Indhold

Dette afsnit præciserer, at ydelser omfattet af fritvalgsordningen (frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen) i visse situationer ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand.

Afsnittet indeholder:

Hvad er fritvalgsordningen?
Ændring af momsregler for ydelser omfattet af fritvalgsordningen
Momspligtige ydelser i fritvalgsordningen
►Ydelser leveret efter § 90, nr. 1, i barnets lov◄
Momsfritagne ydelser i fritvalgsordningen
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er fritvalgsordningen?

I 2002 blev der indført en fritvalgsordning, hvor der bl.a. blev indsat regler i Lov om social service om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen. Se lov nr. 399 af 6. juni 2002.

Det overordnede formål med fritvalgsordningen er at skabe lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører, samt at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp en mulighed for at vælge mellem 2 eller flere godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp.

Både den personlige og den praktiske hjælp, som er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, er visiterede ydelser i medfør af § 83 i Lov om social service.

Ændring af momsregler for visse ydelser omfattet af fritvalgsordningen

Med virkning fra 1. juli 2006 blev momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand ændret. Hjemmeplejeydelser, som er omfattet af den såkaldte fritvalgsordning, er herefter i visse situationer ikke fritaget for moms.

Sigtet med lovændringen i reglerne om momsfritagelse for social forsorg og bistand var at skabe lige konkurrence mellem private leverandørers produktion af plejeydelser på den ene side og kommuners egenproduktion af plejeydelser på den anden side, idet den hidtidige momsfritagelse medførte en momsmæssig konkurrenceforvridning.

Momspligtige ydelser i fritvalgsordningen

Ydelser leveret efter fritvalgsordningen og som leveres af andre end kommuner, og hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen, er momspligtige. Se ML § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

Momspligten gælder for alle leverandører af fritvalgsydelser, herunder både kommuner, når disse optræder som leverandører af fritvalgsydelser til andre kommuner, og private leverandører. Baggrunden herfor er, at leverandørkommunen i denne henseende må anses som en privat leverandør, da den leverer på sædvanligt privatretligt grundlag. Også leverancer fra selvejende institutioner er momspligtige.

Ydelser, der leveres ud over de visiterede ydelser, som f.eks. de såkaldte gråzoneydelser, er fortsat momspligtige, da de ligger uden for det, der kan betragtes som social forsorg og bistand eller ydelser i nær tilknytning hertil. Dette gælder også, hvis de tilkøbte ydelser er af samme art som de visiterede. Ydelserne kan dog i sig selv være fritaget efter en anden bestemmelse.

►Ydelser leveret efter § 90, nr. 1, i barnets lov

Momsfritagelsen er ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 blevet ændret således, at momspligtige ydelser i fritvalgsordningen ligeledes omfatter ydelser leveret efter § 90, nr. 1, i barnets lov. Ændringen træder først i kraft den 1. januar 2024.◄

Momsfritagne ydelser i fritvalgsordningen

Kommuners levering af ydelser til egne borgere berøres ikke af de ændrede regler, heller ikke i situationer, hvor flere kommuner er gået sammen i et kommunalt fællesskab om at levere ydelser til de deltagende kommuners egne borgere. Se ML § 9, 2. pkt.

Hvis en borger selv betaler en leverandør for visiterede ydelser, hvilket i visse situationer forekommer, er ydelserne momsfri.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2017.131.SR

Sagens 13 spørgsmål omhandlede momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1 nr. 2 - social forsorg og bistand - særligt i relation til levering af ældremad efter den såkaldte "fritvalgsordning".

I det omfang, afregningen for en ydelse - leveret efter "fritvalgsordningen" - kunne anses for at være sket mellem spørger og kommunen i den konkrete sag, kunne Skatterådet bekræfte, at ydelsen var momspligtig jf. ML § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.

I det konkrete tilfælde kunne Skatterådet endvidere bekræfte, at spørger leverede momspligtige madleverancer til en kommune, selvom spørger på vegne af kommunen fysisk modtog indbetaling fra borgerne vedrørende madleverancerne.

Skatterådet kunne tillige bekræfte, at spørger i de konkrete tilfælde ikke leverede finansielle ydelser i forbindelse med modtagelse af betaling fra borgeren.

Skatterådet kunne endeligt bekræfte, at det i det konkrete tilfælde, er uden betydning for momspligten, at afregning mellem spørger og kommunen sker til en lavere eller højere pris end den pris, kommunen efterfølgende opkræver borgeren.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at momsgrundlaget fra spørger til kommunen var den fulde pris med tillæg af moms.

Skatterådet kunne i det konkrete tilfælde bekræfte, at spørger under omstændigheder, hvor spørger påtager sig debitorforpligtigelsen direkte over for borgeren, leverer en momsfritagen ydelse omfattet af ML § 13, stk.1, nr. 2, 1. pkt. Skatterådet bekræftede endvidere, at sådanne ydelser ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten.