Der klages over, at der ikke er godkendt fradrag for revisorudgift afholdt i forbindelse med deltagelse i finansiel rekonstruktion af datterselskab.

Ikke godkendt fradrag for revisorudgift 134.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

A A/S er moderselskab for en række datterselskaber, herunder C A/S, Danmark og D A/S, Norge, som begge driver virksomhed indenfor køb, bearbejdning og salg af diverse fiskeprodukter. I indkomståret 2002 var D A/S storleverandør af fisk til C A/S.

A A/S har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 fratrukket en revisorudgift på 134.000 kr. Ifølge fremlagt faktura af 31. juli 2002 vedrører beløbet ”Honorar for deltagelse i finansiel rekonstruktion af D A/S”.

A A/S´s repræsentant har oplyst, at A A/S udover besiddelse af aktier i datterselskaber driver virksomhed med udlejning af bl.a. driftsmidler til C A/S. A A/S havde forud for indkomståret 2002 foretaget et betydeligt udlån til D A/S, som fik økonomiske problemer i 2001, grundet et betydeligt fald i råvarepriserne. Der blev derfor fra efteråret 2001 til foråret 2002 ført en lang række forhandlinger med D A/S´s kreditorer om økonomisk rekonstruktion af selskabet. Revisor deltog i disse forhandlinger som rådgiver for A A/S. Resultatet af forhandlingerne blev, at D A/S opnåede en akkord på i alt 21.681.891 NOK, hvoraf A A/S bidrog med 11.096.745 NOK. Rekonstruktionen betød bl.a. en nedskrivning af aktiekapitalen efterfulgt af en nytegning.

A A/S´s repræsentant har endvidere oplyst, at D A/S overlevede de økonomiske problemer, og fortsatte som væsentlig leverandør til C A/S.

Udgiften på 134.000 kr. kan ikke godkendes fradraget ved A A/S´s indkomstopgørelse for indkomståret 2002.

Udgiften kan ikke anses for afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er tale om pleje af selskabets kapitalinteresser.

A A/S´s repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften på 134.000 kr. godkendes fradraget ved selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2002.

Udgiften til revisors rådgivning i forbindelse med rekonstruktion af det norske datterselskab har karakter af en driftsomkostning for A A/S. A A/S´s erhvervsmæssige virksomhed består dels af udlejning af driftsmidler, og dels af besiddelse af aktier i datterselskaber. Der henvises til TfS 2004.542, hvor Højesteret blandt andet fastslog, at virksomhed, der alene består i at besidde aktier i et eller flere datterselskaber, i såvel selskabsretlig som skatteretlig forstand, må anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Revisors rådgivning er ydet direkte som led i varetagelsen af den virksomhed, der består i at besidde datterselskabsaktier. Udgiften har derfor karakter af en driftsomkostning for selskabet, principielt på samme måde som revisors øvrige arbejde for selskabet, herunder udgiften til revisors arbejde i forbindelse med udarbejdelse af revision af selskabets årsrapport.

Højesterets præmisser i TfS 2004.542 er formuleret meget bredt, idet Højesteret fastslår, at et selskab, der i selskabsretten er anerkendt som erhvervsdrivende, også i skatteretlig henseende må godkendes som sådan. Dette forhold fastslår Højesteret indledningsvist, inden retten tager stilling til bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, som sagen konkret vedrørte. Den indledende udtalelse må således anses at gælde generelt, og ikke kun i relation til ligningslovens § 8 J. Konsekvensen heraf må derfor nødvendigvis være, at alle indregistrerede aktieselskaber pr. definition udøver erhvervsmæssig virksomhed, såvel selskabsretligt som skatteretligt.

Når det er fastslået, at A A/S´s aktiviteter er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed, må udgifter, afholdt som led i varetagelsen af disse erhvervsmæssige aktiviteter, anses for driftsomkostninger med fradragsret til følge efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises endvidere til betænkning nr. 1221 (1991) – særligt p. 148 ff., hvori det daværende Skattelovråd udtalte sig om det skatteretlige driftsomkostningsbegreb. Skattelovrådet tilkendegav som sin opfattelse, at alle erhvervsmæssige udgifter skulle kunne fradrages ved indkomstopgørelse, således at der ikke bør sondres mellem fradragsberettigede driftsudgifter og ikke fradragsberettigede anlægs- eller etableringsudgifter. Skattelovrådet fandt ikke denne sondring hverken hensigtsmæssig eller rimelig.

Højesterets dom TfS 2004.542 synes at være i tråd med Skattelovrådets udtalelser, idet retten fastslår, at afgørelsen af om et selskab driver erhvervsmæssig virksomhed skal være ens selskabsretlig og skatteretligt. Herved afviser Højesteret reelt også den antagelse den skatteansættende myndighed konkret har lagt til grund for den påklagede afgørelse, nemlig at pleje af selskabets kapitalinteresser står i modsætning til ”pleje” af selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Da det at eje aktier i datterselskaber er erhvervsmæssig virksomhed, er ”pleje” af denne virksomhed også at karakterisere som en driftsomkostning.

Endelig skal det bemærkes, at de omhandlede udgifter til revisor som nævnt er afholdt i forbindelse med rådgivning, udført i relation til rekonstruktion af det norske datterselskab. Rekonstruktionen betød bl.a., at A A/S fortsat kan oppebære skattepligtig indkomst i form af renter af resttilgodehavendet hos det norske datterselskab. Endvidere sikredes Ci A/S fortsat stabile leverancer, således at dette selskabs drift ikke påvirkedes af leverandørens krise. Revisorudgifterne relaterer sig således til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, med deraf følgende fradragsret.

Den omhandlede revisorudgift på 134.000 kr. vedrører honorar for deltagelse i finansiel rekonstruktion af A A/S´s datterselskab D A/S, jf. faktura af 31. juli 2002. Der må herved anses at være sket varetagelse af datterselskabets interesser, således at der ved afholdelsen af revisorudgiften er tale om pleje af A A/S´s kapitalinteresser i datterselskabet. Revisorudgiften kan derfor ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde A A/S´s løbende indkomsterhvervelse, hvorfor udgiften ikke kan godkendes fradraget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herved.