Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A.12.3 Klage over de historiske vurderinger efter EVL §§ 89 og 89 a" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit omhandler klage over de historiske vurderinger efter EVL §§ 89 og 89 a.

Vurderingerne for 2011 for ejerboliger og for 2012 for andre ejendomme er videreført med forskellige rabatordninger frem til henholdsvis den første nye vurdering pr. 1. januar 2020 eller 1. marts 2021. Der er i perioden foretaget omvurderinger i 2011/2012-niveau af ejendomme, der er opstået eller ændret i vurderingsårene efter vurderingsåret 2011/2012. Se VUL § 3, § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og EVL §§ 87 og 88 som vedtaget ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 og ændret ved lov nr. 278 af 17. april 2018 og ved lov nr. 1729 af 27. december 2018. De videreførte vurderinger og omvurderinger er således alle foretaget i niveauet pr. 1. oktober 2011 eller 1. oktober 2012 og har således siden 2011/2012 indgået i grundlaget for opkrævningen af ejendomsskatterne omfattende ejendomsværdiskat og grundskyld.

Samtidig med at 2011-/2012-vurderingerne blev videreført, blev adgangen til at klage over de historiske vurderinger tilsvarende udskudt. Klagefristen for 2011-/2012-vurderingerne er udløbet, men de efterfølgende vurderinger, som er foretaget i form af en videreførelse af 2011-/2012-vurderingerne vil kunne påklages, når klageadgangen åbnes. Det vil sige, at der kan klages over vurderingerne fra og med 2013-vurderingen for ejerboliger, og fra og med 2014-vurderingen for andre ejendomme.

Afsnittet indeholder:

Klage efter EVL § 89
Klage efter EVL § 89 a
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Klage efter EVL § 89

Vurderingsstyrelsen sender senest samtidig med den særskilte meddelelse om igangsættelse af klagefrister efter EVL § 89, stk. 8, en meddelelse om de historiske vurderinger efter EVL § 89, stk. 6.

Klage over en eller flere af disse historiske vurderinger skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 90 dage fra dateringen af den særskilte meddelelse om igangsættelse af klagefrister. Det følger af EVL § 89, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk. 2, 2. pkt. Fristen udløber efter 90 dage, uanset om fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, og uanset om en nuværende eller tidligere ejer ikke har modtaget den særskilte meddelelse om igangsættelse af klagefrister. SFL § 35 a, stk. 6, 2. pkt., om, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra en fristoverskrivelse, hvis særlige regler taler derfor, finder ikke anvendelse. Se hertil EVL § 89, stk. 9, 4. pkt.

Det fremgår af EVL § 89, stk. 10, at der for hver af de historiske vurderinger, der klages over, skal betales et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20, og klagegebyret er i ►2024 på 600 kr.◄

Af EVL § 89, stk. 9, fremgår, hvilke meddelelser der skal følge med klager over de historiske vurderinger. Af EVL § 89, stk. 9, følger det, at ved klage over en historisk vurdering, som nævnt i EVL § 89, stk. 1 eller 2, skal både meddelelsen efter EVL § 89, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., dvs. meddelelsen om, hvor de historiske vurderinger kan findes, og meddelelsen efter EVL § 89, stk. 8, dvs. meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, følge med klagen.

Hvis klagen sker efter genåbning af klagefristen, fordi Skatteforvaltningen har tilbagekaldt et tilbud om kompensation eller en udbetalt kompensation efter EVL § 76 a, stk. 2, skal meddelelse om fristen for at klage over de historiske vurderinger medfølge klagen.

Klageinstansen vil i anledning af en sådan klage foretage en prøvelse af de historiske vurderinger. Denne prøvelse vil imidlertid være en prøvelse i aktuelt niveau, dvs. i niveauet pr. den vurderingstermin, med hvilken vurderingen er foretaget, uanset at den påklagede historiske vurdering er foretaget i niveauet pr. 1. oktober 2011 (for ejerboligvurderinger efter VUL) eller 1. oktober 2012 (for andre ejendomme efter VUL). Det fremgår af EVL § 89, stk. 3, 1. pkt.

►Det skal bemærkes, at der ikke direkte ses at være foretaget en differentiering mellem omvurderinger, der foretages i almindelige vurderingsår og omvurderinger, der foretages i vurderingsfrie år i EVL § 89, stk. 3. Uagtet denne manglende differentiering er det Vurderingsstyrelsen opfattelse, at det har været hensigten med bestemmelsen, at klagesagsbehandlingen skal foretages i det prisniveau, som afgørelsen er truffet i. Det vil sige, at omvurderinger foretaget i et ellers vurderingsfrit år skal klagebehandles på baggrund af prisforholdene for den senest forudgående almindelige vurdering, hvilket giver et resultat, der svarer til når selve omvurderingen foretages.◄

Grundværdier ansat efter VUL §§ 14 og 15, behandles dog på baggrund af prisforholdene pr. 1. oktober 2012, medmindre ejendomsejeren i forbindelse med indgivelse af klagen angiver, at klagen skal behandles på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, se EVL § 89, stk. 3, 2. pkt.

Vurderingsstyrelsen skal derfor også vurdere, om Vurderingsstyrelsen vil foreslå genoptagelse efter SFL § 35 a, stk. 5,på grundlag af et skøn over vurderingen på baggrund af prisforholdene i det pågældende vurderingsår. Det fremgår af EVL § 89, stk. 3, 3. pkt.

Verserende klage- og genoptagelsessager

Hvis en historisk vurdering er under genoptagelse eller revision ved Vurderingsstyrelsen eller under klage- eller domstolsbehandling ved klagemyndighederne eller domstolene på tidspunktet for udsendelse af meddelelse efter EVL § 89, stk. 8, kan denne vurdering påklages i 3 måneder efter at klage- eller genoptagelsessagen er endeligt afsluttet. Det fremgår af EVL § 89, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 3. pkt.

Med henblik på at sikre, at der ikke sker behandling af samme spørgsmål flere gange af samme instans, er det for disse tilfælde i EVL § 89, stk. 1 og 2, fastslået, at de vurderinger, der er omfattet af sager, der verserer, når der udsendes meddelelser efter EVL § 89, stk. 8, kan påklages igen efter afslutningen af den verserende sag inden for de i bestemmelserne fastsatte frister, men udelukkende til fornyet behandling med henblik på prøvelse i aktuelt niveau. Det gælder efter bestemmelserne, uanset om den verserende sag ender med en afgørelse om vurderingen i 2011/2012-niveau, og uanset om den verserende sag verserer ved Vurderingsstyrelsen, ved klagemyndighederne eller ved domstolene.

Reglerne medfører fx, at en 2015-vurdering, der er omfattet af en verserende sag om vurderingen, som er behandlet i 2011-niveau, efter afslutning kan påklages med henblik på, at vurderingen kan blive efterprøvet 2015-niveau. Reglen medfører tilsvarende, at en vurdering af en ejendom, der er vurderet som andet end en ejerbolig i perioden fra og med 2012-vurderingen, og som derfor vil være ansat i 2012-niveau, kan påklages efter reglerne i EVL § 89, stk. 2, når den verserende sag er afsluttet med henblik på prøvelse af vurderingen efter prisforholdene pr. vurderingsterminen. Fx vil en vurdering eller en omvurdering pr. 1. oktober 2016, der er foretaget i 2012-niveau, blive klagebehandlet i niveauet pr. 1. oktober 2016.

Ejendomsejeren er altså ikke afskåret fra en genbehandling af afgørelsen om vurdering med henblik på ansættelse af prisforholdene pr. vurderingsterminen, ofte omtalt som "aktuelt niveau". Klagemyndighederne og domstolene vil dermed fortsat kunne behandle og tage stilling til en ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau. Klagemyndighederne og domstolene kan dog ikke tage stilling til andre spørgsmål, hvis vurderingen tidligere har været under prøvelse efter reglerne i SFL. Det bemærkes i den forbindelse, at verserende genoptagelsessager kan påklages til Skatteankestyrelsen, vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten efter SFL §§ 4 a, 6 eller 11, og at verserende klagesager kan indbringes for domstolene efter SFL §§ 48 eller 49, se også EVL § 89, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 7. pkt., med henblik på prøvelse i 2011/2012-niveau.

Der vil således ikke være tale om, at det samme spørgsmål eller den samme sag prøves endnu en gang ved den samme instans. Der er derimod tale om, at der alene vil kunne klages angående de aktuelle prisforhold for det påklagede vurderingsår. Andre forhold vedrørende samme ejendom i samme vurderingsår vil ikke kunne prøves igen. Dermed kan heller ikke andre forhold, der har været genstand for prøvelse i den oprindelige klage- eller genoptagelsessag, gøres til genstand for fornyet klagebehandling.

For så vidt angår andre forhold end prisforholdene vil klagemyndigheden ved prøvelse af en afsluttet klage- eller genoptagelsessag altså kunne lægge disse uprøvet til grund, hvilket også gælder for forhold, der er taget stilling til i den oprindelige afgørelse fra Vurderingsstyrelsen eller klagemyndighederne. Den fornyede klagebehandling vil i øvrigt skulle ske efter de almindeligt gældende regler herom, herunder reglerne i SFL kapitel 13 a.

Når ejendomsejeren modtager afgørelsen i en verserende klage- eller genoptagelsessag, der træffes efter prisforholdene i 2011 eller 2012, kan ejendomsejeren altså vælge, om ejendomsejer vil acceptere det tilbud om kompensation, der er genberegnet på baggrund af den afgjorte klage- eller genoptagelsessag i 2011- eller 2012-niveau, eller om ejendomsejer i stedet ønsker en fornyet klagebehandling i aktuelt prisniveau. Vælger ejendomsejeren at klage igen for at få en fornyet prøvelse i det aktuelle prisniveau, vil der ikke for det pågældende år blive beregnet et kompensationstilbud på grundlag af en vurdering efter klagesagens afslutning. Det skyldes, at ejendomsejeren ved at vælge at klage i stedet har valgt den fulde prøvelse af vurderingen for det pågældende år. Der henvises til afsnit ►C.H.4.9.7.3◄ for en beskrivelse af sammenhængen mellem reglerne i EVL § 89 og reglerne om tilbagebetalingsordningen.

Det vil i alle tilfælde være ejendomsejerne, der skal indgive klage, hvis der skal ske klagebehandling med henblik på ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau, og klagebehandlingen skal i så fald ske efter reglerne i EVL §§ 89 og 89 a.

Meddelelsen om de historiske vurderinger

Meddelelsen om de historiske vurderinger sendes som en særskilt meddelelse i forlængelse af den første almindelige vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Meddelelsen om de historiske vurderinger indeholder en henvisning til, hvor resultatet af disse vurderinger kan findes, en overordnet henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke de omfattede vurderinger er foretaget, samt en generel vejledning om klageadgangen med overordnet angivelse af klageinstans, fremgangsmåde ved indgivelse af klage og klagefrister. Det følger af EVL § 89, stk. 6.

Det betyder, at vurderingsresultatet og begrundelsen herfor i forhold til den enkelte historiske vurdering ikke fremgår af selve meddelelsen. I stedet vil den særskilte meddelelse indeholde en henvisning til den offentlige informationsserver (ois.dk), hvor resultatet af de historiske vurderinger fremgår. Det vil alene være de oplysninger, der fremgår af den offentlige informationsserver (ois.dk), der udstilles til ejendomsejerne.

Ejere, der er undtaget eller fritaget for digital post, vil modtage:

- meddelelse om, at de videreførte vurderinger og omvurderinger, som de gennem årene har modtaget, nu kan påklages (se også afsnit H.A.12.1 om særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne),

- information om de retsregler, disse vurderinger er ansat efter,

- en beskrivelse af, hvordan beregningerne for videreførelse af 2011/2012-vurderingerne er foretaget i de mellemliggende år,

- en generel vejledning om klageadgangen, og

- en henvisning til, at nye fysiske eksemplarer af vurderingerne fra 2011 og 2012 samt nyere omvurderinger, kan rekvireres efter anmodning til Skatteforvaltningen.

EVL § 89, stk. 6, indeholder en udtømmende opgørelse af, hvilke krav der gælder til begrundelsen og klagevejledningen for de historiske vurderinger. Med bestemmelsen er de almindelige forvaltningsretlige regler herom således fraveget.

Klage efter EVL § 89 a

Vurderinger omfattet af EVL § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan - uanset § 89, stk. 1 og 2 - påklages, hvis klagen er modtaget i skatteforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter EVL § 89 a, stk. 1.

Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev det vedtaget, at der ikke etableres en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme. Klageadgangen for de videreførte vurderinger af ejendomme, der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar 2020, blev ved vedtagelsen af lov nr. 2227 af 29. december 2020, i stedet fremrykket.

Etableringen af den fremrykkede klageadgang indebærer, at ejere af bl.a. erhvervsejendomme vil kunne vælge at klage på et tidligere tidspunkt. For de første ejendomsejere var det fra 1. halvår 2021.

Klagebehandlingen af klager over de videreførte vurderinger efter EVL § 89 a, vil ske med udgangspunkt i det gamle vurderingssystem og efter de gamle vurderingsregler. Klager en ejendomsejer fx over grundværdien ansat ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, vil klagebehandlingen skulle foretages med udgangspunkt i, hvad grundværdien ville have været pr. 1. oktober 2019, som det var defineret i den nu ophævede lov om vurdering af landets faste ejendomme, se lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, herunder ud fra prisforholdene pr. 1. oktober 2019.

Meddelelsen om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1, vil alene skulle sendes til de ejere, der er registreret i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister fra den 1. januar 2013 og frem. Det følger af EVL § 89 a, stk. 7.

Vurderingsstyrelsen vil alene være forpligtet til at udsende meddelelse til de registrerede tidligere ejere i hele perioden, der fremgår af Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister. Denne udsendelse kan ske med frigørende virkning for Vurderingsstyrelsen. Dette medfører bl.a., at Vurderingsstyrelsen i de tilfælde, hvor der fremgår oplysninger om repræsentanter, fx oplysninger om administrator af en ejendom, ikke vil skulle tage hensyn hertil.

I visse tilfælde vil oplysningerne om de registrerede ejere, der fremgår af Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, være ufuldstændige eller ukorrekte. De juridiske personer, der er registreret som tidligere ejere i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, kan i mellemtiden være omdannet via fx en fusion, spaltning, konkurs, omdannelse, tvangs‐ opløsning eller likvidation mv.

I de tilfælde, hvor oplysningerne om de daværende eller nuværende ejere ikke er retvisende i forhold til de nuværende forhold, vil Vurderingsstyrelsen alligevel alene sende meddelelse til de adresser, som de er registreret for de daværende ejere i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister. Det gælder uanset, at Skatteforvaltningen måtte være eller - gennem returpost el.lign. - bliver gjort bekendt med, at ejeroplysningerne i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister ikke er korrekte.

På samme vis er Vurderingsstyrelsen i det tilfælde, hvor ejeren selv henvender sig med henblik på at få tilsendt meddelelsen om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1, alene forpligtet til at sende denne til de registrerede ejere, som de fremgår af Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister.

Vurderingsstyrelsen er heller ikke forpligtet til at undersøge, hvem der er klageberettiget, hvis det ikke længere er muligt at udsende til den registrerede ejer. Der vil desuden forekomme tilfælde, hvor der ikke er registreret nogen ejere i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, samt tilfælde hvor den ejer, der er registreret i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, ikke har en registreret adresse. Vurderingsstyrelsen skal i disse tilfælde ligeledes ikke sende en meddelelse om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1.

Der vil alene blive udsendt særskilt meddelelse efter EVL § 89 a, i forhold til de relevante ejendomme, der pr. 1. januar 2020 er omfattet af EVL § 2.

I praksis vil udnyttelsen af den fremrykkede klageadgang ske ved, at berørte ejendomsejere (primært ejere af erhvervsejendomme) vil modtage en meddelelse om, at klageadgangen er åbnet, og at klagen vil skal være modtaget senest 90 dage fra dateringen af denne meddelelse. Meddelelsen vil alene indeholde generiske oplysninger om adgangen til at klage, hvordan klagen skal udformes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.

De historiske vurderinger, der ikke påklages i denne periode efter EVL § 89 a, vil kunne påklages i forbindelse med udsendelsen af den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem efter EVL § 89, stk. 1 og 2.

Hvis vurderinger pr. 1. oktober 2020 er modtaget senere end udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrist

Det følger af EVL § 89 a, stk. 2, at vurderinger pr. 1. oktober 2020, som modtages senere end udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefristen, kan påklages efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven, se EVL § 87, stk. 3, eller § 88, stk. 3. Behandling af klager over disse vurderinger skal foretages på baggrund af prisforholdene i 2011 eller 2012.

EVL § 89 a, stk. 2, håndterer det tidsmæssige overlap, der vil kunne opstå i klagefristerne vedrørende vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020, i det omfang de sendes ud senere end meddelelsen om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1.

Hvis ejer udnytter klageadgangen efter EVL § 89 a, stk. 2, 1. pkt., er der fortsat mulighed for at klage over vurderingen pr. 1. oktober 2020, til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Dette kan ske, når klagesagen efter § 89 a, stk. 2, er endeligt afsluttet.

Endeligt afsluttet skal i denne sammenhæng forstås på samme måde som i de gældende regler om tilbagebetalingsordningen og reglerne om verserende sager i § 89, stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt. Prøvelsesmulighederne i forhold til vurderingen skal således være endeligt udtømt.

Ejendomsejeren er altså ikke afskåret fra en genbehandling af afgørelsen om vurdering pr. 1. oktober 2020 med henblik på ansættelse af prisforholdene pr. vurderingsterminen.

Klagen over prisforholdene i vurderingsåret kan tidligst indgives fra den oprindelige klagesags endelige afslutning og senest 90 dage senere.

Den fornyede klagebehandling af vurderingen på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret skal alene tage udgangspunkt i selve prisforholdene. Det vil sige, at de faktiske omstændigheder, som klagesagen i historisk prisniveau (dvs. 2011/2012-niveau) tog udgangspunkt i, skal danne grundlag for den efterfølgende klagesag, som behandles på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Hvis den første klage afvises eller på anden måde ophører uden realitetsbehandling, skal de faktiske omstændigheder for den påklagede vurdering tillige lægges til grund, og disse kan ikke ændres.

Hvis vurderinger pr. 1. oktober 2020 er modtaget før udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrist

Det følger af EVL § 89 a, stk. 3, at såfremt vurderingen pr. 1. oktober 2020 modtages før udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1, kan den enkelte vurdering ikke påklages med henblik på klagebehandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, før klagefristen efter henholdsvis § 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, er udløbet, eller før en eventuel klagesag vedrørende den enkelte vurdering, der vedrører prisforholdene i henholdsvis 2011 og 2012, er endeligt afsluttet.

Endeligt afsluttet skal i denne sammenhæng forstås på samme måde som i de gældende regler om tilbagebetalingsordningen og reglerne om verserende sager i § 89, stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt., og derfor også på samme måde som i § 89 a, stk. 2. Prøvelsesmulighederne i forhold til vurderingen skal således være endeligt udtømt.

Ejendomsejere der allerede på tidspunktet for udsendelsen af meddelelse om igangsættelse af klagefrist efter § 89 a, stk. 1, har påklaget vurderingen pr. 1. oktober 2020, til behandling i historisk prisniveau (dvs. 2011/2012-niveau), får derfor først mulighed for at få prøvet den påklagede vurdering på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, når den verserende klagesag er endeligt afsluttet.

Klagefristen i forhold til at få behandlet vurderingen på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret er 90 dage fra klagesagens endelige afslutning.

I det tilfælde, hvor ejendomsejeren endnu ikke har udnyttet klagemuligheden for den historiske vurdering, på tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefristen efter stk. 1, kan ejeren vælge at undlade at udnytte klageadgangen til behandling i historisk prisniveau (dvs. 2011/2012-niveau).

Hvis ejendomsejeren herefter ved udløbet af klagefristen for vurderingen pr. 1. oktober 2020, indgiver en klage over vurderingen til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, vil både selve prisforholdene og de faktiske omstændigheder være genstand for prøvelse.

Hvis ejer derimod udnytter klageadgangen til klagebehandling i historisk prisniveau (dvs. 2011/2012-niveau), i det tilfælde, hvor vurderingen pr. 1. oktober 2020, er udsendt før meddelelsen om igangsættelse af klagefrist efter stk. 1, men hvor klagefristen for den historiske vurdering endnu ikke er udløbet, vil ejeren skulle vente til klagesagen vedrørende det historiske prisniveau er endeligt afsluttet, før ejendomsejeren kan påklage vurderingen til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Indgives en sådan klage over prisforholdene i vurderingsåret, vil klagebehandlingen alene tage udgangspunkt i selve prisforholdene. De faktiske omstændigheder, der blev lagt til grund i den første klagesag, vil derfor også blive lagt til grund for den fornyede prøvelse.

Verserende klage- og genoptagelsessager

Hvis en historisk vurdering er under genoptagelse eller revision ved Vurderingsstyrelsen eller under klage- eller domstolsbehandling ved klagemyndighederne eller domstolene på tidspunktet for udsendelse af meddelelse om igangsættelse af klagefristen, kan denne vurdering påklages i 3 måneder efter at klage- eller genoptagelsessagen er endeligt afsluttet. Det fremgår af EVL § 89 a, stk. 4. Situationen er parallel med den situation, der reguleres i de gældende § 89, stk. 1, 3.-8. pkt. og stk. 2, 3.-8. pkt.

I det tilfælde, hvor der verserer en domstols-, klage eller genoptagelsessag på tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen om igangsættelse af klagefristen, kan vurderingen, hvorom der verserer en sag først påklages efter den endelige afslutning af den verserende sag. Endeligt afsluttet skal forstås på samme måde som i de gældende regler om tilbagebetalingsordningen og reglerne om verserende sager i de gældende § 89, stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt. Prøvelsesmulighederne i forhold til vurderingen skal således være endeligt udtømt.

Som det forholder sig i forhold til de gældende bestemmelser i § 89, stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt., kan der ved påklage af de videreførte vurderinger til behandling på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret, i tilfælde hvor der verserer en sag om den pågældende vurdering, alene klages over selve prisforholdene. Klagesagen skal således tage udgangspunkt i de faktiske omstændigheder, der blev lagt til grund for den første klagesagsbehandling i historisk prisniveau.

Reglen medfører fx, at en 2015-vurdering, der er omfattet af en verserende sag om vurderingen, som er behandlet i 2011-niveau, efter afslutning kan påklages med henblik på, at vurderingen kan blive efterprøvet 2015-niveau.

Ejendomsejeren er altså ikke afskåret fra en genbehandling af afgørelsen om vurdering med henblik på ansættelse af prisforholdene pr. vurderingsterminen. Klagemyndighederne og domstolene vil dermed fortsat kunne behandle og tage stilling til en ansættelse af prisforholdene i aktuelt niveau.

Formkrav

Af EVL § 89 a, stk. 5, fremgår, hvilke meddelelser der skal følge med klage over de historiske vurderinger. Af EVL § 89 a, stk. 5, følger det, at ved klage over en historisk vurdering efter EVL § 89 a, stk. 1-4, skal meddelelsen efter EVL § 89 a, stk. 1, dvs. meddelelsen om klageadgang og igangsættelse af klagefrist, følge med klagen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2023.61.LSR	Landsskatteretten behandlede klagen efter EVL § 89 a, stk. 1. Sagen angik, hvordan den omberegnede grundværdi for en nyopstået ejendom efter VUL § 33, stk. 18, skulle fastsættes, sammenholdt med, at EVL § 89, stk. 3, 1. pkt. Landsskatteretten fastsatte basisåret til 2017, men prisniveauet kunne ikke tages fra den ejendom, den var udstykket fra. Landsskatteretten henså i stedet til et grundværdiområde for at finde prisniveauet. Alle grundværdiområder var imidlertid fastsat i henholdsvis 2011/2012 niveau, og Landsskatteretten fandt, at EVL § 89, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med VUL § 33, stk. 18, betød, at niveauet for omberegningen skulle fastsættes i basisårets aktuelle niveau. Der blev derfor henset til Finans Danmarks statistik for parcel- og rækkehuse for at fremskrive niveauet for omberegningen fra 2012 til basisårets niveau. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 blev samlet stadfæstet.
SKM2022.21.LSR	Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til at klage over vurderingen af en erhvervsejendoms grundværdi og ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 og 2013. Selskabet havde indgivet klagen under henvisning til klageadgangen i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at adgangen til at klage over de udskudte vurderinger for erhvervsejendomme ikke omfatter vurderingen pr. 1. oktober 2012 og en eventuel årsomvurdering pr. 1. oktober 2013.