ML § 37, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder udenfor EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) den afgift, der skal betales efter § 5, stk. 1, 3 og 6, og § 6 og 7.

Momssystemdirektivets artikel 168 har følgende ordlyd:

"1. I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

  1. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
  2. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27
  3. den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fælleskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b) nr. i)
  4. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer indenfor Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22
  5. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer."