1. Baggrund
Landsskatteretten har i SKM2006.370.LSR taget stilling til den momsmæssige behandling af en kommunes indtægter ved betalingsparkering opkrævet med hjemmel i lov om offentlige veje § 107.
Det følger af lov om offentlige veje § 107:
"Stk. 1. For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
Stk. 2. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret."
Landsskatteretten fastslog, at kommunen:
- skal betale moms af parkeringsafgifter opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 1,
- ikke skal betale moms af parkeringsafgifter opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2.
2. Konsekvenserne af SKM2006.370.LSR
Som følge af Landsskatterettens kendelse ændres praksis, jf. SKM2002.166.TSS, vedrørende momspligt af parkeringsafgifter opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, således at der ikke skal betales moms af disse parkeringsafgifter.
Kommuner, der efter den hidtidige praksis har indbetalt moms af parkeringsafgifter opkrævet med hjemmel i vejlovens § 107, stk. 2, kan anmode om genoptagelse af opgørelsen af afgiftstilsvar.
Ved bedømmelsen af tilbagebetalingskrav anvendes dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld. Disse regler vil blive fortolket i lyset af den seneste praksis fra EF-domstolen om medlemsstaternes opkrævning af beløb i strid med fællesskabsretten.
Da kommunerne som følge af det lovgrundlag, der gælder for opkrævning af parkeringsafgifterne, udelukkende kan fastsætte disse afgifter ud fra ét hensyn, nemlig hensynet til at begrænse parkeringen, må det lægges til grund, at parkeringsafgifterne har været fastsat uafhængigt af momspålæggelsen, og at momsen derfor ikke er overvæltet i parkeringsafgifterne.
3. Frister for genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Hvis fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Landsskatterettens kendelse blev afsagt den 10. maj 2006.
Den første afgiftsperiode, der var til prøvelse i sagen, var den 1. juni 1999 - 30. juni 1999.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af denne meddelelse på SKATs hjemmeside.
4. Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling for hver afgiftsperiode.
Af hensyn til beregningen af rentegodtgørelse skal tidspunktet for hver enkelt indbetaling af momstilsvar oplyses. Hvis der er udbetalt negativ moms for en afgiftsperiode, skal tidspunktet for frigørelsen af den negative angivelse oplyses.
5. Dokumentation
Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.
6. Direkte følgevirkninger - besparelser
I kravet skal der fradrages de besparelser, f.eks. i form af godtgjorte energiafgifter, som virksomheden har opnået på grund af den urigtige afgiftsmæssige behandling.
7. Gyldighed
Denne meddelelse bortfalder den 1. oktober 2009.