Parter

H1 Vognmandsforretning A/S
(Advokat Peter Riis Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Bjarne Bjørnskov Jensen, Chr. Bache og Lars Christensen (kst.)

Påstande

Den 10. december 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomstårene 2001 og 2002 for sagsøgeren, H1 Vognmandsforretning A/S:

"...

Klagen til Landsskatteretten skyldes, at den lokale skattemyndighed ikke har godkendt fradrag for stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger ved indgåelse af nye leasingkontrakter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001
Skattepligtig indkomst
Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger	11.100 kr.
Indkomståret 2002
Skattepligtig indkomst
Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger	21.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

Møde m.v.

Selskabets repræsentant har været til møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i en årrække har drevet vognmandsforretning omfattende alle former for vognmandskørsel, herunder specielt kørsel for G1 og renovationskørsel for G2 A/S. Vognmandsforretningen købte eller leasede de lastbiler, trailere o.lign. der skulle bruges i virksomheden.

Ved leasing af biler indgik vognmandsforretningen leasingaftaler med finansieringsselskaber som Nordea, Nordania, Finans Nord, Unileasing, Jysk Diskontering og Mercedes Benz Finans. Der var tale om sædvanlige leasingkontrakter, der havde en løbetid på 5 år. Leasinggiver havde ingen sikkerhed bortset fra i aktivet / bilen. Der blev betalt månedlige leasingydelser. Det blev aftalt med leasinggiver, at de løbende administrationsgebyrer, som normalt opkrævedes månedligt, opkrævedes som et engangsbeløb ved oprettelsen af leasingkontrakten. Oprettelsesgebyr og etableringsomkostninger ved oprettelse af nye leasingkontrakter blev bogført på vognmandsforretningens konto for porto og gebyrer (konto 30650). Selskabets udgifter til gebyrer og etableringsomkostninger i 2001 og 2002 er opgjort som følger:

2001

19837	Gebyrmærke Unileasing	1.200
20367	Etableringsomkostninger	1.400
20405	Gebyrmærke Unilasing	600
20501	Etableringsomkostninger	1.400
20523	Panthaverdeklaration Nordania	600
20596	Panthaverdeklaration Unileasing	600
20717	Panthaverdeklaration Nordania	600
21565	Etableringsomkostninger Nordania	1.000
21967	Etableringsomkostninger Jyske Finans	2.100
22154	Etableringsomkostninger Nordania	1.000
22181	Etableringsomkostninger Nordania	600
		11.100
2002
22817	Dokumentgebyr	1.500
22938	Dokumentgebyr	1.000
22989	Gebyrmærke, panthaverdeklaration	600
79	Gebyr	1.000
82	Gebyr bevilget overtræk	1.000
23885	Dokumentgebyr	1.500
23872	Dokumentgebyr	1.500
19738	Gebyr bevilget overtræk	1.000
24282	Dokumentgebyr	1.500
20573	Gebyr bevilget overtræk	1.000
20365	Gebyr bevilget overtræk	500
30.06.00	Dokumentgebyr	4.200
30.09.00	Dokumentgebyr	2.100
31.12.00	Dokumentgebyr	2.700
		21.100

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at selskabet havde omkring 40 ansatte og en omsætning på 43 mio.kr. i de påklagede indkomstår.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har gjort gældende, at oprettelsesgebyrer og etableringsomkostninger ved oprettelse af nye leasingkontrakter ikke kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6a, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 3, når løbetiden på leasingkontrakterne er længere end 2 år. Der er henvist til ligningsvejledningens afsnit A.E.1.3.

Det er skattemyndighedens opfattelse, at bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, giver fradragsret for visse udgifter i forbindelse med sådanne former for låntagning, som særligt benyttes ved finansiering af erhvervsvirksomhed. Det er dog en betingelse, at finansieringsudgiften er afholdt af hensyn til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed, eller at den skattepligtige er erhvervsdrivende. Bestemmelsen sidestiller ifølge skattemyndigheden disse ydelser med renteudgifter, som kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter lovbestemmelsen omfatter fradragsretten derfor alene løbende præmier m.v. for lån, som den skattepligtige optager, samt løbende præmier for kaution for den skattepligtiges gæld. Fradragsretten omfatter endvidere løbende garantiprovisioner m.v. for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender.

Skattemyndigheden har herefter anført, at fradragsretten ikke er begrænset efter om præmien er løbende eller ej, hvis det drejer sig om mellemværender af meget kort løbetid.

Efter ligningslovens § 8, stk. 3, kan stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for mellemværender af den art, der er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a og b, fratrækkes når løbetiden er under 2 år.

Stiftelsesprovision ved oprettelse af kassekredit kan ifølge skattemyndigheden kun fratrækkes, når den konkrete afviklingsaftale lyder på en løbetid under 2 år. Når løbetiden er under 2 år, er der fradragsret, selv om kassekreditkontrakten (som det normalt er tilfældet) indeholder en klausul om, at kreditor når som helst, uanset afdrags- og nedskrivningsvilkår, kan forlange kreditten afviklet. Er der ikke aftalt en afviklingsperiode, er der som udgangspunkt en formodning for, at løbetiden er over 2 år. Bestemmelsen berører ikke retten til at fradrage finansieringsudgifter efter de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger.

På baggrund af ovenstående bemærkninger er det skattemyndighedens opfattelse, at bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 3, sidestiller disse ydelser med renteudgifter, som kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bestemmelsen kan ikke overføres på de her i sagen omhandlede udgifter, idet der er tale om enkeltstående betalinger af gebyrmærker til panthaverdeklarationer og etableringsgebyr for oprettelse af nye leasingkontrakter.

Skattemyndigheden har herefter gjort gældende, at finansiering af aktiver ved indgåelse af leasingkontrakter kan sidestilles med låneoptagelse, idet leasingtager forpligter sig til at betale et bestemt antal forudberegnede ydelser. Ydelserne er beregnet efter samme principper, som hvis der var tale om tilbagebetaling af et almindeligt banklån. Den væsentligste forskel er ifølge skattemyndigheden, at leasingtager ikke er ejer af det pågældende aktiv.

Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 20. juni 1989, TfS 1989.512, og til Landsskatterettens kendelse af 14. august 1989, TfS 1989.584.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger på 11.100 kr. og 21.100 kr.

Det er repræsentantens opfattelse, at der er fuld fradragsret for de månedlige administrationsgebyrer uanset, om de opkræves som et engangsbeløb i starten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har forklaret, at det i forbindelse med oprettelse af leasingkontrakter aftaltes mellem leasinggiver og leasingtager, at de løbende administrationsgebyrer, som normalvis opkrævedes månedligt, grundet administrativ lettelse for leasinggiver opkrævedes på en gang, nemlig ved oprettelsen af leasingkontrakten. Der foreligger mellem leasingtager og leasinggiver et løst aftalegrundlag for indgåelse af leasingkontrakter. Der er ifølge repræsentanten intet i vejen for, at det kan aftales, at de månedlige gebyrer i stedet for tillægges de månedlige afgifter uden, at det fremgår særskilt. Dette ville have resulteret i fuldt fradrag uden indblanding fra skattemyndighederne. Ved et elementært kendskab til vognmandsbranchen eller andre virksomheder er leasing en traditionel og alternativ finansieringsmåde ved investering i anlægsaktiver, hvorfor indgåelse af leasingarrangement er sket som led i at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er repræsentantens opfattelse, at vognmandsforretningen som leasingtager ikke var ejer af bilerne og derfor ikke havde afskrivningsret. Til gengæld har vognmandsforretningen fradrag for udgifter vedrørende leasingkontrakterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har i forlængelse heraf anført, at der ikke er tale om noget låneforhold (vognmandsforretningen ejede intet aktiv og havde ingen gæld) men om lejeforhold / leasingforhold. Som følge heraf kan ligningslovens § 8, stk. 3, ikke anvendes på nærværende sag, da denne bestemmelse angår låne- og kautionsforhold.

Landsskatteretten skal ifølge repræsentanten tage stilling til, om leasingkontrakterne kan anses for lån, idet man så kan anvende ligningslovens § 8, stk. 3. Det er repræsentantens opfattelse, at leasingkontrakterne ikke kan anses for lån, og at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten anser leasingkontrakterne for lån, så er der fradrag i takt med, at lånene afdrages.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at fradragsberettigede driftsudgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Gebyrer og stiftelsesprovisioner o.lign. er efter fast praksis ikke omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder, at omhandlede stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger efter det oplyste må anses for sædvanlige gebyrer og stiftelsesprovisioner, således at der ikke kan godkendes fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår ligningslovens § 8, stk. 3, er det Landsskatterettens opfattelse, at omhandlede stiftelsesgebyrer og etableringsomkostninger ikke er omfattet af bestemmelsen, idet der ikke er tale om lån, sikring af tilgodehavende eller kaution. Hertil kommer, at løbetiden i nærværende sag er 5 år, mens ligningslovens § 8, stk. 3, litra a, fordrer en løbetid på under 2 år.

Landsskatteretten finder herefter, at hverken den principale eller subsidiære påstand kan følges, hvorved den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 10. marts 2005, har H1 Vognmandsforretning A/S nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 Vognmandsforretning A/S har fradragsret for afholdte leasingomkostninger med 14.450 kr. i indkomståret 2001 og 11.900 kr. i indkomståret 2002.

H1 Vognmandsforretning A/S har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 Vognmandsforretning A/S har fradragsret for afholdte leasingomkostninger opgjort i overensstemmelse med den principale påstand, men således at fradragsretten fordeles lineært over de enkelte leasingkontrakters faktiske løbetid.

H1 Vognmandsforretning A/S har endvidere nedlagt mere subsidiær påstand om, at den nærmere skattemæssige kvalifikation af de omhandlede leasingomkostninger mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikkefradragsberettigede etableringsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hjemvises til fornyet særskilt behandling ved den skatteansættende myndighed for H1 Vognmandsforretning A/S.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Der er for landsretten fremlagt i alt 17 leasingaftaler, hvorved H1 Vognmandsforretning A/S i 2001 og 2002 har leaset transportmateriel hos Nordania Leasing, Unileasing A/S, ELCON Finans Danmark og Jyske Finans A/S. Der er tale om sædvanlige leasingkontrakter vedrørende finansiel leasing med en løbetid på mellem 24 og 60 måneder. I alle leasingaftalerne har H1 Vognmandsforretning A/S forpligtet sig til at købe eller anvise en køber af det leasede materiel efter udløbet af leasingperioden til en på forhånd fastsat restværdi på 10 % af anskaffelsessummen. Det følger endvidere af leasingaftalerne, at H1 Vognmandsforretning A/S er forpligtet til at tegne forsikring på de leasede aktiver.

De fremlagte leasingaftaler indeholder forskellige former for omkostninger og gebyrer, som H1 Vognmandsforretning A/S forpligter sig til at betale til leasingselskaberne, og der er for landsretten enighed om, at H1 Vognmandsforretning A/S i 2001 og 2002 har afholdt omkostninger og gebyrer ved disse leasingaftalers etablering med i alt 14.450 kr. i 2001 og 11.900 kr. i 2002, svarende til de i H1 Vognmandsforretning A/S' principale påstand anførte beløb.

De pågældende omkostninger og gebyrer er i aftaler og fakturaer angivet med betegnelser som anført i opregningen i Landsskatterettens kendelse.

I en e-mail af 13. oktober 2005 til advokat JP har LK, Jyske Finans A/S, blandt andet oplyst følgende om leasingomkostninger:

"...

Overordnet har vi sammensat vores indtjeningskalkulation således, at vi via gebyrer og rentemarginaler skal opnå den nødvendige indtjening (hurdle rate), som naturligt givetvis er forskelligt i de enkelte leasingselskaber.

På den baggrund har vi en standard, hvor etableringsgebyret udgør 1.500 kr., som skal dække de omkostninger, vi indsætter ved etablering, herunder kreditvurdering, dokumentskrivning, forsikringsadministration, CRM kontrol, IT-håndtering m.v.

Vi holder typisk fast i krav herom, men kan naturligvis i væsentlige sager forhandle, således vi opnår vores indtjeningsmarginal på anden måde - evt. videre højere rentemarginal, ved løbende gebyrer (rategebyrer) eller lignende. Konkurrencen udfordrer heldigvis løbende vores evne til at være fleksible.

Hvis der etableres sager med flere objekter, vil vi typisk give rabat på efterfølgende objekter, da omkostningerne også er mindre (pr. objekt).

Gebyr til panthaverdeklaration på 600 kr. videreafregnes i fuldt omfang til Forsikringsselskaberne som betaling for notering i det elektroniske forsikringsregister.

Etableringsgebyrer indtægstfører vi i vort skatteregnskab i indtjeningsåret.

..."

I en e-mail af 27. oktober 2005 har LK supplerende anført følgende:

"...

1) Vort gebyr ved etablering af en sag er standard 1.500 kr. + moms på en standard-løsøreleasingsag. Vi har ikke andre standardgebyrer i forbindelse med etablering af aftalen - dog opkræver vi 600 kr. + moms til forsikringsadministration, men det beløb svarer jo til noteringsgebyret hos forsikringsselskabet. Når en sag ikke er standard, kan gebyret særskilt fastsættes - enten til et mindre eller større gebyr.

I leasingforløbet kan der naturligvis påløbe gebyrer, men de udløses typisk ved uforudsete hændelser, fx ved rykning, ved forsikringsskifte o.lign.

Vi har ingen gebyroversigt.

2) Vi har ikke rategebyr på leasingopkrævninger som standard. Men et forhandlingsresultat kan betyde, at der på enkelte aftaler opkræves rategebyrer. Det kan være i en kombination med etableringsgebyrer (håndteringstunge sager) eller som erstatning for etableringsgebyret. (IAS (regnskabsstandarder) fordrer i øvrigt, at etableringsgebyrer regnskabsmæssigt periodiseres over aftalens løbetid, således det regnskabsteknisk får karakter af rategebyrer).

3) I en standardsag er standard-etableringsgebyret udmålt, så det dækker omkostningerne m.v. ved etablering, herunder den løbende administration, da vi typisk ikke opkræver rategebyrer i disse sager. I det omfang gebyret ikke slår til, vil vi derfor gøre indhug i rentemarginalen.

..."

I et brev af 18. oktober 2005 har VR, Nordea Finans Danmark A/S (tidligere Unileasing A/S) anført følgende om de indgåede leasingaftaler med H1 Vognmandsforretning A/S:

"...

Nordea Finans (Unileasing) har på disse kontrakter ikke opkrævet stiftelses- etablerings- dokumentskrivningsekspeditions- eller terminsgebyrer.

De "gebyrer" der er opkrævet, er gebyrmærker som Nordea Finans (Unileasing) har betalt i forbindelse med registrering af panthaverdeklaration på udstyret, og som efterfølgende er viderefaktureret til leaser i henhold til Almindelige Betingelser for finansielle Leasingaftaler (ABL 95) §11Forsikring.

Vedrørende gebyrer generelt kan oplyses, at Unileasing (nu Nordea Finans) normalt kun har opkrævet gebyrer i forbindelse med omlægning / ændring af kontrakter samt rykkergebyr i forbindelse med rykning for betaling af restancer.

Til orientering vedlægges kopi af Almindelige Betingelser for finansielle Leasingaftaler (ABL 95) samt Vejledende leasing-gebyrer fra i. oktober 2003. Sidstnævnte var ikke en del af kontraktssættet da leasingaftalerne med H1 Vognmandsforretning A/S blev indgået."

Af den nævnte oversigt over vejledende leasinggebyrer fra Nordea Finans Danmark A/S fra 1. oktober 2003 fremgår bl.a., at der beregnes et etableringsgebyr på minimum 1.500 kr. pr. aftale.

I en e-mail af 27. oktober 2005 har administrationschef Belinda Voldum, SG Finans (tidligere ELCON Finans Danmark), oplyst følgende om indgåede leasingaftaler med H1 Vognmandsforretning A/S:

"...

SG Finans har opkrævet de nævnte gebyrer. Gebyrerne og størrelsen fremgår af leasingaftalerne med følgende tekst:

"Til dækning af etablerings- og administrationsomkostninger opkræves:

Startbeløb	kr.	750,00
+ moms	kr.	187,50
I alt	kr.	937,50

Beløbet opkræves ved leasingaftalens etablering."

"Bruger tegner og betaler selv forsikring, således at køretøjet er fuldt ansvars- og kaskoforsikret i hele perioden. Vi forbeholder os ret til at få noteret elektronisk panthaverdeklaration i Deres forsikringsselskab. Ekspeditionsgebyr, incl. gebyrmærke, kr. 650,00 + moms til brug for noteringen, opkræver vi hos Dem."

Som det fremgår af teksten er gebyret på kr. 750,- et Etableringsgebyr som er med til at dække omkostninger ved etablering af leasingaftalen. Indtægten tilfalder således SG Finans uanset om aktiverne sælges i leasingperioden eller ej. Det er helt normalt procedure i vores virksomhed, at opkræve en del af vores fortjeneste som gebyr ved start og en anden del over leasingperioden som renteindtægt. Størrelsen af gebyret kan variere fra kunde til kunde.

Med hensyn til Ekspeditionsgebyr, incl. gebyrmærke, dækker denne ydelse 2 ting - nemlig selve deklarationsgebyret til forsikringsselskabet på kr. 300,- og kr. 350,- som vi tager som ekspeditionsgebyr for at håndtere deklarationen. Vi opkræver aldrig denne ydelse over leasingperioden, da vi selv afholder omkostningen ved start.

..."

Af International Regnskabsstandard IAS 17 (ajourført 1997) om regnskabsmæssig behandling af leasingkontrakter fremgår blandt andet følgende:

"...

Introduktion
...
IAS 17 (ajourført) træder i kraft for regnskabsår, som begynder 1. januar 1999 eller senere.
...
5.	Den oprindelige IAS 17 indeholdt ingen bestemmelser om den regnskabsmæssige behandling af leasingtagers direkte startomkostninger vedrørende forhandlingen og indgåelsen af en leasingordning. Vejledning gives i IAS 17, idet den kræver, at omkostninger, som direkte er tilknyttet aktiviteter udført af leasingtager vedrørende indgåelsen af en finansiel leasingkontrakt, skal medtages i det leasede aktivs værdi.
...
Definitioner
...
En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.
...
Leasingkontrakter i leasingtagers årsregnskab
Finansielle leasingkontrakter
...
16.	Direkte startomkostninger afholdes ofte i forbindelse med specifikke leasingaktiviteter, som eksempelvis forhandling og indgåelse af leasingordninger. De omkostninger, der identificeres som direkte tilknyttet aktiviteter udført af leasingtager vedrørende en finansiel leasingkontrakt, medtages som en del af det beløb, der indregnes som et aktiv i henhold til leasingkontrakten.
...
Leasingkontrakter i leasinggivers årsregnskab
Finansielle leasingkontrakter
...
33.	Direkte startomkostninger, eksempelvis provisioner og honorarer for juridisk bistand, afholdes ofte af leasinggiver ved forhandling og udarbejdelsen af en leasingkontrakt. Med hensyn til finansielle leasingkontrakter afholdes disse direkte startomkostninger for at frembringe finansieringsindtægter og indregnes enten straks i resultatopgørelsen eller modregnes disse indtægter over leasingperioden. Sidstnævnte kan opnås ved indregning af omkostninger, i takt med at de afholdes, og indregning af den del af den ikkeindtjente finansieringsindtægt, der svarer til de direkte startomkostninger i det samme regnskabsår.

..."

Forklaringer

NP har forklaret, at han siden 2004 har været ansat som salgschef i Nordea Finans' leasingafdeling. I 2001/2002 var det generelt således, at man i Unileasing beregnede en leasingydelse, hvori var indregnet dækning for leasingselskabets omkostninger. Der blev ikke opkrævet gebyrer ved oprettelse af en leasingaftale. Derimod blev der opkrævet gebyrer undervejs i forløbet, hvis der indtraf noget uventet, der krævede ekstra ekspedition fra leasingselskabets side. Da han blev ansat i 1998, var det opfattelsen i Unileasing, at der - modsat ved traditionel bankdrift - ikke skulle opkræves dokumentgebyr eller øvrige stiftelsesgebyrer ved indgåelse af leasingaftaler. Dette var et konkurrenceparameter for Unileasing. Opkrævning af gebyrmærker hos H1 Vognmandsforretning A/S vedrører udgifter til gebyrmærker ved deklaration overfor forsikringsselskabet, der forsikrede det leasede aktiv. Udgiften til gebyrmærke er enten 300 kr. eller 600 kr. afhængig af, hvilket aktiv der er tale om. I dag opkræver Nordea Finans normalt et etableringsgebyr. En af årsagerne hertil er, at der i dag er langt flere små aftaler, som kan være forholdsmæssigt mere arbejdskrævende. Gebyrerne fastsættes med udgangspunkt i selskabets vejledende standardgebyrer. Gebyrer og leasingydelser kan ses som en samlet indtægt, der skal dække Nordea Finans' omkostninger og avance. Ved mindre leasingaftaler fraviges standardgebyrerne meget sjældent. Hvis der er tale om større kunder, kan fordelingen af gebyrer og leasingydelser tages op til nærmere forhandling. Før der indgås en leasingaftale, foretager leasingselskabet en kreditvurdering af kunden, svarende til den kreditvurdering en bank foretager af en kunde ved et almindeligt udlån.

LK har forklaret, at han er afdelingsdirektør i Jyske Finans, der er et datterselskab af Jyske Bank. Jyske Finans udfører også leasingforretninger. Vilkårene i de leasingaftaler, der blev indgået med H1 Vognmandsforretning A/S i 2001 og 2002, svarer i hovedtræk til de nuværende standardvilkår ved leasingaftaler. Leasingselskabets indtjening er stykket sammen af rentemarginal og diverse standardgebyrer, f.eks. et etableringsgebyr på 1500 kr. Herudover opkræver leasingselskabet gebyrer ved uforudsete hændelser, f.eks. rykkergebyrer. Der opkræves normalt ikke et løbende administrationsgebyr. Leasingselskabets ressourcer bruges især i forbindelse med indgåelsen og oprettelsen af leasingaftalen, i form af kreditvurdering, dokumentskrivning m.v., og derfor tilstræbes det, at disse omkostninger dækkes med det samme ved leasingaftalens indgåelse. Der er ikke den store tradition for at bruge løbende rategebyrer i stedet for oprettelsesgebyr, men det kan eventuelt forhandles. Gebyr til panthaverdeklaration er en direkte udgift til det forsikringsselskab, der forsikrer det leasede aktiv. Det er leasingtageren, der skal forsikre udstyret, og leasinggiver skal betale et gebyr til forsikringsselskabet for at få noteret ejerrettighederne. Dette gebyr opkræver Jyske Finans efterfølgende hos leasingtager. Som udgangspunkt tilstræber man at følge Jyske Finans' standardgebyrer ved indgåelse af leasingaftaler, men det væsentligste er, at den samlede indtjening på leasingaftalen i form af gebyrer og rentemarginal er tilfredsstillende. Fordelingen af indtægten kan forhandles, hvilket typisk sker ved større kunder. Der er en del fokus på gebyrer blandt kunder, men der er nok en almindelig anerkendelse af, at leasingselskabet er berettiget til at opkræve et etableringsgebyr på 1500 kr., og det forsøger man at fastholde. Der findes dog også leasingaftaler, hvor der slet ikke opkræves gebyrer.

SB har forklaret, at han er salgschef i Nordania Leasing med ansvar for salg inden for transport-, entreprenør- og landbrugssektoren. De aftaler, der blev indgået med H1 Vognmandsforretning A/S i 2001 og 2002 svarer i hovedtræk til de standardvilkår, som Nordania Leasing anvender i dag. Leasingselskabets indtjening er baseret på en rentemarginal, der er indkalkuleret i leasingafgiften. Derudover opkræves ofte nogle gebyrer hos leasingtager, f.eks. dokumentgebyrer og forsikringsgebyrer. Som udgangspunkt forsøger leasingselskabet at indføje terminsgebyr samt dokumentskrivningsgebyr i leasingaftalerne, men det er op til en forhandling i de enkelte tilfælde. Leasingselskabet laver normalt en kalkulation over, hvilken indtjening der skal opnås på leasingaftalen og forhandler så leasingafgift og gebyrer ud fra denne kalkulation. Panthaverdeklarationsgebyr er et gebyr, der betales af leasingselskabet til forsikringsselskabet for at få noteret, at leasingselskabet har rettigheder i det forsikrede aktiv. Det kan også være op til en forhandling, om dette gebyr væltes over på kunden. Det er ikke i alle situationer, leasingselskabet vælger at få noteret en panthaverdeklaration. I de første leasingaftaler med H1 Vognmandsforretning A/S blev der ikke opkrævet noget dokumentgebyr. Det blev nok frafaldet i forhandlingssituationen, måske fordi der var tale om en ny kunde. Dokumentgebyr er "penge i kassen" for leasingselskabet og kan ikke som sådan henføres til specifikke udgifter eller omkostninger for leasingselskabet, som f.eks. omkostninger til kreditvurdering. Nordania Leasing laver mange kreditvurderinger uden, at det fører til en endelig leasingaftale. Han betragter omkostningerne til kreditvurdering som en del af leasingselskabets almindelige administration eller salgsarbejde.

Procedure

H1 Vognmandsforretning A/S har til støtte for sin principale og subsidiære påstand gjort gældende, at de afholdte leasingomkostninger på 14.450 kr. i 2001 og 11.900 kr. i 2002 har tæt tilknytning til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten i vognmandsvirksomheden, og at omkostningerne derfor er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Uanset leasingselskabernes benævnelse af de enkelte udgiftsposter er der tale om vederlag for oprettelse og løbende administration af leasingaftalerne. Bortset fra selskabernes viderefakturering af deklarationsgebyrer har disse gebyrer ingen reel sammenhæng med tidspunktet for leasingselskabets afholdelse af de underliggende omkostninger. Gebyrerne indgår som en del af leasingselskabernes samlede fortjeneste, og fordelingen af indtjeningen på engangsgebyrer, løbende gebyrer og leasingafgift er i realiteten vilkårlig, og kan forhandles i hvert enkelt tilfælde. De omhandlede leasingomkostninger skal derfor anses for en del af det samlede vederlag for etablering og administration af leasingaftalerne, og omkostningerne har dermed karakter af særskilte leasingydelser, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til H1 Vognmandsforretning A/S' indkomsterhvervelse. De sagen omhandlede leasingaftaler er indgået af H1 Vognmandsforretning A/S som et normalt led i den løbende drift. Samtidig er leasingaftalerne udelukkende indgået for at sikre den fortsatte rådighed over driftssikre lastbiler, trailere m.v. til afløsning af ældre og udtjent materiel. Der er ikke ved indgåelse af disse leasingaftaler sket udvidelse af vognmandsvirksomheden. Da der ikke er tale om afholdelse af omkostninger i forbindelse med etablering af sædvanlige låneaftaler til kapitalfremskaffelse finder reglerne i ligningslovens § 8, stk. 3, ikke anvendelse. Fortolkningen af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og dermed fradragsretten for driftsomkostninger bør løbende tilpasses samfundsudviklingen, og der må lægges vægt på, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde omkostningerne. Det må endvidere tillægges betydning, at den internationale regnskabsstandard IAS foreskriver, at etableringsgebyrer på leasingaftaler periodiseres over aftalens løbetid og dermed reelt sidestilles med løbende rategebyrer.

H1 Vognmandsforretning A/S har videre gjort gældende, at selvom en del af de afholdte leasingomkostninger isoleret set måtte anses for en etableringsudgift, så har de samlede leasingomkostninger under alle omstændigheder haft en sådan tilbagevendende og driftsbetinget karakter i vognmandsvirksomheden, at de også af denne grund må anses som sædvanlige driftsomkostninger og dermed fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

H1 Vognmandsforretning A/S har til støtte for sin mere subsidiære påstand gjort gældende, at såfremt de afholdte leasingomkostninger ikke fuldt ud kan anses for sædvanlige og tilbagevendende driftsomkostninger for sagsøgeren, så vil den nærmere fordeling af de enkelte leasingomkostninger mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger bero på et skøn, uanset de pågældende gebyrers tilfældige benævnelser. Derfor bør den nærmere skattemæssige kvalifikation af de enkelte leasingomkostninger hjemvises til fornyet behandling ved den skatteansættende myndighed, og der bør i den forbindelse angives retningslinier for fordelingen mellem etableringsomkostninger og løbende administrationsomkostninger.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at der ved den skattemæssige kvalifikation af de omhandlede leasingomkostninger må lægges afgørende vægt på parternes egen aftale og benævnelse af omkostningerne, der dækker dels omkostninger til etablering af leasingaftalerne og dels omkostninger til notering af panthaverdeklaration hos forsikringsselskaberne. Det bestrides ikke, at de pågældende leasingaftaler er indgået med henblik på at vedligeholde eller opretholde vognmandsvirksomheden, men dette er ikke tilstrækkeligt til, at leasingomkostningerne kan anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, idet de omhandlede leasingomkostninger ikke naturligt og direkte knytter sig til det at drive vognmandskørsel. Der er tale om finansiel leasing, hvor alle risici er overladt til H1 Vognmandsforretning A/S som leasingtager, og de indgåede leasingaftaler kan nærmest sammenlignes med almindelige lånekonstruktioner, således at leasingydelsen sammenlignes med en almindelig låneydelse, der dækker afdrag og renter i leasingperioden. De omtvistede leasingomkostninger kan derimod ikke anses for en del af vederlaget for det leasede udstyr, men må anses for engangsudgifter, der dækker leasingselskabernes udgifter og omkostninger ved selskabernes arbejde forud for og i forbindelse med etablering af den enkelte leasingaftale. Leasingomkostningerne udgør den økonomiske merbelastning, der følger af, at H1 Vognmandsforretning A/S har valgt at lease aktiverne. Leasingomkostningerne har ikke nogen direkte betydning for indkomsterhvervelsen i vognmandsvirksomheden, og leasingomkostningerne må derfor henføres til indkomstgrundlaget, hvorefter der ikke er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at H1 Vognmandsforretning A/S løbende indgår nye leasingaftaler til udskiftning af materiel ændrer ikke ved, at der er tale om udgifter, der vedrører indkomstgrundlaget. Ligningslovens §8, stk. 3, er allerede som følge af den tidsmæssige betingelse ikke anvendelig, men bestemmelsen hviler på den helt klare forudsætning, at udgifter af de omtvistede omkostningers og gebyrers karakter ikke er fradragsberettigede. Der er herefter ikke grundlag for hverken sagsøgerens principale påstand eller for sagsøgerens subsidiære påstande.

Landsrettens begrundelse og resultat

De af H1 Vognmandsforretning A/S afholdte leasingomkostninger på 14.450 kr. i 2001 og 11.900 kr. i 2002 er alle afholdt i tilknytning til indgåelse af nye leasingaftaler, og ifølge leasinggivernes egen benævnelse af de enkelte omkostninger må der antages at være tale om engangsomkostninger dels til dækning af leasinggivernes omkostninger i forbindelse med leasingaftalens oprettelse og dels som viderefakturering af leasinggivernes udgifter til panthaverdeklaration.

Sådanne udgifter er i forbindelse med lånefinansiering efter fast praksis ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter leasingaftalernes karakter af finansiel leasing er der ikke grundlag for at bedømme disse aftaler anderledes med hensyn til fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Uanset at H1 Vognmandsforretning A/S løbende og tilbagevendende indgår nye leasingaftaler vedrørende transportmateriel, findes afholdelsen af disse engangsomkostninger ved leasingaftalernes indgåelse herefter hverken helt eller delvist at have en sådan direkte tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse i vognmandsvirksomheden, at omkostningerne kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

H1 Vognmandsforretning A/S skal efter sagens karakter, omfang og udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 27.200 kr. Beløbet, der indeholder moms, omfatter 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.200 kr. til materialesamling.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Vognmandsforretning A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 27.200 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.