Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

David Hedqvist havde til hensigt gennem et selskab at tilbyde tjenesteydelser i form af veksling af traditionelle valutaer til den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt.

De transaktioner, som David Hedqvist påtænkte at gennemføre, ville ske elektronisk fra hans selskabs websted. Selskabet ville købe enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" direkte fra privatpersoner og selskaber eller fra et internationalt vekslingswebsted. Selskabet ville derefter videresælge disse enheder på et sådant vekslingswebsted eller lagre dem. David Hedqvists selskab ville også sælge sådanne enheder til privatpersoner og selskaber, der afgav ordrer på hans websted. Såfremt kunden accepterede den pris i svenske kroner, som David Hedqvists selskab tilbød, og betalingen blev modtaget, ville de solgte enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" automatisk blive sendt til den anførte "bitcoin"-adresse. De enheder i den virtuelle valuta "bitcoin", som selskabet ville sælge, vil enten være de enheder, som selskabet købte fra vekslingswebstedet lige efter kundens ordre-afgivelse, eller de enheder, som selskabet i forvejen havde på lager. Selskabets pris til kunderne ville være baseret på den pris, der var gældende på et bestemt vekslingswebsted, med tillæg af en bestemt procentsats. Det af David Hedqvist ejede selskabs fortjeneste ville blive udgjort af forskellen mellem indkøbsprisen og salgsprisen. De transaktioner, som David Hedqvist påtænkte at gennemføre, begrænsede sig således til køb og salg af enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" mod traditionel valuta, såsom svenske kroner, eller omvendt.

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e), skal fortolkes således, at levering af ydelser, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til en margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør momsfritagne transaktioner i bestemmelsens forstand.

Landsskatteretskendelser

Landsskatteretten fandt, at et selskabs levering af værdihåndteringsydelser til detailhandelen, som både indeholdt momspligtige og momsfritagne elementer, i sin helhed måtte anses for at være momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1, idet de momsfritagne finansielle ydelser i det forelagte tilfælde måtte anses for at være af sekundær karakter i forhold til hovedydelsen. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af et bindende svar fra Skatterådet, der var påklaget til retten. 

Skatterådet

►Skatterådet kunne ikke bekræfte, at digital kunst (digitale billeder), hvilke sælges som kryptokunst, også kendt som NFT’er (non-fungible-tokens) var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, idet kryptokunst ikke alene forfulgte det formål at blive anvendt som betalingsmiddel og derfor ikke var omfattet af momsfritagelsen om valuta, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra d.◄

Skatterådet bekræfter, at der vil være momsfritagelse ved gennemførelse af køb og salg af enheder i bitcoins mod traditionel valuta. Skatterådet bekræfter ligeledes, at der skal betales lønsumsafgift af kommissionen, hvis spørger sælger Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission. Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at lønsumsafgiften skal betales efter lønsumsafgiftens hovedregel (metode 4). Der skal i stedet betales efter metode 2 (finansielle virksomheder).

Skatterådet bekræfter, at en virksomhed, der har til hensigt at købe valuta til underkurs, for derefter i eget regi forædle denne i form af sortering, kontroloptælling, kontrol af sedlers og mønters gangbarhed mv., for til sidst at sælge den pågældende valuta til overkurs, er en momsfritaget hovedydelse, som anses som omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra d).

Det samme gør sig gældende, hvis prisfastsættelsen fastlægges på baggrund af enhedspriser, der er aftalt med kunden.

I begge tilfælde lægger Skatterådet afgørende vægt på, at der er realitet i det pågældende køb og salg, således at der faktisk overføres beløb mellem parterne, samt at der sker en overgang af risikoen for valutaen, således at der indtræder retlige og økonomiske ændringer.