En arbejdsgiver, fx en selvstændigt erhvervsdrivende, kan få løntilskud, hvis den pågældende ansætter personer inden for en nærmere opregnet målgruppe og opfylder visse betingelser. Se lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. november 2022).

Tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren, og er skattepligtigt for denne efter SL § 4 i det år, hvor der erhverves endelig ret til tilskuddet. Til gengæld kan arbejdsgiveren fratrække den samlede lønudgift til dem, der er ansat under tilskudsordningen. Se SL § 6, stk. 1, litra a, og LL § 8 N.