Hver enkelt skyldner skal, som nævnt, have vurderet sine forhold individuelt, før den bevillingsudstedende myndighed anmodes om at tage en erhvervstilladelse fra en virksomhed.
Ved afgørelsen af, om det over for den bevillingsudstedende myndighed skal indstilles, at bevillingen/autorisationen skal inddrages, skal normalt følgende momenter vurderes:
- om gælden på 100.000 kr. eller mere anses for væsentlig i forhold til det konkrete erhverv
- om gælden er opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, eller om virksomheden har oparbejdet den systematisk over en længere periode
- om skyldneren har udvist betalingsvilje og i den forbindelse har forsøgt at nedbringe sin gæld
- om gælden vedrører den virksomhed, som erhvervstilladelsen er udstedt til
Uddybende anføres, at en gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller mere i visse tilfælde kan anses for at være mindre væsentlig, hvis det drejer sig om en virksomhed med en meget stor omsætning, fremfor en lille virksomhed med en mindre pengestrøm. Det bør således ikke automatisk komme den store virksomhed til skade, at den er stor og dermed hurtigere end den lille virksomhed kan oparbejde en stor restance. Der bør også henses til, om den store virksomhed med sin store omsætning hurtigt kan tilbagebetale en større restance.
Endvidere bør der henses til, hvilken type erhverv der er tale om, herunder om det konkrete erhverv er pålagt mange afgifter og som sådant har store tilsvar, og på den måde hurtigt får en stor restance. Der må foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Hvis gælden er opstået pludseligt på grund af udefra kommende omstændigheder, taler dette isoleret set for, at man skal være mere lempelig i forhold til at foranledige instrumentet bragt i anvendelse. Som eksempler på udefra kommende og pludseligt opståede omstændigheder, kan nævnes, at virksomhedens ejer er blevet alvorligt syg, eller at en meget stor kunde, regnet i forhold til virksomhedens størrelse, uventet er gået konkurs og derfor ikke kan betale til den aktuelle virksomhed.
Omvendt taler det forhold, at virksomheden systematisk har oparbejdet gælden på de 100.000 kr. eller mere over en længere periode for, at virksomheden hurtigere skal indberettes med henblik på en eventuel fratagelse af erhvervstilladelsen.
Som eksempel på, at en virksomhed systematisk har oparbejdet sin gæld til det offentlige, kan nævnes, at virksomhedsindehaveren i flere år har været forskudsregistreret for lavt, eller at øvrig gæld er steget støt igennem tiden, således at den vedrører en længere periode frem for blot et enkelt tilsvar.
Skyldneren kan typisk ikke anses for at have udvist betalingsvilje, hvis han systematisk har oparbejdet gælden, jf. det lige beskrevne. Hvis skyldneren ydermere ikke har villet indgå betalingsaftaler eller har misligholdt indgåede aftaler flere gange, måske endog uden en plausibel forklaring herpå, taler disse forhold for at anmode den kompetente myndighed om at fratage virksomheden dens erhvervstilladelse og på den måde få virksomheden stoppet.
Endelig skal der være sammenhæng (konneksitet) mellem stiftelsen af den offentlige gæld og erhvervsudøvelsen. En virksomhed kan derfor kun få frataget sin erhvervstilladelse, hvis gælden stammer fra netop den type virksomhed, hvortil autorisation eller bevilling er udstedt. Det betyder, at "uvedkommende" gæld ikke "tæller med" i opgørelsen af den betydelige gæld på 100.000 kr. eller mere.
Der kan forekomme tilfælde, hvor det beror på et skøn, hvorvidt gælden skal anses for at vedrøre den virksomhed, som bevillingen vedrører.
Som eksempel kan nævnes en advokat, der er bestyrelsesmedlem. Hvis han har oparbejdet en restance til det offentlige, fordi han har modtaget bestyrelseshonorar, fx personlig skat, AM-bidrag el.lign, skal myndigheden vurdere, om den pågældendes restance anses for at hidrøre fra hvervet som advokat.
I den vurdering skal bl.a. indgå, om advokaten er blevet bestyrelsesmedlem på grund af sin juridiske viden, eller om arbejdsopgaven skyldes andre forhold, som bopæl, skolesøgende børn, sportsaktivitet, e.a. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er der formentlig tale om honorar, som ikke skal anses for at vedrøre hvervet som advokat, og restancen, der måtte være forårsaget af bestyrelseshonoraret, skal holdes uden for beregningen af restancen på 100.000 kr. eller mere og kan således ikke medføre, at advokatbeskikkelsen fratages ham.