Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Leif Max Hansen)
Afsagt af landsdommerne
Lis Sejr, Annette Dellgren og Birte Wirnfeldt (kst.) med domsmænd
----------
Byrettens dom af 12. april 2010, SS-1-1993/2009).
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. juni 2009.
T er tiltalt for overædelse af
1 a
opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, nr. 1 og § 11, stk. 3, 2. pkt.
ved i perioden mellem den 4. marts 2005 til 31. marts 2006 med fortsæt at have drevet H1 ApS, selv om virksomheden på grund af manglende sikkerhedsstillelse var blevet nægtet registrering.
1 b
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1
ved i den i forhold 1 nævnt periode, forsætligt at have unddraget det offentlige afgift ved at have drevet registreringspligtig virksomhed, hvorved T unddrog betaling af moms på i alt 312.264 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, T, har i retsmøde den 27. oktober 2009 forklaret, at hun stiftede anpartsselskabet sammen med sin mor. De indskød 125.000 kr. eller 130.000 kr. som indskudskapital. Disse penge lånte tiltalte af sin mor. Hun var selv direktør i selskabet. Hendes mor var bestyrelsesmedlem, men havde ellers ingen rolle i virksomheden. V.1 var revisor for selskabet. Hendes advokat varetog stiftelsen og registreringen af selskabet. Hun gik ud fra, at han også anmeldte selskabet vedrørende moms og skat. Hun modtog selskabets post. Hun husker ikke at have fået svar på registreringen, for hun videregav blot den slags ting til sin advokat og til sin revisor. Hun satte sin lid til dem. Hun blev dog bekendt med, at der blev krævet sikkerhedsstillelse for registreringen. Hun gav dette videre til revisoren, som skulle tage sig af problemstillingen. Han skulle lave alt papirarbejde og alt vedrørende lønninger. Hun havde pengene til sikkerhedsstillelsen. De stod på en konto, som revisor havde adgang til. Hvorfor sikkerhedsstillelsen så ikke blev indbetalt, ved hun ikke. Hun blev først opmærksom på problemet meget sent i forløbet. Hun husker godt at have modtaget brevet af 20. januar 2005 fra ToldSkat. Hun afleverede det til revisoren. Hun forstår ikke, at sikkerhedsstillelsen ikke kom på plads, for de 125.000 kr., som krævedes, var ingenting i det store billede. Skattevæsenets skrivelse af 4. februar 2005 husker hun ikke konkret, men hun har antageligt afleveret det til revisoren også. Hun stolede på, at han fik forholdene ordnet. Han fik god betaling for at ordne disse ting. Brevene af 16. februar og 1. marts 2005 husker hun ikke at have set. Hun havde løbende kontakt med revisoren på denne tid. Hans datter var ansat hos hende, og datteren tog ting med hjem til ham i ugens løb. Hun kæmpede på dette tidspunkt med at få en spiritusbevilling på plads, og dette hjalp han hende meget med. Hun regnede med, at han løbende sørgede for lønningerne, momsafregningerne m.v. Det var først, da hun kom til mødet med SKAT, at hun blev klar over problemerne. Heller ikke brevet af 14. marts 2005 har hun set. Hendes mand, V.3, bistod hende i opstarten af virksomheden, fordi han var mere inde i virksomhedsdrift, end hun var. Han deltog også i mødet hos SKAT, vist nok den 12. juni 2006, ligesom han deltog ved et senere møde med SKAT hos revisoren. I oktober eller november 2006 blev virksomheden lukket. Pr. 23. august 2004 havde hun købt ejendommen med cafeen. Købet skulle finansieres via pantebreve, og der opstod en del problemer med denne finansiering, idet man ønskede at få lånene konverteret til lavere forrentede pantebreve. Dette var en forudsætning for sammenhængen i økonomien. Det lykkedes ikke at få den ændrede finansiering på plads, og handlen gik i vasken. Herefter gik anpartsselskabet konkurs, og hun måtte lukke cafeen. Hun husker ikke at have haft besøg af nogen fra SKAT før kontrolbesøget i juni 2006. Først ved dette møde fandt hun ud af, at momsen ikke var indbetalt, og at virksomheden ikke var lovligt registreret. Hun knækkede helt sammen og græd. Det endte med, at de aftalte, at hun skulle se at få styr på det. Hun forventede da stadig at få provenuet fra pantebrevsomlægningen, og derved kunne det manglende udlignes. Hun fik ikke besked på at stoppe virksomheden. Opgørelsen af momsrestancen formoder hun er korrekt. Hun ved det ikke selv. Hun har godkendt tallene i bilag 12 ved sin underskrift. Hun husker ikke længere, hvordan tallene er fremkommet. Det er nok revisoren, der har beregnet dem. Hun husker vidnet V.2s besøg. Det skete i en week-end, og hun opfattede ikke hans besøg som et officielt ærinde. Han kom ind et par gange, og hun tog sig tid til at tale med ham, selv om hun havde meget travlt. Hun opfattede det, som om han kom af personlige grunde, da han alligevel var ...1. Han spurgte ind til hendes forhold, og de talte mest om hendes ægteskabelige problemer. Han sagde ikke noget om, at det var strafbart at drive cafeen.
V.3 har forklaret, at hans rolle var at forestå købet af forretningen H1. Den var gået konkurs, og han kontaktede kurator om køb af bygningen med cafeen. Selv var vidnet gået konkurs og kunne ikke købe. Derfor blev ejendommen købt af T i stedet. Han er ikke selv med i anpartsselskabet. Der opstod problemer med ejendomshandlen, og de måtte have advokat på for at få endeligt skøde. Vidnet vidste, at han ikke ville komme meget. Han havde derfor aftalt med revisoren, at han skulle tage sig af bogføringen på grundlag af Ts kasseopgørelser samt af regnskaber og lønninger, ligesom han skulle tage sig af enhver afregning til det offentlige. Det ville T ikke få tid til. De plejede at have en bogholder til virksomhedens bogføring, men det var økonomisk fordelagtigt at lægge opgaverne over til revisoren i stedet. Derfor fyrede han bogholderen. Der blev foretaget en del investeringer i cafeen - i alt op til 500.000-600.000 kr. Vidnet sagde til revisoren, at han skulle sørge for at få disse udgifter med i momsregnskabet, og revisoren sagde ikke noget i den anledning - han lod som ingenting. Da vidnet senere ved mødet med SKAT fik at høre, at der ikke var indbetalt moms, kunne han næsten ikke tro det. Han havde talt med revisoren om regnskaber så tit. Han ringede nu fra mødet til revisoren, V.1, og fik da at vide, at det var rigtigt, at der ikke var lavet momsregnskaber. Hvorfor kunne V.1 ikke rigtigt sige.
V.2 har forklaret at han havde lidt med H1 at gøre i starten af 2005. Af en kollega havde han fået at vide, at der var indbetalt A-skat for ansatte fra H1, men at der ikke var registreret nogen virksomhed for moms og skat herfra. De bad ham derfor om, da han alligevel skulle til ...1 i anden anledning, at gå ind og undersøge cafeen. Dette sket vist i foråret 2005. Cafeen havde da indbetalt A-skat for 2-3 måneder. I cafeen traf han tiltalte selv. Han fortale hende, at hun skulle se at få registreringen på plads, ellers var det strafbart at drive virksomheden. Hun oplyste ham om, at de var i gang med nogle låneomlægninger, som ville medføre frie midler, hvorfra sikkerhedsstillelsen kunne skaffes. Derefter ville det blive ordnet. Hun blev ikke overrasket over hans omtale af problemet. Hans besøg denne dag var ikke et kontrolbesøg, men kun et spørgsmål om afklaring af forholdene omkring den indbetalte A-skat. Han har ikke under besøget givet udtryk for, at det var i orden, at hun fortsatte virksomheden uden registrering. Han meddelte, at det var strafbart.
V.4 har forklaret, at han sammen med V.5 den 12. juni 2006 var på uanmeldt kontrolbesøg i H1 på grund af oplysninger om uregistreret virksomhedsdrift. De undersøgte, hvordan cafeen forholdt sig omkring kasse og kasseopgørelser samt regnskabsaflæggelse. De traf ikke tiltalte, som telefonisk oplyste, at hun ikke var i stand til at komme til stede. De aftalte derefter at mødes sidst på måneden, og dette møde fandt vist nok sted den 29. juni 2006 på rådhuset. På dette mødet gennemgik han og V.5 situationen med hende og V.3. De fik derefter via revisoren udfærdiget de manglende regnskaber og efterangivelser af moms. Tallene er stemt af mellem ham og revisoren. Tiltalte fik dem forelagt og godkendte dem med sin underskrift. På mødet var tiltalte følelsesmæssigt belastet og kneb også en tåre, men hun virkede ikke overrasket over problemerne. Hun blev sigtet for overtrædelse af momsloven og skrev under på et dokument om, at hun havde forstået betydningen. De fik en aftale om, at revisoren straks skulle færdiggøre regnskaberne og talte også om, hvordan forretningen skulle komme videre hvis den skulle fortsættes. Senere fik han virksomhedens bilag sammen med det udarbejdede regnskab. Der foreligger bogføring i fornuftig stand. Så vidt han husker sagde revisoren, V.1, at han havde gjort T opmærksom på, at hun skulle se at få registreringen på plads. Opgørelsen af momsunddragelsen til sagen er sket på grundlag af revisorens tal.
V.5 har forklaret, at han i 2004 var i skatteforvaltningen. Der var da nogle problemer med ansøgningen fra tiltalte om spiritusbevilling. I den anledning lavede de en undersøgelse af hendes økonomi. De besøgte da i oktober 2004 revisoren og fik oplysning om bogføring og regnskabsaflæggelse. Hos revisoren talte de med en ansat, KL. Der var endnu ikke udført regnskabsmæssigt arbejde for virksomheden. Om det skyldtes mangel på materiale fra virksomheden eller blot nystartet virksomhed, husker han ikke. Han mener dog, at der forelå noget bogføringsmateriale. Han og V.4 havde senere den 29. juni 2006 et møde med T og V.3. Det blev da aftalt, at de skulle afbetale noget på den gamle gæld, afvikle den løbende skat samt få sikkerhedsstillelsen for registreringen på plads. Allerede før mødet var det klart, at de overtrådte bestemmelserne om registrering m.v. Tiltalte blev også sigtet for overtrædelse af moms- og skattelovgivningen. Hun mente dog ikke, at hun havde gjort noget forkert. De ville gerne hjælpe dem på vej til en lovliggørelse, så virksomheden ikke behøvede at lukke. Den 6. juli var der et møde til opfølgning. Revisoren, V.1, deltog vist i dette møde.
V.6 har forklaret at han kender virksomheden H1 lidt efter en kontrol i 2004 af tiltales personlige virksomheder. Bagefter blev han kontaktet af V.5 fra kommunen, fordi hun nu havde startet en virksomhed. I efteråret 2004 havde V.5, vidnet og hendes revisor et møde herom. Virksomheden havde da været i drift i nogle måneder. Der lå nogle kassestrimler og købsbilag samt nogle håndskrevne notater over dagsomsætningen fra tiltaltes side. Der var ingen egentlige kasserapporter - kun løse notater. Revisoren var ikke klar over, hvor mange kasseapparater der fandtes i cafeen. Han manglede således klart materiale og oplysninger, før bogføringen kunne laves.
V.7 har forklaret, at hun var ansat hos advokat PM som sekretær. PM var kurator i konkursboet H1 ApS. Selskabets revisor afleverede en kasse til dem med bilag, som lå helt usorteret og unummereret. Hun husker ikke, om der kom bilag eller regnskabsmateriale fra virksomheden selv. De kunne ikke få overblik over virksomhedens bogholderi ud fra det modtagne.
V.1 har forklaret, at han var revisor for tiltalte i forbindelse med hendes drift af H1. Hans opgave for virksomheden omfattede alt, både lønninger og regnskaber. Der var flere kasseapparater i cafeen, og han lavede en blanket til tiltalte til udarbejdelse af dagsrapport. Herpå skulle de daglige kasseopgørelser med dagens omsætning påføres, og der skulle vedlægges bilag på eventuelle udgifter, der blev betalt af kassen. Der var en ansat, der havde til opgave at udfærdige disse rapporter. Det gik nogenlunde i begyndelsen, men så begyndte der at opstå forskelle i forhold til bankafstemningen. Kasseopgørelsen viste et større beløb end der blev indsat i banken, og de mente ellers at have indsat alt. Han husker ikke længere detaljerne, idet alle papirer blev afleveret til kurator efter konkursen. Han husker, at han har set kravet om sikkerhedsstillelse for virksomhedens registrering, og at han har talt med T om det. Den manglende registrering var en alvorlig sag, og han påtalte det overfor T. Der var indtægter til driftskontoen, men der blev samtidigt betalt udgifter og gældsposter, så saldoen blev aldrig stor nok til at indbetale sikkerhedsstillelsen. Så vidt han husker fik cafeen en midlertidig tilladelse til driften. Han sagde til hende, at hun skulle sørge for at få den sikkerhedsstillelse indbetalt. Det er ikke rigtigt, hvis T siger, at pengene har stået klar på en konto, som han havde adgang til. Han er ikke bekendt med andre konti end driftskontoen. Det var hans opgave, at sørge for momsindberetningen, men han fik ikke tilstrækkeligt materiale til at udfærdige en korrekt opgørelse. Han holdt flere gange møde med T om dette. V.3 kom også til og ville være med til at styre det. T var ikke stærk til regnskabsmæssige forhold og ville gerne have en anden til at tage sig, af det. Der blev talt om problemerne med afstemningen af kasserne. Omsætningen var større end bankindbetalingerne og der var ingen forklaring på forskellene. Der kom aldrig styr på dette. Han var revisor helt frem til konkursen. Han lavede lønindberetninger på grundlag af de ansattes arbejdstidssedler og indberettede A-skat. Han kan godt huske at have modtaget skrivelserne fra SKAT om krav om sikkerhedsstillelser for registrering og efterfølgende med nægtelse af registrering. Han har meddelt T om disse skrivelser. De arbejdede fortsat på at kunne få sikkerhedsstillelsen på plads. Han sagde til hende, at hun i hvert fald skulle indbetale løbende a conto moms, så der ikke opstod en stor restance, men der var ingen penge til det på driftskontoen. Derfor blev der aldrig indbetalt noget. Den 29. juni 2006 havde han et møde med SKAT, hvor man lavede en beregning af momsen for perioden. Opgørelsen blev foretaget på grundlag af hans bogføring og det foreliggende materiale. Han havde aldrig kunnet afgive en blank revisionspåtegning på grundlag af den opgørelse. V.4s betragtning om, at bogføringsmaterialet var i fornuftig stand, er korrekt ud fra den dokumentation, det var muligt at få. Han har sendt samtlige brev fra SKAT videre til T og har også gjort hende opmærksom på, at drift uden registrering var strafbart. Når det hele trak ud så længe, skyldtes det blandt andet, at der var nogle vanskelige problemstillinger, f.eks. omkring nogle maskiner, som enten skulle købes eller leases, hvilket jo ville gøre en væsentlig forskel på momsen. Han tør ikke sige, at han har sagt direkte til tiltalte, at hun drev ulovlig virksomhed.
Der er for retten fremlagt udskrift af korrespondancen mellem ToldSkat og virksomheden vedrørende spørgsmålet, blandt andet ved skrivelse af 16. februar 2005 til H1 ApS med krav om sikkerhedsstillelse på 110.000 kr. inden 8 dage.
Skrivelsen er kommet retur til afsender, hvorefter den straks er genfremsendt til H1 ApS på revisors adresse.
Ved skrivelse af 14. marts 2005 fra ToldSkat til revisors adresse er selskabet meddelt, at virksomheden ikke kan registreres, og at fortsættelse af virksomheden herefter vil være strafbart.
Der er efter afgiftssagens fremkomst indgivet efteranmeldelser fra virksomheden ved tiltalte på beløb svarende til den beregnede momsrestance.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke har nogen uddanelsesmæssig baggrund for restaurationsvirksomhed. Hun har tidligere haft tøjforretning og brugskunstforretning. Hun har ingen handelsmæssig eller regnskabsmæssig uddannelse. Hun har intet arbejde nu, men lever af kontanthjælp.
Efter bevisførelsen har anklagemyndigheden påstået tiltalte dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og idømt en fængselsstraf på 60 dage samt en tillægsbøde på 300.000 kr. Fængselsstraffen kan på grund af den lange sagsbehandlingstid gøres betinget.
Forsvareren har påstået frifindelse, subsidiært alene domfældelse for groft uagtsomt forhold. Forsvareren har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at tiltalen burde være rettet imod selskabet i stedet for direktøren personligt. Endeligt gøres det gældende, at tiltalte ikke har haft fortsæt, og at der end ikke er tale om et groft uagtsomt forhold. I tilfælde af domfældelse efter anklageskriftet er det gjort gældende, at tillægsbøden bør udmåles efter den af SKAT krævede sikkerhedsstillelse og ikke efter den unddragne moms størrelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de afgivne forklaringer finder retten det bevist, at tiltalte var gjort bekendt med, at man krævede sikkerhedsstillelse for registreringen af virksomheden, samt at denne registrering blev nægtet på grund af den manglende sikkerhedsstillelse. På trods af dette fortsatte tiltalte virksomhedens drift uden at sørge for momsafregninger, hvorved det i anklageskriftet nævnte beløb blev udeholdt. Efter oplysningerne om samarbejdet med revisoren findes tiltalte ikke at kunne have været uvidende om, at virksomheden blev drevet ulovligt, samt at der ikke blev betalt moms.
Tiltalte findes herefter skyldig i forsætlig overtrædelse i overensstemmelse med anklageskriftet.
Da tiltalte er direktør for selskabet og såvel øverste som daglig leder af virksomheden, er det berettiget, at rette strafansvaret mod hende personligt og ikke mod selskabet.
Straffen fastsættes efter opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, nr. 1, og § 11, stk. 3, 2. pkt. samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, til fængsel i 60 dage.
På grund af den lange sagsbehandlingstid samt tiltaltes ustraffede vandel findes straffen at kunne gøres betinget, som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde, som efter størrelsen af den unddragne moms fastsættes til 300.000 kr.
Det bemærkes herved, at størrelsen af den sikkerhedsstillelse, der blev krævet for registreringen, findes uden betydning i forbindelse med tillægsbødens beregning.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte afholder sig fra at begå strafbare forhold i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 27. oktober 2010, 3. afdeling, S-0958-10
Byretten har den 12. april 2010 afsagt dom i 1. instans (SS-1-1993/2009).
Tiltalte, T, har påstået formildelse, således at der ikke idømmes en tillægsbøde.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at forvandlingsstraffen forhøjes til fængsel i 60 dage.
Forklaringer
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun i dag i hvert fald har en gæld på ca. 1,6 mio. kr., som hun ikke har mulighed for at afdrage på, men hendes gæld er formentlig større. Hun lever af kontanthjælp, men er sygemeldt for tiden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Da tiltalte har opnået en ikke ubetydelig økonomisk vinding, tiltrædes det, at hun i overensstemmelse med sædvanlig praksis uanset sin nuværende manglende betalingsevne i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, er idømt en tillægsbøde på 300.000 kr. Efter størrelsen af tillægsbøden forhøjes forvandlingsstraffen til fængsel i 60 dage.
Med den anførte ændring stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen forhøjes til 60 dages fængsel.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten