Levering af varer og ydelser i forbindelse med leveringen af følgende varer er fritaget for moms;

  • varer, der ved indførslen er henført under en ordning vedrørende intern fællesskabsforsendelse eller vedrørende ekstern forsendelse, og som fortsat er omfattet af ordningen,

  • varer, der ved indførslen er henført under midlertidig indførsel med fuldstændig toldfritagelse, og som fortsat er omfattet af ordningen.

Det betyder, at andre varer og ydelser, som i overensstemmelse med toldreglerne for de pågældende ordninger leveres i forbindelse med leveringen af varer omfattet af ordningerne, kan leveres momsfrit. Se ML § 34, stk. 1, nr. 20, forarbejderne til lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 19, nr. 4, og Momssystemdirektivets artikel 161.

Se også

For en beskrivelse af de omfattede ordninger, se afsnit D.A.10.1.8.5.