Ingen årsopgørelse i dødsåret
Der bliver ikke udskrevet en automatisk årsopgørelse (skatteberegning) for dødsåret, som det sker for levende personer.
De oplysningsskemaer, der skal anvendes i forbindelse med dødsboer har heller ikke nogen fortrykte oplysninger, så alle relevante rubrikker skal udfyldes. Det gælder både oplysningsskemaerne for mellemperioden og for bobeskatningsperioden.
Skatteberegning for dødsåret
I dødsåret foretages skatteberegningen efter andre regler og på en anden måde, end det sker for levende personer. Det gælder både beregning af skat for mellemperioden og beregning af dødsboskat.
Mellemperioden
Selvom boet ikke skal betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med Skattestyrelsen om afdødes skat i dødsåret. Der kan være restskat eller overskydende skat.
Den tid, der er gået fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen, kaldes mellemperioden.
Mellemperioden begynder altid 1. januar i dødsåret, hvis afdøde havde kalenderåret som indkomstår. Det har de fleste personer.
Skattestyrelsen skal eventuelt lave en beregning af skatten for mellemperioden. Her sammenligner man afdødes indkomst og fradrag med den skat, der allerede er indbetalt. Denne beregning kaldes en afsluttende skatteansættelse.
Tvungen afsluttende skatteansættelse
I nogle bestemte tilfælde skal du, som arving, udfylde og indgive et oplysningsskema for mellemperioden. Det er:
- Hvis Skattestyrelsen kræver det
- Hvis afdøde ejede en virksomhed, som længstlevende drev (eller omvendt)
- Hvis afdøde havde indestående på konto for opsparet overskud eller konjunkturudligningskonto - over bundgrænsen
- Hvis afdøde havde indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto.
Du kan læse mere i Den juridiske vejledning afsnit C.E.11 og afsnit C.E.12.
Frister for krav om afsluttende skatteansættelse
Hvis Skattestyrelsen vil foretage en afsluttende skatteansættelse, skal Skattestyrelsen kræve det senest 3 måneder efter at have modtaget en opgørelse over aktiver og passiver på dødsdagen. Opgørelsen kaldes en åbningsstatus (se ordlisten).
Der kan også laves afsluttende skatteansættelse, hvis arvingerne ønsker det. De skal i så fald indgive krav om afsluttende skatteansættelse sammen med oplysningsskemaet til Skattestyrelsen. Se fristerne nedenfor.
Restskat eller overskydende skat
Hvis den afsluttende skatteansættelse viser, at afdøde har betalt for lidt i skat, skal restskat kun betales, hvis den overstiger 39.900 kr. i 2023 (38.700 kr. i 2022) - og det er kun den del, der overstiger 39.900 kr. (38.700 kr.), der skal betales.
Viser den afsluttende skatteansættelse, at afdøde har betalt for meget i skat, bliver beløbet udbetalt, hvis det er på 3.500 kr. i 2023 (3.400 kr. i 2022).
Overskydende skat ved boudlæg
Ved boudlæg har den længstlevende ægtefælle ret til at få udbetalt en eventuelt overskydende skat på 3.500 kr. i 2023 (3.400 kr. i 2022) eller derover. Ægtefællen skal ikke betale en eventuel restskat. Det er dog en betingelse for at få afdødes overskydende skat udbetalt, at I både var gift og samlevende ved dødsfaldet. Det er også en betingelse, at der indgives et oplysningsskema for mellemperioden. Fristen kan du se nedenfor.
Oplysningsskema for mellemperioden
Hvis Skattestyrelsen har krævet afsluttende skatteansættelse, skal boet (arvingerne) senest 3 måneder efter, at kravet er modtaget, indgive oplysningsskema for mellemperioden.
Hvis arvingerne ønsker afsluttende skatteansættelse, skal de indgive den særlige blanket "Oplysningsskema for mellemperioden" til Skattestyrelsen senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis skifteretten først har afgjort boets behandlingsmåde mere end 4 måneder efter dødsdagen, er seneste frist for at indgive oplysningsskemaet 2 måneder efter, at boets behandlingsmåde er afgjort. Fristerne gælder også, hvis afsluttende skatteansættelse i visse situationer skal laves, fordi afdøde eller ægtefællen har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Læs mere i afsnittet Tvungen afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Udfyld Oplysningsskema for mellemperioden (blanket 04.035).
Skatten for mellemperiodeindkomst
Den indkomst, der skal betales skat af, gør Skattestyrelsen stort set op efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Det vil fx sige, at afdødes renteudgifter, befordringsudgifter mv., kan trækkes fra.
Indkomsten bliver ikke opdelt i personlig indkomst og i kapitalindkomst, når skatten beregnes. Derfor ligner "Oplysningsskema for mellemperioden" heller ikke det almindelige oplysningsskema.
Sådan beregner Skattestyrelsen dødsboskat for mellemperioden: - Afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden beskattes med 50 procent. Der gives et fradrag i skatten på 2.400 kr. i 2023 (2.300 kr. i 2022) pr. påbegyndt måned i mellemperioden.
- De skatter, der er blevet indbetalt i perioden, trækker Skattestyrelsen fra i skatten for mellemperioden.
|
Skatten for aktieindkomst
Hvis afdøde havde aktieindkomst skal der beregnes aktieskat.
Skattestyrelsen beregner aktieskatten af aktieindkomsten med:
- 27 procent op til 58.900 kr. i 2023 (57.200 kr. i 2022)
- 42 procent af aktieindkomsten over 58.900 kr. i 2023 (57.200 kr. i 2022)
Den udbytteskat, som afdøde allerede har betalt, bliver trukket fra i den beregnede skat.
Du kan læse mere om aktier mv. i vejledningen Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser. Du kan også få mere information hos Skattestyrelsen.
Arbejdsmarkedsbidrag
Pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag stopper ved dødsfald. De arbejdsmarkedsbidrag, som afdøde har betalt, er dog endelige og bliver ikke tilbagebetalt eller trukket fra i skatten for mellemperioden. Boet skal trække betalt arbejdsmarkedsbidrag fra i indkomsten i mellemperioden.
Renter
Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen, skal du regne med/trække fra i den skattepligtige indkomst.
Andre forhold
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke bruges. Der kan heller ikke foretages indskud på etableringskonto efter dødsfaldet.