Indhold

Dette afsnit handler om indberetning efter SIL §§ 1-3 for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel  
  • Særlige eksempler vedrørende indberetningen
  • Særligt om den, som pligten påhviler, anvendelse af mellemmænd mv.
  • Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag
  • Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing
  • Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse
  • Oplysninger ved ophør af skattepligt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

SIL § 1, stk. 1, bestemmer, at alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, og som er nævnt i stk. 2, hver måned skal indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. IKR §§ 3 og 4.

I SIL § 1, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser og beløb, der skal indberettes om:
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter AMBL § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter LL § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.
2) Ydelser som nævnt i LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter LL § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.
3) Beløb, der i medfør af KSL § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren. Se KSLBek § 18, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1006 af 6. juni 2023. Og beløb, der skal henregnes til arbejdsmarkedspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter KSL § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4. 
4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig til Danmark efter KSL §§ 1 og 2 (om fuld og begrænset skattepligt).

SIL § 2 opregner de oplysninger, der skal indberettes efter SIL § 1:
1) Størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager. 
2) Henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af PBL § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til ATP.
3) Den del af beløbet nævnt i nr. 1, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing. 
4) Størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat samt beløb indeholdt efter reglerne i INDOG § 10 vedrørende den enkelte modtager. 
5) Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til. 
6) I hvilket omfang og i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib henholdsvis i og uden for begrænset fart, jf. SØBL § 2.
7) Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af KSL § 43, stk. 1, 3. pkt.

Efter SIL § 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter SIL §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske. Bemyndigelsen er udnyttet i § 7 i skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB).

Særlige eksempler vedrørende indberetningen

Handicaphjælpere

Man kan være arbejdsgiver efter andre lovområder; bl.a. er der visse situationer inden for serviceloven, hvor man som tilskudsmodtager pålægges at agere arbejdsgiver, fx ift. handicaphjælpere. Der følger visse forpligtigelser med det at være arbejdsgiver, bl.a. skal arbejdsgiveren administrere udbetaling af løn til fx handicaphjælpere-/hjælperen, indberetning af A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligt, ferie og pension mv. Denne indberetning finder sted via eIndkomst i TastSelv. Se også afsnit A.B.1.2.1.3 samt afsnit A.B.4.6 om konsekvenser ved manglende overholdelse af frister.

Fleksjob

Som et eksempel på anden lovgivnings betydning for indberetningspligten efter SIL § 1, stk. 2, kan nævnes lov nr. 1380 af 23. december 2012 om reform af førtidspension og fleksjob mv., hvor kommunerne fra og med den 1. januar 2013 skulle udbetale fleksløntilskud direkte til personer i fleksjob, hvorimod kommunerne til og med den 31. december 2012 udbetalte fleksløntilskud til den arbejdsgiver, der antog medarbejdere i fleksjob. Ændringen indebar, at kommunerne skal indberette udbetalinger af fleksløntilskud til personer i fleksjob til eIndkomst efter SIL § 1, stk. 2

Se SIL § 1, stk. 2.

Forskerløn

For forskere og andre specialister skal der indgives en særlig oplysningsseddel for A-indkomst, hvis der vælges bruttobeskatning efter KSL § 48 E.

Særligt om den, som pligten påhviler, anvendelse af mellemmænd mv.

Det følger generelt af indberetningspligten, at man som indberetningspligtig ikke kan komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved isoleret set at overdrage indberetningspligten eller benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. 
I situationer, hvor udbetalingen mv. sker gennem en mellemmand eller fx den praktiske håndtering heraf uddelegeres til andre, skal den, på hvis vegne udbetalingen mv. sker, sikre sig, at indberetningen sker - enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen fra mellemmanden, eller ved at sikre sig at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig. Dette fremgår også af forarbejderne til SIL.

►Som et andet eksempel, hvor dette evt. kan give anledning til tvivl, kan nævnes tilfælde med repræsentanter for lønmodtagere, fx hvor en advokat eller et fagforbund på vegne af en klient eller et medlem får udbetalt godtgørelse mv. fra den pågældendes nuværende eller tidligere arbejdsgiver på baggrund af et forlig eller en dom. Her er det efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat arbejdsgiveren, der har (indeholdelses- og) indberetningspligten, og arbejdsgiveren skal derfor sørge for eller sikre sig, at der er foretaget korrekt (indeholdelse og) indberetning, inden udbetalingen til repræsentanten foretages, og at dette fremgår af den dokumentation, der skal foreligge herom. 

Se også 

Afsnit A.B.4.1.1.1.1 om Indeholdelsespligt efter KSL § 46, stk. 1
Afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag om bl.a. KSL § 84◄

Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb, der er indeholdt heri, efter SIL § 2 skal ske ved at indberette udbetalingen af indkomsten for den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter KSLBek §§ 20-22, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023. Se SIB § 7, stk. 1.

Indberetningen af skatteperioden for A-skat og AM-bidrag efter SIL § 2, nr. 5, skal ske ved at indberette de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges AM-bidrag efter KSLBek §§ 20-22, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023. Se SIB § 7, stk. 2.

Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing

Indberetning efter SIL § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:

1) Feriegodtgørelse.

2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.

3) Feriefridagsopsparing.

Se SIB § 7, stk. 3.

Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig. Se SIB § 7, stk. 4.

Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse

Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom. Se SIB § 7, stk. 5.

Oplysninger ved ophør af skattepligt

Når en person, der har fået udbetalt løn mv., ophører med at være skattepligtig her i landet, vil Skatteforvaltningen efter SKL § 61 kunne pålægge den indberetningspligtige at afgive oplysninger om f.eks. størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning om størrelsen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten
SKM2020.333.LSR

Sagen omhandlede et selskab, der havde etableret en bonusordning med sine medarbejdere, hvor medarbejderne kunne vælge at få udbetalt bonus som A-indkomst eller anvende bonus til indkøb af diverse goder.

Skattestyrelsen havde i forbindelse med en kontrol i selskabet konstateret, at selskabets piloter, stewardesser og teknikere ud over deres faste løn, havde optjent en produktionsbonus.
Ordningen med produktionsbonussen blev indført i selskabet i 2005.

Landsskatteretten fandt, at den indgåede aftale/ordning skulle behandles efter reglerne om lønomlægning. Ved lønomlægning forstås ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejdernes almindelige kontantløn eller ændring af andre dele af lønnen, dvs. hvor en del af kontantlønnen bliver lagt om til løn i goder. Landsskatteretten lagde vægt på, at aftalen/ordningen medførte en ændring/nedsættelse af medarbejdernes løn. Såfremt ordningen ikke var indført, ville den optjente bonus, skulle udbetales gennem skattepligtige udbetalinger (yderligere løn).

Da ordningen indebar, at medarbejderne havde haft krav på at blive kompenseret for kontantlønnedgangen krone-for-krone, indikerede det, at nedgangen ikke var reel. Ordningen fremstod dermed som en opsparing af ubeskattede midler, hvilket er i strid med retserhvervelsesprincippet og kildeskattelovens regler om indeholdelse.

Da anskaffelsen af disse goder var sket efter, at de ansatte havde erhvervet ret til bonusbeløbene, fandt Landsskatteretten allerede af denne grund, at der også i disse tilfælde var tale om A-indkomst, hvor der burde have været indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 2. Betingelserne for lønomlægning fandtes ikke opfyldt.

Der var således pligt til at indberette hele den udbetalte bonus til eIndkomst som A-indkomst for indkomståret 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

  
SKM2020.331.LSR

Sagen omhandlede et selskab der havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel.

Landsskatteretten bemærkede, at når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af LL § 16, stk. 1. Arbejdsgiveren har oplysningspligt herom, jf. dagældende skattekontrollovs § 7.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i LL 16, stk. 4.

Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

I sagen var bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af LL § 16, stk. 4, den ansatte skulle derfor beskattes af fri bil efter LL § 16, stk. 4, med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor den ansattes betaling endvidere var foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 havde truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at selskabet havde stillet fri bil til rådighed til privat benyttelse til selskabets ansatte. Selskabets ansatte skulle derfor beskattes af værdien af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil blev for den ansatte reduceret med den egenbetaling, af beskattede midler, som den ansatte har betalt for råderetten.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.