Indhold
Dette afsnit handler om fordeling og måling ved forbrug af brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Godtgørelse af energiafgift
- Eget forbrug af energiprodukter til produktion af tilsvarende energiprodukt.
Godtgørelse af energiafgift
►Når energien fra det forbrugte brændsel mv. bruges til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling, skal der ske konkret fordeling og måling af energiforbruget til brug for beregning af godtgørelse.
Brændsel mv." dækker - udover brændsel - også varme, der er baseret på brændsel.◄
Se E.A.4.6.17.5
Fordelingen skal ske på basis af måling af den samlede fremstillede mængde energi (►varme, varmt vand og kulde◄) og den forbrugte mængde energi til procesformål. Virksomhedens fordeling af energi kan dermed ikke ske på basis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller ved anden fordeling.
Hvis det samme anlæg anvendes til forsyning af både procesenergi og rumvarme mv. opgøres den godtgørelsesberettigede andel som forholdet mellem
- den mængde energi, som forbruges til procesformål
og
- den samlede mængde energi, der er fremstillet på anlægget.
Se GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.
Målingen af energiforbruget til procesformål skal ske på det sted, hvor energien overgår til procesformål.
►Hvis der ikke er foretaget fordeling ved måling af forbrug af energi varme, kulde og varmt vand), der er fremstillet på samme anlæg, mellem rumvarme/komfortkøling og procesformål, anses hele forbruget af brændslet mv. i anlægget for at være anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand efter GASAL § 10, stk. 4, KULAL § 8, stk. 3, MINAL § 11, stk. 4 og CO2AL § 9 a, stk. 3.
Se dog GASAL § 10, stk. 6 og 7, KULAL § 8, stk. 5 og 6, og MINAL § 11, stk. 6 og 7.
Se også E.A.4.6.13.6.◄
Hvis det samme anlæg anvendes til forsyning af både mineralogiske processer mv., proces og rumvarme mv. skal reglerne om fordeling mellem rumvarme mv. og proces først anvendes. Derefter opdeles procesdelen mellem proces og mineralogiske processer mv. efter den beskrevne metode i afsnit E.A.4.6.3 om energiprodukter og elektricitet og i afsnit E.A.4.6.6 om mineralogiske processer mv.
Målingen af energiforbruget til mineralogiske processer mv. skal ske på det sted, hvor energien overgår til de mineralogiske processer mv.
Eksempel
Måling af energi til procesformål og placering af bimålere/fordelingsmålere i virksomheden kan illustreres ved denne skitse:
Eget forbrug af energiprodukter til produktion af tilsvarende energiprodukt
Virksomheder, der er omfattet fritagelsesbestemmelserne for eget forbrug af energiprodukter, der er produceret på virksomhedens område efter GASAL § 8, stk. 8, og MINAL § 9, stk. 11, skal fordele dette energiforbrug efter reglerne i enten GASAL § 8, stk. 9, eller MINAL § 9, stk. 12. Fordelingen skal ske efter reglerne i enten GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, eller MINAL § 11, stk. 5. nr. 4.