Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om udlæg i rede penge.

Afsnittet indeholder:

• Udlæg i rede penge
• Prioritetsstillingen mellem flere kreditorer
• Beløb der ikke tilhører skyldneren
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Udlæg i rede penge

Der har i dansk ret dannet sig en formodningsregel om, at de penge, en person er i besiddelse af, tilhører personen. Se fx TfS.1999.628ØLR. Formodningsreglen medfører, at der som udgangspunkt kan foretages udlæg i penge, som en person har i sin besiddelse.

Udlæg kan, som udgangspunkt, altid foretages i rede penge, uanset om skyldneren måtte ønske at anvise andre aktiver til genstand for udlæg. Se retsplejelovens § 517, stk. 2. Så vidt muligt skal udlæg foretages i rede penge, idet udlæg i penge sker til ejendom. Er skyldner i besiddelse af penge, bliver det nok næppe tale om udlæg heri, idet pengene frivilligt vil blive anvendt som hel eller delvis betaling under udlægsforretningen. Man får altså dækket en del af gælden med det samme. Udlægshaver undgår derfor en besværlig og kostbar efterfølgende tvangsauktion, som tilfældet er med fx fast ejendom og løsøre.

Begrebet rede penge omfatter ikke kun danske penge, men også fremmed valuta, som er gangbar. Ved udlæg i fremmed valuta tages beløbet også straks i forvaring og omregnes efter gældende vekselkurs.

Hvis der foretages udlæg i rede penge, skal fogeden altid tage højde for trangsbeneficiet, så skyldneren levnes tilstrækkelige midler til at opretholde en beskeden levefod, indtil næste indtægt eller løn kommer. Se retsplejelovens § 509. Skyldners ret til at udtage rede penge til brug i erhverv, fx som kassebeholdning eller byttepenge mv., skal også respekteres. Se retsplejelovens § 509, stk. 3.

Se også 

• Afsnit G.A.3.2.2.1.3.2.3 Trangsbeneficiet (beskedent hjem og beskeden levefod), der beskriver regelsættet i retsplejelovens § 509
• Afsnit G.A.3.2.2.1.3.1 Skyldners formue, der bl.a. beskriver formodningsreglen yderligere og har flere afgørelser indarbejdet.

Bemærk

Udlæg i rede penge er udlæg til ejendom, og efter retsplejelovens § 521 overgives det udlagte beløb straks til rekvirenten/udlægshaver. Hvis dette ikke sker, er udlægget ugyldigt.

Prioritetsstillingen mellem flere kreditorer

Prioritetsstillingen mellem flere kreditorer, der søger pantefogedudlæg, bestemmes af, hvornår udlæggene faktisk foretages. Udgangspunktet er, bedst i tid er bedst i ret. Dette medfører, at den, der først får gennemført sit udlæg, får retten til de rede penge, uanset at en anden kreditor tidligere har indgivet begæring om udlæg.

Beløb der ikke tilhører skyldneren

Der kan forekomme tilfælde, hvor et beløb, der er i skyldnerens besiddelse, ikke tilhører denne, og hvor det må respekteres, at der ikke kan foretages udlæg i beløbet.

Det må dog normalt forudsættes, at skyldneren har pligt til at:

• Holde sådanne beløb afsondret fra egne midler og også gør det
• Føre en form for regnskab over sådanne midler, eller at pengenes rette ejermand fører et sådant regnskab og
• Underkaste sig en vis kontrol fra pengenes rette ejermand.

Som eksempler på sådanne tilfælde kan nævnes tjenere, taxachauffører og forretningsdrivende, der sælger konsignationsvarer. Se om konsignation i afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.7.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser nogle relevante afgørelser på området. Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.1 Skyldners formue, der indeholder flere afgørelser vedrørende kontante beløb og formodningsreglen.