Indhold
Når restanceinddrivelsesmyndigheden vil lønindeholde hos en skyldner, skal det varsles forinden. Dette afsnit beskriver, hvilke krav der stilles til et varsel om lønindeholdelse, samt i hvilke tilfælde restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte en lønindeholdelse uden at varsle skyldner.
Afsnittet indeholder:
- Skriftligt varsel
- Budgetskema
- Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel
- Lønindeholdelse uden varsel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
►◄
Skriftligt varsel
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive truffet afgørelse om lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4.
Hvad skal varslet om lønindeholdelse indeholde?
Varslet skal indeholde oplysninger om:
- Skyldners ►maksimale◄ betalingsevne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11, stk. 1 (afdragsprocent på baggrund af tabeltrækket)
- Hvilken indkomst der er lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller betalingsevnen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
- Den beregnede lønindeholdelsesprocent efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2. - 3. pkt. eller § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt. (afdragsprocenten omregnet til lønindeholdelsesprocent),
- En eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 4., 5. og 6. pkt.
Herudover skal varslet indeholde ►særlige oplysninger alt efter skyldners indkomstniveau:◄
►For skyldnere med en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen skal varslet indeholde:
- Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende et udfyldt budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent
- Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet
- Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
For skyldnere med en årlig nettoindkomst under lavindkomstgrænsen og for skyldnere, som udelukkende har A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, skal varslet indeholde:
- Oplysning om at skyldneren kan fremsætte indsigelse over for restanceinddrivelsesmyndigheden
- Oplysning om en frist på mindst 14 dage til indsendelse af indsigelse.
-
Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, 4-7. pkt.◄
Bemærk
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også udsende varsel om lønindeholdelse, selvom der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 6. pkt. (ved overdækning af gælden inden for den første måned).
Budgetskema
Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden stille et budgetskema til rådighed for skyldneren.
Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til at indsende budgetskemaet.
Oversigt over, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden forholder sig efter et varsel om lønindeholdelse
Skyldner indsender ikke budget ►eller fremsætter en indsigelse◄ | Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet ►eller fremsætter en indsigelse◄, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse om lønindeholdelse i overensstemmelse med oplysningerne i varslet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldner om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse. |
Skyldner indsender budget ►eller fremsætter en indsigelse◄ | Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage en betalingsevnevurdering. Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 om betalingsevnevurdering. ►Ved betalingsevnevurdering efter budget skal restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i kapitel 7 vurdere, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.Hvis skyldner fremsætter en indsigelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden ligeledes vurdere, om en lønindeholdelse kan iværksættes, Vurderingen af, om der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold sker efter princippet om trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7 Viser vurderingen, at skyldner ikke overlades det nødvendige til opretholdelse af en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, kan der bevilges henstand, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Se afsnit G.A.3.1.3.1 om reglerne om inddrivelsesmæssig henstand.◄ |
Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel
Reglerne om varsling af lønindeholdelse skal sikre, at skyldneren har mulighed for at komme med indsigelser, før restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om lønindeholdelse over for skyldner. Reglen om varsel af lønindeholdelse er således en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf vil som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig.
Landsskatteretten har udtalt, at restanceinddrivelsesmyndighedens bemærkning i et brev om, at hvis skyldner ikke reagerer på brevet, vil gælden uden yderligere varsel blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, ikke er et korrekt varsel om lønindeholdelse. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse blev derfor anset for ugyldig, selv om restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende havde nedsat lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. Se SKM2007.170.LSR.
Lønindeholdelse uden varsel
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel i 2 situationer:
- Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 6
- Hvis skyldner i forvejen har gæld, der inddrives ved lønindeholdelse, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
Ad b. Hvis skyldner i forvejen har gæld, der inddrives ved lønindeholdelse
Når restanceinddrivelsesmyndigheden har varslet og truffet afgørelse om en lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om yderligere fordringer, der er under inddrivelse, tilføjes til lønindeholdelsen uden forudgående varsel (læg-i-halen afgørelse). Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer, om yderligere fordringer skal tilføjes til lønindeholdelsen, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
I forbindelse med en læg-i-halen afgørelse har restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at foretage lønindeholdelse med den beregnede lønindeholdelsesprocent efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2.-5. pkt. (tabeltrækket) eller kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen (budget) undtagen § 18, stk. 1, 4. pkt., selvom der er foretaget lønindeholdelse med en reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent efter § 14, stk. 3, 6. og 9. pkt. eller § 18, stk. 1, 4. pkt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
Hovedregel
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anvende samme indeholdelsesprocent
Det er en forudsætning for, at der kan træffes en afgørelse om tilføjelser af fordringer til en lønindeholdelse (læg-i-halen-afgørelse) uden varsel, at der i den nye afgørelse om lønindeholdelse anvendes samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8, 1. pkt.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med en læg-i-halen afgørelse vil anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den procent, der er fastsat i en tidligere afgørelse, og den ændrede afgørelse baseres på en vurdering af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden først varsle dette over for skyldner, førend der kan træffes en afgørelse om lønindeholdelse.
Undtagelse
Hvis den første afgørelse om lønindeholdelse er foretaget med en reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent
Hovedreglen om, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis lønindeholdelsesprocenten i den første afgørelse om lønindeholdelse er foretaget med en reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8, 1. pkt.
Denne undtagelse til kravet om varsling skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden i varslet til den første afgørelse om lønindeholdelse, som er foretaget med en reduceret lønindeholdelsesprocent, både har oplyst, hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen kunne gennemføres med efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2.-3. pkt.(den beregnede lønindeholdelsesprocent), samt hvilken reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent der i stedet er blevet anvendt.
Hvis den nye afgørelse om lønindeholdelse skal træffes uden varsel, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i den nye afgørelse anvende den fulde lønindeholdelsesprocent, som er angivet i varslet til den første afgørelse, eller den reducerede eller justerede lønindeholdelsesprocent, som er anvendt ved iværksættelse af den første afgørelse om lønindeholdelse.
Hvis den anden afgørelse om lønindeholdelse skal foretages med en reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent
Hovedreglen om, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker, at lønindeholdelsesprocenten i den anden, efterfølgende afgørelse skal foretages med en reduceret eller justeret lønindeholdelsesprocent. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8 2. pkt.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten |
SKM2007.170.LSR | Lønindeholdelse var ikke korrekt varslet. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse ansås derfor for ugyldig, selv om restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende nedsatte lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at korrekt varsel som udgangspunkter en gyldighedsbetingelse for afgørelser om lønindeholdelse. Det vil dog bero på en konkret vurdering |