Indhold
Dette afsnit redegør for, hvilke regler der gælder for inddrivelse af danske fordringer vedrørende social sikring i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Anvendelsesområde
- Forældelse
Regelgrundlag
Regelsættet om inddrivelse af krav vedrørende social sikring fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (grundforordningen) med senere ændringer, som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførselsforordningen) med senere ændringer.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.
Anvendelsesområde
Grundforordningen finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring, der vedrører:
- Ydelser ved sygdom
- Ydelser ved moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab
- Ydelser ved invaliditet
- Ydelser ved alderdom
- Ydelser til efterladte
- Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdom
- Ydelser ved dødsfald
- Arbejdsløshedsydelser
- Efterløn
- Familieydelser
Se artikel 3, stk. 1, i grundforordningen.
Danmark har givet meddelelse om, at følgende love og ordninger er omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen:
Se kapitel 4 i afsnit 2 i vejledning nr. 9228 af 23. maj 2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler.
Skyldige bidrag til social sikring i et medlemsland kan inddrives, og ydelser, der med urette er blevet udbetalt af et medlemsland, kan tilbagesøges i et andet medlemsland. Bestemmelsen herom findes i artikel 84 i grundforordningen. Der henvises til de detaljerede regler i artikel 71 til og med 85 i gennemførselsforordningen.
Ordningen indebærer to dækningsmuligheder i inddrivelsesstaten:
- modregning af skyldige bidrag til en institution i ansøgerstaten via dennes "søstermyndighed" - i tilsvarende udbetalingsart - i inddrivelsesstaten, eller hvis dette ikke er muligt.
- (fuld) inddrivelse via kompetent (inddrivelses)instans i inddrivelsesstaten.
Inddrivelsen af den pågældende type af fordring sker efter reglerne i inddrivelsesstaten, herunder efter de regler som gælder for en tilsvarende type af fordring.
Forældelse
Spørgsmål om forældelse afgøres således:
- efter ansøgerstatens regler, hvis spørgsmålet om forældelse vedrører selve fordringen og/eller det dokument, der giver ret til fuldbyrdelse af fordringen, samt
- efter inddrivelsesstatens regler, hvis spørgsmålet vedrører foranstaltninger til at fuldbyrde fordringen i inddrivelsesstaten.
Se artikel 83, stk. 1, i gennemførselsforordningen.
De inddrivelsesforanstaltninger, der bliver foretaget i inddrivelsesstaten af inddrivelsesstaten i overensstemmelse med anmodningen om bistand, vil have samme forældelsesretlige virkning, som hvis disse foranstaltninger var foretaget i ansøgerstaten, såfremt det ville have samme forældelsesretlig virkning efter reglerne i sidstnævnte stat.
Se artikel 83, stk. 2, i gennemførselsforordningen.