles varierende.

Det bestrides, at udgifterne er falske, herunder at sagsøger har haft fortsæt eller kendskab til moms- eller skattesvig i forbindelse med sit samarbejde med underleverandørerne.

Til trods for, at selskabet er fritaget for moms og i stedet er pligtig til at svare lønsumsafgift, er det sagsøgers opfattelse, at retspraksis på momsområdet kan finde anvendelse til brug for belysning af temaet i nærværende sag.

I den forbindelse skal sagsøger henvise til Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589. Her konstaterede retten, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlende ydelser. I denne forbindelse tillagde retten den afgørende betydning, at underleverandøren - der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar - forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling.

Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde.

Det bemærkes derudover, at nogle af de samarbejdspartnere, som Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, har drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en "fiktiv" virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask.

At visse af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære for fradrag, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejdspartnerne.

Til støtte for sagsøgers betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C- 438/09 Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret.

Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04 Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at sagsøger vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for kædesvig. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag.

Da sagsøger således har overholdt sine forpligtelser og dermed ikke har haft viden om evt. momssvig kan fradrag herfor ikke nægte med henvisning til at nogle samarbejdspartnere ikke har opfyldt deres forpligtelser. Der henvises til EU-praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13 Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af, hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende:

"Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C-285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26)."

Af præmis 46 fremgår:

"Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen."

Af præmis 50 fremgår:

"Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40)."

Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at sagsøger hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig. Tilsvarende bør sagsøger derfor ikke nægtes fradrag for de afholdte udgifter til selskabets underleverandører.

2. Ændring af A-skat og AM-bidrag

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, at arbejdsgiver er indeholdelsespligtig, og dermed er forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn.

Det følger af kildeskattelovens § 48, stk. 1, at den indeholdelsespligtige arbejdsgiver skal indeholde 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, såfremt den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort, bikort eller frikort.

I henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal personer, der er skattepligtige i Danmark, svare arbejdsmarkedsbidrag i form af 8 % af grundlaget.

Skattestyrelsen har anset de af sagsøger afholdte udgifter til underleverandører for at være fiktive, og at de afholdte udgifter på 930.505 kr. for indkomståret 2019 og 1.724.667 kr. for indkomståret 2020 i stedet er anvendt til "sort" aflønning.

På denne baggrund har Skattestyrelsen foretaget følgende skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2019 og 2020, jf. bilag 2, side 11):

	2019	2020	I alt
Beregningsgrundlag AM-bidrag	930.505 kr.	1.724.667 kr.
Beregnet AM-bidrag (8%)	74.440 kr. (930.505 kr. * 8%)	137.973 kr. (1.724.667 kr. * 8%)
Beregningsgrundlag Askat	856.065 kr. (930.505 kr. - 74.440 kr.)	1.586.694 kr. (1.724.667 kr. - 137.973 kr.)
Beregnet A-skat	470.836 kr. (470.836 kr. * 5%)	872.682 kr. (872.682 kr. * 55%)
Samlet efterbetaling af A-skat og AM-bidrag	545.276 kr.	1.010.655 kr.	1.555.931 kr.

3. Ændring af lønsumsafgift

Sagsøger er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, som har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(…)

15) Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler."

Som følge af momsfritagelsen er sagsøger omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiftsgrundlaget til beregning af lønsumsafgiften skal opgøres til selskabets lønsum +/- over- eller underskud af selskabets resultat. I medfør af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1, udgør lønsumsafgiften 4,12 % af det opgjorte afgiftsgrundlag.

Skattestyrelsen har opgjort selskabets lønsumsafgift for indkomstårene 2019 og 2020 således, jf. bilag 2, side 14:

	2019	2020
Indberettede lønudgifter	1.233.975 kr.	1.920.328 kr.
Skønnet løn	930.505 kr.	1.724.667 kr.
Selvangivet resultat	306.770 kr.	473.904 kr.
Afgiftsgrundlag til beregning af lønsum	2.471.250 kr.	4.118.899 kr.
Opgjort lønsum (4,12% af afgiftsgrundlaget)	101.816 kr.	169.699 kr.

Skattestyrelsen har herefter sammenholdt den af sagsøger angivne lønsumsafgift med den ovenfor estimerede lønsumsafgift for begge indkomstår, hvilket resulterer i en forhøjelse af sagsøgers lønsumsafgift på i alt 138.242 kr., jf. nedenfor:

	2019	2020	Forhøjelse
Angivet lønsumsafgift	53.131 kr.	80.142 kr.	27.011 kr.
Ansat lønsumsafgift	101.816 kr.	169.699 kr.	67.883 kr.
Difference	48.685 kr.	89.557 kr.	138.242 kr.

Som anført i afsnit 1 ovenfor, er de afholdte udgifter til underleverandører udtryk for betaling for faktisk leverede underleverandørydelser. Som følge heraf er sagsøger uenig i, at der er grundlag for at anse udgifterne som løn, hvorfor der ikke er grundlag for at beregningsgrundlaget for lønsumsafgift, som sket. Sagsøgers beregningsgrundlag for lønsumsafgift vil derfor være at nedsætte svarende til de afholdte underleverandørudgifter, idet underleverandørudgifter ikke indgår som en del af beregningsgrundlaget i medfør af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2) som stadfæstet af Landsskatteretten (bilag 1) overordnet gældende, at sagsøgeren er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat med 1.343.518 kr. og AM-bidrag med 212.413 kr. for indkomstårene 2019 og 2020 af ikke-indberettet løn til personer, som det må lægges til grund har udført arbejde som ansatte for selskabet og fået udbetalt løn herfor af selskabet, jf. kildeskattelovens § 46 og § 69, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7.

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Til A-indkomst henregnes bl.a. enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Endvidere følger det af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

De nævnte bestemmelser i kildeskatteloven finder også anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ministeriet gør endvidere gældende, at sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar skal forhøjes med 138.242 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 - 31. december 2020 som følge af de yderligere lønninger i selskabet, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter bl.a. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Sagsøgeren driver efter det oplyste virksomhed med personbefordring, hvilket er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Sagsøgeren skal derfor betale lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget er i medfør af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i bestemmelsens 2.-4. pkt.

3.1 Hævdede udgifter til underleverandører

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de bogførte udgifter til underleverandører dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de hævdede underleverandører til brug for sagsøgerens virksomhed. Det er derfor med rette, at sagsøgeren er blevet nægtet fradrag for udgifter til underleverandører efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. bilag 1, s. 15-16 (Landsskatterettens afgørelse).

Der foreligger en fast retspraksis fra danske domstole vedrørende sager, der ligesom den foreliggende sag angår, om en virksomhed som hævdet har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, eller om virksomheden har anvendt ansatte til at udføre arbejdet, jf. f.eks. SKM2017.117.ØLR, SKM.2019.332.ØLR og SKM2023.213.ØLR.

Det følger af denne retspraksis, at i en situation som den foreliggende påhviler der virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at det er underleverandører - og ikke virksomhedens egne ansatte - der har udført det omhandlede arbejde, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der taler imod, at de hævdede leverancer fra underleverandør har fundet sted. Dette kan f.eks. være, at eventuelle fremlagte fakturaer er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede underleverandører ikke har angivet/afregnet skat og moms, at underleverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler vedrørende det hævdede samarbejde med underleverandørerne, og/eller at der ikke foreligger timesedler eller anden lignende dokumentation, der understøtter, at de hævdede underleverandører faktisk har udført det omhandlede arbejde.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden, som under de foreliggende omstændigheder er skærpet, for, at selskabet har afholdt udgifter til underleverandører for faktisk leverede ydelser. Sagsøgeren har ikke fremlagt fakturaer angående arbejdsydelserne, samarbejdsaftaler med de hævdede underleverandører, timesedler, korrespondance med underleverandørerne eller lignende, som understøtter, at udgifterne er afholdt. Udgifternes afholdelse hviler alene på sagsøgerens udokumenterede udsagn, herunder sagsøgerens interne bogføring, som ikke er ledsaget af underliggende bilag, og som derfor ikke kan lægges til grund som retvisende.

Fraværet af skriftligt materiale bestyrker, at der ikke er realitet bag de hævdede underleverandørforhold, og at de hævdede underleverandører ikke har udført arbejdsydelser for sagsøgeren.

Blandt de underleverandører, som sagsøgeren har bogført udgifter til, er G1-virksomhed, G2-virksomhed samt G3-virksomhed. Om disse selskaber bemærkes, at fire personer er blevet idømt fængselsstraf for at have begået hvidvask af særlig grov beskaffenhed i regi af selskaberne i 2019 og 2020, dvs. i den periode, hvor sagsøgeren har bogført og fratrukket udgifter til selskaberne, jf. bilag C, s. 1 og 7. De fire personer blev ved tilståelsessager dømt for hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. Københavns Byrets domme af 3. juli 2020 (bilag D-G).

Afhøringsrapporterne vedrørende straffesagerne er fremlagt som bilag H-L. Af afhøringsrapport af 8. juni 2020 fremgår bl.a., at en af de dømte om aktiviteterne i G1-virksomhed forklarede, at han "undrede sig også over at et rekrutteringsselskab som G1-virksomhed med den omsætning havde hjemme i en lejlighed på Y4-by" (bilag H, s. 6, andet afsnit), og at "G1-virksomhed var det første selskab, efterfulgt at G2-virksomhed og efterfølgende G3-virksomhed" (bilag H, s. 7, midt for). Det fremgår videre, at den dømte blev "adspurgt om der havde været en reel aktivitet i G3-virksomhed, hvilket han bekræftede at der ikke havde været" (bilag H, s. 12, tredje afsnit).

De fremlagte afhøringsrapporter og straffedommene skaber en kraftig formodning for, at der ikke har været nogen reelle virksomhedsaktiviteter i G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. Selv hvis der havde været aktiviteter, er der ingen holdepunkter for, at virksomhederne har leveret underleverandørydelser til sagsøgeren i de omhandlede indkomstår. Bevisbyrden herfor er som følge af bl.a. ovennævnte straffedomme og afhøringsrapporter skærpet.

Sagsøgeren anfører i replikken, s. 4, nederst, at det forhold, at de påberåbte underleverandører er mistænkt for kædesvig, ikke kan afskære sagsøgerens fradragsret.

Hertil bemærkes, at selskaberne ikke blot er mistænkt for kædesvig, men at en række personer som anført er blevet idømt fængselsstraf for at have begået hvidvask af særlig grov beskaffenhed i regi af selskaberne, jf. ovenfor. Det bemærkes yderligere, at Skatteministeriet ikke gør gældende, at sagsøgeren skal nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, fordi de hævdede underleverandører er mistænkt for kædesvig, men derimod fordi sagsøgeren ikke har godtgjort, at de hævdede udgifter til underleverandører dækker over faktisk leverede ydelser.

Sagsøgeren anfører i replikken, s. 4, tredje afsnit nede fra, at nogle af selskabets samarbejdspartnere har "drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet "fiktiv" virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask". Sagsøgeren har ikke oplyst, hvilke virksomheder det citerede retter sig mod, eller på hvilket grundlag det baserer sig på. Det bestrides, at det forholder sig som anført af sagsøgeren.

At der ikke har været nogen reel drift i selskaberne i den periode, hvor sagsøgeren har bogført udgifter til selskaberne, understøttes endvidere af, at ingen af de tre selskaber var registreret med ansatte i 2019 og 2020, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 4)

Sagsøgeren har henvist til forskellig retspraksis fra bl.a. EU-Domstolen, jf. replikken, s. 4-6. Det er overordnet kendetegnende for de domme, sagsøgeren henviser til, at de omhandler en anden problemstilling end den foreliggende sag og/eller situationer, som ikke kan sidestilles med den foreliggende sag.

Eksempelvis henviser sagsøgeren til EU-Domstolens dom C-438/09, Boguslaw J. Dankoswki, og anfører med henvisning til dommen, at "hvis en faktura overholder de formelle krav, er selskabet fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret", jf. replikken, s. 4, nederst. Sagsøgeren har som nævnt ikke fremlagt fakturaer for de påståede ydelser, og det citerede fra dommen kan allerede derfor ikke anvendes som et holdepunkt til støtte for, at selskabet har ret til fradrag. Endvidere angik dommen et tilfælde, hvor det var ubestridt, at de omhandlede tjenesteydelser havde været udvekslet mellem to virksomheder, jf. f.eks. dommens præmis 25, hvilket netop ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

Sagsøgeren henviser videre til SKM2009.325.ØLR, jf. replikken, s. 4, med den bemærkning, at Skatteministeriet under byretssagen anførte, at fakturaer som regel (min understregning) vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at tjene som dokumentation for udført arbejde, men heller ikke denne henvisning er relevant, når sagsøgeren ikke har fremlagt fakturaer. Desuden fandt Østre Landsret i den konkrete sag, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag på trods af, at virksomheden havde fremlagt fakturaer for det arbejde, som virksomheden ville have fradrag for, idet der forelå omstændigheder, som rejste tvivl om realiteten i fakturaerne. Også af den grund støtter dommen ikke sagsøgeren - tværtimod.

3.2 Manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

Da det som nævnt er ubestridt, at sagsøgeren har leveret ydelser til sine kunder i den omhandlede periode, og da det ikke er godtgjort, at det er de hævdede underleverandører, der har udført arbejdet med ydelserne, men tværtimod må lægges til grund, at de bogførte udgifter til underleverandører ikke dækker over faktisk leverede ydelser, jf. ovenfor afsnit 3.1, må det nødvendigvis forholde sig sådan, at sagsøgerens registrerede ansatte enten har udført yderligere arbejde, som de ansatte modtog ’sort’ løn for, og/eller virksomheden må have haft yderligere ansatte end det over for skattemyndighederne oplyste til at udføre dette arbejde, som disse ikke-registrerede ansatte modtog ’sort’ løn for.

Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget ikke-indberettede lønudbetalinger til ansatte, som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og § 1.

Sagsøgeren har ikke angivet A-indkomst til skattemyndighederne for disse ansatte, og da størrelsen af A-indkomst ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, har skattemyndighederne været berettiget til efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten for disse ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det AM-bidrag, som sagsøgeren skulle have indeholdt i lønnen efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og § 1.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt opgjort virksomhedens indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af de beløb, som sagsøgeren har bogført som udgifter til underleverandører. Der henvises herved til Skattestyrelsens opgørelser, jf. bilag 2, s. 10ff.

Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, som det er tilfældet i den foreliggende sag, kan den af myndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis UfR 2011.1458 H, UfR 2016.191 H og UfR 2009.476/2H.

Sagsøgeren har ikke bestridt selve den skønsmæssige opgørelse af den indeholdelsespligtige løn, men har alene bestridt, at selskabet har haft ’sort’ arbejdskraft til at udføre, det omhandlede arbejde for selskabets kunder. Da det imidlertid ikke kan lægges til grund, at arbejdet er udført af de hævdede underleverandører, må det lægges til grund, at arbejdet er udført af sagsøgerens ansatte, jf. ovenfor. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, er sagsøgeren over for det offentlige ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, medmindre sagsøgeren kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Sagsøgeren må derimod nødvendigvis have været klar over, at arbejdet blev udført af selskabets egne ansatte, og selskabet har som følge heraf handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt skat efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, for den løn, der blev udbetalt for dette arbejde, jf. UfR 2008.2243 H og UfR 2012.2337 H.

På den baggrund er sagsøgeren umiddelbart ansvarlig for betaling til statskassen af de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

3.3 Lønsumsafgift

Som anført ovenfor må det lægges til grund, at sagsøgeren har haft yderligere lønninger end angivet til skattemyndighederne. Sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar skal derfor forhøjes som følge af disse yderligere lønninger i selskabet, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1. Skattestyrelsen har opgjort forhøjelsen til 138.242 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 - 31. december 2020, jf. bilag 2, s. 14.

Sagsøgeren har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af lønsumsafgiftstilsvaret, men derimod bestridt at selskabet har haft yderligere lønninger. Skatteministeriet henviser herved til det ovenfor anførte under afsnit 3.1 og 3.2, som også er relevant for spørgsmålet om forhøjelsen af sagsøgerens lønsumsafgiftstilsvar.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Omsætning i indkomstårene 2019 og 2020 for H1 er ubestridt, og selskabets indtægter i regnskabsmaterialet er heller ikke anfægtet. På denne baggrund lægges det til grund, at H1 har haft omsætning og har leveret arbejdsydelser til sine kunder svarende til omsætningen.

Sagens tvist er, om arbejdet er udført af de hævdede underleverandører eller af de ansatte i H1.

Vedrørende skattefradrag for underleverandører

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger fradrages ved beregning af den skattepligtige indkomst. Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt skatteyderne. Beviskravet skærpes i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at den skattepligtige har afholdt den udgift, der ønskes fradrag for.

H1 har den 5. september 2024 fremlagt 10 fakturaer fra 2019 udstedt af G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed for samlet 948.847,50 kr. angående kørsel og med oplysning om "vognløb" med et nummer.

JA har forklaret blandt andet, at fakturaerne er udstedt af underleverandørerne, at de er betalt og hele tiden har ligget på hans computer, samt at han troede, at disse fakturaer og alle andre underbilag var sendt både til Skattestyrelsen, Landsskatteretten og retten.

Af CVR-registret fremgår, at ingen af de tre selskaber har været registreret med ansatte i 2019 og 2020, og fire personer er i juni og juli 2020 idømt fængselsstraf for at have begået hvidvask af særlig grov beskaffenhed i regi af selskaberne i 2019 og 2020.

Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, hvornår arbejdet er udført, eller hvor mange timers arbejde der er udført. Hertil kommer, at H1 ikke har kunne fremlægge underliggende timesedler til fakturaerne, samarbejdsaftaler med de hævdede underleverandører, korrespondace med underleverandørerne og kontoudtog med dokumentation for betaling eller underbilag angående den øvrige bogførte transport ved underleveradører.

Retten finder, at H1 ikke har løftet den skærpede bevisbyrden for, at der faktisk er sket levering og betaling for reelt leverede ydelser fra underleverandører til virksomhenden, og at der er realitet bag de fakturarer, der først er fremlagt syv dage før hovedforhandlingen i sagen, og heller ikke bag den internt bogførte udgift til underleverandører, hvor der ikke foreligger dokumentation. JA’s forklaring om, at han troede alle underliggende bilag var fremsendt til alle instanser, kan ikke fører til et andet resultat, da JA som direktør og eneanpartshaver i H1 er ansvarlig herfor.

Vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Som ovenfor anført er det ikke godtgjort, at selskabets bogførte udgift til underleverandørerne dækker over reelle leverancer af ydelser, og at H1 dermed har haft underleverandørerne til at udføre arbejdet. Retten må derfor lægge til grund, at H1 har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet.

Det må derfor også lægges til grund, at H1 har haft ikke angivne lønudbetalinger, som sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af i medfør af kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven.

Da H1 ikke har angivet A-indkomst for disse yderligere ansatte, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A- indkomsten for at opgøre den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som H1 skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har skønsmæssigt opgjort selskabets indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af de beløb, som selskabet har bogført som udgifter til underleverandører, hvilket har medført en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A- skat med 470.836 kr. i 2019 og 872.682 kr. i 2020 og af arbejdsmarkedsbidrag med 74.440 kr. i 2019 og 137.973 kr. i 2020, i alt 545.276 kr. i 2019 og 1.010.655 kr. i 2020, samlet for begge år 1.555.931 kr.

Retten finder, at den skønsmæssige ansættelse ikke hviler på et forkert grundlag, og at den ikke er åbenbart urimelig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter sagsøger umiddelbart for skattemyndighedernes skønsmæssige fastsatte beløb, medmindre H1 kan godtgøre at, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Retten finder, at H1 har udvist forsømmelighed. H1 må have været klar over, at arbejdet blev udført af H1’s egne ansatte, og at H1 som følge heraf har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde skat efter kildeskatteloven for den løn, der blev udbetalt. H1 hæfter derfor umiddelbart for de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Vedrørende lønsumsafgift

H1 er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, hvorfor H1 er pligtig at betale lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det er ovenfor lagt til grund, at H1 har haft yderligere lønninger end angivet til skattemyndighederne. Lønsumsafgiftstilsvaret for H1 skal derfor forhøjes som følge af disse yderligere lønninger i selskabet, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1.

Den beløbsmæssig opgørelse af lønsumsafgiftstilsvaret på i alt 138.242 kr. for 2019 og 2020 er ikke bestridt.

Konklusion

På ovennævnte baggrund frifindes Skatteministeriet i det hele for H1’s påstande.

H1 skal som taber af sagen betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § § 312, stk. 1. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 110.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 110.000 kr.

Sagsomkostningerne, der skal betales inden 14 dage, forrentes efter rentelovens § 8 a.