Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets indkomst afgrænses, når afdøde efterlader sig både delingsformue og særeje.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- Fuldstændigt særeje inddrages under delingsformuen.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig både delingsformue og særeje, der begge bliver skiftet.
Hovedregel
Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.
Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:
- Afdødes andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje anses for ét bo (fællesboet).
- Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).
Se DBSL § 4, stk. 4, 1. pkt.
Se også
Se afsnit C.E.14 om definition af delingsformue og særeje.
Bemærk
Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboernes afståelse af aktiver og afvikling af passiver.
Undtagelse
Hvis de to dødsboer indgår i en fælles skiftebehandling, anses afdøde alene for at have efterladt sig ét dødsbo. Se DBSL § 4, stk. 4, 2. pkt.
Fuldstændigt særeje inddrages under delingsformuen
Afdødes fuldstændige særeje kan helt eller delvis blive inddraget under fællesboet. Dette kan i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde et regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Andelen af det fuldstændige særeje medregnes i det tilfælde til fællesboet. Reglen er derfor en omfordelingsregel mellem særboet og fællesboet. Se DBSL § 4, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.E.14 om definition af regulerings- eller misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Bemærk
Reglen finder tilsvarende anvendelse, når opfyldelsen af et vederlagskrav nødvendiggør inddragelse af den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje under den længstlevende ægtefælles bodel. Se DBSL § 96, stk. 1, 3. pkt.