Filen med initiale indberetninger om aktiesparekonti kan indeholde en liste med op 100.000 aktiesparekonti pr. fil, der indberettes om i strukturen <EgentligIndberetningStruktur>. Såfremt der skal indberettes om flere end 100.000 aktiesparekonti, skal indberetningen opdeles i flere filer. Vi henstiller dog, at man ikke opdeler indberetningen i mange små filer.
Oplysninger der ALTID skal indberettes om kontoen
I <EgentligIndberetningStruktur> er der en række dataelementer, der altid skal udfyldes. Det drejer sig om oplysninger, der identificerer indberetningen, ejeren og aktiesparekontoen. Retningslinjerne for disse dataelementer er beskrevet i afsnit 4.3.2.1.
Oplysninger der skal vælges mellem i indberetningen
Desuden skal der under <AfgivetSkatAfgiftValg> vælges, om man indberetter om beskatningsgrundlag, skat og evt. afgiftsgrundlag og afgift for aktiesparekontoen eller om der skal indberettes om, at kontoen er overført til et andet pengeinstitut.
Retningslinjerne for indberetning om beskatningsgrundlag, skat, afgiftsgrundlag og afgift er beskrevet i afsnit 4.3.2.2.
Retningslinjerne for indberetning om, at aktiesparekontoen er afgivet til et andet pengeinstitut, er beskrevet i afsnit 4.3.2.3.
Oplysninger der kun skal indberettes i visse situationer
Endelig er der nogle dataelementer som kun skal udfyldes, i visse situationer. Det drejer sig oplysninger om:
- Udenlandsk bopæl
- Aktiesparekontoen er modtaget fra andet pengeinstitut.
Oplysning om udenlandsk bopæl skal kun udfyldes, hvis kontoejer bor i udlandet ved årets udgang eller på ophørsdatoen, hvis kontoen er ophørt. Retningslinjerne for oplysninger ved udenlandsk bopæl er beskrevet i afsnit 4.3.2.4.
Oplysning om hvilket pengeinstitut en aktiesparekonto er modtaget fra, skal kun oplyses, hvis aktiesparekontoen i løbet af det år, der indberettes om, er modtaget fra et andet pengeinstitut. Retningslinjer for disse oplysninger er beskrevet i afsnit 4.3.2.5.