åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.E.9.2.1 Dødsboets værdiansættelser" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets værdiansættelser.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes som

  • privat skifte
  • forenklet privat skifte efter DSL § 33
  • solvent bobestyrerbo.

Reglen omfatter også begrænset skattepligtige dødsboer.

Regel

For værdiansættelser i dødsboer gælder BAL § 12. Se DBSL § 84.

Dødsboet skal værdiansætte aktiver eller passiver, der indgår i boopgørelsen. Værdierne skal medregnes til aktivernes handelsværdi på den opgørelsesdag, der er fastsat i boopgørelsen (skæringsdagen). Når et aktiv er udloddet før skæringsdagen, og dødsboet har givet Skattestyrelsen besked herom efter DBSL § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. Se afsnit C.E.3.1.4.2.2 om dødsboets oplysningspligt om acontoudlodning. Se BAL § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Værdiansættelsen er bindende for dødsboet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle m.m. Se BAL § 12, stk. 1, sidste pkt.

Dødsboer m.m. kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Unoterede aktier m.v.

Med cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 fra Skattedepartementet er punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Om værdiansættelsen af  aktier og konvertible obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fra og med den 5. februar 2015 henvises til afsnit C.B.2.1.4.5.

Fast ejendom

Med ændringscirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 er der foretaget en række ændringer i afsnittet om værdiansættelse af fast ejendom i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. De pågældende ændringer har virkning for overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter EVL §§ 5, 6 eller 11.

Det bemærkes, at /- 15 pct.-reglen ved ændringscirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 er ændret fra 15 pct. til 20 pct. med virkning for overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter EVL §§ 5, 6 eller 11. ►For så vidt angår udenlandske ejendomme, der ikke modtager en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ændringscirkulæret har virkning for overdragelser, der sker efter den 1. januar 2024.◄

►Højesteret har i SKM2016.279.HR fastslået, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 pct-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det følger videre af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR, at "særlige omstændigheder" kræver, at der er tale om særlige, konkrete forhold vedrørende den pågældende faste ejendom. Endelig følger det af SKM2022.507.HR, at 15 pct.-reglen skal anvendes på samme måde, uanset om der er tale om beregning af arveafgift eller gaveafgift.

 

Domstolene har statueret særlige omstændigheder i en række tilfælde, hvor der er lagt vægt på den prismæssige forskel og den tidsmæssige sammenhæng. En realkreditbelåning af en ejendom vil således eksempelvis i sig selv kunne medføre, at der foreligger særlige omstændigheder, se SKM2024.33.HR. Et forudgående køb eller efterfølgende salg af en ejendom vil ligeledes kunne medføre, at der foreligger særlige omstændigheder, se SKM2022.507.HR og SKM2022.3.ØLR. Derimod kan en af Skattestyrelsen beregnet afkastgrad på en fast ejendom samt den almindelige prisudvikling ikke anses som særlige omstændigheder, idet det offentlige må bære risikoen for, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav i forhold til den almindelige prisvikling, når der ikke foreligger særlige konkrete oplysninger om den konkrete ejendom, se SKM2021.267.HR. Se også afsnit C.A.6.2.1 om værdiansættelse og særlige omstændigheder.◄

For så vidt angår værdiansættelsen af udenlandske ejendomme, fremgår det af SKM2010.762.SKAT, at der kan beregnes en værdi svarende til en dansk ejendomsvurdering. Ved beregningen  anvendes samme fremgangsmåde som ved fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme. ►◄ ►Reglerne om fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme findes med virkning fra 1. januar 2024 i ESL § 14. Se nærmere ◄C.H.4.2.5.2 om beregningsgrundlag mv. for udenlandske ejendomme. ◄

►◄

►Ved værdiansættelse af udenlandske ejendomme, hvor der ikke foreligger offentlige vurderinger, der er godkendt af Vurderingsstyrelsen, fremgår det af SKM2010.762.SKAT, at såfremt der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende handelsværdi end den skematisk fastsatte handelsværdi, lægges en sådan anden dokumentation til grund ved fastsættelsen af handelsværdien. Endvidere fremgår det, at hvis det ikke er muligt at fastsætte handelsværdien skematisk, og der ikke foreligger anden dokumentation, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. ◄

Se også

Se afsnit C.E.9.2.2 om Skattestyrelsens godkendelse eller kritik af dødsboets værdiansættelser.

Bemærk

Reglen gælder også for aktiver i åbningsstatus i dødsboer, som skifteretten har udleveret til forenklet privat skifte efter DSL § 33. Se BAL § 12, stk. 4.

Reglen gælder også for den særlige boopgørelse, som begrænset skattepligtige dødsboer skal sende ind til Skattestyrelsen. Se afsnit C.E.3.7.6 om den særlige boopgørelse i begrænset skattepligtige dødsboer.