Indhold

I oktober 2015 har OECD udbygget kapitel VII med en ny D sektion, der omhandler forholdene for en særlig gruppe af interne serviceydelser med lav værdi (Low value-adding intra-group services).

Som omtalt i TPG 7.6 kræver armslængdeprincippet at betaling for interne serviceydelser, vedrører aktivitet der udføres af en part (serviceyderen), tilfører en anden part (servicemodtagen) en økonomisk eller forretningsmæssig fordel/nytte, der forbedrer servicemodtagerens økonomiske situation.

For services, der opfylder betingelserne for interne serviceydelser med lav værdi, kan det være sværere at udføre en sådan vurdering, og det kan kræve en større indsats end beløbet for den koncerninterne betaling berettiger til. Ved analyse af interne serviceydelser med lav værdi bør vurderingen derfor foretages for den enkelte kategori af serviceydelser, som fx håndtering af lønudbetaling til ansatte. Selskabets dokumentation skal forklare og dokumentere de enkelte servicekategorier. Det forventes at servicemodtageren har udarbejdet separat dokumentation herfor. Se også afsnit C.D.11.13.1.2.4.3 om dokumentationskravet i forhold til interne serviceydelse med lav værdi.

Afsnittet indeholder: 

• definition på interne serviceydelser med lav værdi (C.D.11.8.4.1)
• fastsættelse af betaling for interne serviceydelser med lav værdi (C.D.11.8.4.2)

Armslængdebetaling for disse interne serviceydelser med lav værdi er tæt knyttet til allokering af omkostninger, og hvor allokeringen af omkostningerne sker for hver kategori af interne serviceydelser der levereres til andre koncernselskaber og hvor fordelene svarer til størrelsen af de allokerede omkostninger. I sådanne situationer kan der anvendes en fast mark-up procent for de leverede interne serviceydelser med lav værdi. Hvis der ikke er tale om interne serviceydelser med lav værdi eller koncernen har valgt ikke at anvende principperne omtalt i sektion D i TPG kapitel VII, så skal prisfastsættelsen af interne serviceydelser ske som beskrevet i TPG 7.1 - 7.42.