Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om ATP. Se PBL § 2, nr. 3.

Reglerne for ATP-ordningen fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Se LBK nr. 1110 af 10. oktober 2014.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad giver ATP-ordningen ret til? 
  • Bortseelse
  • Den obligatoriske pensionsordning.

Hvad giver ATP-ordningen ret til?

ATP-ordningen giver ret til løbende, livsbetingede ydelser fra folkepensionsalderen (ATP Livslang Pension).

Det er muligt at udsætte udbetalingen af ATP Livslang Pension, til man fylder 75 år. Pensionen forhøjes for hver måned, udbetalingen udskydes. Det er ATP, der giver lov til, at man kan få udbetalingen udskudt.

Pensionen udbetales som en løbende månedlig ydelse eller som et engangsbeløb, hvis den årlige pension er under 3.200 kr. (før skat). Ved død udbetaler ATP et engangsbeløb til de efterladte (ægtefælle, samlever og børn under 21 år (i visse tilfælde børn under 18 år)).

Der skal betales en afgift på 40 pct. af engangsbeløb. Se PBL § 29 B. Se afsnit C.A.10.2.1.4.4 om engangsudbetalinger, herunder udbetalinger i utide. Løbende udbetalinger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. De skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Bortseelse

Lønmodtagere

Både arbejdsgiveren og lønmodtageren har pligt til at betale til ATP-ordningen. Se § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Af den samlede indbetaling til ATP bidrager lønmodtageren med 1/3 og arbejdsgiveren med 2/3. Arbejdsgiveren indbetaler bidraget til ATP.

Bidrag til ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se PBL § 19, stk. 1 (bortseelsesret). Det gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel. Se afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 om arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte.

Private og offentlige arbejdsgivere, der ikke udbetaler løn til ansatte under sygdom, betaler sædvanligt ATP-bidrag af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Formålet hermed er at sikre, at den ansatte ikke får forringet sin ATP-pension på grund af sygeperioder.

Personer, der er ikke-lønmodtagere

Personer, der ikke er lønmodtagere, skal ikke medregne indbetalinger til ATP, som kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasser eller Arbejdsdirektoratet foretager. Se PBL § 19, stk. 2. Det gælder i de tilfælde, der fremgår af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om obligatoriske ATP-indbetalinger omfatter bl.a.:

Arbejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser

§ 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om frivillige ATP-indbetalinger omfatter bl.a.:

  • Modtagere af efterløn, flexydelse, overgangsydelse og delpension.

De ledige, kontanthjælpsmodtagerne, pensionisterne m.fl. skal ikke medregne ATP-indbetalingerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst. Der er ikke fradrag for egne bidrag. Se PBL § 19, stk. 2.

Overgang til selvstændig erhvervsvirksomhed

Der er mulighed for, at et medlem, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ATP-ordningen og selv betale bidragene til ATP. Se § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er fradragsret for disse indbetalinger efter PBL § 18. Se afsnit C.A.10.2.1.3.2 om private ordninger med indbetalingsperiode på 10 år eller mere.

Den obligatoriske pensionsordning

Ved lov nr. 339 af 2. april 2019 er der med virkning fra d. 1. januar 2020 indført en obligatorisk pensionsordning i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 17 s.

Den obligatoriske pensionsordning gælder for modtagere af følgende ydelser:

  1. Arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  2. Efterløn, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  3. Feriedagpenge, jf. § 85 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  4. Barselsdagpenge, jf. § 47 i barselsloven.
  5. Sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
  6. Fleksydelse, jf. § 14 a i lov om fleksydelse.
  7. Førtidspension, jf. § 33 f i lov om social pension og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
  8. Uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  9. Kontanthjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  10. Hjælp til personer efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  11. Revalideringsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  12. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  13. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  14. Ledighedsydelse, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
  15. Flekslønstilskud, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  16. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  17. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  18. Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Indbetalinger

Indbetalingerne foretages af staten.

Modtagerne skal ikke medregne indbetalingerne til deres skattepligtige indkomst, da indbetalingerne er omfattet af bortseelsesret, jf. PBL § 19, stk. 4, 2. pkt.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af de indbetalte beløb, jf. AMBL § 3, stk. 1, nr. 5.

Udbetalinger

Løbende udbetalinger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. De skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.