åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Told- og skatteforvaltningen skal meddele pålæg om sikkerhedsstillelse ved anbefalet brev. Brevet skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist - dvs. senest 8 dage efter at virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. OPKL § 11, stk. 6 og 7 - indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det efter OPKL § 17, stk. 3, vil være strafbart at drive virksomhed, ligesom ledelsen vil pådrage sig en personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse som beskrevet i OPKL § 11, stk. 11.

Stiller en ny virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal told- og skatteforvaltningen ved anbefalet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet.