Indhold
Dette afsnit beskriver anvendelsen af reglen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, om adgang til genoptagelse i den situation, hvor hidtidig praksis er endelig underkendt ved en dom, en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.
Genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 1, kan kun ske til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede, og har derfor fortrinsvis betydning for ændringer efter anmodning fra en virksomhed. Omstændighederne kan dog være således, at Skatteforvaltningen af egen drift er forpligtet til at ændre efter SFL § 32, stk. 1, nr. 1.
Afsnittet indeholder:
- Reglens anvendelsesområde
- Særligt om endelig underkendelse
- Genoptagelsens tidsmæssige udstrækning
- Offentliggørelse af genoptagelsesmeddelelse
- Skatteforvaltningens pligt til genoptagelse på eget initiativ.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
- Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Reglens anvendelsesområde
Reglen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, giver adgang til genoptagelse i identiske sager efter udløbet af den ordinære frist, når hidtidig praksis er blevet endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Tilsvarende gælder, hvis Skatteministeriet indgår forlig og tager bekræftende til genmæle i en domstolssag, hvis forliget er indgået på baggrund af, at praksis ikke kunne opretholdes.
Anvendelse af SFL § 32, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at det kan lægges til grund, at der har eksisteret en defineret praksis, som er blevet underkendt. Har der ikke været en praksis, er der alene grundlag for genoptagelse i andre identiske sager inden for den ordinære frist.
Genoptagelsesadgangen består kun i det omfang, at den tilsidesatte praksis har fundet anvendelse ved den pågældende fastsættelse. Se fra skatteområdet SKM2019.192.HR.
Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen kan kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer.
Det er den skattepligtige/godtgørelsesberettigede, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er til stede. I SKM2020.73.ØLR fandt retten, at Højesterets tidligere dom efter sit indhold hvilede på en konkret vurdering af forholdene i den pågældende sag, og at Højesterets dom var udtryk for anvendelsen af det almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Retten fandt, at det ikke heroverfor var godtgjort, at der eksisterede en praksis, hvorefter virksomheder blev nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse af bygninger, uanset om bygningerne måtte anses som en integreret del af erhvervsvirksomheden. På den baggrund fandt retten, at Højesterets tidligere dom ikke udgjorde en underkendelse af hidtidig praksis. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Landsskatteretten i to tidligere sager var nået til det modsatte resultat, uden at Skatteministeriet havde indbragt disse for domstolene. Dommen stadfæster SKM2018.454.BR.
Vedrørende skatteområdet - borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S'et klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S'et, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteyder ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive påklaget, uden at han skulle foretage sig yderligere. Se SKM2013.804.BR.
Hvis der i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske tilbagebetaling af afgift eller godtgørelse, har Skatteforvaltningen ret til, for samme tidsrum, at foretage direkte følgeændringer af tilbagebetalingen, dvs. at der i kravet på tilbagebetaling skal fradrages besparelse i form af fradrag for købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser og lønsumsafgift.
Tilbagebetaling kan derudover nægtes helt eller delvist, hvis Skatteforvaltningen kan godtgøre, at virksomheden opnår en gevinst (ugrundet berigelse) og størrelsen heraf, ved tilbagebetalingen på grund af overvæltning af afgiften på køberne. Se A.A.15.1 om SFL § 34 c. Se også SKM2012.131.LSR.
Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, at reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, er overholdt, og at det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4.
Se også
Se også afsnit
Særligt om endelig underkendelse
Hvis der er sket underkendelse af hidtidig praksis ved dom, en afgørelse fra Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen eller et motorankenævn eller ved forlig, er genoptagelse i andre identiske sager betinget af, at underkendelsen er endelig.
Denne betingelse er umiddelbart opfyldt, når Skatteministeriet ved forlig har taget bekræftende til genmæle, og forliget er tilført retsbogen.
Er sagen afsluttet ved dom, en afgørelse fra Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen eller et motorankenævn indebærer betingelsen om endelig underkendelse, at fristerne for videre prøvelse af den underkendende afgørelse eller dom er udløbet, uden at der er taget initiativ til at søge afgørelsen ændret. Det drejer sig om fristerne i SFL § 48 og § 49 for indbringelse af endelige administrative afgørelser for domstolene samt fristerne i RPL om anke af domme. Se A.A.10.3.
Genoptagelsens tidsmæssige udstrækning
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningens hidtidige praksis er blevet underkendt, har virksomheder i tilsvarende sager krav på genoptagelse og ændring.
Der kan ske genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis.
Uanset denne betingelse kan der under alle omstændigheder ske genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, tre år forud for underkendelsen af praksis (3-års fristen).
3-års fristen vil kun undtagelsesvis have betydning, når underkendelsen af praksis er afslutningen på et konkret sagsforløb, da et sådant forløb normalt først vil være afsluttet efter længere tid end tre år. ►3-års fristen finder dog altid anvendelse, hvis det er et bindende svar, der underkendes.◄
3-års fristen vil altid have betydning, når Skatteforvaltningen af egen drift ændrer hidtidig praksis på grundlag af en vurdering af, at praksis måtte forventes underkendt af en klageinstans eller domstolene.
Hvis der er sket ændring af den momspligtige virksomheds afgiftsperioder, er det længden af afgiftsperioderne på genoptagelsens begyndelsestidspunkt, der er afgørende for hvor langt tilbage i tid, der kan ske genoptagelse.
Det er kun den første underkendende afgørelse, der medfører adgang til genoptagelse efter reglen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1. Det betyder eksempelvis, at hvis en underkendelse af praksis bekræftes i en efterfølgende afgørelse, kan denne afgørelse ikke danne grundlag for genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 1, i henseende til den tidsmæssige udstrækning.
Genoptagelse er ligeledes begrænset af 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4.
Offentliggørelse af genoptagelsesmeddelelse
Når der efter Skatteforvaltningens vurdering er sket en endelig underkendelse af hidtidig praksis, offentliggøres på Skatteforvaltningens hjemmeside (www.skat.dk) et styresignal, der informerer om den ændrede retstilstand samt adgangen til genoptagelse i tilsvarende sager.
Der er to formål med at offentliggøre sådanne styresignaler. Det ene formål er at opfylde Skatteforvaltningens forpligtelse til at informere offentligheden om praksisændringer. Det andet formål er, at offentliggørelse af et styresignal har den konsekvens, at reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, for indgivelse af anmodning om genoptagelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist begynder at løbe fra tidspunktet for offentliggørelse.
Adgangen til genoptagelse efter underkendelse af praksis er imidlertid ikke betinget af, at Skatteforvaltningen har offentliggjort et styresignal.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har offentliggjort et styresignal om genoptagelse på grundlag af en forkert vurdering af, at den pågældende afgørelse ikke er udtryk for en underkendelse af hidtidig praksis, kan Landsskatteretten eller domstolene fastslå, at der er tale om underkendelse af hidtidig praksis. Herefter har andre borgere i tilsvarende sager krav på genoptagelse efter reglen i SFL § 32, stk. 1, nr. 1. I sådanne tilfælde vil reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2, løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige efter en subjektiv vurdering har fået kendskab til den endelige underkendende afgørelse, og eventuelt med mulighed for dispensation efter 2. punktum i § 32, stk. 2.
At en afgørelse fra Landsskatteretten er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase kan ikke sidestilles med en SKM-offentliggørelse. Kundskabstidspunktet i en sådan situation vil afhænge af borgerens subjektive viden.
Skatteforvaltningens pligt til genoptagelse på eget initiativ
Selv om Skatteforvaltningen i et styresignal har informeret om en underkendelse af praksis, fritager det ikke i sig selv Skatteforvaltningen for pligten til af egen drift at genoptage tilsvarende sager inden for de tidsmæssige rammer, der er fastlagt i SFL § 32, stk. 1, nr. 1.
Hvis Skatteforvaltningen har et sikkert kendskab til den kreds af virksomheder, der har krav på genoptagelse efter en underkendelse, er Skatteforvaltningen forpligtet til af egen drift at foretage genoptagelse.
Skatteforvaltningen har pligt til genoptagelse af egen drift i det omfang, der foregår aktuel sagsbehandling i sager svarende til beskrivelsen i styresignalet.
Vedrørende Skatteforvaltningens pligt til genoptagelse af egen drift i afsluttede sager, afhænger pligten til genoptagelse af egen drift af en konkret vurdering af bl.a., om der er tale om væsentlige ændringer til gunst for virksomheden, om den underkendte praksis var klart lovstridig, og om der er væsentlige praktiske eller administrative problemer med at finde frem til de relevante sager.
Folketingets Ombudsmand har i FOU2016.33 udtalt om pligt til genoptagelse på eget initiativ i forbindelse med underkendelse af praksis:
- Hvis en myndigheds retsanvendelse eller praksis er blevet underkendt, kan myndigheden være forpligtet til selv at finde de relevante sager frem og træffe en ny afgørelse i sagen.
- Hvis det er for vanskeligt at finde frem til de relevante sager, bør myndigheden i stedet informere offentligheden om muligheden for at få en tidligere afgjort sag genoptaget. Det kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside.
- Det beror på en konkret vurdering, om vanskelighederne ved at finde sagerne frem er så store, at myndigheden ikke har pligt til selv at finde dem frem. I vurderingen indgår bl.a., hvor mange sager myndigheden ville skulle gennemgå manuelt.
Ligeledes i FOU2003.357: Om myndighederne på eget initiativ har pligt til at genoptage tidligere afgjorte sager, beror på om der er tale om væsentlige ændringer til gunst for den pågældende, om myndighedernes nu underkendte praksis var udtryk for en klar lovstridig praksis, og om der er væsentlige praktiske problemer med at identificere de relevante sager.
Og i FOU1997.183: Der er som udgangspunkt pligt til at genoptage sager, der er berørt af, at en hidtidig anvendt retsopfattelse må anses for forkert. Det er dog forudsat, at det ikke er forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til de sager, det drejer sig om.
Se også
Se også afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2019.192.HR | Det følger af forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, at genoptagelsesadgangen kun består i det omfang, den tilsidesatte praksis har fundet anvendelse ved den pågældende skatteansættelse. Højesteret fandt, at afgørelsen af, om der ved en dom fra EU-Domstolen er sket endelig underkendelse af dansk praksis, afhænger af, om den danske praksis reelt svarer til den praksis, som er underkendt ved dommen. | |
Landsretsdomme |
SKM2020.73.ØLR | Retten fandt, at Højesterets tidligere dom efter sit indhold hvilede på en konkret vurdering af forholdene i den pågældende sag, og at Højesterets dom var udtryk for anvendelsen af det almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Retten fandt, at det ikke heroverfor var godtgjort, at der eksisterede en praksis, hvorefter virksomheder blev nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse af bygninger, uanset om bygningerne måtte anses som en integreret del af erhvervsvirksomheden. På den baggrund fandt retten, at Højesterets tidligere dom ikke udgjorde en underkendelse af hidtidig praksis. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Landsskatteretten i to tidligere sager var nået til det modsatte resultat, uden at Skatteministeriet havde indbragt disse for domstolene. Retten fandt heller ikke, at det kunne anses som en fejl, at skattemyndighederne ikke udsendte et genoptagelsescirkulære i anledning af Landsskatterettens tidligere kendelser. Der forelå derfor heller ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 4. | Stadfæstelse af SKM2018.454.BR. |
Byretsdomme |
SKM2013.804.BR | Borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da borgeren ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive klaget, uden at han skulle foretage sig yderligere. | |
Landsskatteretskendelser |
SKM2012.131.LSR | SKAT havde nægtet virksomheden at få den danske moms tilbagebetalt med henvisning til, at fejlen ikke var berigtiget over for kunderne, hvorfor ML § 52, stk. 7, og overvæltningsbetragtninger førte til, at der ikke kunne ske tilbagebetaling. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for nægtelse af tilbagebetaling på grundlag af overvæltningsbetragtninger var opfyldt. | |
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Udtalelser fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Kommentarer |
FOU2016.33 | Udtalelse vedrørende myndighedens pligt til genoptagelse af egen drift. - Hvis en myndigheds retsanvendelse eller praksis er blevet underkendt, kan myndigheden være forpligtet til selv at finde de relevante sager frem og træffe en ny afgørelse i sagen.
- Hvis det er for vanskeligt at finde frem til de relevante sager, bør myndigheden i stedet informere offentligheden om muligheden for at få en tidligere afgjort sag genoptaget. Det kan f.eks. ske gennem medierne og ved opslag på myndighedens hjemmeside.
- Det beror på en konkret vurdering, om vanskelighederne ved at finde sagerne frem er så store, at myndigheden ikke har pligt til selv at finde dem frem. I vurderingen indgår bl.a., hvor mange sager myndigheden ville skulle gennemgå manuelt.
| |
FOU2003.357 | Udtalelse vedrørende myndighedens pligt til genoptagelse af egen drift. Om myndighederne på eget initiativ har pligt til at genoptage tidligere afgjorte sager, beror på om der er tale om væsentlige ændringer til gunst for den pågældende, om myndighedernes nu underkendte praksis var udtryk for en klar lovstridig praksis, og om der er væsentlige praktiske problemer med at identificere de relevante sager. | |
FOU1997.183 | Udtalelse vedrørende myndighedens pligt til genoptagelse af egen drift. Der er som udgangspunkt pligt til at genoptage sager, der er berørt af, at en hidtidig anvendt retsopfattelse må anses for forkert. Det er dog forudsat, at det ikke er forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til de sager, det drejer sig om. | |