Dato for udgivelse
05 mar 2024 15:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 mar 2023 12:38
SKM-nummer
SKM2024.133.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-23254/2021-OLR og BS-23248/2021-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver + Personlig indkomst + Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Gaveafgift, genoptagelse, formueretlig forældelse
Resumé

SKAT havde oprindelig i 2012 truffet afgørelse om, at overførsler mellem appellanterne var indkomstskattepligtige. Efterfølgende viste det sig, at overførslerne var gaveafgiftspligtige.

Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. boafgiftsloven § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Der var enighed om, at SKAT’s afgørelse var ugyldig. Spørgsmålet var, om Landsskatteretten, som følge heraf, var udelukket fra ved sin afgørelse af 9. december 2019 at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og det var i den forbindelse omtvistet, om SKAT’s afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at manglen ved SKAT’s afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT’s afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012. Landsretten tiltrådte derfor, at Skatteministeriet var frifundet for appellanternes principale påstand.

Spørgsmålet var herefter, om kravet var forældet.

Forfaldstidspunktet for gaveafgiften var henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.

Landsretten fandt - som byretten - at appellanternes klage af 15. juni 2016 til Landsskatteretten over det daværende SKAT’s afgørelse af 18. marts 2016 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21, stk. 2. Der blev herved henset til, at en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden fristens udløb dermed blev indbragt for en administrativ myndighed, der havde kompetence til at træffe realitetsafgørelse i sagen.

Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at det i Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 blev lagt til grund, at SKAT ikke havde haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført herom af byretten, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå forældelse.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Boafgiftslovens § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1

Forældelseslovens § 21, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.1.1

Henvisning

Den juridiske Vejledning afsnit A.A.9.6

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, j.nr. 19-0078100/19-0078116, ej offentliggjort

Byrettens dom offentliggjort som SKM2021.390.BR.

Appelliste

Sag BS-23254/2021-OLR (8. afdeling)

Parter

B

(advokat Christian Bachmann ved advokat Ann Rask Vang i henhold til proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) og

Sag BS-23248/2021-OLR (8. afdeling)

Parter

A

(advokat Christian Bachmann ved advokat Ann Rask Vang i henhold til proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Retten i Svendborg har den 9. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS10818/2020-SVE).

Landsdommerne Frosell, Nicolai Uggerhøj-Winther og Frederik Waage (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 skal ændres, således at afgørelsen truffet af SKAT den 18. marts 2016, jf. sagsnr. 196948753, er ugyldig og en nullitet, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattestyrelsens eventuelle krav på gaveafgift for eventuelle gaver ydet fra B til A i indkomstårene 2008-2010 inkl. er forældede.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Hjemvisning

Parterne er enige om, at afgørelsen truffet af det daværende SKAT den 18. marts 2016 led af en retlig mangel, der medførte, at den var ugyldig. Den tvist, der er indbragt for domstolene, går herefter ud på, om Landsskatteretten som følge heraf var udelukket fra ved sin afgørelse af 9. december 2019 at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. A og B har i den forbindelse særligt gjort gældende, at SKAT’s afgørelse var en nullitet, medens Skatteministeriet særligt har gjort gældende, at den alene var anfægtelig.

Som anført af byretten havde SKAT - der var den kompetente myndighed vedrørende ansættelser på gaveafgiftsområdet - foretaget en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 vedrørende overførsler fra B og hans selskaber til A i de pågældende indkomstår, selv om kompetencen til at foretage en sådan skønsmæssig ansættelse efter boafgiftslovens § 26, stk. 3 og 4, alene omfatter gaver, der er modtaget efter den 31. december 2012. SKAT havde for så vidt angår gaver modtaget før denne dato alene beføjelse til at anmode om indsendelse af gaveanmeldelse, nødvendig dokumentation og samtidig indbetaling af gaveafgiften.

Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at manglen ved SKAT’s afgørelse ikke havde en karakter, der udelukkede, at Landsskatteretten hjemviste SKAT’s afgørelse til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på indkaldelse af gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift samt til behandling af eventuel forældelse og dermed efter den procedure for gaveafgifter, der vedrører gaver modtaget før den 31. december 2012.

Landsretten tiltræder derfor, at Skatteministeriet er frifundet for A og B’s principale anerkendelsespåstand.

Forældelse

Efter oplysningerne i sagen og med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 15. februar 2016 tiltræder landsretten, at forældelsesfristen på 3 år for Skattestyrelsens krav på gaveafgift skal regnes fra afgørelsen den 15. februar 2016 efter suspensionsreglen i forældelseslovens § 3, stk. 2.

Landsretten finder som byretten, at A og B’s klage af 15. juni 2016 til Landsskatteretten over det daværende SKAT’s afgørelse af 18. marts 2016 medførte en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21, stk. 2. Der er herved henset til, at en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden fristens udløb dermed blev indbragt for en administrativ myndighed, der havde kompetence til at træffe realitetsafgørelse i sagen.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det i Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2019 blev lagt til grund, at SKAT ikke havde haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført herom af byretten, tiltræder landsretten, at Skatteministeriet tillige er frifundet for A og B’s subsidiære anerkendelsespåstand.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten hver især betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt til hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.