Indhold
Dette afsnit handler om SIL § 15 b om adgang til eSkatData om de kvartalsvise indberetninger efter SIL § 15.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Krav om samtykke fra borgeren
- Hvilke oplysninger
- Krav om aftale med Skatteforvaltningen
- Særligt om finansielle rådgivere
Regel
Efter SIL § 15 b, stk. 1, kan virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
Efter SIL § 15 b, stk. 2, kan finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.
Efter SIL § 15 b, stk. 3, kan finansielle virksomheder desuden efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.
Efter SIL § 15 b, stk. 4, kan finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.
Efter SIL § 15 b, stk. 5, forudsætter adgang efter stk. 1-4, at virksomheden har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
►Bemærk
SIL § 15 b er indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 2612 af 28. december 2021, som trådte i kraft 1. januar 2023, jf. BEK nr. 1240 af 2. september 2022.
Pr. 1. januar 2024 er SIL § 15 b, stk. 2, ændret, jf. § 353, nr. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 . Ændringen er en konsekvens af hovedloven om forsikringsvirksomhed, som bl.a. indebærer, at reglerne for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser m.v. udskilles fra lov om finansiel virksomhed. Tilføjelsen i SIL § 15 b, stk. 2, har i forlængelse heraf til formål at sikre, at forsikringsselskaber fortsat har mulighed for få adgang til de efter SIL § 15 indberettede oplysninger til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.◄
Formål
Det fremgår af forarbejder til bestemmelsen, at formålet overordnet set er at styrke eSkatData som redskab for de virksomheder, der anvender systemet. Virksomhederne vil således kunne få videregivet oplysninger, der bidrager til et retvisende billede af borgerens økonomiske forhold.
Det fremgår desuden, at formålet med § 15 b, stk. 1-3, er at kunne videregive oplysninger via eSkatData, der supplerer de typer af oplysninger, der efter IKR § 7 A, SKL § 70 og INDOG § 3 A kan videregives til de omfattede virksomheder, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer, vurdering af den registreredes betalingsevne, rådgivning af borgeren i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis m.v. Oplysningerne vil bidrage til at give virksomheden et retvisende billede af borgerens økonomiske forhold.
Krav om samtykke fra borgeren
Det er i alle tilfælde en forudsætning for Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger via eSkatData, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil. Borgeren giver sit samtykke med ►MitID◄. Et samtykke gælder kun én gang til det eller de formål, der er oplyst af en virksomhed i tilknytning til den konkrete anmodning om oplysninger. Dette indebærer, at hvis en virksomhed på ny har behov for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen, kræves et nyt samtykke fra borgeren.
Samtykket skal opfylde databeskyttelseslovgivningens krav, hvilket bl.a. betyder, at borgeren, inden samtykket gives, skal være informeret klart og tydeligt om, hvad formålet med videregivelsen er, og hvilke oplysninger der videregives. Når borgeren har givet sit samtykke, sendes desuden en kvittering herfor til borgerens skattemappe.
Det er desuden en forudsætning, at oplysningerne er nødvendige til formålet, der er fastlagt i reguleringen. Det er den virksomhed, der efter borgerens samtykke skal modtage oplysningerne, der foretager vurderingen af, hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde konkret vurderes at være nødvendige.
Hvilke oplysninger
SIL § 15 b giver adgang til oplysninger fra Skatteforvaltningen om de kvartalsvise indberetninger efter SIL § 15. Se nærmere afsnit A.B.1.2.3.7.
Krav om aftale med Skatteforvaltningen
Adgang til eSkatData vil forudsætte, at den enkelte virksomhed har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen vil skulle indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.
Særligt om finansielle rådgivere
En virksomhed, der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, jf. lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Tilladelse som finansiel rådgiver gives, når en række nærmere betingelser, der er fastlagt i loven, er opfyldt. Finanstilsynet har samtidig adgang til at inddrage en virksomheds tilladelse. Finanstilsynet påser overholdelsen af lovgivningen om finansielle virksomheder og kan som led i sit tilsyn kræve, at en virksomhed fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
Det følger af lovforslaget til lov om finansielle rådgivere, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 151 som fremsat, at baggrunden for forslaget er at styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansielle produkter uden for den traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre, at markedet for finansiel rådgivning om alle finansielle produkter uden for den traditionelle finansielle sektor bliver mere gennemsigtigt og ensartet, og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet. Desuden fremgår det som en del af baggrunden, at forslaget vil styrke konkurrencen inden for den finansielle sektor, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd fra uafhængige rådgivere, der kan udpege det bedste produkt for forbrugerne. Rådgivningen vil udgøre et alternativ til den finansielle sektors rådgivning om finansielle produkter.
I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er en finansiel rådgiver defineret således: »En virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere«, jf. lovens § 2, nr. 1. Rådgivning er i loven defineret som en personlig anbefaling til en forbruger, som vedrører en eller flere transaktioner i forbindelse med finansielle produkter. Efter definitionen i § 2, nr. 7, udgør et finansielt produkt for eksempel en kreditaftale eller en forsikring.
Det er fastsat i loven, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over bl.a. finansielle rådgivere. Det offentlige register er tilgængeligt via Finanstilsynets hjemmeside, hvor det er muligt at foretage en søgning på den enkelte virksomhed. Der kan også laves et udtræk, der viser samtlige registrerede finansielle rådgivere på søgetidspunktet.
En finansiel rådgiver skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgivning om finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning. Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kompetencekravene. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
En finansiel rådgiver må efter lovens § 9 anvende betegnelsen »uafhængig« eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, når en række betingelser er opfyldt. Formålet med at anvende denne betegnelse eller tilsvarende betegnelser er at tilkendegive, at rådgiveren ikke har økonomiske interesser i, at den forbruger, der modtager rådgivning, erhverver et bestemt finansielt produkt som følge af rådgivningen. Såfremt en finansiel rådgiver ikke er at anse for uafhængig, skal der oplyses herom på virksomhedens hjemmeside. Oplysning om rådgiverens uafhængighed skal desuden fremgå af den samarbejdsaftale, der skal indgås og gennemgås med forbrugeren, inden rådgiveren påbegynder sit arbejde.
Det er et krav til rådgivningen, der ydes af den finansielle rådgiver, at den skal tilgodese forbrugerens interesser og give forbrugeren et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal i forlængelse heraf være relevant, retvisende og fyldestgørende. Før en finansiel rådgiver yder rådgivning, skal den finansielle rådgiver bl.a. anmode forbrugeren om at oplyse om sin økonomiske situation. Omfanget og karakteren af de oplysninger, der indhentes, kan afpasses efter karakteren af den rådgivning, som forbrugeren efterspørger. I bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016 om god skik for finansielle rådgivere fremgår det således, at før en finansiel rådgiver yder rådgivning, skal den finansielle rådgiver anmode forbrugeren om at oplyse om sin økonomiske situation, og at dette skal indgå i grundlaget for selve rådgivningen.