| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2023.34.HR | Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne. Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer. Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer. Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst. Landsretten var kommet til samme resultat. Skatteministeriet fik dermed medhold. | Tidligere instanser, se SKM2020.133.LSR og SKM2022.189.ØLR. |
| SKM2004.259.HR | Likvidationsudlodning fra forening. Hverken forudgående ejerskab til foreningens formue eller retskrav på fordeling af foreningens formue til medlemmerne ved opløsning. Andel var ikke omfattet af aktieavandebeskatningsloven. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2023.129.ØLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskabs salg af en kapitalandel i et britisk kapitalselskab var skattefrit efter ABL § 4 C, stk. 3. Under sagens forberedelse anmodede selskabet om, at landsretten forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om bestemmelsens forenelighed med TEUF artikel 63 (kapitalens fri bevægelighed). Skatteministeriet protesterede mod anmodningen. Landsretten udskilte af egen drift spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse til særskilt behandling. Ud fra en foreløbig vurdering fandt landsretten, at der ikke var tvivl om forståelsen af TEUF artikel 63 eller Domstolens praksis, der nødvendiggjorde forelæggelse for Domstolen. Landsretten tog derfor ikke selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse til følge. | |
| SKM2001.11.ØLR | Likvidationsudlodning fra forening. Medlemmerne havde ikke kunnet eje omsættelige andele i foreningen, og udtrådte medlemmer havde ikke andel i foreningens formue. Andel var ikke omfattet af ABL. | |
| Byretsdomme |
| SKM2018.200.BR | Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder i marts 2008 havde afstået 26.155 aktier i F1-bank til sit selskab G1 Ltd. Såfremt der var tale om en afståelse i ABL § 30’s forstand, var der enighed om, at skatteyderen måtte anses for at have afstået aktierne til G1 Ltd. til markedskursen og dermed skulle beskattes af den herved opnåede aktieavance, samt at skatteyderen skulle beskattes af et beløb som maskereret udbytte i forbindelse med, at G1 Ltd. i september 2008 uden vederlag tilbageførte en del af aktierne til skatteyderen. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2022.259.LSR | Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets svar, om at den omhandlede "SAFE (der udstedes i USA), ikke kunne karakteriseres som en pengefordring i henhold til kursgevinstloven. Allerede derfor var der ikke tale om en konvertibel obligation. Ligeledes var der ikke tale om en fordring. | Tidligere SKM2020.423.SR |
| SKM2022.127.LSR | SKAT havde anset et selskab, der var etableret i Panama, for skattepligtigt i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, og i henhold til SL § 4 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med hovedaktionærens overførsler af penge og værdipapirer til selskabet. SKATs afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde. Landsskatteretten SKATs afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen, for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, hovedaktionæren havde indskudt i selskabet. | |
| SKM2001.577.LSR | Forskellen på konvertible obligationer og tegningsretter. Aktieinvesteringen for tegningsretter udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen. Aktieinvesteringen for konvertible obligationer udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. | |
| TfS1985, 321 LSR | Indskudsbeviser i finansieringsfond. Højst tilbagebetaling af indskud ved opløsning og ikke ejendomsret til andel i formuen. Indskudsbevis var ikke omfattet af ABL. | |
| LSRM 1983, 152 | Andel i ret til levering af kartofler til andelsfabrik. Andel var omfattet af Lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 6 (nu ABL). | |
| LSRM 1974, 8 | Andel i taxisammenslutning. Tilbagebetaling af indskud ved udtræden svarende til 90 % af gældende indskud for et nyt medlems indtræden. Andel var omfattet af Lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 6 (nu ABL). | |
| LSRM 1968, 6 | Likvidationsudlodning fra andelsmejeri. Medlemskab ikke baseret på andelsbeviser. Udlodningen var omfattet af Lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 8 (nu ABL). | |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| ►SKM2023.483.SR◄ | ►Spørger ønskede en vurdering af, om en konvertibel obligation skattemæssigt skulle behandles enten som en konvertibel obligation omfattet af ABL § 1, stk. 3, en aktie omfattet af ABL § 1, stk. 1, eller en gæld omfattet af KGL § 1, stk. 1. Der ønskedes også taget stilling til, om afkastet var udbytte omfattet af LL § 16 A, samt om der var fradrag for Spørger ved udbetalingen af afkastet. Den konvertible obligation var kendetegnet ved, at den ikke kunne indfries med penge, men kun med aktier i Spørger, der opnåedes samme rettigheder som aktionærerne i selskabet til at stemme og få udbytte, og ejeren af den konvertible obligation havde en ubetinget ret til at kunne konvertere til aktier på et hvilket som helst tidspunkt. Skatterådet fandt, at der ikke skattemæssigt var tale om en konvertibel obligation, da der ikke var tale om en pengefordring, når der ikke kunne ske indfrielse med penge. Skatterådet bekræftede, at den konvertible obligation var omfattet af ABL § 1, stk. 1, da der var tale om et værdipapir, der lignede en aktie, da der bl.a. opnåedes en ret til Spørgers formue ved en likvidation af Spørger i kraft af, at der var en ubetinget ret til at kunne konvertere den konvertible obligation til aktier. Skatterådet bekræftede i forhold til afkastet, at det var udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1, og at Spørger ikke havde fradrag for afkastet.◄ | |
| SKM2022.424.SR | Spørgeren ønskede bekræftet, at en ombytning af ADR-beviser til aktierne i samme selskab ikke skulle anses for en skattemæssig afståelse af ADR-beviserne. Skatterådet fandt efter en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de pågældende ADR-beviser skulle anses for at være bevis på ejerskab af aktier i det underliggende selskab, der skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Eftersom der derudover ikke sås at være tale om en ændring af rettigheder, skete en forskydning mellem aktionærerne eller en ændring i ejendomsretten til de underliggende aktier, kunne Skatterådet endvidere bekræfte, at de pågældende ADR-beviser ikke skulle anses for afstået ved ombytningen. | |
| SKM2022.420.SR | Sagen omhandlede fastsættelse af indgangsværdien for nogle ejerandele ved flytning fra England til Danmark. Spørgeren ejede på tilflytningstidspunktet en ejerandel af et britisk partnerselskab LLP. På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at det britiske LLP skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. Derudover fandt Skatterådet, at ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Indgangsværdien for ejerandelen i det britiske partnerselskab skulle herefter fastsættes efter ABL § 37. | |
| SKM2022.334.SR | Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs. Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. ABL § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i LL §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier. | |
| SKM2022.333.SR | Sagen omhandlede den skattemæssige kvalifikation af ADR-beviser, der var udstedt på baggrund af aktier i et dansk unoteret aktieselskab. Der var tale om et såkaldt sponsoreret program, hvor det danske selskab havde indgået en aftale med en amerikansk depotbank om udstedelse af ADR-beviser på baggrund af deponerede aktier i det danske selskab. ADR-beviserne var noteret på en amerikansk børs. Skatterådet fandt på baggrund af en gennemgang af den konkrete depotaftale, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder til de underliggende aktier reelt var overført til den registrerede bevisindehaver af ADR-beviset. Det var på baggrund heraf Skatterådets opfattelse, at ADR-bevisindehaveren var i besiddelse af et bevis på en ejerandel i det omhandlede danske selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, og at ADR-bevisindehaveren skulle anses for aktionær i det omhandlede danske selskab i relation til bestemmelserne om udbytte af aktier mv. i LL §§ 16 A og B. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at der er tale om noterede aktier. | |
| SKM2020.429.SR | Skatterådet bekræftede, at et amerikansk indregistreret selskab skulle behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, og at udlodninger fra selskabet derfor skulle kvalificeres som aktieindkomst for ejeren. | |
| SKM2016.381.SR | Skatterådet bekræftede, at de såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuel køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men derimod skulle behandles som aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. | |
| SKM2010.354.SR | Andel i fond var omsættelig og gav ret til en andel af formuen i tilfælde af likvidation. Andel var omfattet af ABL. | |
| SKM2007.464.SR | Konvertibelt gældsbrev skulle beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler både ved indfrielse og ved overdragelse. | |
| SKM2003.7.LR | Obligationsordning. Ved konverteringen skulle forskellen mellem markedsprisen på aktien den sidste dag inden udstedelsen af den konvertible obligation og den nominelle værdi af den konvertible obligation betales. Ordningen var ikke en konvertibel obligation, men i stedet et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. | |
| SKM2002.345.LR | Likvidationsudlodning fra A.m.b.A. Medlemmer fik ved udtræden en andel af foreningens formue. Andel var omfattet af ABL. | |
| SKM2002.158.LR | Andel i A.m.b.A. Omsættelig ret til andel af foreningens nettoformue ved udtræden. Andel var omfattet af ABL. | |