Indhold

I dette afsnit beskrives, i hvilke situationer der skal betales af på henstandssaldoen.

Afsnittet indeholder:

Betaling på henstandssaldoen
Dokumentation
Beregning af aktieindkomst efter fraflytning
Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betaling på henstandssaldoen

Der skal betales af på henstandssaldoen, når der sker salg, udbetales udbytte eller indtræder andre situationer, hvor personen får penge fra selskabet til at betale af på henstandssaldoen, eller der i øvrigt sker udlodninger eller dispositioner, som påvirker værdien af de aktier, som er med på beholdningsoversigten i nedadgående retning. Se ABL § 39 A, stk. 1, 5. pkt.

Der skal betales af på henstandssaldoen i følgende situationer:

Når personen afstår aktier, som er med på beholdningsoversigten, skal der foretages opgørelse af gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 1. pkt.
Når personen afstår aktier til det udstedende selskab, som er med på beholdningsoversigten. Se LL § 16 B og ABL § 39 A, stk. 5. 1. pkt. Er afståelsen til det udstedende selskab efter danske regler omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er det reglerne nævnt under a som finder anvendelse.
Når personen modtager udbytter på aktier, som er med på beholdningsoversigten efter LL § 16 A. Se ABL § 39 A, stk. 5, 1. pkt.
Ved andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse. Fx tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til favørkurs eller eftergivelse af gæld. Se ABL § 39 A, stk. 6, 1. og 2. pkt.
Ved modtagelse af lån mv. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Der skal også betales af på henstandssaldoen, hvis et af forannævnte selskaber udlåner til den personkreds, der er nævnt i ABL § 4 , stk. 2 eller til selskaber mv., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 1.-2. pkt. og 4. pkt. ABL § 39 A, stk. 7, omfatter ikke lån, der beskattes efter LL § 16 E.
Dør den person, som har fået henstand med betaling af skatten, anses alle de aktier, der er med på beholdningsoversigten for afstået. Se ABL § 39 A, stk. 9.

Som det fremgår af C.B.2.14.2.8.4.3 er der fra og med 28. august 2019 trådt en ny praksis i kraft. I dette afsnit beskrives de regler, som gælder fra det tidspunkt. Vedrørende tidligere gældende regler henvises til Den juridiske vejledning 2021-2.

Bemærk

Da § 44-aktier skal med på beholdningsoversigten, skal der også betales af på henstandssaldoen, når der fx udbetales udbytter på § 44-aktier.

Ved nedskrivning af henstandssaldoen, kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL § 39 A, stk. 8. Når henstandssaldoen er nedskrevet til 0 kr., skylder personen ikke mere fraflytterskat på aktier, og beholdningsoversigten skal derfor heller ikke længere holdes ved lige.

Henstandsbeløbet nedskrives med den skat, som personen betaler eller har betalt som følge af SEL § 5 , stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, på de pågældende aktier. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt, og saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL § 40. Baggrunden er, at der i SEL § 5, stk. 5, er indsat en bestemmelse om, at der i visse tilfælde skal ske udbyttebeskatning ved "likvidationsprovenu" ved flytning af ledelsens sæde. I ABL §§ 38 - 39 B findes der allerede værnsregler (fraflytterbeskatningsreglerne), der sikrer beskatningen af fysiske personer, der er aktionærer, og som fraflytter Danmark. De to regelsæt overlapper delvis hinanden. Fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet, som flytter (eller er flyttet) til et land uden for EU/EØS, kan således blive beskattet efter begge værnsregler, hvis selskabsledelsens sæde også flyttes til udlandet. Dette medfører en utilsigtet dobbeltbeskatning.

Ad a.

Ved afståelse forstås de samme afståelser, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det er fx salg, bytte, konkurs og andre former for afhændelse, som vil være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, hvis personen var skattepligtig til Danmark. Se ABL § 30.

Der skal ikke foretages opgørelse af gevinst og tab, hvis de aktier personen har afstået ved fraflytningen var omfattet af ABL § 44. Se ABL § 39 A, stk. 2, 2. pkt.

Opgørelse af gevinst eller tab skal foretages pr. afstået aktie og på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Se ABL § 39 A, stk. 2, 3. pkt.

Ved aktiens anskaffelsessum menes den anskaffelsessum, der blev lagt til grund ved beregningen efter ABL § 38, stk. 4 - altså den anskaffelsessum, som blev lagt til grund, da aktionæren ved skattepligtens ophør til Danmark skulle opgøre gevinst/tab på aktier.

De først erhvervede aktier anses for først afstået, når man skal opgøre gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 5. pkt.

Hvis aktien er afstået med gevinst, skal der beregnes skat efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a, uanset om indkomsten, hvis aktionæren havde boet i Danmark, skulle have været beskattet som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Se ABL § 39 A, stk. 3, 1. pkt. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i LL § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 3, 2. - 4. pkt.

I de situationer, hvor der sker ændringer i investeringsforeninger, investeringsselskaber og andre selskaber, som bevirker, at værdipapiret anses for afstået efter reglen i ABL § 33, anses dette for et salg også i relation til fraflytterreglerne. Har en person et værdipapir på sin beholdningsoversigt, som efter reglen i ABL § 33, anses for afstået, skal der derfor ske opgørelse af fortjeneste/tab på samme måde, som hvis værdipapiret var solgt, medmindre der er tale om et værdipapir, som er omfattet af ABL § 44. Papiret skal i samme anledning udgå af beholdningsoversigten.

Se også

Se også afsnit C.B.4.7 "Den skattemæssige behandling, når investeringsselskabet, investeringsforeningen, SIKAV’et eller værdipapirfonden ændrer skattemæssig status".

Bemærk

Aktier afstås den 1. juli 2013 eller senere

Gevinst - både i forhold til den oprindelige købspris og i forhold til værdien på fraflytningstidspunktet

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - både beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen og salgssummen reduceret med værdien på fralytningstidspunktet - giver gevinst, finder de hidtidige regler anvendelse. Se ABL § 39 A, stk. 3, 1-4. pkt.

Det vil sige, at et beløb svarende til skatten efter PSL § 8 a, skal afdrages på henstandssaldoen og henstandssaldoen nedsættes med beløbet.

Gevinst i forhold til den oprindelige købspris men tab i forhold til værdien på fraflytningstidspunktet

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen - giver gevinst, men opgørelsen af gevinst/tab beregnet som salgsprisen reduceret med værdi på fraflytningstidspunktet - giver tab, nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af tabet opgjort efter PSL § 8 a. Se ABL § 39 A, stk. 3, 5. pkt. Beregningerne skal ske ad to gange, og der skal indgå progressionsgrænse ved begge beregninger.

Hvis der efter udenlandske regler er fradrag for det opgjorte tab, skal der beregnes negativ skatteværdi af tabet. Et beløb svarende til sidstnævnte skal betales på henstandssaldoen. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter PSL § 8 a. Se ABL § 39 A, stk. 3, 6. - 8. pkt.

Tab i forhold til den oprindelige købspris

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen - giver tab, skal der ske en yderligere regulering af tabet. Der skal beregnesen negativ skatteværdi af tabet.

Var der tab på fraflytningstidspunktet, skal tabet ved afståelsen nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet. Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Se ABL § 39 A, stk. 4, 1. pkt.

Hvis der blev opgjort en gevinst på fraflytningstidspunktet, skal tabet forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen. Der opgøres en negativ skatteværdi opgjort efter PSL § 8 a.

Eksempel 1 - tab ved salg og tab ved fraflytningen

Anskaffelsessum	420 kr.
Værdi på fraflytningstidspunkt	350 kr.
Salgssum	310 kr.
Realiseret tab ved afståelse (420 - 310)	110 kr.
Nedsættelse af tabet (350 - 420)	- 70 kr.
Nedskrivning af henstandssaldo (110 - 70)	40 kr.

Eksempel 2- tab ved salg men gevinst ved fraflytning

Anskaffelsessum	320 kr.
Værdi på fraflytningstidspunktet	380 kr.
Salgssum	290 kr.
Realiseret tab ved afståelse (290 - 320)	- 30 kr.
Forhøjelse af tab (380 - 320) )	60 kr.
Grundlag for nedsættelse af henstandssaldoen (30 60)	90 kr.

Bemærk

Efter Skattestyrelsens opfattelse finder prioritetsrækkefølgen i C.B.2.14.2.8.4.3 anvendelse.

Har en person afstået aktier med en samlet gevinst, men med tab i perioden efter fraflytningen, beregnes skatten af gevinst, før der beregnes en negativ skatteværdi af tabet efter fraflytningen og før der beregnes et afdragsbeløb som følge af skatteværdien af tabet i udlandet.

Er der i et indkomstår flere afståelser med en samlet gevinst, og der fx kun vedrørende en af afståelserne er tab i perioden efter fraflytningen, skal gevinsterne efter Skattestyrelsens opfattelse indgå i prioritetsrækkefølgen i den rækkefølge, hvor afståelserne er sket. For hver afståelse beregnes først afdragsbeløb og nedskrivning af henstandssaldoen på grundlag af den samlede gevinst, og derefter nedskrivning af henstandssaldoen og eventuelt afdragsbeløb som følge af skatteværdien af tabet i udlandet.

Hvis personen har fået fradrag i udlandet både for tab i tiden efter fraflytningen, der indgår i beregningen efter ABL § 39 A, stk. 3, og tab, der indgår i beregningen efter ABL § 39 A, stk. 4, finder Skattestyrelsen, at udgangspunktet er, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling. Skattestyrelsen kan ikke udelukke , at der kan være tilfælde, hvor en anden fordeling vil være den rigtigste, henset til at der er mange forskellige regler i andre lande.

Se også

Se også afsnit

C.B.2.2.3.1.1 "Børsnoterede aktier under 100.000 kr. grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006" om hvilke aktier personen ikke skal beskattes af ved afståelse, fordi aktierne er omfattet af ABL § 44.
C.F.4.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.

Ad b. og c.

Der skal betales af på henstandssaldoen i alle de tilfælde, hvor der er tale om udbytte omfattet af LL § 16 B, stk. 1.

Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark (indeholdt udbytteskat) og fradrag efter reglerne i LL § 33 , stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når beløbet er betalt. Henstandssaldoen nedskrives desuden med skat, der er betalt til Danmark, det vil sige den indeholdte udbytteskat på aktier i danske selskaber. Se ABL § 39 A, stk. 5.

I forbindelse med udbetaling af udbytte kan der på en sikringskonto indsættes et beløb svarende til den høje skattesats på aktieindkomst, som p.t. er på 42 pct., reduceret med indeholdt udbytteskat. (Indbetaling på sikringskonto er kun aktuelt, hvis der er stillet sikkerhed i udbytterne ved fraflytning.) På grund af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan den indeholdte udbytteskat være mindre end 27 pct. Det betyder, at der i følgende tilfælde kan ske frigivelse af beløb fra sikringskontoen:

Skatten af den del af udbyttet, der er under progressionsgrænsen, og hvor skattesatsen efter PSL § 8 a kun er 27 pct.
Nedsættelse af afdragsbeløbet som følge af betalt skat af udbytte til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Er det udenlandske, færøske eller grønlandske aktier, må der som udgangspunkt indsættes 42 pct. af udbyttet på sikringskontoen. Det vil normalt betyde, at der efterfølgende kan ske frigivelse fra sikringskontoen.

Bemærk

Er der indeholdt dansk udbytteskat, og er den indeholdte udbytteskat helt eller delvist udbetalt til skatteyderen, fordi skatteyderen har søgt om refusion af den indeholdte udbytteskat, er det kun den indeholdte udbytteskat reduceret med den refunderede udbytteskat, som kan anses for skat betalt til Danmark.

Se også

Se også afsnit

C.F.4.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.
C.B.2.10.3 "Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber", om hvornår et salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber omfattes af LL 16 B eller ABL.
C.F.8 om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler.

Ad d.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der er direkte rettet mod personen eller som må antages at være sket i den pågældende persons interesse.

Reglens anvendelse forudsætter at begge følgende betingelser er opfyldt:

At udlodningen eller dispositionen potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav, at der påvises et kursfald.
At der direkte eller indirekte er tilflydt personen en økonomisk værdi.

Der beregnes skat efter danske regler af den værdi, personen har opnået ved dispositionen. Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og fradrag efter reglerne i LL § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og de udenlandske skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter. Se ABL § 39 A, stk. 6.

Bemærk

I disse situationer, kan der være tale om maskeret udlodning, således at der ikke er indeholdt udbytteskat.

Se også

Se også afsnittene C.F.4.1 og C.F.4 om lempelsesberegning for skat betalt i udlandet.

Ad e.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 7, 3. pkt.

Der skal dog ikke betales af på henstandssaldoen ved lån til selskaber mv., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 5. pkt.

Der skal heller ikke betales af på henstandssaldoen, hvis det långivende selskab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 6. pkt.

ABL § 39 A, stk. 7, omfatter ikke lån, der beskattes efter LL § 16 E, for sådanne lån skal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter ABL § 39 A, stk. 5 eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning.

Skattestyrelsen finder, at driftskredit (varekredit) inden for koncernen, der ydes på sædvanlige vilkår, ikke medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen. Ydes driftskredit ikke på sædvanlige vilkår, er der derimod tale om et lån, som medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Om en driftskredit er ydet på sædvanlige vilkår, må afgøres efter en konkret vurdering. Er en driftskredit oprindeligt ydet på sædvanlige vilkår, men sker betaling ikke på sædvanlige vilkår, således at kreditten ændrer karakter fra at være sædvanlig til ikke mere at være sædvanlig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der opstår et lån, der medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Lånet anses for ydet i det indkomstår, hvor driftskreditten ændrer karakter til ikke mere at være ydet på sædvanlige vilkår.

Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører en garantistillelse, hvor et moderselskab stiller garanti for et datterselskabs gæld (ikke 100 pct. ejet datterselskab), at der skal betales afdrag på henstandssaldoen.

I en situation, hvor et moderselskab har flere datterselskaber, og disse datterselskaber også har datterselskaber, er spørgsmålet, om der skal betales af på henstandssaldoen, hvis der lånes penge mellem datterselskaber langt nede i koncernen. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der ikke betales afdrag på henstandssaldoen, hvis låneprovenuet bliver indenfor selskaber i koncernen, hvor ejerandelen er 100 pct. Ydes der lån i andre tilfælde, skal der derimod betales afdrag på henstandssaldoen. Se SKM2010.175.SR. Af afgørelsen fremgår, at indirekte ejerskab tages i betragtning, uanset at det ikke fremgår direkte af bestemmelsen.

Ad f.

De latente gevinster og tab opgøres på samme måde som nævnt under a.

Herved opnås der fradrag for tab i form af en nedskrivning af henstandssaldoen med skatteværdien heraf.

Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en positiv saldo, finder reglen i ABL § 39 A, stk. 10, anvendelse.

Se også

Se afsnit C.B.2.14.2.8.5 om hvad der sker, når personen har afstået alle de aktier, der var med på beholdningsoversigten.

Dokumentation

Skattestyrelsen kan anmode om inden for en rimelig frist at få dokumentation til brug for fastsættelse af henstandsbeløb, der forfalder til betaling. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skattestyrelsen kan se bort fra overskridelse af den fastsatte frist. Se ABL § 39 A, stk. 13, 1. - 3. pkt.

Fristen for betaling er den 2. måned efter at Skattestyrelsen har sendt opkrævning med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Se ABL § 39 A, stk. 13, 4. og 5. pkt.

Beregning af aktieindkomst efter fraflytning

Afdragsbeløbene på henstandssaldoen skal efter Skattestyrelsens opfattelse opgøres efter bruttoprincippet. Det betyder, at der skal opgøres et afdragsbeløb på grundlag af afståelse af aktier med gevinst, jf. ABL § 39 A, stk. 3, et afdragsbeløb på grundlag af afståelse af aktier med tab, jf. ABL § 39 A, stk. 4, et afdragsbeløb på grundlag af modtagne udbytter mv., jf. ABL § 39 A, stk. 5, et afdragsbeløb på grundlag af "andre udlodninger og dispositioner", jf. ABL § 39 A, stk. 6, og et afdragsbeløb på grundlag af modtagne lån mv., jf. ABL § 39 A, stk. 7. Inden for hvert stykke skal afdragsbeløbet beregnes samlet. Indbetaling af afdragsbeløb skal ske med et samlet beløb. Se ABL § 39 A, stk. 12.

Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst for indkomståret ►2024◄, der ikke overstiger ►61.000 kr.◄, som en skat på 27 pct. Beløb herudover beskattes i ►2024◄ med 42 pct. Grundbeløbet reguleres årligt. For ægtefæller, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og er samlevende ved indkomstårets udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, dvs. for indkomståret ►2024 122.000 kr.◄

Når aktionæren efter fraflytningen skal opgøre skatten som aktieindkomst, fx fordi han har solgt nogle aktier, som stod på hans beholdningsoversigt, skal aktionæren opgøre skatten af aktieindkomst, som om han var enlig, uanset at aktionæren eventuelt er gift, og ville have kunnet få overført sin ægtefælles grundbeløb, hvis de havde været fuldt skattepligtige til Danmark. Se KSL § 4, stk. 6, hvoraf fremgår, at hvis skattepligten efter KSL § 1 bortfalder for en eller begge ægtefæller, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

Hvis aktionæren efter fraflytningen er grænsegænger, får aktionæren dog dobbelt bundgrænse, hvis han/hun er samlevende med en ægtefælle ved årets udgang.

Hvis en person er fraflyttet Danmark, men bevarer bopælen i Danmark, så personen stadig er fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1, personen er gift og har skattemæssigt hjemsted i udlandet, det vil sige at personen har dobbeltdomicil, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan overføres uudnyttet progressionsgrænse fra ægtefællen. Se ABL § 38, stk. 1, og ABL § 39 A.

Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen

Eksempel 1 - salg af aktier nede i koncernen til den fraflyttede person

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen sælger H aktierne i D til personen A, og de efterfølgende år udlodder D betydelige beløb til A.

Da A køber aktierne i D efter fraflytningen, skal disse aktier ikke indgå på beholdningsoversigten.

A's køb af aktierne fra H, hvorved H's aktier i D erstattes af kontanter, medfører ikke at A skal betale afdrag på henstandssaldoen, forudsat at aktierne i D er overdraget til markedskursen, da aktierne erstattes af kontanter.

Udlodningen fra D til A medfører heller ikke, at der skal betales af på henstandssaldoen, da D ikke er med på beholdningsoversigten.

Se svaret på spørgsmål 25 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Eksempel 2 - maskeret udbytte

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen udbetaler D betydelige beløb til A i honorarer. Da der ikke er ydet modydelser for honorarerne, er beløbene ikke-fradragsberettiget maskeret udbytte til A. A bor nu i en EU/EØS stat, hvor Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har tillagt hjemstaten beskatningsretten til udbyttet. Det maskerede udbytte må anses for at have passeret H, da der ikke kan udbetales udbytte fra et selskab til ikke-aktionærer. Det betyder, at disse udbetalinger til A medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen.

Se svaret på spørgsmål 26 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2017.465.HR	Skatteyderen flyttede i 2007 fra Danmark til Schweiz, hvorved dennes fulde skattepligt til Danmark ophørte. Skatteyderen ejede på daværende tidspunkt samtlige anparter i et dansk anpartsselskab. Ved fraflytningen blev der opgjort en urealiseret gevinst på anparterne på ca. ½ mia. kr. SKAT gav appellanten henstand med aktieavanceskatten på ca. 240 mio. kr. Selskabet udloddede i 2009 2½ mio. kr. til Skatteyderen, og SKAT opgjorde med henvisning dertil det forfaldne beløb af henstandssaldoen for 2009 til 249.013 kr., jf. ABL § 39 A, stk. 5. Skatteyderen gjorde for Højesteret navnlig gældende, at forfaldsbeløbet for 2009 skulle opgøres til 0 kr., idet ABL § 39 A, stk. 5, efter dennes opfattelse var uforenelig med en aftale om fri bevægelighed for personer, som EU og dets medlemsstater havde indgået med Schweiz. Højesteret fastslog, at ingen af de påberåbte bestemmelser i aftalen med Schweiz begrænsede Danmarks mulighed for at gennemføre fraflytterbeskatning eller for at kræve betaling af henstandsbeløb i anledning af udlodning af udbytte. De danske regler om forfald af henstandsbeløb i medfør af ABL § 39 A, stk. 5, var derfor ikke uforenelige med aftalen med Schweiz. Landsretten var nået til samme resultat. Højesteret tiltrådte endvidere landsrettens begrundelse for, at det forfaldne beløb var opgjort korrekt. ►Om den beløbsmæssige opgørelse af forfaldsbeløbet anførte Højesteret, at det fremgik af ABL § 39 A, stk. 5, at der med henblik på opgørelsen af det henstandsbeløb, der forfaldt til betaling som følge af modtagelsen af udbytte af aktier, som indgik på beholdningsoversigten, skulle beregnes dansk skat af udbyttet efter reglerne i PSL § 8 a. Spørgsmålet var, om det var de for indkomståret 2009 eller de for indkomståret 2010 gældende beløbsgrænser og satser, der skulle lægges til grund ved beregningen. Endvidere var det spørgsmålet, om der - som anført af A - ved beregningen skulle ske forhøjelse af grundbeløbet i medfør af PSL § 8 a, stk. 4, om samlevende ægtefæller. Af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at der ved beregningen af dansk skat af udbyttet skulle anvendes de beløbsgrænser og skattesatser, der var gældende for indkomståret 2009, og at der ikke kunne ske forhøjelse af grundbeløbet i medfør af PSL § 8 a, stk. 4, som var forbeholdt ægtefæller, der var samlevende i skattemæssig henseende ved indkomstårets udløb, jf. KSL § 4, stk. 6. De bestemmelser i aftalen med Schweiz og bilaget til aftalen, som A har påberåbt sig, kunne ikke føre til et andet resultat.◄	Stadfæstelse af SKM2016.616.ØLR.
SKM2014.810.HR	Appellanten udrejste i 2003 til Schweiz. I forbindelse hermed blev der opgjort fraflytterskat på hans anparter i selskabet H1 Holding ApS, og han fik henstand med betaling heraf. Selskabet blev likvideret i 2009, og appellanten opgjorde på dette tidspunkt avancen ved afståelse af anparterne med fradrag af et hovedaktionærnedslag efter ABL § 47. SKAT traf afgørelse om, at appellanten ikke kunne opnå hovedaktionærnedslag ved beregningen efter § 39 A i aktieavancebeskatningsloven. Højesteret kom frem til, at den endelige opgørelse af aktieavancebeskatningen sker ved fraflytningen til udlandet. Det er på dette tidspunkt, et hovedaktionærnedslag kan opnås. ABL § 39 A regulerer efterfølgende betaling af det beløb, der er givet henstand med, og der er ikke grundlag for at antage, at § 47 om hovedaktionærnedslag finder anvendelse i den forbindelse. Appellantens nye anbringende for Højesteret om, at Skatteministeriets retsopfattelse var EU-retsstridig, kunne ikke føre til et andet resultat.	Stadfæstelse af SKM2013.871.ØLR.
Landsretsdomme
SKM2016.614.ØLR	A fraflyttede i 2007, og havde i 2008, men før den 30. maj 2008, modtaget udbytte fra et selskab på beholdningsoversigten. SKAT havde ikke i forbindelse med opgørelsessaldoen pr. 30. maj 2008 beskattet A af udbyttet. Landsretten afviste skatteyderens synspunkt om, at saldoen skulle nedsættes med et beløb svarende til udbyttet. SKATs afgørelse var heller ikke i strid med den dagældende artikel 10, stk. 1, i DBO'en af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.	Tidligere SKM2015.134.LSR Sagen er anket til Højesteret.
SKM2013.651.ØLR	Landsretten fandt, at der ikke skulle beregnes et hovedaktionærnedslag efter ABL § 47 ved opgørelse efter ABL § 39 A, stk. 2, af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, der indgik i en beholdningsoversigt efter ABL § 39 A, stk. 1.
Landsskatteretten
SKM2015.621.LSR	Sagen vedrørte beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til ABL § 39 A, stk. 5, ved modtagelse af udbytte og i henhold til ABL § 39 A, stk. 3, ved salg af anparter, herunder fortolkning af EU-retten og af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande.
SKM2014.608.LSR	Opgørelse af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat efter ABL § 39 A skulle ske efter et bruttoprincip, således at aktietab ikke skulle medregnes i aktiegevinst og udlodninger ved fastsættelse af afdraget på henstandssaldoen.
SKM2014.148.LSR	Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen for en fraflyttet person i henhold til ABL § 39 A, stk. 5, var ikke i strid med art. 10, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsaftalen med Polen.
SKM2011.120.LSR	Henstand med betaling af fraflytterskat på aktier bortfaldt ikke i forbindelse med en spaltning i selskabet, hvis spaltningen kunne ske skattefrit efter de regler, som var gældende i tilflytterlandet.	Se Skatterådets bindende svar: SKM2010.14.SR.
Skatterådet
►SKM2023.492.SR◄	►Spørgsmål 1 angik, om en påtænkt fond havde et almennyttigt formål. Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte fond havde et almennyttigt formål. Spørgsmål 2 angik, om Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit kunne overdrage en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond uden, at dette ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet med henvisning til praksis, jf. SKM2021.70.SR, at overdragelsen ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. I ABL § 39 A er der oplistet en række hændelser, der indebærer, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Det fremgår bl.a., at dispositioner, der påvirker aktierne i nedadgående retning, kan udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Når Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit overdragede en andel af anparterne i de to datterselskaber, ville værdien af Spørgers holdingselskab i X-land alt andet lige blive påvirket i nedadgående retning, hvorfor den påtænkte disposition ville udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Skatterådet fandt, at en benægtende besvarelse af spørgsmål 2 ikke ville være i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed. Spørgsmål 3 angik, om Spørgers afdrag på henstandssaldoen kunne overføres til en påtænkt fond, hvis Spørger overdrog aktierne i Spørgers holdingselskab i X-land til en påtænkt fond. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at afdrag på en henstandssaldo ikke var omfattet af reglerne om succession i ABL §§ 35 B - 35 F. Når Danmark ikke efter kildeskatteloven havde beskatningsretten til avancer efter Spørgers fraflytning, herunder ifm. overdragelsen til en fond, men alene kunne kræve afdrag på Spørgers gæld til Danmark, var det Skatterådets opfattelse, at der ikke var nogen aktieavanceskat at succedere i. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at Spørger ikke kunne overføre de krav på afdrag på henstandssaldoen, som Spørger personligt skulle betale, til en fond. Det fremgik bl.a. af lovforarbejderne til L 29 (folketingsåret 2020/2021), at fondens stifterskat opgøres på baggrund af overdragerens aktieavance opgjort på overdragelsestidspunktet, hvor aktierne overdrages til fonden. Det var Skatterådets opfattelse, at anvendelse af reglerne i ABL §§ 35 B - 35 F forudsatte, at der opstod en dansk skattepligtig aktieavance på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages til fonden.◄
SKM2022.471.SR	C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.	Sagen er påklaget til Landsskatteretten
SKM2021.113.SR	Spørger flyttede fra Danmark til England for nogle år siden og fik i den forbindelse henstand med betaling af avancen på sine anparter i to danske selskaber. Anpartshaverne i de to selskaber påtænkte nu at gennemføre en skattefri aktieombytning efterfulgt af to skattefrie spaltninger, uden at det udløste afdrag på henstandssaldoen for spørger. Spørger var skattefri af ophørsspaltningerne efter de engelske regler om beskatning på remittance-basis. Det fremgik imidlertid af SKM2018.634.SR, at for skatteydere, der fraflyttede til Storbritannien, var det ikke tilstrækkeligt til at undgå betaling af afdrag på henstandssaldoen, hvis en aktieombytning alene var skattefri som følge af, at skatteyderen var skattepligtig som non-domiciled resident og blev beskattet på remittance-basis. Det var Skatterådets opfattelse, at det samme måtte gælde ophørsspaltninger. Skatterådet fandt derfor, at den påtænkte aktieombytning og efterfølgende ophørsspaltning af det ene selskab samt den påtænkte ophørsspaltning af det andet selskab ikke kunne gennemføres, uden at det udløste betaling af hele eller dele af spørgers henstandssaldo.
SKM2021.70.SR	Spørger ønskede bekræftet, at gaveoverdragelse til stiftelse af en dansk fond, hvor gaven havde form af 10 pct. af aktierne i et datterselskab til det holdingselskab, som stod på Spørgers henstandssaldo, ikke bevirkede at hele eller dele af henstandssaldoen for aktierne i det holdingselskab, som stod på Spørgers henstandssaldo, forfaldt til betaling. I henhold til ABL § 39 A, stk. 6 skal der betales af på en hanstandssaldo, hvis en disposition foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Den påtænkte gave med overdragelse af 10 pct. af holdingselskabets aktier i datterselskabet ville bevirke, at værdien af aktierne i holdingselskabet faldt. Det gjaldt uanset, at der var tale om en gaveoverdragelse til en fond. Den påtænkte disposition måtte anses for at ske i Aktionærens interesse, uanset at Aktionæren ikke selv fik udlodninger, da det var Aktionæren, som ønskede at stifte fonden. Der skulle derfor betales af på Aktionærens henstandssaldo på aktierne i holdingselskabet, hvis holdingselskabet ved gave overdrog aktier til stiftelse af en dansk fond. Det kunne derfor ikke bekræftes, at der ikke skulle betales af på Aktionærens henstandssaldo i denne situation. Såfremt spørgsmål 1 ikke kunne besvares bekræftende, ønskedes det bekræftes, at spørgsmål 1 skulle besvares bekræftende, hvis der i stedet for aktier i Holding 2 A/S blev overdraget kapitalandele i de enkelte underliggende selskaber til fonden. Dette spørgsmål blev afvist, da der var tale om et alternativ til situationen i spørgsmål 1. Endelig blev det bekræftet, at det forfaldne beløb udgjorde en forholdsmæssig del af henstandssaldoen svarende til den forholdsmæssige værdinedgang, som overdragelsen medførte. Værdinedgangen måtte være handelsværdien af aktierne, som overdrages til stiftelse af en dansk fond.
SKM2018.634.SR	Skatterådet fastslog, at den påtænkte aktieombytning kunne gennemføres, uden at det udløste betaling af hele eller en del af skatteyderens henstandssaldo vedrørende fraflytterskat, idet aktieombytningen måtte anses for skattefri efter de generelle regler om skattefri aktieombytning i skatteyderens bopælsland.
SKM2017.469.SR	Skatterådet bekræftede, at en påtænkt aktieombytning kunne gennemføres uden at det udløste betaling af hele eller dele af spørgers henstandssaldo på aktierne, da det var oplyst, at aktieombytningen var skattefri i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Om en aktieombytning medførte, at der skulle betales af på henstandssaldoen i henhold til ABL § 39 A, stk. 1, afgøres efter reglerne i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Skatterådet bekræftede, at efterfølgende udlodninger til det nye holdingselskab, som opstod efter aktieombytningen, ikke bevirkede at der skulle betales af på henstandssaldoen.
SKM2015.314.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en skattepligtig, der sammen med sin ægtefælle var flyttet til et andet EU-land i 2012, og hvis ubegrænsede skattepligt til Danmark var ophørt samme år, kunne overdrage en aktiepost til ægtefællen uden at det ville medføre forfald af fraflytterskat, som der var givet henstand med. Det blev herved lagt til grund, at den situation, at der - efter at der er opgjort exitskat - sker overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller, der er fraflyttet Danmark, ikke er sammenlignelig med den situation, at der sker overdragelse af aktier mellem ægtefæller bosat i Danmark. Skatterådet fandt derfor ikke, at ægtefællerne var blevet udsat for diskrimination i strid med EU-retten.
SKM2014.692.SR	En påtænkt afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab ville alene medføre forfald af fraflytterskat efter ABL § 39 A, stk. 2 og 3.
SKM2011.49.SR	Skatterådet fandt, at et skift af ejerforholdet til selskabet D fra C A/S til personen A privat ikke vil påvirke henstandssaldoen og/eller fraflytteraktieavancen, som påhviler A og hans hustru B. Skatteministeriet lagde vægt på, at lånet på ca. 190 mio. kr. blev etableret, imens C A/S var eneaktionær i D. Da lånet blev etableret over ét år før de påtænkte transaktioner og da det långivende selskab ejer hele kapitalen i det låntagende selskab, fandt Skatteministeriet ikke, at etableringen af lånet var omfattet af aktieavancebeskatningslovens 39 A, stk. 7. Skatteministeriet fandt således ikke, at de påtænkte transaktioner medfører, at der skal betales afdrag på henstanden. Ligeledes påvirkes fraflytterskatten ikke. Det forudsættes, at D ikke foretager udlodning til eller yder lån til spørgeren, så længe D har gæld til C A/S. Vil salg af et datterselskab til den fraflyttede person, betyde at der skal betale af på henstandssaldoen.
SKM2011.16.SR	Skatterådet bekræfter, at en gennemførelse af en påtænkt likvidation af datterselskabet til A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C. Det bekræftes desuden, at en påtænkt udlodning af de frie reserver i B ApS til moderselskabet A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C. Vil en likvidation af et datterselskab betyde, at der skal betales af på henstandssaldoen?
SKM2010.844.SR	Sagen vedrører en situation, hvor nogle selskaber, som stod på den fraflyttede persons beholdningsoversigt, betaler for ydelser leveret af hans personligt ejede virksomhed. Skatteministeriet udtalte, at foretages transaktionerne på vilkår, der medfører at selskaberne betaler overpris for ydelserne, eller sker der afregning f.eks. med uforholdsvis lang kredittid og uden rentebetaling, anses transaktionerne for at indeholde en "maskeret udlodning" til spørger i sin egenskab af personlig ejer. Er det tilfældet, skal der afregnes en del af henstandssaldoen efter ABL § 39 A, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. I denne situation skal der ske afregning af henstandssaldoen, uanset om transaktionerne medfører et fald i aktiernes værdi. En vurdering af om transaktionerne mellem den personligt ejede virksomhed og selskaberne sker på arms-længde vilkår er ligeledes afgørende for, om dispositionerne er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, jf. hertil SKM2010.356.SR :Sker transaktionerne på arms-længde vilkår, må det antages, at samhandlen medfører, at aktierne ikke falder i værdi. Under forudsætning af, at levering af de anførte ydelser fra den personligt ejede virksomhed til de selskaber, som står på beholdningsoversigten sker på arms-længde vilkår, finder Skatteministeriet, at der ikke skal afdrages på henstandssaldoen. Medfører levering af ydelser fra en personligt ejet virksomhed til samme persons selskaber, som står på beholdningsoversigten, at der skal afdrages på henstandssaldoen?
SKM2010.765.SR	Skatterådet bekræfter, at As henstand med betaling af fraflytterskat på aktier i X ApS ikke bortfalder i tilfælde af en skattefri ophørsspaltning af X ApS. Henstand med fraflytteskatskat forfalder ikke ved skattefri spaltning.
SKM2010.522.SR	Det fremgår af ABL § 39 A og forarbejderne hertil, at ved skattefri omstruktureringer, indgår de aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med den skattefri omstrukturering på beholdningsoversigten som erstatning for aktier, der allerede indgår. Henstand med fraflytterskatten består således fortsat ved en skattefri fusion, som er i overensstemmelse med FULs bestemmelser, herunder FUL § 15, stk. 4. Skatterådet svares nej til, at en fusion vil medføre, at den beregnede fraflytterskat forfalder til betaling.
SKM2010.356.SR	En person P påtænkte at flytte til Schweiz, og i den forbindelse ville hans skattepligt til Danmark ophøre. På fraflytningstidspunktet påtænker P at få henstand med betaling af fraflytterskatten på aktier i A A/S. Skatterådet fandt , at der ikke som følge af at A A/S køber en ejendom til markedspris og fra tredjemand, skulle afdrages på henstandssaldoen , jf. ABL § 39 A, stk. 6, og købet ville derfor ikke udløse beskatning efter PSL § 8 a. Det at et selskab, som en person ejer aktier i, og har fået henstand med fraflytterskatten på, køber en ejendom til markedsværdi, som delvist skal anvendes til privat bolig, er ikke en disposition, som er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, og der skal derfor ikke betales af på henstandssaldoen.
SKM2010.175.SR	A og hans hustru B var fraflyttet Danmark i 2008. De ejede hver 50 pct. af anparterne i C Holding ApS. Der hvilede en betydelig fraflytterskat på anparterne i C Holding ApS, som også var med på beholdningsoversigten. A spurgte om de skattemæssige konsekvenser af udlån mellem to selskaber nede i koncernen, som han begge var delvist indirekte ejer af. Skatterådet fandt, at et udlån fra E A/S til F ApS var omfattet af ABL § 39 A, stk. 7. Foretages udlånet medfører dette, at der forfalder et beløb af henstandssaldoen til betaling vedrørende fraflytterskat på person A´s beholdning af anparter i C Holding ApS. Det samme gør sig gældende under nærmere angivne forudsætninger, hvis henholdsvis låntager eller långiver er et selskab, der indirekte ejes af C Holding ApS. Et udlån mellem to selskaber nede i koncernen som en person er indirekte ejer af, medfører at der skal betales afdrag på henstandssaldoen.
SKM2009.742.SR	Skatterådet finder i et bindende svar, at afgørende for om en henstand med fraflytterskat på aktier kan opretholdes efter en aktieombytning, er at ombytningen kan ske skattefrit efter de regler, der er gældende hvor spørger er hjemmehørende. Henstanden på fraflytterskat kan opretholdes, hvis en aktieombytning kan ske skattefrit efter de regler, der gælder hvor skatteyderen er hjemmehørende.
SKM2009.737.SR	Skatterådet bekræfter i et bindende svar, at spørger kan omfattes af ABL § 38 - 39 B, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Endvidere bekræfter Skatterådet, at henstandssaldoen bortfalder, når skatten af en eventuel gevinst ved likvidation af selskabet er betalt . Skatterådet bekræfter, at selvom der ved likvidation efter tyske regler kan opgøres et tab, som kan fremføres til modregning i anden tysk indkomst, så har dette ingen indflydelse på den danske henstandssaldo. Hvis der i stedet, i kraft af likvidationen, konstateres et tab på aktierne efter danske regler, og der samtidig konstateres et tab efter tyske regler og dette tab i Tyskland kan modregnes i anden indkomst, så skal der afdrages på henstandssaldoen i takt med, at modregningen sker, og ikke ved selve afståelsen af aktierne. En skatteyder, som var fraflyttet Danmark inden indførelsen af ABL § 38-39B, omfattes af de nye regler, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Desuden spørgsmål om afdrag på henstandssaldoen.
SKM2008.97.SR	Skatterådet fastslog, at en skattefri anpartsombytning eller en skattefri spaltning ikke var en afståelse i KSL § 73 E, stk. 4´s forstand. Indrømmet henstand med betaling af fraflytterskatten bortfaldt derfor ikke som følge af de nævnte transaktioner. (I de nugældende fraflytterregler er der ikke henvisning til KSL § 73 E). En skattefri aktieombytning eller en skattefri spaltning er ikke en afståelse, som bevirker at der skal betales af på henstandssaldoen.