Hvis en levering udgør en del af et større vareparti, hvor der er indgået en bindende aftale om køb, kan den forholdsmæssige andel af totalprisen benyttes ved værdiansættelsen.

Det vil sige, at når den vare, der angives til en fortoldning, udgør en del af et større vareparti, som er købt under samme transaktion, skal prisen fastsættes proportionalt på baggrund af den samlede pris, der er betalt for hele varepartiet.

Fordeling af den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, skal også anvendes i de tilfælde, hvor dele af et vareparti er blevet væk, eller hvor en del af varen er blevet beskadiget, inden varen er frigivet til fri omsætning.

Se GF art. 131.