Dato for udgivelse
02 feb 2005 15:14
SKM-nummer
SKM2005.52.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2004-78-1371
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Kommentar, forlig, inhabilitet, ugyldighed, formalitet, skattetillæg
Resumé
Skatteyderen indgav i oktober 2002 en ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning til den stedlige told- og skatteregion. Skatteyderen fik først tilladelsen knap 8 måneder senere. Skatteyderen indgav selvangivelsen for indkomståret 2002 efter selvangivelsesfristens udløb, men oplyste den kommunale skatteforvaltning om, at regnskabet for 2002 ikke kunne færdiggøres, før regionens afgørelse om aktieombytning forelå. Følgelig anmodede skatteyderen skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillæg efter skattekontrollovens § 5, stk. 1. Den kommunale skatteforvaltning afslog denne anmodning, hvilket afslag told- og skatteregionen stadfæstede. Skatteyderen indbragte regionens afslag for domstolene og påstod afslaget ugyldigt som følge inhabilitet, fordi den sagsbehandler, som stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse om skattetillæg, var den samme, som tidligere havde behandlet ansøgningen om aktieombytning. Skatteministeriet fandt ikke, at det kunne afvises, at det forhold, at sagsbehandleren var den samme i de to sager, kunne vække tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed og tog på den baggrund bekræftende til genmæle i sagen.
Reference(r)

Forvaltningsloven § 3, stk. 1
Skattekontrolloven § 5, stk. 1      

Henvisning

Processuelle regler på ToldSkats område 2005-1, afsnit F.1

Skatteyderen indgav den 29. oktober 2002 en ansøgning om skattefri aktieombytning til den stedlige told- og skatteregion. Told- og skatteregionen meddelte den 18. juni 2003 - efter knap 8 måneders sagsbehandlingstid - sin tilladelse til skatteyderen hertil.

 

Skatteyderen fremsendte herefter sin selvangivelse for indkomståret 2002 med skrivelse af 19. juli 2003, hvori skatteyderen henviste til, at selvangivelsesfristen var blevet overskredet på grund af told- og skatteregionens behandling af ansøgningen om skattefri aktieombytning. Skatteyderen havde forventet, at denne kun tog 3 måneder. Skatteyderen anmodede på den baggrund om fritagelse for skattetillægget efter skattekontrollovens § 5, stk. 1, for for sen indgiven selvangivelse.

 

Den kommunale skatteforvaltning kunne ikke imødekomme anmodningen. Skatteforvaltningen fandt ikke, at færdiggørelsen af skatteyderens regnskab for indkomståret 2002 var afhængig af behandlingen af ansøgningen om skattefri aktieombytning.   

 

Skatteyderen påklagede skatteforvaltningens afgørelse om skattetillægget til told- og skatteregionen, som stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse. 

 

Såvel told- og skatteregionens afgørelse om stadfæstelse af skattetillægget som afgørelsen om skattefri aktieombytning var underskrevet af samme sagsbehandler.

 

Skatteyder indbragte told- og skatteregions afgørelse om skattetillægget for domstolene, hvor skatteyderen principalt påstod, at regionens afgørelse var ugyldig, fordi sagsbehandleren i denne sag var den samme som i ansøgningssagen, subsidiært at regionen skulle meddele skatteyderen fritagelse for betaling af skattetillægget.

 

Skatteministeriet tog i retssagen bekræftende til genmæle over for skatteyderens principale påstand, eftersom ministeriet fandt, at det ikke kunne afvises, at det forhold, at sagsbehandleren var den samme i de to sager, kunne vække tvivl om den pågældende sagsbehandlers upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

 

Baggrunden herfor var, at der ikke var grundlag for at afvise den mulighed, at sagsbehandleren ville være utilbøjelig til at træffe en begunstigende afgørelse i sagen om skattetillægget, fordi sagsbehandleren i så fald kunne blive bebrejdet, at vedkommendes egne forhold i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om skattefri aktieombytning havde influeret på afgørelsen. 

 

Sagen blev herefter hjemvist til fornyet klagebehandling ved told- og skatteregionen, jf. retsbogsudskriftet fra Østre Landsret (se underpunkt til denne kommentar)