Indberetningsfilen skal indeholde en række oplysninger, som er fælles for alle indberetninger i filen. Nedenfor er kravene til indholdet i disse fælles dataelementer beskrevet.
Indberetningstype - <AktiesparekontoIndberetningIndberetningArt> - værdisæt af 3
Oplys i datafeltet, at indberetningen er Initial.
Indberetningens art skal oplyses med stort begyndelsesbogstav og efterfølgende små bogstaver.
Der skal desuden under <IndberetningValg> vælges datastrukturen Initial.
Indberetter - < Indberetter>/<VirksomhedSENummer> - 8 karakterer
Oplys cvr-nr. på den, der foretager indberetningen. Det kan være den indberetningspligtige selv eller en databehandler.
Indberetningspligtig - < Indberetningspligtig>/<VirksomhedSENummer> - 8 karakterer
Oplys den indberetningspligtiges cvr-nr.
Kalenderår - <AktiesparekontoIndberetningPeriode> - 4 karakterer
Oplys det kalenderår som indberetningen vedrører.
Det tidligste år der kan angives er 2024.
Der kan tidligst indberettes om et kalenderår, fra den 1. januar det efterfølgende år. Dvs. at der tidligst kan indsendes filer med indberetning om 2024 den 1. januar 2025.
Der kan indsendes filer til validering i løbet af det kalenderår, man vil validere indberetningen for.
Vælg indberetningstype - <IndberetningValg>
Vælg strukturen Initial.
Se datastrukturen og dataindhold for initial indberetning i afsnit 4.3.2.