Indhold

Dette afsnit omhandler indholdet af en rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

• Rekonstruktionens indhold
• Tvangsakkord
• Virksomhedsoverdragelse
• Andre tiltag der medfører, at skyldner ophører med at være insolvent
• Lige behandling af fordringshaverne
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Rekonstruktionens indhold

En rekonstruktion skal indeholde

1. en tvangsakkord,
2. en virksomhedsoverdragelse, eller
3. andre tiltag, der alene eller tilsammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører, at skyldner ophører med at være insolvent.

Se konkurslovens § 10.

En rekonstruktion vil også kunne indeholde en kombination af hhv. en tvangsakkord og en virksomhedsoverdragelse.

Tvangsakkord

Indholdet af en tvangsakkord kan være en procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. Det kan også være en betalingsudsættelse (henstand).

En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue, eller en del af denne, fordeles mellem fordringshaverne. Se konkurslovens § 10 a.

Fordringer, der omfattes af tvangsakkorden

En tvangsakkord kan kun indeholde én af de fordringsgrupper, der fremgår af konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 1 - 3. Det er

1. simple krav og bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation (krav, der i tilfælde af konkurs er omfattet af konkurslovens § 97, eller § 98, nr. 2, med undtagelse af konventionalbod i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab,
2. fordringer, der i tilfælde af konkurs står tilbage for øvrige fordringshavere, og
3. krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.

Det skal fremgå af tvangsakkorden, hvilken gruppe af fordringer, der omfattes af denne.

Særligt om B-skat og acontoindkomstskat

Forfaldne B-skatter og acontoindkomstskat er omfattet af gruppen simple krav og bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation. Se konkurslovens § 10 a, stk. 6.

Derudover kan det i tvangsakkorden bestemmes, at den indeholder restskat for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget bliver fremsat. I sådanne tilfælde fastsætter skifteretten hvilken beløbsmæssig del af kravet (restskatten), der omfattes. Dette sker på baggrund af et skøn over, hvilken del af kravet, der skyldes dispositioner foretaget inden fremsættelsen af rekonstruktionsforslaget.

For at skifteretten kan udøve det krævede skøn, skal det materiale, der udsendes sammen med rekonstruktionsforslaget, indeholde en beregning af den forventede restskat, herunder hvilket beløb som hidrører fra dispositioner foretaget inden rekonstruktionsforslagets fremsættelse. Se konkurslovens § 13 b, stk 1, nr. 2, litra d.

Skatteforvaltningen skal modtage beregningen senest 10 hverdage før mødet afholdes. Skatteforvaltningen får dermed mulighed for, over for skifteretten, at kommentere på den foretagne beregning, inden skifteretten foretager sit skøn. Skifteretten er ved sit skøn således ikke bundet af den fremlagte beregning og kan fastsætte et lavere beløb eller helt afvise af lade nogen del af restskattekravet omfatte. Se konkurslovens § 13, stk. 2.

Bemærk

Skatteforvaltningen har mulighed for at modregne evt. akkorderede B-skatterater og acontoskat i en overskydende skat, som stiftes ved indkomstårets udløb.

Fordringer, der falder uden for en tvangsakkord

En tvangsakkord kan ikke omfatte fordringer, der er stiftet efter at skifteretten har modtaget et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord. Se konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 1.

En restskat stiftes ved indkomstårets udløb, dvs. den første dag efter indkomståret. Se UfR 1985.619 HR. Restskat, der vedrører det år, hvori skifteretten modtager et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, skal kun anmeldes i rekonstruktionen, hvis det i tvangsakkorden er fastsat, at restskatten for indkomståret skal omfattes af tvangsakkorden. Se konkurslovens § 10 a, stk. 6.

Bøder for strafbare forhold anses for stiftet ved foretagelsen af den strafbare handling. Se UfR 1993.802 ØLR. Selvom bøden endnu ikke er idømt eller vedtaget, vil den derfor være omfattet af tvangsakkorden, hvis det strafbare forhold er begået inden fristdagen.

En tvangsakkord kan heller ikke omfatte pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden for den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Hvis skifteretten efter konkurslovens § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelsen af panthaverens fordring. Se konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.

Hvis det pantsatte aktiv indbringer et højere beløb, kommer det skyldneren til gode i den forstand, at panthaverens personlige fordring, ud over den værdi, som skifteretten har fastsat, stadig er omfattet af tvangsakkorden. Den opståede friværdi kommer derfor skyldneren til gode. I det omvendte tilfælde, hvor det pantsatte aktiv indbringer et lavere beløb, kommer det skyldneren til skade i den forstand, at den del af panthaverens fordring, som ikke opnår dækning, men som ligger inden for den værdi, som skifteretten har fastsat, ikke er omfattet af tvangsakkorden.

Har skifteretten ikke fastsat værdien efter konkurslovens § 12 e, vil det først, når pantet realiseres, kunne afgøres, hvor stor en del af fordringen der er sikret af pantet. Rekonstruktøren vil kunne meddele samtykke til, at skyldneren indgår aftale med panthaver om pantets værdi.

Endelig omfatter en tvangsakkord ikke fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs (omfattet af konkurslovens §§ 94-96). Se konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 3.

Udover de i § 10 a, stk. 2 nævnte fordringer, kan det bestemmes i tvangsakkorden, at fordringer under et vist beløb ikke omfattes. Fordringer, der tilhører samme fordringshaver, lægges sammen. Se konkurslovens § 10 a, stk. 4.

Fordringer, der bortfalder ved tvangsakkord

En tvangsakkord medfører bortfald af:

• Gaveløfter. Se konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 1.
• Krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden. Se konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 2.
• Krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke er omfattet af konkurslovens § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. Se konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3.
• Fordringer placeret i en lavere gruppe, end den som efter stk. 3 omfattes af tvangsakkorden. Se konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 4.

Ny selskabskapital

Hvis skyldner er et kapitalselskab, kan tvangsakkorden indeholde bestemmelse om, at selskabskapitalen nedsættes til 0 kr. og samtidig forhøjes med en ny selskabskapital, der opfylder kravene i selskabsloven. Indeholder tvangsakkorden en sådan nedsættelse og tilførsel af selskabskapital, skal det af akkorden fremgå, hvem der tegner den nye selskabskapital. Se konkurslovens § 10 a, stk. 8.

Virksomhedsoverdragelse

En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på at overdrage skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf. Overdragelsen skal ske til eje. Se konkurslovens § 10 b.

En virksomhedsoverdragelse har til formål at sikre virksomhedens overlevelse. Det afgørende er, om virksomhedens identitet bevares og (en del heraf) videreføres med henblik på udøvelse af økonomisk aktivitet. Det er således ikke tilstrækkeligt at virksomhedens aktiver blot sælges.

Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed har bevaret sin identitet, skal der foretages en helhedsvurdering af den konkrete virksomhed. Der kan i denne vurdering lægges vægt på om virksomheden udøver samme aktivitet, om den drives videre fra de samme bygninger, (eller fra bygninger, der kan tilbyde samme funktioner), om immaterielle aktiver er overdraget og anvendes i driften af virksomheden, om ressourcerne (arbejdskraft og knowhow) overgår ved overdragelsen, om kundekredsen overføres og om virksomhedens drift evt. kun har været indstillet i en kort periode.

I afsnit G.A.3.4.3.3 behandles muligheden for virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens § 13 g, hvor overdragelsen sker før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen.

En rekonstruktion, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse og ikke også en tvangsakkord, vil indebære, at skyldner tages under konkursbehandling, når rekonstruktionsbehandlingen ophører. Se konkurslovens § 15, stk. 3.

Andre tiltag der medfører, at skyldner ophører med at være insolvent

Udover en tvangsakkord, en virksomhedsoverdragelse eller en kombination af disse kan en rekonstruktion tillige indeholde andre former for tiltag, der sikrer at virksomheden ikke længere er insolvent. Tiltagene skal medføre, alene eller tilsammen med andre dele af rekonstruktionen, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Andre tiltag kan fx være kapitaltilførsel eller gældskonvertering.

Lige behandling af fordringshaverne

Fordringshaverne skal behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling, eller andet følger af konkurslovens øvrige bestemmelser. Se konkurslovens § 10 c.

En fordringshaver kan stå tilbage for de øvrige fordringshavere ved enten først at skulle have dividende, når de andre har fået deres, eller ved slet ingen dividende at få, hvis akkorden stadfæstes.

En fordring kan følge med virksomheden i en overdragelse, men det kræver at de andre kreditorer i samme konkursklasse ikke må behandles mindre gunstigt, ligesom kreditorer i foranstillede konkursklasser skal være indfriet eller sikret fuld dækning. Undtagelsen hertil er dog, hvis en kreditor accepterer at blive dårlige stillet.

Det følger ligeledes af ligebehandlingsprincippet, at der ikke uden fordringshavernes samtykke kan gennemføres rekonstruktion med en skæringsdag, der ligger forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsbegæring, hvis en sådan fremrykket skæringsdag medfører begunstigelse af nogle fordringshavere frem for andre. Se SKM2013.724.VLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 1985.619 HR	Skattevæsenets krav på særlig indkomstskat ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i skyldners konkursbo.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at dommen fra Højesteret fastlægger, at stiftelsestidspunktet for restskat er ved indkomstårets udløb.
Landsretten
SKM2013.724.VLR	Som følge af ligebehandlingsprincippet anså Vestre Landsret, at der ikke uden fordringshavernes samtykke kunne gennemføres rekonstruktion med en skæringsdag, der lå forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsbegæring, idet dette ville kunne begunstige nogle fordringshavere frem for andre.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at Landsrettens dom er et udtryk for, at konkurslovens ligebehandlingsprincip forhindrer spekulation i fastsættelse af skæringsdag, der ligger forud for skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslaget, medmindre alle kreditorerne har samtykket heri.
UfR 1993.802 ØLR	Retten antog, at et bødekrav, som Advokatnævnet havde idømt en advokat for ikke rettidigt at have indsendt en klientkontoerklæring til advokatmyndighederne, i relation til reglerne om tvangsakkord måtte anses som en betinget fordring, der blev stiftet på tidspunktet for overtrædelsen af klientkontoreglerne. Bødekravet blev derfor anset som omfattet af tvangsakkorden, efter konkurslovens § 158, stk. 1.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at Landsrettens dom er et udtryk for, at bøders stiftelsesdag er dagen for lovovertrædelsen.