Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning beskattes.

Afsnittet indeholder:

Regel
Betingelser
Eksempel
Hvordan beskattes en investeringsforening, som overgår til en anden beskatning?
Overflytning af afdelinger
Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 og Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, bliver foreningen omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ►såfremt betingelserne for at være omfattet af ABL § 19 i øvrigt er opfyldt ◄. Se LL § 16 C, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af om 50 pct. eller mere af aktivmassen i en investeringsforening med minimumsbeskatning i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

►Ved lov nr. 1563 af 12. december 2023 er der foretaget flere lovændringer, som har betydning for minimumsbeskattede investeringsinstitutter. De nye regler beskrives de relevante steder. ◄

Se også

afsnit C.B.4.2 "Udlodning fra investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er" og værdipapirfonde i afsnittet "Indeholdelse af udbytteskat", hvor reglerne om indeholdelse af udbytteskat, når investeringsforeningen udlodder/opgør minimumsindkomst, er beskrevet. ►◄

Regel

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c. Den objektive skattepligt fremgår af SEL § 18. ►◄

Betingelser

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes dog kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af investorer op. Koncernforbundne investorer, jf. KGL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i SEL § 1, stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages deltagere, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal som udgangspunkt opgøre deres indkomst efter de samme regler, som gælder for foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes som udgangspunkt kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsforeninger med minimumsbeskatning.

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1, 1. pkt.

►◄

Efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, ►jf. SEL § 18◄, beskattes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning med 15 pct. af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, som investeringsinstituttet modtager fra selskaber mv. der er hjemmehørende her i landet►◄. Følgende udbytter beskattes ikke►◄:

Udbytter af egne aktier ►(KSL § 65, stk. 8)◄
Udbytter af aktier i investeringsinstituttetes administrationsselskab ►(KSL § 65, stk. 8)◄
Udbytte fra et investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. nr. 19 ►(KSL § 65, stk. 8)◄
Udbytter fra et andet minimumsbeskattet investeringsinstitut► (KSL § 65, stk. 8)◄.

►◄

Investeringsinstituttet må gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Bevisudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsindkomst, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit C.D.1.1.10.10, er enten omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (foreningen er skattefrit, men deltagerne beskattes efter lagerprincippet, jf. ABL § 19),► såfremt betingelserne for at være omfattet af ABL § 19 i øvrigt er opfyldt, ◄eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a (foreningen beskattes som et aktieselskab).

►◄

Eksempel - før 1. januar 2013

Eksempel, TfS 1994,165 LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at antallet af medlemmer måske ikke ville komme til at overstige 8, efter omstændighederne kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af investeringsforening i selskabsskattelovens forstand. Da foreningen ifølge vedtægterne inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår var forpligtet til at udlodde de dengang i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte indtægter og avancer efter fradrag af administrationsomkostninger, blev den anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og herefter alene skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ligningsrådet fandt, at værdipapirafkast ikke ville udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. (Det er ikke mere et krav, at det fremgår af investeringsforeningens vedtægter, at den er udloddende - fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet.)

Hvordan beskattes en investeringsforening, som overgår til en anden beskatning?

Når en investeringsforening med minimumsbeskatning, der hidtil har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, overgår til at blive akkumulerende og dermed skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, opgøres gevinst og tab på værdipapirer, som er erhvervet forud for overgangsåret, med udgangspunkt i en anskaffelsesværdi svarende til kursværdien primo overgangsåret for så vidt angår obligationer og pantebreve, og anskaffelsessummen for aktier er den faktiske anskaffelsessum. Se TfS 1987, 136 LR.

Ophører en forening med at være en investeringsforening med minimumsbeskatning, fx fordi foreningen ikke har opgjort tilstrækkelig minimumsindkomst til deltagerne eller ikke har indsendt oplysningerne om minimumsindkomsten til Skattestyrelsen til tiden, bliver foreningen omfattet af ABL § 19 og dermed SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 12.

Overflytning af afdelinger

Skattestyrelsen finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 og Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR

1. Sammenfatning

Højesteret har ved dom af 24. juni 2021 (offentliggjort som SKM2021.353.HR) fortolket EU-Domstolens dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16.

EU-Domstolens dom og SKM2021.353.HR, indebærer, at et udenlandsk investeringsinstitut under visse betingelser har ret til at få refunderet hele den indeholdte udbytteskat.

Betingelserne er:

1. Det udenlandske investeringsinstitut, som er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne i LL § 16 C

2. Det udenlandske investeringsinstitut betaler en skat til den danske statskasse, der svarer til den skat, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den i LL § 16 C omhandlede minimumsindkomst.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne anses for at være et investeringsinstitut, som kan tilbagesøge hele den indeholdte udbytteskat, at hjemlandet har udstedt hjemstedserklæring, og at de under pkt. 4 eller 5 nævnte betingelser er opfyldt.

Dommens konsekvenser for investeringsinstitutter hjemmehørende i et land beliggende uden for EU eller EØS beskrives også.

Det bemærkes, at fra og med 1. januar 2022 skal danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter fra danske aktier. Se lov nr. 1181 af 8. juni 2021. Så herefter gælder der ikke særlige regler for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

2. Lovgrundlag

2.1 EU-traktaten

Artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde: Frie kapitalbevægelser og forbud mod restriktioner

1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Artikel 64 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde: Begrænsninger i frie kapitalbevægelser til og fra tredjelande

1. Artikel 63 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterer i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.

2.2 National lovgivning underkendt af EU-Domstolen

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., som formuleret i lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c. oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. (…)

Kildeskattelovens § 65, stk. 1 og 12, som formuleret i lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6. (…)

Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter stk. 8, 3. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der ikke efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet."

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er kildeskattelovens § 65, stk. 12 ophævet med ikrafttræden fra den 2. juli 2021.

Kildeskattelovens § 67, stk. 3

Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.

§ 31 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016

Selskaber og foreninger m.v., der udlodder udbytte, skal undlade at indeholde udbytteskat, når betingelserne som angivet i nr. 1-6, henholdsvis stk. 2-6, er opfyldt:

Der forevises frikort, jf. stk. 2 og 3, eller udbyttemodtageren er medtaget på en database offentliggjort af SKAT på internettet over indehavere af frikort, jf. stk. 4. (…)

Stk. 2. Frikort udstedes til:

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, (…)

Det bemærkes, at ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat er muligheden for at udstede frikort til minimumsbeskattede investeringsinstitutter ophævet.

2.3. National dansk ret

Hvad gælder for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter?

I henhold til LL § 16 C skal minimumsbeskattede investeringsinstitutter hvert år opgøre en minimumsindkomst.

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c (tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 6).

Indtil lov nr. 407 af 1. juni 2005 skulle investeringsforeninger omfattet af LL § 16 C årligt udlodde den opgjorte minimumsindkomst, og beløbet blev beskattes som udbytte hos investorerne. Efter lovændringen skulle minimumsindkomsten fortsat beskattes som udbytte hos investorerne, men investeringsforeningerne kunne vælge om de ville udloddede minimumsindkomsten.

I henhold til KSL § 65, stk. 7, skal der ved udbetaling eller godskrivning af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C indeholdes udbytteskat. Det gælder både for danske og udenlandske investorer.

Når danske selskaber udlodder udbytte til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter

Efter KSL § 65, stk. 1, skal der i forbindelse med beslutning om udbetaling af udbytte i selskaber hjemmehørende i Danmark indeholdes kildeskat med en procentdel af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat.

Efter KSL § 65, stk. 12, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

I henhold til bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskatteloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016, § 31, stk. 2, nr. 1, kan der udstedes frikort til minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

Skattestyrelsen bemærker, at ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er KSL § 65, stk. 12, ophævet. Ændringen trådte i kraft den 2. juli 2021. Ændringen skete bl.a. som følge af, at danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter nu også skal betale 15 pct. i udbytteskat, når danske selskaber udlodder udbytte til dem.

Udlodning af udbytte fra danske selskaber til udenlandske investeringsinstitutter, som er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land

I henhold til KSL § 65, stk. 1, skal det danske selskab ved udlodning af udbytter, som udgangspunkt indeholde 27 pct. i udbytteskat.

I henhold til KSL § 67, stk. 3, kan den, som har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, få tilbagebetalt et beløb svarende til udbytteskatten, hvis vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark, såfremt pågældende søger om det.

I henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, er investeringsinstitutter m.v., som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skattepligtige af udbytter fra danske selskaber.

Efter de danske regler udgør beskatningen 15 pct., hvis myndighederne i det land, hvor investeringsinstituttet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. For skattepligtige i EU vil den endelige skat i overensstemmelse med denne bestemmelse efter lovgivningen højst udgøre 15 pct. Herudover kan beskatningen være reduceret yderligere i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og den stat, hvor investeringsinstituttet er hjemmehørende. Se SEL § 2, stk. 8.

3. EU-Domstolens dom og Højesterets dom

3.1 EU-dommen

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 fastslået, at det er stridende mod artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, at der i dansk national lovgivning fastsættes krav om, at investeringsinstitutter skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå fritagelse for kildeskat. Kravene i LL § 16 C, som et investeringsinstitut også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten.

EU-Domstolen fandt, at den interne sammenhæng i den omhandlede beskatningsordning opretholdes, hvis investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark, og som opfylder betingelserne i LL § 16 C, kunne opnå kildeskattefritagelse, når de danske skattemyndigheder med institutternes fulde samarbejde sikrer, at de betaler en skat, der svarer til den skat, som de udloddende investeringsforeninger, der er hjemmehørende i Danmark, skal indeholde som forskudsskat i den minimumsudlodning, der er beregnet efter LL § 16 C. At give investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark, mulighed for under disse betingelser at opnå denne fritagelse ville være en mindre restriktiv foranstaltning.

3.2 Højesterets dom - SKM2021.353.HR

Sagerne angik, om nogle udenlandske investeringsinstitutter, som er hjemmehørende i Storbritannien og Luxembourg, havde krav på at få tilbagebetalt de skatter, som danske selskaber havde indeholdt af udbytte, der blev udbetalt til de udenlandske investeringsinstitutter i 2000-2009.

Det var bl.a. i årene 2000-2009 muligt for investeringsforeninger at blive fritaget for at betale kildeskat af udbytte fra danske selskaber, hvis investeringsforeningen var hjemmehørende i Danmark, og hvis investeringsforeningen havde valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforening efter ligningslovens § 16 C og at opgøre en minimumsudlodning efter denne bestemmelse.

EU-Domstolen havde efter landsrettens præjudicielle forelæggelse underkendt betingelsen om, at en investeringsforening skulle være hjemmehørende i Danmark, idet denne betingelse for at blive fritaget for kildebeskatning af udbytter ansås for at være i strid med TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed.

Højesteret fandt, at det forhold, at betingelsen om at være hjemmehørende i Danmark var EU-retsstridig, ikke i sig selv bevirkede, at de udenlandske investeringsinstitutter havde ret til at få tilbagebetalt de indeholdte udbytteskatter.

De udenlandske investeringsinstitutter havde anført, at også ligningslovens § 16 C var i strid med EU-retten, og at de derfor heller ikke skulle opfylde betingelsen i denne bestemmelse om bl.a. at foretage en årlig minimumsudlodning omfattende bl.a. udbytte fra danske selskaber.

Højesteret fandt, at kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en årlig minimumsudlodning omfattende bl.a. udbytte fra danske selskaber måtte anses for retfærdiggjort ved hensynet til at kunne foretage en korrekt beskatning og til den interne sammenhæng i den danske beskatningsordning for investeringsforeninger, og at kravet ikke udgjorde en uproportional restriktion i strid med retten til fri bevægelighed for kapital efter TEUF artikel 63.

De udenlandske investeringsinstitutter havde i årene 2000-2009 ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforeninger og at opgøre en årlig minimumsudlodning, og de opfyldte dermed ikke denne betingelse for at opnå kildeskattefritagelse. Højesteret fandt herefter, at de udenlandske investeringsinstitutter ikke havde krav på tilbagebetaling af de indeholdte skatter.

Højesteret fandt også, at der ikke forelå en sådan tvivl om forståelsen af EU-retten i relation til tilbagebetaling i de foreliggende sager, at der var grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål herom for EU-Domstolen.

4. Ny praksis som følge af EU-Domstolens dom

EU-dommen har umiddelbar virkning i den situation, hvor et investeringsinstitut, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne i LL § 16 C. Det er en betingelse, at det udenlandske investeringsinstitut har indgået en aftale med de danske skattemyndigheder om, at investeringsinstituttet sikrer, at det betaler den skat til de danske skattemyndigheder, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den efter LL § 16 C opgjorte minimumsindkomst. Herved sikres at "den interne sammenhæng", der omtales i præmisserne i EU-dommen, ikke går tabt.

Højesteret afsagde den 24. juni 2021 dom (SKM2021.353.HR) i de sager, hvor Østre Landsret præjudicielt havde forelagt spørgsmål for EU-Domstolen. Højesteretsdommen er uddybet under pkt. 3.2. Højesteret fandt, at det alene er hjemstedskravet, der er blevet underkendt af EU-Domstolen. Højesterets begrundelse og resultat indebærer, at følgende betingelser skal være opfyldt, for at et investeringsinstitut, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, kan få den fulde udbytteskat refunderet:

1. Det udenlandske investeringsinstitut skal have en hjemstedserklæring fra skattemyndighederne i det land, hvor instituttet er hjemmehørende.

2. Investeringsinstituttet skal efter en dansk skatteretlig vurdering være et selvstændigt skattesubjekt, og ikke skattemæssigt transparent. (Dette har alene betydning for vurderingen af, om enheden er rette indkomstmodtager.)

3. Investeringsinstituttet skal opfylde betingelserne i LL § 16 C, herunder være bevisudstedende.

4. Investeringsinstituttet skal have oplyst til Skattestyrelsen (tidligere SKAT), at instituttet ønsker at være minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, og skal årligt have opgjort en minimumsindkomst efter LL § 16 C.

5. Investeringsinstituttet har betalt en skat til Danmark, der svarer til den skat, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den i LL § 16 C opgjorte minimumsindkomst.

5. Investeringsinstitutter der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land

EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed finder som udgangspunkt også anvendelse i forhold til tredjelande. Se Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 63.

I henhold til artikel 64, stk. 1, finder artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed dog ikke anvendelsen i forhold til tredjelande, når der er tale om restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer.

Efter EU-Domstolens praksis finder artikel 64, stk. 1, kun anvendelse for kapitalinteresser, der erhverves med henblik på etablering eller opretholdelse af varige og direkte økonomiske forbindelser mellem aktionæren og det pågældende selskab, og giver aktionæren mulighed for faktisk deltagelse i selskabets drift eller i kontrollen hermed. Artikel 64, stk. 1, finder således ikke anvendelse på kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører porteføljeinvesteringer. Det betyder, at såfremt et investeringsinstitut, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, har været minoritetsaktionær i et dansk selskab, og således ikke har haft mulighed for at deltage i selskabets drift eller i kontrollen hermed, kan investeringsinstituttet i henhold til artikel 63, under samme betingelser som et investeringsinstitut, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, få refunderet den fulde udbytteskat.

Såfremt et investeringsinstitut, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne for ikke at være omfattet af artikel 64, kan investeringsinstituttet få den fulde udbytteskat refunderet på de betingelser, der er beskrevet under pkt. 4. I den situation er det dog også en betingelse for at få den fulde udbyttekat refunderet, at det dokumenteres, at investeringsinstituttet er minoritetsaktionær.

6. Anmodning om refusion af udbytteskat fra investeringsinstitutter, som ikke er hjemmehørende i Danmark

6.1. Forældelse af refusionskravet

Krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Dette gælder dog ikke, hvis anden forældelsesfrist følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fx artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter der gælder en forældelsesfrist på 4 år for tilbagesøgning af kildeskat.

Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt på hvilket, at fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at forældelsesfristen for udbyttemodtagerens krav på refusion løber fra det tidspunkt, hvor udbyttemodtageren har modtaget udbyttet.

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 underkendt dansk lovgivning om fritagelse for kildeskat for visse investeringsinstitutter. Dette betyder, at investeringsinstituttets krav på refusion af udbytteskat er forældet, såfremt udbyttemodtageren har modtaget udbyttet før den 21. juni 2015.

Såfremt udbyttemodtageren allerede har rejst krav på refusion overfor skatteforvaltningen, og kravet på refusion ikke var forældet på anmodningstidspunktet, vil kravet ikke være forældet. Dette skyldes, at forældelsen ved anmodningen anses for at være foreløbigt afbrudt i overensstemmelse med forældelseslovens § 21, stk. 2. Foreløbig afbrydelse af forældelse forudsætter således ikke anlæggelse af retssag. Retsvirkningen af foreløbig afbrydelse er, at forældelse tidligst indtræder et år efter, at Skattestyrelsen har meddelt sin stillingtagen til kravet om tilbagebetaling.

6.2 Reaktionsfrist

Skattestyrelsen skal meddele, at styrelsen accepterer, at forældelsesfristen i forhold til refusion af indeholdt udbytteskat, der endnu ikke er fremsendt, suspenderes fra og med EU-domstolens dom af 21. juni 2018, således at den herved meddelte suspension ophører 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignal SKM2022.322.SKTST. Suspensionen indebærer ikke, at Skattestyrelsen er afskåret fra at påberåbe sig forældelse, som allerede måtte være indtrådt før suspensionsperioden.

Anmodning om refusion af udbytteskat efter styresignal SKM2022.322.SKTST - offentliggjort den 21. juni 2022 - skal derfor fremsættes senest 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet på Skattestyrelsens hjemmeside.

Såfremt der 3 måneder senere end offentliggørelsen af styresignalet rejses krav om tilbagebetaling, gælder de sædvanlige forældelsesregler

6.3 Anmodning om refusion af udbytteskat

Anmodning om refusion af udbytteskat efter Styresignalet, skal indgives til Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Hvis der ansøges om refusion af udbytteskat efter en dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale om udveksling af oplysninger og efter Styresignalet i samme ansøgning, skal ansøgningen indsendes elektronisk. Det kan ske via SKATs hjemmeside.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om anmoders navn, adresse og være vedlagt dokumentation for de under pkt. 4 og 5 nævnte forhold, samt den dokumentation som fremgår af SKATs hjemmeside i forbindelse med refusion af udbytteskat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord			Yderligere kommentarer
Højesteret
SKM2021.353.HR		Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter. Af dommen SKM2019.383.ØLR fremgik følgende: Kollektive investeringsforeninger med hjemsted i udlandet havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt kriteriet om, at en investeringsforening skal være hjemmehørende i Danmark, som værnede i strid med TEUF-artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Ifølge landsretten skulle de udenlandske investeringsforeninger som udgangspunkt stilles på samme måde som hjemmehørende investeringsforeninger, og de havde derfor kun ret til kildeskattefritagelse under de betingelser, der også var gældende for hjemmehørende investeringsforeninger, dvs. betingelserne for at kunne kvalificeres som udloddende investeringsforeninger som defineret i LL § 16 C. De sagsøgende investeringsforeninger opfyldte ubestridt ikke disse betingelser. Det forhold, at hjemstedskravet var blevet underkendt af EU-Domstolen indebar hverken efter EU-retten eller efter dansk forvaltningsret, at de sagsøgende investeringsforeninger kunne få tilbagebetalt den erlagte skat, når de hverken opfyldte betingelserne i LL § 16 C eller søgte at medvirke til at opfylde de bag denne bestemmelse liggende saglige hensyn på en for dem mindre indgribende måde.	Tidligere SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR. Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Ikke grundlag for fornyet forelæggelse for EU-Domstolen. Der er udsendt et styresignal den 21. juni 2022 - SKM2022.322.SKTST - som ophæves ved indarbejdelsen i dette afsnit.
Landsskatteretten
SKM2022.266.LSR		Klagen skyldtes, at SKAT ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15%. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte sidestilles med et hjemmehørende investeringsselskab, der ikke havde valgt beskatning efter LL § 16 C. Landsskatteretten bemærkede, at en række formelle og materielle betingelser skulle være opfyldt for at blive omfattet af LL § 16 C. Klageren havde ikke anmodet om at blive beskattet efter LL § 16 C, ligesom klageren ikke havde opgjort en minimumsindkomst efter bestemmelsen. Det var endvidere ikke godtgjort, at klagerens indkomst var beskattet hos medlemmerne i LL § 16 C´s forstand. Det fandtes således ikke godtgjort, at klageren, herunder særligt med hensyn til opgørelse og beskatning af udbytte, virkede på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren ikke kunne kvalificeres som udloddende i LL § 16 C´s forstand. Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.383.ØLR. Den af repræsentanten påberåbte dom fra EU-Domstolens i sag C-156/17 (Köln-Aktienfonds Deka) kunne ikke føre til et andet resultat. Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af de resterede 15 pct. udbytteskat, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet.	Refusion af udbytteskat - Udenlandsk investeringsinstitut.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2020.262.SR	Det ønskedes bekræftet, at hver af Spørgerne kunne overflytte samtlige deres afdelinger i en investeringsforening til en udenlandsk værdipapirfond uden at afdelingerne blev ophørsbeskattet. Dette kunne bekræftes. Det var forudsat, at afdelingerne fortsat var registreret i Danmark og efter overflytningen ikke blev subjektivt skattepligtige i udlandet, og ikke kunne få udstedt hjemstedserklæring i udlandet. Det ønskedes desuden bekræftet, at afdelingerne i Spørgerne efter overflytningen kunne bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dette kunne bekræftes. Endeligt ønskede det bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i hver af Spørgerne til værdipapirfonden ikke udløste udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørgerne. Dette kunne bekræftes.
SKM2017.547.SR	Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver.			Overflytning fra investeringsforening til værdipapirfond.
SKM2016.190.SR	Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.
SKM2003.420.LR	Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Ligningsrådet fandt ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening (fra 1. januar 2013 en investeringsforening med minimumsbeskatning), der skattemæssigt var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen (fra 1. januar 2013 minimumsindkomsten) alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2, da der netop var tale om et investeringsbevis. En konkret dansk investeringsforening blev anset for udloddende. (Fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet.)
TfS 1994, 815LR	I en forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som skulle anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. Et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening.
TfS 1994,165 LR	I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening (fra 1. januar 2013 en investeringsforening med minimumsbeskatning), som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Ligningsrådet fandt således, at udlodninger som nævnt i den daværende SEL § 1, stk.1, nr. 5 a, ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningen var kun skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens afkast af værdipapirer blev ikke anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. En dansk forening blev kvalificeret som udloddende (fra 1. januar 2013 minimumsbeskattet) uanset at den ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Foreningens afkast fra værdipapirer blev ikke anset for afkast fra erhvervsmæssig virksomhed.