TastSelv Erhverv i TFE kan tilgås via linket: http://sktttfe02-por.skat.dk/
1. Vælg > Log i stedet på med TastSelv-kode
2. Log på med se-nr. og den TastSelv-kode, I har fået tilsendt af skatteforvaltningen.
Logger I på som datacentral, kommer der et billede, hvor I skal vælge hvilken virksomhed I indberetter på vegne af.
Vælg Øvrige indberetninger og vælg menupunktet Aktiesparekonto.
Menupunktet Aktiesparekonto ser sådan ud:
Under Aktiesparekonto er der tre menuer at vælge imellem:
- Indberet via fil
Her kan du overføre en XML-fil med et antal indberetninger i XML-format. Denne benyttes til den egentlige indberetning og der modtages en kvittering for filen. TFE afspejler hvordan det fungerer i produktionsmiljøet. Læs mere om indberetning trin for trin i afsnit 3.2.1.2.
Husk der kun må anvendes testdata I TFE.
- Validering
Her kan du overføre en XML-fil med et antal indberetninger i XML-format til validering uden at foretage indberetning. Ved at validere filen, uden at foretage indberetning, er det muligt at få valideret indberetningsfiler inden indberetning og dermed muligt at rette eventuelle fejl inden indberetningen foretages. TFE afspejler hvordan det fungerer i produktionsmiljøet. Læs mere om validering af produktionsdata i afsnit 3.3.
Husk der kun må anvendes testdata I TFE.
- Indberetningsoverblik
- Filer - Viser status på tidligere overførte filer, med mulighed for at hente svarfil. Behandlingsrapport kan hentes, hvis indberetningen indeholder godkendte indberetninger. TFE afspejler hvordan det ser ud i produktion. Læs mere herom under afsnit 5.2.
- Indberetninger - Viser overblik over gældende indberetninger. Du kan fremsøge gældende indberetninger på aktiesparekonti indenfor indberetningsåret på type, status eller via cpr-nr. eller aftalenummer. Indberettede oplysninger på de fremsøgte aktiesparekonti kan downloades i et Excel ark. Det vil være muligt at se historik for indberetningsåret for den enkelte aktiesparekonto. TFE afspejler hvordan det ser ud i produktion. Læs mere herom under afsnit 5.2.