Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

Der var ikke ret til servicefradrag efter BoligJobordningen for et medlem af en ejerforening for en forholdsvis andel af udgifter, der var afholdt af ejerforening, idet fakturaen var betalt samlet af ejerforeningen.

Spørger, der foretog servicering af varmepumper bestående i bl.a. gennemgang af varmepumpens dele samt rensning og udskiftning af filtre, støvsugning og aftørring af kabinet og antibakteriel behandling, ønskede at få bekræftet, at udgiften til det lovpligtige service af varmepumpe var fradragsberettiget for deres kunder efter servicefradraget, jf. ligningslovens § 8 V. Spørger mente, at der var tale om rengøring og påpegede i øvrigt, at varmepumper skulle have lovpligtigt service hvert år.

Dette kunne Skatterådet ikke bekræfte. De beskrevne servicer af varmepumper, der var en samlet pakke, der omfattede en række forskellige kontroller, og evt. udskiftninger, som vedrørte varmepumpens funktion, kunne ikke anses for at være omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1 til LL, og var derfor ikke fradragsberettigede efter servicefradraget i LL § 8 V.

Skatterådet bekræftede, at der i medfør af Boligjobordningen, var fradragsret for arbejdsløn til installation af et anlæg, som renser brusevandet og genanvender det til toiletskyl, jf. LL § 8 V, jf. og bilag 1 hertil. Det var en forudsætning, at alle øvrige betingelser i LL § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 var opfyldte.

Spørger solgte og installerede varmepumper, som blev finansieret via en leasingkontrakt. Skatterådet bekræftede, at spørgers kunder var berettigede til håndværkerfradrag efter LL § 8 V for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpe, når finansiering skete via en leasingkontrakt, og alle øvrige krav til håndværkerfradrag i LL § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordnngen var opfyldt.

Eftersom spørger tilbød kunden en ordning, hvorefter udgiften til arbejdsløn til installation af varmepumpen blev betalt løbende via leasingkontrakten over en periode på 8 eller 12 år, ville den fulde udgift til arbejdsløn ikke kunne fradrages i installationsåret. Kunden ville alene kunne få fradrag for den udgift til arbejdsløn, der faktisk var betalt i indkomståret. Hvis betalingen skete inden for to måneder efter udløbet af det indkomstår, hvor arbejdet var udført, ville fradraget for en sådan betaling dog blive henført til det indkomstår, hvor arbejdet blev udført, jf. LL § 8 V, stk. 4.

Kundens regning skulle endvidere være så specificeret, at det tydeligt fremgik, hvor stor en andel heraf, der udgjorde den egentlige arbejdsløn for det arbejde, der reelt var udført hos den enkelte kunde, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018. Fradragsretten efter LL § 8 V var dermed bl.a. betinget af, at det i leasingkontrakten var specificeret, hvor stor en andel af den samlede leasingudgift, som vedrørte arbejdsløn til installation af varmepumpe, og hvor stor en andel heraf, som kunden betalte i hvert indkomstår.

Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for en sådan ydelse.

Skatterådet bekræftede, at der i medfør af Boligjobordningen var fradragsret for den del af udgiften, der vedrører arbejdsløn til nedgravning af en ny stikledning på egen grund til erstatning for den gamle stikledning som led i en opgradering/opdatering af en bredbåndsforbindelse.

Skatterådet bekræftede derudover, at der også var fradragsret for udgiften til arbejdsløn til montering af stikledningen til datadåsen inde i boligen. Skatterådet fandt, at ordlyden af bestemmelsen "tilslutning til bredbånd" sammenholdt med, at bredbåndet ikke fungerede uden opsætningen af en modtageboks, støttede, at der var fradrag for arbejdsløn til selve monteringen af stikledningen til modtageboksen på indersiden af muren til boligen, der hvor stikledningen endte.

Ledninger, der var trukket inde i boligen og opsætning af modtagerboks andre steder i boligen end som nævnt på indersiden af ydermuren, var derimod ikke omfattet af fradragsretten.

Skatterådet bekræftede endeligt, at dette gjaldt uanset, hvilken type bredbåndforbindelse, der var tale om og uanset hvordan den reelt anvendtes. Det havde derfor ikke betydning, at den omhandlede forbindelse både kunne bruges til bredbåndsinternet og kabel-tv. Det havde heller ingen betydning, hvis bredbåndsforbindelsen rent faktisk kunne bruges til modtagelse af tv-signaler.

Det tilsvarende gjaldt for en lejer, hvis arbejdet var udført inden for lejerens råderet over boligen, jf. den indgåede lejekontrakt og lejeren havde indgået en individuel aftale om udførelsen af arbejdet.

Skatterådet bekræftede, at spørgers kunder kunne fradrage et gebyr betalt for installation af tyverialarm, jf. LL § 8 V, i det omfang gebyret dækkede arbejdsløn ved opsætning af tyverialarmen. En opgradering af en eksisterende tyverialarm ville kunne fradrages under samme betingelser.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers kunder kunne fratrække det fulde gebyr efter LL § 8 V i installationsåret i det tilfælde, at kunden indgik en afdragsordning over 60 måneder med spørger. Der kunne kun tages fradrag for de faktiske betalte udgifter i det pågældende indkomstår og ikke finansieringsaftalens pålydende beløb.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger og dennes hustru kunne fradrage udgifter til arbejdsløn til installation af et el-fyr og en varmepumpe efter reglerne om håndværkerfradrag i LL § 8 V, forudsat spørger og dennes hustru opfyldte og valgte beskatning efter grænsegængerreglerne i de relevante indkomstår.

El-fyret blev efter en konkret vurdering anset for omfattet af punkterne energibesparelser, herunder punktet installation af intelligent varme- ventilations- og lysstyring, og energiforsyning i bilag 1 til LL, mens udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumper fremgik direkte af bilaget.

Fradraget for udgifter til arbejdsløn til installation af el-fyret skulle henføres til indkomståret 2016, hvor el-fyret var installeret og betalt, mens fradraget for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpen skulle henføres til indkomståret 2017, hvor varmepumpen var installeret og efterfølgende betalt.

Bemærk at visse af de omhandlede ydelser er udgået af ordningen med virkning fra 1. januar 2018, og således ikke længere giver adgang til fradrag efter BoligJobordningen. Se hvilke ydelser der omfattet af ordningen med virkning fra 1. januar 2018 i LL bilag 1.

Bemærk at der med virkning fra og med 1. april 2022 ikke længere er fradragsret for nogen af de omhandlede ydelser.

Skatterådet kunne bekræfte, at arbejdslønnen for installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer, herunder kloakarbejde, kunne fradrages efter LL § 8 V, selvom udførelsen af arbejdet blev foretaget af en underentreprenør. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at spørgers fakturering af ejeren i forhold til det konkrete fradragsberettigede kloakarbejde, afspejledes i den faktura spørger modtog fra den selvstændige virksomhed, der udførte hele eller del af arbejdet.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at arbejdsløn vedrørende projektering ved kloakarbejdet kunne fradrages, da det kun er lønudgifter til energirådgivning der er omfattet af BoligJobordningen.

Uanset formålet med installationen af forbrugsmålere til måling af varmeforbrug og forbrug af koldt og varmt forbrugsvand måtte anses for "grønt" som følge af den adfærdsregulerende effekt, var installationen ikke omfattet af Bilag 1 til LL, der oplister de ydelser, der er omfattet af BoligJobordningen for 2016-2017. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at der kunne tages fradrag efter BoligJobordningen jf. LL § 8 V.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den forholdsmæssige andel af de omkostninger der relaterede sig til arbejdsløn for etablering af stikledning og investering i husinstallation kunne fradrages efter BoligJobordninen jf. LL § 8 V, medmindre den enkelte kundes regning var så specificeret jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 135 af 16. februar 2016, at det tydeligt fremgik, hvor stor en andel heraf, der udgjorde den egentlige arbejdsløn for det arbejde, der reelt var udført for den enkelte kunde.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers tilskud i form af en kontantrabat kunne fordeles fortrinsvis på ydelser der ikke indeholdt udgifter til arbejdsløn og materialer forudsat, at der ikke skete en forvridning af fordelingen mellem arbejdsløn og materialer, således at der blev betalt overpris for ydelser, der indeholdt arbejdsløn.

Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at fradragsretten ikke blev påvirket af, at spørger tilbød en finansieringsordning/låneordning, men at det var en betingelse for fradrag, at betalingen for det udførte arbejde kunne dokumenteres i form af et kontoudtog eller kvittering for gennemført betalingsoverførsel jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 135 af 16. februar 2016.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne tages fradrag efter BoligJobordningen for 2016-2017 jf. LL § 8 V. Efter ændring af BoligJobordningen pr. 1. januar 2016 gjaldt, at der alene var fradragsret for isolering af tag, men ikke for udskiftning af tag. En nedtagelse af gamle strå og pålægning af nye strå i en tykkelse, der svarede til det, der var normalt for stråtage på 2/3 af taget, måtte anses for en udskiftning af tag, uagtet at dette samtidig måtte have en vis positiv indvirkning på isoleringsevnen.