Parter

H1 Holding ApS
(selv v/direktør A)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Koch Clausen (kst.) og Kirsten Schmidt (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 13. marts 2003, har sagsøgeren, H1 Holding ApS, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at det sagsøgende selskabs skattepligtige indkomst for 1998 og 1999 er henholdsvis 38.425 kr. og -6.866 kr.

For det tilfælde, at sagsøgtes anbringende om skønsmæssig ansættelse tages til følge, har sagsøgeren påstået ansættelserne nedsat med 60.000 kr. for 1998 og 50.000 kr. for 1999, subsidiært at ansættelserne nedsættes med mindre beløb efter landsrettens skøn.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Subsidiært har sagsøgte påstået sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1998 og 1999 hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagen angår spørgsmål om dokumentation for udgifter, som sagsøgeren i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, har fratrukket ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999.

Sagsøgeren, der har oplyst, at regnskabsmaterialet er forsvundet fra nogle af sagsøgeren ejede erhvervslokaler i forbindelse med byfornyelsesarbejder, som sagsøgeren ikke var adviseret om ville indbefatte arbejder i sagsøgerens lokaler, har overordnet gjort gældende, at selskabets reviderede regnskaber under disse omstændigheder må anses for dokumentation for de pågældende udgifter. Dette har sagsøgte bestridt.

Landsskatteretten har den 13. december 2002 afsagt sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter

Indkomstår1998
Ændring af indkomst fra 38.425 kr. til	152.060 kr.
Indkomstår1999
Ændring af indkomst fra -6.866 kr. til	71.498 kr.

Sagen har været forhandlet i Landsskatteretten.

...

De stedlige skattemyndigheder er af den opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret sine udgifter, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for vareforbrug, underleverandører og administrationsomkostninger, jf. skattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Myndighederne har godkendt fradrag for finansielle udgifter.

Myndighederne har anført, at selskabet må bære risikoen for regnskabsmaterialets bortkomst. Myndighederne har henvist til bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 (mindstekravsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990.

Myndighederne anser ikke revisorens underskrift på regnskaberne som dokumentation for udgifternes afholdelse.

Hovedanpartshaveren har nedlagt påstand om fradrag for de selvangivne udgifter ifølge regnskaberne. Hovedanpartshaveren har anført, at den uafhængige revisors underskrift på regnskabet er tilstrækkelig dokumentation for udgifternes afholdelse.

Hovedanpartshaveren gør gældende, at bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 ikke er gældende lovgivning efter 1998, hvorefter forhøjelsen for 1999 må bortfalde.

Hovedanpartshaveren har vedrørende bortkomsten af regnskabsmaterialet forklaret, at i forbindelse med et byfornyelsesprojekt, i den ejendom hvor selskabet opbevarede sit regnskabsmateriale, er materialet forsvundet...

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at det er pålagt selskabet at dokumentere udgifternes afholdelse samt den erhvervsmæssige tilknytning. Retten bemærker herved samtidigt, at udgiftsbilag, for at anses for behørig dokumentation af udgiftsafholdelsen, skal være forsynet med angivelse af sælger/købers navn og adresse, leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb, og fakturanummer eller tilsvarende identifikation, jf. bogføringsloven samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 §11, stk. 4, om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. Bekendtgørelsen har virkning frem til regnskabsår, der påbegyndes inden 1. januar 2000.

Da selskabet ikke har fremlagt regnskabsmateriale i overensstemmelse hermed, er det med rette, at indkomsten er ansat skønsmæssigt. Retten finder således, at det af revisor udarbejdede årsregnskab ikke kan erstatte fremlæggelse af det originale regnskabsmateriale.

Retten er imidlertid betænkelig ved at godkende det udøvede skøn svarende til alle selskabets indtægter alene reduceret med finansielle udgifter. Landsskatteretten finder, at den skattepligtige indkomst kan ansættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, til henholdsvis 100.000 kr. i 1998 og 50.000 kr. i 1999.

...

Indkomstår 1999
Ændring af indkomst fra -6.866 kr. til 71.498 kr. nedsættes med 21.498 kr. til	50.000 kr.

..."

Sagens faktiske omstændigheder i øvrigt

Vedrørende sagsøgerens årsregnskaber

I årsregnskab og balance for året 1997/98 fremgår blandt andet følgende

"...

Revisionserklæring

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1997/98 ...

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn. Vi har endvidere vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Ingen forbehold

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion på revisionen

Årsregnskabet er efter vor opfattelse aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen. Årsregnskabet giver, efter vor opfattelse, et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet.

...

	Året 1997/98	Året 1996/97
Indtægter i alt	178.955	177
...
Administrationsomkostninger	(74.275)	(109)

..."

I årsregnskab og balance for året 1998/99, hvori findes en tilsvarende revisionserklæring, fremgår blandt andet følgende

"...

	Året 1998/99	Året 1997/98
Omsætning	76.224	107
Handel med værdipapirer	(8.344)	71
...
Administrationsomkostninger	(65.916)	(74)
...
Note nr. 3.- Administrationsomkostninger
Gager	0
Analyse, rejseudgifter og transport	34.569
Kontorhold	14.691
Ejerlejligheder, fællesudgifter	10.137
Advokat og afsat til revision	4.100
Diverse omkostninger	2.419
Administrationsomkostninger i alt	65.916

..."

Vedrørende skatteansættelsen

ToldSkat meddelte ved skrivelse af 11. februar 2002 sagsøgeren, at selskabets skatteansættelse for indkomstårene 1998 og 1999 var ændret som anført i Landsskatterettens kendelse. I skrivelsen er anført bl.a.:

"ToldSkat har anmodet selskabet om at fremsende kontoplaner, kontospecifikationer og bilag for indkomstårene ... 1998 og 1999. Selskabet har oplyst, at materialet er bortkommet. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er gjort tiltag for at fremskaffe materialet.

..."

I den medfølgende sagsfremstilling er om fremførselsberettigede underskud anført følgende

"...

Regionen har opgjort de fremførselsberettigede underskud således

Skatteåret 1994/95, anvendes senest indkomståret 1998	kr.	610.924
Skatteåret 1996/97, anvendes senest indkomståret 2000	kr.	189.174
Indkomståret 1996, anvendes senest indkomståret 2001	kr.	18.698
Heraf anvendes
Skatteåret 1995/96	kr.	83.209
Indkomståret 1997	kr.	116.571
Indkomståret 1998	kr.	66.626
Indkomståret 1999	kr.	36.528
Underskud til fremførsel i indkomståret 2000	kr.	124.525

.."

Om Landsskatterettens forhandling med sagsøgeren er i et forhandlingsreferat af 16. september 2002 anført blandt andet følgende

"Sagen blev den 16. september 2002 forhandlet med direktør A og revisor CK på Landsskatterettens kontor.

...

Ref. spurgte, om det ikke ad anden vej ville være muligt at dokumentere udgiftsposterne vareforbrug, underleverandører og administrationsomkostninger, f. eks. via pengestrømme eller erklæringer fra leverandørerne.

A oplyste, at dette ikke ville blive forsøgt i sagen ved Landsskatteretten, men måske, hvis sagen skal gå videre til domstolene.

..."

Den 23. august 2000 skrev advokat LK til sagsøgeren blandt andet

"...

Såfremt Deres erhvervsejerlejlighed derfor er udlejet, råder jeg Dem til allerede nu at varsle, at lejemålet skal ryddeliggøres i det omfang, det er nødvendigt for at bygningsfornyelsesarbejderne kan gennemføres.

..."

I en skrivelse af 13. september 2001 fra Frederiksberg Kommune til sagsøgeren vedrørende godtgørelse i forbindelse med byfornyelse af ... er blandt andet anført følgende

"...

HP, lejeren af lejemålet, har modtaget godtgørelse for perioden 1. oktober 2000 til 1. juni 2001, som følge af den midlertidige lukning af HPs forretning ...

...

Direktoratet er imidlertid indstillet på at dække selskabets driftstab (mistet lejeindtægt) i perioden 1. oktober 2000 til 1. juni 2001

..."

I en sag ved Frederiksberg ret mellem sagsøgeren og G1 og som adciteret G2 A/S Arkitekter M.A.A. har sidstnævnte parts advokat i et svarskrift af 20. december 2002 anført blandt andet følgende:

"Undervejs i entreprisen viste det sig, at det ikke var muligt at placere el- og telekabler som oprindelig tiltænkt grundet manglende plads ..., da der på samme placering ... skulle være plads til eksisterende gasrør samt nye vand- og varmerør. Det blev derfor besluttet at flytte installationerne fra den tiltænkte placering til den nuværende, idet der i erhvervslokalerne er noget højere til loftet

..."

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af sagkyndigt vidne RM og vidnet CK.

RM har forklaret blandt andet, at han er formand for revisionsteknisk udvalg i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Han har intet kendskab til sagsøgerens forhold. Ud fra en konkret, professionel vurdering af væsentlighed og risiko foretager en revisor stikprøvekontrol af regnskabsbilag i forbindelse med revision af en virksomheds regnskab og afgiver en konklusion, herunder om hvorvidt regnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisors underskrift på revisionspåtegningen er ikke i bogstavelig forstand dokumentation for de udgifter, der er medtaget i regnskabet, men revisor efterprøver grundlaget for regnskabet. Hvis der gives blank revisionspåtegning, er det udtryk for, at revisor har konkluderet, at bl.a. bogføringslovgivningen er opfyldt. Der kan være forskel i vurderingen af væsentlighed og risiko hos revisor og hos skattevæsenet. Det er et spørgsmål om overholdelse af god revisionsskik, hvorvidt der kan være givet en blank revisionspåtegning, selvom der har været væsentlige bilagsmangler. Revisor tilrettelægger ikke revisionshandlingen med henblik på at finde uregelmæssigheder. Kun hvis der opstår mistanke, er der pligt til at foretage yderligere undersøgelser.

CK har forklaret blandt andet, at han er registreret revisor, og at han fra indkomståret 2000 har overtaget udarbejdelsen af sagsøgerens regnskaber fra PV, der har udarbejdet regnskaberne for de to år, der er omhandlet i sagen. Efter en overordnet vurdering af væsentlighed og risiko foretager revisor stikprøvekontrol af regnskabsbilag. Efter hans opfattelse gennemgår ingen revisorer samtlige bilag. Vidnet har altid fået de oplysninger, som han har bedt om, fra sagsøgeren, og de bilag, som han ønskede at se, var der. Intet har tydet på maskeret udbytte eller lignende. Han har set nogle af bilagene vedrørende administrationsomkostninger i regnskabet for 1999/2000.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren rettidigt har indsendt behørigt revideret årsregnskab og selvangivelse til skattemyndighederne. Regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår af bekendtgørelsen om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v., at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, hvorfor de offentlige myndigheder, der modtager regnskaber med revisionserklæringer, bør have tillid hertil. Skattemyndighederne har på denne baggrund ikke haft belæg for at foretage skønsmæssig ansættelse, selv om sagsøgeren uforskyldt som følge af en uvarslet ændring i byfornyelsesprojektet havde mistet regnskabsbilagene, da skattemyndighederne anmodede om indsendelse af bilag. Sagsøgeren havde på grund af de fremførlige underskud ingen interesse i bilagenes bortkomst. Administrationsomkostningerne er kapacitetsomkostninger og således ikke afhængige af indtægten.

Til støtte for sin subsidiære påstand om ændring af den skønsmæssige ansættelse har sagsøgeren gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har taget hensyn til virksomhedens hidtidige resultater og ikke har angivet de kriterier, hvorpå skønnet er udøvet. Skønnet er således uunderbygget og har ført til et urimeligt resultat. Sagen bør ikke hjemvises til ligningsmyndighederne, idet sagsøgeren i så fald risikerer at skulle gennem en serie nye sager. I stedet bør landsretten udøve et skøn, således at sagen sluttes.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 4, at såfremt et årsregnskab eller regnskabsoplysninger for bogføringspligtige ikke er indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 3, stk. 3, kan skattemyndighederne fastsætte den skattepligtige indtægt skønsmæssigt, jf. lovens § 5, stk. 3. Reglerne, der er fastsat efter § 3, stk. 3, fremgår af bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1149 af 13. december 1996. Af bekendtgørelsens § 1, nr. 5 og § 2 fremgår, at skattepligtige selskaber skal opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. Det fremgår af den sidstnævnte bekendtgørelse § 1, stk. 2, § 11, § 16 og § 17, stk. 1, at regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis i 5 år.

Da sagsøgeren ikke har opfyldt disse bestemmelser, har der således været hjemmel for ligningsmyndighederne til at foretage skønsmæssig ansættelse. Det er under de foreliggende omstændigheder sagsøgerens risiko, at regnskabsmaterialet er bortkommet. Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren kunne regne med at anvende erhvervslokalerne i byfornyelsesperioden, og det er ikke dokumenteret, at bilagene er fjernet.

Med hensyn til den skønsmæssige ansættelse har sagsøgte anført, at sagsøgeren må godtgøre regnskabernes pålidelighed og rigtighed, hvilket bevis ikke automatisk er ført ved revisors erklæring i regnskabet. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at revisor alene foretager stikprøvekontrol af regnskabsbilagene. Revisor CK har ikke forestået revisionen af de regnskaber, der er omhandlet i sagen. Da sagsøgeren på ingen måde har konkretiseret sine indsigelser mod det skøn, skattemyndighederne har foretaget, kan skønnet ikke tilsidesættes. Der er ikke fremlagt leverandørerklæringer, og det er for så vidt angår resultatopgørelsen for 1998/99 åbenbart, at den lave indtægt ikke kan medføre omkostninger i den størrelsesorden.

For det tilfælde, at landsretten måtte tilsidesætte skønnet, skal sagen efter praksis hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

Landsretten skal udtale

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger fradrages ved beregning af den skattepligtige indkomst. Det påhviler skatteyderen at dokumentere sådanne udgifter. I betragtning af det manglende regnskabsmateriale, hvis bortkomst sagsøgeren i hvert fald under de af selskabet påberåbte omstændigheder bærer risikoen for, har der ikke foreligget fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen. Det kan ikke føre til andet resultat, at der foreligger reviderede årsregnskaber.

Ligningsmyndighederne har derfor som anført af sagsøgte været berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse.

Det findes ikke sandsynliggjort, at det af Landsskatteretten udøvede skøn er urimeligt eller udøvet på et fejlagtigt grundlag. Der findes herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Holding ApS, skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.