Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig

• delingsformue, hvor afdøde sidder i uskiftet bo efter tidligere afdød ægtefælle
• særeje

hvor begge dødsboer bliver skiftet.

Regel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

• Den hidtidige delingsformue, der også omfatter eventuelle tidligere skilsmissesærejer, anses for ét bo (fællesboet).
• Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Reglerne om en afdød gift person, der efterlader sig både delingsformue og særeje, gælder derfor tilsvarende. Se DBSL § 4, stk. 6.

Se også

Se også afsnit

• C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både delingsformue og særeje
• C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.

Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftet efter sidstafdøde omfatter

• det uskiftede bo efter førstafdøde
• den længstlevende ægtefælles særbo

og dødsboerne skiftes hver for sig, gælder reglerne om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende ægtefælle kun for det uskiftede bo. Se DBSL § 4, stk. 6, 2. pkt.