Spørgsmål
-
Kan spørgers ejendom sælges skattefrit efter parcelhusreglen?
Svar
-
Spørgsmålet afvises.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger bor i by A med sin ægtefælle.
I 2001 blev spørger valgt til Folketinget, og i forlængelse heraf købte spørger sammen med sin ægtefælle en ejendom i by B med overtagelse den 1. juni 2002. Det er en 2 værelseslejlighed på 40 m2.
Ved brev af 3. juni 2002 meddelte kommunen tilladelse til at anvende lejligheden til midlertidige ophold efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1. Tilladelsen meddeles under hensyn til, at spørger i egenskab af folketingsmedlem med fast bolig uden for hovedstatsområdet ofte opholder sig i by B. Samtykket er meddelt i henhold til den praksis som er gældende for folketingsmedlemmer og ministre på området midlertidig benyttelse af helårsboliger. Tilladelsen er personlig og tidsbegrænset, hvorfor den bortfalder, når spørger ikke længere er folketingsmedlem.
Spørger anvendte ejendommen fra erhvervelsen og frem til 2005, hvor spørger ikke blev genvalgt til Folketinget. Spørger var typisk i by A lørdag til mandag og benyttede ejendommen i by B fra tirsdag til fredag.
I hele perioden har spørger været tilmeldt folkeregisteradresse i by B.
Fra 2005 har spørger udlejet ejendommen.
I februar 2005 anmodede repræsentanten på vegne af spørger om bindende ligningssvar på, hvorvidt en eventuel avance ved salg af lejligheden vil være omfattet af skattefritagelsen i EBL § 8.
Skatteforvaltningen i by A besvarede den 29. marts 2005 det bindende ligningssvar med, at salget af ejendommen ikke var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk.1. Skatteforvaltningen begrundede svaret med, at efter en konkret vurdering har spørgers brug af ejendommen ikke været tilstrækkeligt til, at ejendommen kan have tjent som bopæl for spørger i ejerperioden.
Det fremgår af det bindende ligningssvar, at Skatteforvaltningen ikke bestrider, at spørger har overnattet i ejendommen i et ikke ubetydeligt omfang.
Da praksis på området har ændret sig, anmoder spørger nu om et nyt bindende svar på, hvorvidt lejligheden er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 1.
SKATs indstilling og begrundelse
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 1.
Efter EBL § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit (parcelhusreglen).
Det fremgår ikke af lovbestemmelsen, om en ejer på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.
Administrativ praksis har imidlertid slået fast, at en supplerende ejendom (bolig nr. to) vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt som bolig af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om en skatteyder anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot skatteyderen faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager.
Det beror på en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, hvorvidt det er sandsynliggjort, at lejligheden er anvendt som bolig for ejeren i arbejdsmæssig forstand og om boligkravet i ejendomsavancebeskatningsloven således er opfyldt. Der henvises bl.a. til SKM2007.483.SR og SKM2007.510.SR, hvor Skatterådet har truffet afgørelser i sager, hvor spørger har haft to helårsboliger.
I de pågældende sager er der fremlagt dokumentation for spørgernes anvendelse af bolig nr. to i arbejdsmæssige sammenhæng. Der er fremlagt dokumentation i form af el- og/eller gasregninger, avis- og/eller telefonabonnement samt dokumentation for rejseudgifter mellem bolig nr. et og bolig nr. 2.
I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation for spørgers anvendelse af bolig nr. to. Repræsentanten henviser til, at skatteforvaltningen i det bindende ligningssvar har udtalt, at Skatteforvaltningen ikke bestrider, at spørger har overnattet i lejligheden i et ikke ubetydeligt omfang.
Det er SKATs opfattelse, at Skatteforvaltningens udtalelse ikke dokumenterer spørgers faktiske anvendelse af bolig nr. to.
For det første fordi, der ikke er indsendt dokumentation for spørgers anvendelse af ejendommen til Skatteforvaltningen i forbindelse sagsbehandlingen af det bindende ligningssvar.
For det andet er det SKATs opfattelse, at det bindende ligningssvar bortfalder ved spørgers anmodning om et nyt bindende svar.
Da der ikke er fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for spørgers anvendelse af ejendommen som bolig nr. to, kan SKAT ikke besvare spørgsmålet med den fornødne sikkerhed. SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet afvises med henvisning til SFL § 24, stk. 2.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.